Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder – på en anden måde

September 13, 2009

Der mange myter om Tønders opståen.
Er du tysksindet, ja så var det friserne, der grundlagde byen. Men
historiker har påpeget, at Tønder allerede i 1017 havde samhandel
med englænderne. Tønder har gennem tiden været en by, man kæmpede
om. Vi bringer også en kort turistguide gennem byen – anno 1920.
 

I 1920erne kunne man læse, Tønder
er omgivet af store søer.
Når man kom til Tønder i sommertiden
kunne man skrive: Tønder er omgivet af frodige grønne enge.
Ja, så stor forskel var det på Tønder til vinter – og sommertider
inden afvandingen.

Nogle mente, at Jylland er et skråplan,
der hælder mod vest. Det skulle have været årsagen til at Vidåen
dengang, altid gik over sine bredder.  

Ikke opført af frisere

Provst Carstens hævdede i sin bog om
Tønder, at byen var bygget på frisisk grund. Men Tønder fik sine
købstadsrettigheder i 1243 under Hertug Abel. Det var ham, der dræbte
sin broder.  

I Dansk Atlas
hævdede Pontoppidan, at Tønder allerede i 1017 førte en stærk
handel på England. Og i 1227 byggede Sortebrødrene
et kloster i byen. I 1238 fulgte Gråbrødrene så efter. Byen havde
åbenbart allerede i det 10. og 11. århundrede en hvis betydning. Frisernes
indvandring skete først i det 11. og 12. århundrede, hvor Tønder
allerede eksisterede.  

Det tyske navn Tondern
har sandsynligvis kun noget at gøre med bynavnets latinisering i byens
segl. I folkesproget har byen aldrig heddet andet end Tynne,
ikke Tønder eller Tondern. Ja, der er mange bud på, hvad navnet betyder.

Mange mener, at det kommer fra lyn og
torden og at antænde i forbindelse med udvinding af salt. Andre igen
opfatter, at navnet kommer fra sandet strand, skov og meget mere. 

I Kong Eriks krønike \”Scriptores
rerum daniarum\”,
der er skrevet af en munk i Ry Kloster under
Erik Menved, meldes om Gråbrødreklosterets grundlæggelse. Her fortælles,
at klosteret er grundlagt af adelsmand Johan Haffnessøn
og hans hustru. Man brugte navnet Tyndris. Man brugte bogstavet
y, som man gør den dag i dag på folkesproget, Tynne.  

Historisk forskning er gået tabt

Også historikeren Ludvig Andreasen
mener, at Tønder er opstået som en tysk by. Egentlig kunne det være
lige meget, hvem der bosatte sig først. Men det kan ikke være lige
meget af meget historisk forskning er blevet forvansket, fordi forskningen
er blevet ført på enten et dansk eller tysk grundlag.  

Broder Reinhard

På byens rådhus fandtes der engang
et maleri, der skulle forstille munken Reinhard,
med følgende indskrift:  

     Da Kayser Franz Friedrich II Jerusalem einhatt
    und Herzug Abel diese unsere Stadt Tundern erstlich 1243 das Lubsche
    Recht gegeben ward durch Vorbitt Minder Ordens Münch Bruder Reinhard.
     

Denne Reinhard var tysk af fødsel og
optræder flere gange i historien, dels på sit navn og dels som
Regner.
Han menes, at have været vidne til brodermordet og som
en af hertugens nærmeste medarbejdere.  

Tønder by var stridens æble

Tønder bys betydning gjorde den til
stridens æble mellem herskerne helt fra Valdemar Sejrs
dage.

I 500 år var byen med få og korte afbrydelser
været i de holstenske grevers og hertugers besiddelse og er tillige
med dens sydlige opland i Mellemslesvig blevet fortysket. Sindelaget
blev tysk. Det skete ikke på grund af national overbevisning men kun
fordi hertugen var tysk. Men man holdt med jysk sejhed fast på det
danske folkesprog.  

Hverken det ene eller andet sprog

De tyske hertuger har gjort store anstrengelser
for at udslette det danske sprog i Sønderjylland. I skole og kirke
blev det tyske sprog indført. Således meldes om en ældre præst i
Ladelund,
som i 1820 prædikede tysk og jysk durch einander. 

    – Nun
    will ich euch verklären, wie es zuging mit der Himmelfart Christi,
    jeg vil forklar`jer det, lille Ba’n. Wie sie nun oben auf dem Berge
    kommen, da de så kom op på Bakken, so kom der en Vandtap, eine Wasserhose
    nennt mann das Ding, dieses nahm ikn dann vor Ihren Augen hinweg, Flüten
    gik han
     

Det var hverken dansk, tysk, sønderjysk,
plattysk men en blanding af det ene og det andet.  

Godt oksekød og meget drikkeri

Historikeren H.V. Clausen
har udtalt disse klassiske ord: 

    – Tønder
    udmærker sig ved sit gode oksekød og sit svære drikkeri.
     

Historikeren har også udtalt, at blandt
de sønderjyske købstæder anså han Tønder for den smukkeste. Og
det kunne jo være besnærende, at tage på en byrundtur med en af danskhedens
stridsmænd, redaktør Peder Skovroy lige efter Genforeningen:  

En falden Skønhed

    – Det
    gaar med Tønder som med Marie Stuart, der er bedre end sit Rygte. Det
    er nok saa meget Byens Opland, der besørger Drikkeriet i de ugentlige
    Kvægmarkeder Aaret rundt.

    Byens Omgivelser er maleriske og
    smukke takket være Hvidaaen, den ved vandmøllen dannede Mølledam
    og de smukke Alleer omkring Byen, som i sin Tid er anlagt af Borgmester
    Richtsen, der i sit Testamente af 21. juli 1845 skænkede Fattigkassen
    og de \”Husarme\” i Tønder Kogsjorder (Nørrealleen) tilligemed
    Skarpretterhuset ved Østerport, som han lod nedrive og Grunden beplante
    med Træer.

    Richtsens Monument er rejst i Nørrealeen.

    Etatsraad Hørup stiftede et Legat
    for fattige Husejere og en Enkekasse. Fattigkassen har modtaget Gaver
    i Penge, Legater og Kogsjorder fra 21 Personer i Tidsrummet fra 1755
    – 1820.  

    – Af
    stilfulde gamle Herskabshuse findes i Vestergaden Advokat Todsens smukke
    Hus med Mansardtag og en smuk Portal, men med senere indbygget Karnapvinduer,
    der passer som en Knytnæve til et Øje.

    Ejendommen er bygget af Borgmester
    Richtsen i 1777. Senere beboet af Bormester Holm til 1864 og Manufakturhandler
    Wensien, der i 1877 solgte den til Digegreve Todsen (død 1915), hvis
    søn Advokat Todsen endnu ejer Gaarden. Lige over for ligger Tønder
    Landmandsbanks stilfulde Gaard.  

    – Store
    Apotek på Hjørnet af Øster – og Søndergade falder straks den fremmede
    i øjnene ved den smukke Sandstens – Portal med de to Løver.

    Portalen stammer fra Tønder Slot,
    som nedrives i 1750. Borgmester Preuss solgte Portalen til Apoteker
    Langheim i 1800, der ejede Apoteket i Vestergade, vistnok i Købmand
    Borks Hus, og flyttede det til Torvet. 

    – Af
    Byens offentlige Bygninger maa nævnes Kristuskirken, opført 1591 –
    92 i Spidsbuestil! Smuk og med en del malerier, hvoraf især et, forestillende
    Kristi Fremstilling i Templet, har Kunstværdi.

    Hospitalet, et Stiftelse for gamle
    Borgere, som her faar gratis Ophold og Middagsmad, stiftet af Kong Frederik
    den Første.

    Skolelærerseminariet oprindeligt
    stiftet af Konsistorialraad B. Petersen

    Vajsenhuset og Raadhuset. I Vajsenhuset
    opfostres 12 forældreløse Børn.  

    – Teatret,
    Thalias Tempel er blevet lavet om til et Vognmagasin. Sikken skam! Uldgaden
    hedder en Gade, som gaar fra Søndergade til Skibsbroen. Gaden fik sit
    Navn dengang, da Baadene med Uld fra Vidding Herred, gik op ad Hvidaaen
    og lossede der. Altsaa for Vandmøllen byggedes i 1598. Ogsaa Spikergaden
    har sit Navn fra den Tid Uldspikerne (Pakhusene) laa der. 

Ja, se det var Tønder – på en anden
måde.  

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Tønder 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder