Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Møgeltønder Kirke

September 13, 2009

En kongelig tilknytning

Møgeltønder Kirke er efterhånden blevet
et tilløbsstykke. Og dette skyldes ikke mindst de kongelige ejer af
Schackenborg. De bruger flittigt kirken. Og kirken har gennem historien
haft en tæt tilknytning til slottet. Størstedelen af den kirke, vi
ser i dag er over 800 år gammel, og uofficiel er det Danmarks næststørste
landsbykirke. Skibets østligste del stammer fra 1180. Og hvorfor nu
det? Jo kirken har også haft en tilknytning til bispesædet Møgeltønderhus  

I 1970 overgik kirken til selveje, og
en omfattende restaurering til ca. 17 millioner kroner fik kirken det
udseende, den havde i 1740.  

Har Ansgar været her?

Første gang vi hører om kirken er i
1214. Biskop Thue gav kirken til nogle kanikker
og forærede dem noget jord, så de kunne bygge en gård. Dette må
antages at være det nuværende Kannikhus. Det blev så Møgeltønders
første præstegård.

Men der er skriftligt belæg om, at kirken
er meget ældre. Ja man mener, at det var her Ansgar
gik i land. Dengang lå Møgeltønder ved havet.

Andre igen mener, at guldhornene har
haft tilknytning til Møgeltønder. Måske har stedet hvor Møgeltønder
kirke før Ansgar været kultsted.  

Måske var der en trækirke, før stenkirken.
Man mener, at have beviser, at der skulle have været en stenkirke på
stedet allerede omkring år 1000. man har fundet en døroverligger som
i dag er muret ind i tårnet. Andre rester er brugt til husbyggeri i
Slotsgade.
 

Koret fik indbygget ottedelt hvælv omkring
1275. Den trefløjede altertavle er fra omkring 1500. 

Bispeborgen Møgeltønderhus

Bispeborgen Møgeltønderhus
kan føres tilbage til 1043. I 1265 ødelægger Erik Abelssøn
borgen, men den bygges op igen.

I 1275 udvides kirken mod øst. En teori
går ud på, at det var en klosterkirke. Måske havde biskoppen et ønske
om, at der kom et kloster til Møgeltønder. Tønder
havde jo et. Den bedste forklaring er sikkert at Møgeltønder var bispens
hovedsæde, og derfor skulle byen have en værdig kirke.  

Kunne ses fra Lister Dyb

Kirken blev viet til St. Nicolai –
de søfarendes helgen. Men der er uenighed i historiske kredse, om der
var en havn i Møgeltønder. Men i hvert fald blev tårnet bygget så
højt, at de søfarende i Lister Dyb
kunne bruge det som sømærke.  

Møgeltønderhus
og dermed også kirken blev forlenet til Detlev Ahlefeldt.
Han var meget initiativrig og en dygtig mand. Han henrejser den tidligere
bispeborg og anlægger de første diger ved Rudbøl, Højer og Lægan.
Han redder blandt andet en kvinde fra at blive brændt på bålet for
trolddom. Kirken udsmykkes i hans tid blandt andet med kalkmalerier.  

Den blodige reformation

Reformationen i Møgeltønder blev blodig.
Den katolske præst Hr. Peter
ville ikke bare opgive sit embede. Han bliver slået ihjel. Nogen stjæler
nemlig kalk og disk. Bønderne mente, at det skyldtes hans forsømmelighed.
I virkeligheden havde præsten gemt kalken og disken, så det ikke faldt
i lutheranernes hænder.

Kirken var pengene værd. Og Møgeltønder
len var et af de 50 danske len, som Christian den tredje
pantsatte til den holstenske adel, da riget fattedes penge.  

Hengiven til druk

I 1560erne overtager Rantzauerne
lenet. De var nu ikke guds bedste børn. Den sidste Rantzau
beskrives som: Hengiven til drik, opfarende og grusom.

Han forsøgte at tilrane sig mere ejendom
på ulovlig vis, og var bestemt ikke populær hos fæstebønderne.

Kongen fik at vide, at Rantzau
lod kirken forfalde. Men det rørte åbenbart ikke adelsmanden. Han
skiftede kirkens blytag ud med spåntag. Også vinduerne havde det ikke
for godt. Det siges, at glarmesteren i 1600 – tallet måtte ud 132 gange
for at sætte nye vinduer i.

I 1599 købte kronen lenet tilbage.
Kongen mente dog, at det var bønderne på egnen, der skulle betale
dette køb.  

Gravkrypten under korets østre del er
formentlig indrettet for Rantzau – slægten.
I 1696 blev den indrettet til Schack – familien.  

Præsten, der blev brændt

Lensmanden på RiberhusAlbert
Friis
overtager Møgeltønder. En præst bliver brændt og kirkens
tårn falder ned i 1628. 

I 1585 blev Laurits Thomsen
præst i Møgeltønder. Hans kone var hengiven til drukkenskab og letfærdig.
Hun lå i med mange borgere i Møgeltønder. Det hele endte med at konen
og datteren blev halshugget og Laurits Thomsen
blev brændt.   

Fra 1625 stammer dåbshimlen. Fra sidealtertavlerne
er bevaret tre figurer fra 1400tallet.  

Øl hjælper på meget

Da tårnet faldt ned blev alt inventar
i kirken smadret. Der er regnskab for det hele: 

    – For en Tønde Øl og nogle Kander Øl fik de
    rejst et Spær på Kirken

    – Given
    en tyl Øl den Dag de rejste de første Bjælker i Tårnet

    – For
    Øl den Dag de fik nogle Karle som var med til at tømre i 2 Dage

    – Anders
    Kromand får 1 Tønde Øl som Sogne Mændene drak af, da de har rejst
    Kirken.

    – Lars
    Maler får 5 M og 8 Sk.  

Det siges at Laust Tømmermand
var med en skipper i Norge efter tømmer, andet materiale kom fra Gotland,
der købtes mursten, kalk, spån, bly, som og tagsten.  

Et sømærke, der forsvandt

Tårnet skulle stå sin prøve den 12.
oktober 1634 ved den store stormflod, hvor øen Strand
styrter i havet. 13 plader bly ryger af taget og nogle vinduer går
i stykker. Den største udgift i den forbindelse er da også øllet
– nemlig 4 tønder til 28 M.

Nu skulle man spare. Og tårnet blev
bygget 15 alen lavere til søfolkene store utilfredshed. De hollandske
kaptajner ville ellers have betalt en tredjedel af udgifterne såfremt
at tårnet blev lige så højt som før.  

Svensk ødelæggelse

Da den svenske hærleder Torstenson
kommer til sognet spreder han død og ødelæggelser. Fra prædikestolen
i Møgeltønder kirke lod han ellers forkynde, at kirker og præstegårde
skulle forskånes. Men dette forstod hans soldater åbenbart ikke. Det
var absolut intet der blev forskånet.

Anden gang svenskerne invaderede Danmark
fik betydning for Møgeltønder, idet rigsfeltherre Hans Schack
blev belønnet for hans indsats i forsvaret af København
i 1658 – 59 og hans sejr i Nyborg
i 1659.

Som belønning fik han nemlig overdraget
Riberhus og Møgeltønderhus.
Begrundelsen var For troskab og
villig tjeneste.
 

I 1663 fik Hans Schack
sat et ur op på kirketårnet. Det blev leveret af urmagermester
Johan Philip i Flensborg
 

Reddet fra halshugning

Møgeltønderhus
så ikke godt ud efter svenskernes hærgen. Med Schack – familien
begyndte en ny tilværelse for beboerne i Møgeltønder på godt og
ondt. Feltherren købte selv lenet tilbage og de penge skulle selvfølgelig
ind igen. Han hersede med bønderne, så meget, at disse gjorde oprør.
Historien om dette oprør kan læses et andet sted på siden.

Det kunne næsten have endt helt galt.
Da oprørslederen skulle halshugges i slotsgården af den tilkaldte
bøddel og øksen skulle svinges, åbnedes et lille vindue i hjørnet
af slottet og Hans Schack stikker hovedet ud og råber: 

    – Der
    er givet Pardon.
     

Det falske orgel

Otto Didrik Schack
tager over efter sin far. Han køber et orgel til kirken i 1679. Han
forhandler sig frem til en pris på 420 rigsdaler. Men greven har nok
forhandlet for meget. Orglet var nemlig stemt en tone forkert. Orgelpiberne
var simpelthen for små. Men orglet står stadig i kirken og må anses
for at være Danmarks ældste.

Problemet opstår når orglet skal spille
sammen med andre instrumenter. Man mener, at det var Mester Joachim
Richborn
fra Hamborg, der stod for det falske orgel. Og pengene
til dette orgel. Jo de stammer faktisk fra bønderne selv. De havde
samlet 300 rigsdaler sammen for at frikøbe deres leder Anders Nissen.
Men godsforvalteren Nicolai Tych,
svarede, at så meget var han ikke værd. Så han forlangte kun 200
rigsdaler. Men oprørslederen måtte lide helt frem til selve henrettelsesdagen.
Derefter blev han udvist til nabosognet mod syd, Aventoft.

Og de resterende penge til orglet kom
ind ved en indsamling i sognet.  

2 stemmer af orglet blev bygget om i
1906 af Marcussens orgelbyggeri.
I 1954 – 56 rekonstruerede orgelbygger Rudolf von Beckerath
disse stemmer igen og orglet blev udvidet med et rygpositiv og et pedalværk.  

En ny prædikestol

Pietismens tid går ikke Møgeltønder
forbi. Inde i Tønder er Brorson
fortaler for den nye bevægelse. I Møgeltønder Kirke pilles sidealterne
ned. Der sættes et politur op imod nord. Schackenborg får sin egen
loge. En ny prædikestol betalt af byens agtværdige borgere sættes
ind i kirken. Den gamle bliver solgt til Keitum Kirke
for 10 rigsdaler. Man mener at dette skete i 1690. Og prædikestolen
er sågar fremstillet i Tønder
hos Peter Petersen.

Men degnestolen fra 1550 fik lov til
at blive.  

Altertavlen bliver udvidet, den får
vinger. Desværre bliver kalkmalerierne malet over. Loftet i skibet
males. Det forstiller skabelsen og dommedag. Bænkene males, som om
de var af marmor.  

Det sociale hierarki

Det sociale hierarki afspejlede sig,
hvor i kirken, man sad. På de første rækker sad overinspektøren,
derefter betjentene og i tredje stolerække godsets øvrige folk. Men
her sad også 5 sognemænd. Desuden sad de folk, der ville betale leje
på tilsammen 1 mark og 16 skilling. Det var absolut kirkens dyreste
pladser – lige under prædikestolen.

Derefter fulgte 15 rækker med bolsmænd,
der betalte afgift i naturalier og penge til degnen og organisten. Derefter
fulgte tre stolerækker med mænd, der havde betalt seks eller otte
skilling.  

I skibets nordre side sad godsinspektørens
kone og de øvrige kvinder fra godset. Yderligere havde grevinden bevilliget,
at præstens, birkedommerens samt delfogedens koner fik plads her. Derefter
fulgte 15 stolerækker til bolsmændenes koner og endelig blev de sidste
fem rækker lejet ud til kvinder for henholdsvis tre og fire skilling.
Helt oppe ved alteret var tre stole besat af kvinder, der havde betalt
8 skilling

I koret var der også kvinder. De nordlige
stole kostede hver tre skilling og på de sydlige toenhalv skilling.
Fra disse stole kunne prædiken dog dårlig høres og prædikestolen
kunne næppe anes.

Kirkens allerdårligste pladser var beregnet
til pøblen og de andre kvinder.

Jo det var grevinden der havde styr på
den sociale opdeling fra 1691.  

Klager fra kirkegården

I begyndelsen af 1700tallet blev der
klaget over, at man lukkede svin og får ind på kirkegården. Det var
foragteligt især når der var begravelse. Så blev der også klaget
over, at der blev skudt på kirkegården. Senere indløb der klager
over, at der blev sunget upassende brudeviser i eller i nærheden af
kirken ved bryllupper.  

Grevskabet interesserede sig meget for
kirken særlig i 1720erne og 1730erne. Kirkens overskud blev brugt på
godset. Messeklæder, alterduge, altersølv, messehagel m.m. i Ballum,
Daler og Møgeltønder
indeholder grevskabets våben.  

Brorsons
ven Godske Møller var præst frem til 1741. Det var et flot
vidnesbyrd, han efterlod sig. Han var \”flittig, eksemplarisk, oprigtig
og venlig i sin omgængelse\”.  

De onde grevinder

Tiden, hvor kvinderne regerede på
Schackenborg
regerede, fulgte. De blev kaldt De onde Grevinder.
Enkegrevinden
efter den 2. Schack
byggede den berømte Slotsgade.

Den anden kone efter den 3. Schack,
som mistede sin ene arm i slaget ved Höchstädt
ville have genindført hoveriet. Hun førte talrige retssager og forsøgte
sig med bestikkelse. Hun satte spørgsmålstegn ved om de lokale bønder
virkelig var mennesker, eller bare så sådan ud. Til sine børn sagde
hun at det var mærkelige skabninger, der var overtrukket med menneskehud. 

Familien Schack i Møgeltønder Kirke

Den anden Hans Schack
bliver sammen med sine to koner begravet i krypten under alteret. Det
er de eneste fra familien, der er hensat i kirken. Men en del andre
af byens bedste borgere er hensat i Møgeltønder Kirke.

I Schackenborgs
gravsted nord for kapellet er gravsat adskillige medlemmer af Schack
– slægten.
 

En præsteskildring fra Møgeltønder

En interessant præst havde Møgeltønder
Kirke i Vilhelm Zoëga. Familien stammede fra Italien. Hans tip
– tip oldefar slog i en duel hertugen af Verona ihjel. Derfor måtte
han flygte og blev protestant. Paven befalede at familien skulle vende
tilbage til Italien og igen blive katolikker. Da dette ikke skete, blev
de dømt til at blive brændt. Men de vendte aldrig tilbage, så dommen
blev aldrig udført. Vilhelm Zöega
blev præst i Møgeltønder Kirke i 1756. I 1760 berettede han over
for stiftet i Ribe om hans dom.

Denne Zöega
berettede om, at Møgeltønder var en stor og veludbygget by. Den bestod
af en del bøndergårde, præstegården, degnens bolig og et skolehus.
I den samme by var det Slotsgade med dens moderne huse. I dens sydlige
side var der en lindeallé med 42 huse. Der var et nyt tinghus med fangetårn,
som greven havde ladet bygge. Øst for gaden lå slottet med en dejlig
have.

Zöegas
beretning slutter med et suk. Hans udgifter til skat og tjenestefolk
var alt for store. Han betalte enkepension og ekstra skat til de fattige
og til fattige børn. Dertil om folkeløn
til præceptor og 5 tjenestefolk. Ja og så skulle præstegården også
vedligeholdes.  

Kirken bliver kedeligere

I første halvdel af 1800 årene gøres
kirken kedeligere. Loftet blev hvidt og bænkene blev malet i brunlige
farver. Schackenborg begyndte man at tilplante Gallehus Skov.
Man solgte også haveplanter og stauder til befolkningen. Dermed fik
man så i tilgift – den berømte og berygtede Skakkenborg – Skidt.
Dette var betegnelsen for skvalderkål.  

Sonne – en engageret præst

Hans Christian Sonne
var en præst, der også markerede sig. Dog ikke i sin statur men i
hans engagement. Han fik stiftet den første brugsforening og alle stor
som lav kunne komme til ham med deres problemer.

Han blev kaldt til Møgeltønder af greve
Schack i 1845.
Og pludselig vågnede det åndelige og folkelige
fællesskab. Da Sønderjylland
blev tysk i 1864 valgte Sonne
at drage nord på.  

Den tyske præst, der kun kunne dansk

Efter Sonnes
afrejse sank kirkelivet i Møgeltønder. Aldrig før havde området
været tysk. Det havde altid været en Kongerigsk enklave.

De \”tyske\” præster var ikke
dårlige. Det sydligste sted de kom fra, var Pelworm.
Og en præst som H.S. Prahl
stammede fra Bornholm. Han blev senere leder af præsteseminariet
i Haderslev. Nu kunne denne provst Prahl
ikke tysk, så han fik allernådigst lov til at prædike på dansk.  

Gennemgribende restaurering

Kort før år 1900 begyndte greven en
gennemgribende restaurering af kirken. Han ønskede blandt andet at
kalkmalerierne i koret blev trukket frem. Han hyrede blandt andet en
tysk maler, professor Wilkens
fra Kiel. Han var kunstmaler. Han ville hellere skabe sin egne
værker frem for bare at følge de gamle kalkmalerier. Derfor kan man
opleve grev Schacks ansigter i de bibelske motiver.

Men kigger man godt efter er der flere
familiemedlemmer gengivet i kirken. I nordkappen er der gengivelse af
en gruppe knælende adelsdamer i forlængelse af de hellige tre konger
i østkappen. Nummer to er en af grevinderne.  

At Møgeltønder stemte dansk i 1920
var ikke en overraskelse.  

Døbefont fra år 1200

Tænk at kirkens døbefont stammer tilbage
fra år 1200. Det er en stor granitblok. Og i tårnet hænger en klokke
tilbage fra 1333.  

Kilde: Se

    – Litteratur
    Tønder

    – Litteratur
    Møgeltønder  

Hvis du vil vide mere om Schackenborg
og Møgeltønder Kirke: Læs

    – Møgeltønder
    – dengang

    – Møgeltønders
    historie

    – Oprør
    i Møgeltønder

    – Præsten
    fra Daler

    – Schackenborg
    i Møgeltønder

    – Trøjborg
    nord for Tønder

    – Enklaverne
    i Sønderjylland (se under Sønderjylland) 

Mere Kirkehistorie på siden:

    – Højer
    Kirke

    – Tønder
    Kristkirke

    – Åndens
    folk i Tønder

    – Brorson
    – en præst fra Tønder

    – To
    kirker i Aabenraa

    – Livet
    omkring Bov Kirke

    – Rud
    Kloster (under Padborg)

    – En
    engelsk kirke ved Østerbro (under Østerbro)

    – Grundtvig
    på Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder