Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Et mejeri i Højer

September 13, 2009

Det var ikke et helt almindeligt mejeri.
En offentlig badeanstalt var der også.
Kettelein, der var mælkekusk var populær blandt børnene. Og
turen for chaufføren ud til grænsegendarmerne kunne være opslidende,
særlig når groggen skulle ned. Mejeribestyren skulle henvende sig
på borgmesterkontoret, når han skulle ud på slusen, også når han
kom hjem derudefra.
 

Mange henvendelser

Jeg har fået en del henvendelse fra
beboere i Højer, eller dem, der har været beboere i Højer om at skrive
om mejeriet. Som det vil fremgå af vores debat på forsiden er der
mange, der har været inde og kigge på en efterlysning om informationer
om mejeriet. Så kære hævringer her er så et lille bidrag.  

Mange andelshavere

I 1901 oprettede 72 andelshavere Højer
Mejeri.
Mindst 45 af disse havde ikke noget at gøre med landbrug
at gøre. De betegnede sig selv som arbejder, bager, brygger, bødker,
fabrikant, gartner, glarmester, gæstgiver, købmand, maller, møller,
rebslager, skipper, skomager, skrædder slagter m.m.  

Mejeriets personale

Mejeribestyrer blev Christian Lauritzen
Holm.
I årene 1929 – 30 blev der indvejet 450.000 kg sødmælk
og solgt knap 5.000 kg smør til en eksportforening. Resten blev solgt
i byen.

Personalet bestod af bestyreren, en mejerist,
en kusk til handelsvognen, en kusk ansat af leverandørerne og en chauffør
til bilen. Denne hentede den udenbys mælk.  

I 1931 havde mejeriet 42 leverandører
med 170 køer, men heraf havde de 33 under fem køer.  

Handelsvognen var et hestetrukket enspænderkøretøj,
der kom rundt i alle byens gader. Mælkemanden annoncerede sin ankomst
ved at ringe med en messingklokke, der sad fast på vognen. Så kom
husmødrene, der næsten alle var hjemmegående med deres mælkekander
og flødepotter. Mælken sad på vognen i galvaniserede transportspande
med messinghaner, som man tappede mælk og fløde af.  

En del familier købte sødmælk ve
æ stalddør.
Enkelte i Højer cyklede med deres malkespand ud af
markvejen til husmanden i æ Sjøv, Kannikehusvej 2.
I regnvejr var vejen næsten ufremkommelig. Men mælken var god og billig.
15 øre pr. liter i 1940. Hvis man hældte mælken op i en skål, kunne
man dagen efter skumme et godt lag fløde af.  

Kettelein

Det var Christian Lorenzen
fra Frifelt, der var kusk på det hestekøretøj, der hentede
mælken hos leverandørerne. Han var en stor børneven og havde altid
vognen fyldt med glade børn. Ja det var flere børn end der var mælkespande.
Børnene kaldte ham Kettelein. Hans kørende børnehave
var et oplivende moment i Højers bybillede.  

Ismaskine

En ismaskine befandt sig også på mejeriet.
Den fremstillede is i blokke. Som blev knust. I begyndelsen måtte man
selv i gang med en hammer. Men senere fik man en knusemaskine. Mejeriet
solgte blandt is til slusemesteren u å æ Slus.
Isen blev brugt, når der blev transporteret glasål til Tyskland og
Sverige. De blev transporteret i kasser, hvor der lå mange lag over
hinanden med trådvæv imellem. Øverst var der et lag knust is, hvor
smeltevandet efterhånden løb ned og holdt de små ål våde.

Is til udvortes brug

Når så lægen ordinerede is til udvortes
brug, kunne dette erhverves på mejeriet, endda uden recept. Isen blev
knust i såkaldte isposer. Mon ikke så mange en hævring en tidlig
morgenstund har haft brug for sådan en pause til sit kranium. 

Offentlig badeanstalt

Omkring 1930 var der sandelig også en
offentlig badeanstalt på mejeriet. I to rum var der opsat brusere.,
og de blev opvarmet fra spilddamp fra dampmaskinen. Prisen var cirka
25 øre. Ofte havde skoleklasser også udflugt til denne badeanstalt.

I midten af 30erne blev bruserne taget
ned, men så kunne man da altid tage et karbad på mejeriet. Dette benyttede
dyrlæge Kragh sig af. Han adviserede altid sit komme, for så var han
sikker på at mejeristens kone eller pige ville hjælpe ham støvlerne
af.  

I det tidligere Højer Landsogn havde
man ikke drikkevand. Leverandørerne til mejeriet havde derfor aftale
med mælkekusken, at han altid havde frisk vand med til dem, når han
kom fra mejeriet. Men betingelsen var, at han fik mælk med retur.  

Grog hos grænsegendarmerne

Mejeriets lastvogn transporterede også
vand til grænsegendarmerne i Siltoft. De tyske gendarmer på den anden
side, fik ikke noget vand. Så mejeribilen fik lov til at passere grænsen
og forsyne dem. Og bilen havde også hver gang kærnemælk med til tyskerne.
Og det var de temmelig glade for, så glade at chaufføren fik masser
af grogger. Det skete ret så ofte, at chaufføren ikke var i stand
til at køre tilbage til Højer.  

Chikane fra myndighederne

Mejeribestyrer Christian L. Holm
var født i Gabøl i 1874. Hans far, der var kromand var optant.
Det vil sige, at han ved Sønderjyllands afståelse i 1864 benyttede
sin ret til vedblivende at være dansk statsborger, selv om han boede
i et område, som var under preussisk styre. 

Christian Holm
var altså optantbarn og dermed statsløs. Det voldte ham en
del problemer.  I første omgang bestyrede han Højer Mejeri fra
1901 til 1916.

I 1896 – 1897 havde han været dansk
soldat i Fredericia. I 1916 søgte han dansk indfødsret, bilagt
anbefalinger fra alle de danske mejerier, hvor han havde været ansat.
Han fik sin indfødsret i 1916.  

Myndighederne gjorde ham livet svært
i Højer. Han havde fået udfærdiget et særligt pas, så snart han
skulle bevæge sig ud af Højers område. Skulle han for eksempel en
tur ud til slusen, måtte han melde det på borgmesterkontoret. Og der
skulle han melde sig, når han kom tilbage.

Det blev efterhånden for bøvlet. Derfor
søgte han til Ballum og blev mejeribestyrer der. Børnene kom
i Ballum Skole, der stadig havde to ugentlige timer i dansk. Men de
to timer deltog Holms børn dog ikke i. For på den tyske skole
i Højer, hvor børnene havde gået, havde man ikke dansk timer    

Tilbage til Højer

I 1923 manglede Højer Mejeri en mejeribestyrer.
Det havde ligget stille et års tid. Så vendte Holm
tilbage og købte mejeriet. I 1946 solgte han det til sin søn, der
drev det indtil det blev nedlagt i 1965. 

Christian L. Holm
giftede sig i 1906 med en tysk pige, Elisabeth Mathiesen
fra Herbergsgade.  

Kilde:
Se Litteratur Højer  

Hvis du vil vide mere:
Se

– Baraklejren i Højer


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer