Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder i 1600 – tallet

September 13, 2009

Selv om administrations – skole og
kirkesproget var tysk, ja så kunne tøndringerne både læse og skrive
dansk. Det gjaldt også for bystyret. Men hvor lærte de det. Tog de
udenbys? Går man tættere på arkivet, finder man en række privatlærere
rundt omkring i byen. Kun kortvarig var der en dansk skole.
 

I Tønder talte man i 1500 og 1600 –
tallet sønderjysk, men mange voksne kunne også nedertysk. Administrations
– og retsproget var dog nedertysk. Og det var også dette sprog, handelen
brugte. Når de unge studenter eller købmænd skulle på dannelsesrejse,
ja så brugte man også nedertysk.

I løbet af 1600 – tallet blev nedertysk
efterhånden afløst af højtysk.  

Den første borgerskole

Den første Borgerskole, vi hører om
i Tønder var dansksproget. Mærkelig nok for det var dansk, man talte
derhjemme og for at begå sig ude i samfundet
var det nødvendig at lære tysk.

Byrådet gav i 1614 Johan Ketelsen
tilladelse til at undervise indtil 10 drenge i skrivning og regning
på dansk under forudsætning at drengene ikke vakte forargelse i kirken
eller andetsteds.. Men det lykkedes ikke rigtig og skolen blev lukket.

Til gengæld blev der åbnet en tysk
skole i 1616, hvor der undervistes i tysk, læsning og skrivning, samt
regning. Det så ud til, at dette blev en succes.

Johan Ketelsen
var berømt for sin flotte underskrift. Måske var det derfor, at han
senere blev humleskriver.  

Et brev fra Møgeltønder

Tønders Byarkiv
der befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland
er da nogle interessante tekster fra den tid – på dansk. Det er ikke
mange. Korrespondance med hertugen og forskellige regnskaber præger
arkivet fra den tid.  

Fra 1602 findes et dokument fra en blytækker
Anders Karstensen
og på den står: 

     Dette Zedel ehre loest Paa Mögeltønder Birketing
    16/7 1602.
     

Men det er måske lidt snyd. For Møgeltønder
var en af enklaverne og tilhøret kongeriget.  

En dansk låne – obligation

I arkivet findes et lånedokument skrevet
af en borger i Tønder fra 1632. På byens hospital kunne man låne
penge på en såkaldt hospitalsobligation.
Det er byskriver Jürgen Thimsen, der har udfærdiget dokumentet
på nedertysk. Men låntagers underskrift med tilhørende tekst er på
dansk. Byskriveren har antagelig accepteret, at låntageren ikke kunne
nedertysk.  

En fuldmagt på dansk

I 1683 blev en flok matroser antaget
til flåden og skulle have deres rejseomkostninger godtgjort. De skulle
underskrive en kvittering ved modtagelse af pengene. En af dem gav sin
kammerat fuldmagt til at hente pengene. Også dette skete på dansk.  

Besked fra Tønder Vandmølle

En person fra Tønder
skrev et brev den 15. september 1687 til en person i Tved,
at han skulle tilsige Peder Pedersen i Abild, Lars Hansen i Nørhus
og Fedder Mickelsen i Bønderby
at skaffe vogn og heste, som skal
køre til Sønderborg færge
og af hente tømmer til Tønder Vandmølle.
Personen, der har skrevet brevet, må have været tilknyttet Tønder
Vandmølle.
Han har været vant til at skrive på tysk, for han
har skrevet bynavnet på tysk i dateringen Tundern.
Inden i teksten, hvor han nævner Tønder Vandmølle, har han
skrevet navnet på dansk med lille forbogstav tunder.  

Borgmester og råd kunne dansk

Forskellige ting er fundet i arkivet,
som tyder på, at folk i Tønder kunne læse dansk.

Allerede den 6. maj 1609. Det var nogle
år før Johan Kettelsen var skolemester, lod adelsmanden
Bendikt Rantzau
skrive (på nedertysk) i et brev om en dom, der
blev afsagt i Viborg. Han ville gerne have afsagt dommen på tysk, men
at den ikke skulle oversættes, da både borgmester og råd i Tønder
forstår begge sprog:
 

Bådsmænd søges

Der findes tre breve fra april 1676 på
dansk til borgmester og råd i Tønder fra admiral Jens Rodsteen,
der det følgende år deltog i slaget ved Køge Bugt.
Nu opholdt han sig i Ribe og forlangte nogle bådsmænd, som
skulle stille hos ham i Ribe.

Fra Rådet i Tønder svarede man omgående
og fortalte, at man ikke kunne levere bådsmænd så hurtig som admiralen
havde ønsket.  

En arvesag fra Tønder

Et privat brev findes fra den 20. juni
1674. Det var fra en dame i Odense, Ingeborg salig Anders Polles.
Det er sendt til Peter von Halten,
som var hendes svigersøn. Datteren var død, og Ingeborg
takker for at Peter har givet hende en smuk begravelse. Nu beder
hun så om arv efter sin datter. Brevet er måske havnet hos bystyret
i forbindelse med arvesagen. Ingeborg
har forfattet brevet på dansk og Peter von Halten
har åbenbart kunnet forstå det.

Peter von Halten
har åbenbart tilhørt den højere sociale klasse i byen. Ifølge kæmneregnskaberne
fra 1693 har byen haft penge stående på rente hos ham. 

I sørøvernes varetægt

Fra årene 1685 – 1696 findes der en
korrespondance med Odense, hvor odenseanerne skrev dansk til Tønder
og tøndringerne tysk til Odense.

En borgersøn og slagtersvend fra Tønder,
Jacob Rasmussen
eller Asmussen som havde været ombord på
et hollandsk skib, var blevet taget til fange af sørøvere i Algier.
Der var blevet anmodet om penge til løskøb af ham til borgmester og
råd i Odense. Her havde Jacob
åbenbart familie.

Vedlagt er et brev fra Odense dateret
den 26. juni 1686. Det er en erklæring på dansk fra Jacob Rasmussens
svoger, Jacob Brochman, der nævner, at hans kone for 12 dage
siden har været i Tønder. I Odense havde været klar over sprogforholdene
i Tønder. I Tønder kunne rådet åbenbart forstå dansk, men de besvarede
henvendelserne på tysk.  

Historikerne har gennem tiden fokuseret
meget på begreberne tysk eller dansk. Men måske var situationen mere
fleksibel end historikerne har fundet frem til.  

I København for at lære dansk

Således sendte Petrus Jacobi von
Alslef
en brev fra København
den 23. marts 1634. Som skik var dengang, fik alle lærde mænd deres
navn oversat til latin. Derhjemme hed den omtalte person Peter Jacobsen
fra Aslev.

Tøndringerne ville åbenbart gerne have
ham som kapellan i byen. Han skriver på højtysk og er glad for at
han er blevet kvalificeret til kapelantjenesten. Han fortæller, at
han opholder sig i København for det danske sprogs skyld. Han har opholdt
sig så meget blandt tyske, at han næsten havde glemt sit danske sprog.
Derfor vil han opholde sig endnu et år i København for at få tilegnet
sig det danske sprog igen. Men til den tid ville han stå til tjeneste
for Tønder.

Han forventede at borgmester og råd
havde en positiv holdning til det danske sprog. Det var sikkert den
tidlige morgengudstjeneste, han skulle forrette, for den foregik på
dansk. Salmesangen foregik dog på tysk.

Tøndringerne kunne dog ikke vente på
Petrus,
og ansatte i stedet for Lorenz Wieding
fra Flensborg.  

Tilskud til skolemesteren

I en retsprotokol fra den 10. januar
1609 på nedertysk forfattet af byskriver Jürgen Thimsen,
blev det befalet byfogeden at melde Jacob Scholmeister,
at han har forsømt at henvise skoledrengene fra sit hus til den rigtige
skole, og fra den dag må han ikke igen holde drenge i sit hus.
Hvis han gjorde det, blev han sat fra sin tjeneste.

Det var skolemesteren i den tyske skole,
der jo var i byens tjeneste og blev lønnet af byen. Han har haft privatelever
i sit eget hus. Det måtte han ikke, Åbenbart har man haft lokaler
til den tyske skole et eller andet sted i byen.

En bygning, der stadig står lige ved
kirken kom til at huse byens latinskole. Ved siden af kom den tyske
skole til at lige. På første salen boede den tyske skolemester.  

En af skolemestrene hed Jacob Albrecht.
I en retsprotokol fra den 9. september 1637 er der en oplysning om,
at den tyske skolemester havde søgt om huslejetilskud. Han havde svært
ved at bo på skolen og betale husleje andetsteds. Han havde åbenbart
også været dårlig gående, for han havde svært ved at klare trappen
til første sal.  

Regnelæreren, der ikke kunne regne

Et par gange nævnes også andre lærere
i byarkivet. Det var blandt andet regnelæreren Arend Höyer
som havde dårlige regnekundskaber. Og vi ved, at kæmner i Tønder,
Hans Thomsen
tog til Pellworm
for at antage Johannes Gudeknecht,
hvis han egnede sig.

Det ser ud til, at der en kort overgang
i perioden 1614 – 1616 har været to offentlige skoler i Tønder – en
dansk og en tysk.  

Mange private lærere

Men nu hvor der ikke var nogen dansk
skole. Hvor lærte tøndringerne så at skrive dansk? Rejste de alle
udenbys for at lære det?

Det er også en anden mulighed, I skattelisterne
kan vi se, at der har fungeret nogle skolemestre, som har undervist
privat.

Det gælder blandt andet Jens Schulmeister.
Særlig velhavende kunne han ikke have været, for i listerne kan det
ses, at han var i restance. Vi finder også en Hans Schulmeister,
som boede i Sydvestkvarteret. Marten Schulmeister
boede i Slotsgade i 1670. Og vi finder også andre såsom
Detleff
og Simon – alle med titlen Schulmeister.

I Vonsild
kirkebog nævnes en pige, som er født i Tønder i 1638. Hun har gået
i to privatskoler i Tønder.  

Bondeskoler

Vi ved også fra den tid, at kapellaner,
klokkere og organister
virkede som lærere. Opfattelsen i Hertugdømmet
på den tid var, at man ikke skulle blande sig i undervisningen.

Før 1600 lærte degnene børnene katekismus.
I første halvdel af 1600 – tallet var der i de fleste sogne såkaldte
bondeskoler
. Det var private skoler oprettet og finansieret af bønderne
uden indblanding fra kirke og øvrighed. Kirken forlangte dog, at man
fik en kristelig elementær undervisning. Men det modsatte bønderne
sig. De mente at det var præsterne og degnens opgave.  

Det danske skriftsprog har formodentlig
været mere brugt i Tønder end hidtil antaget. Men i hvilket omfang,
tøndringerne har kunnet læse og skrive dansk har det ikke været muligt
at finde frem til.  

Kilde: Se

    – Litteratur
    Tønder 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder