Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Æ Kachmand i Tynne (Kagmand i Tønder)

Maj 26, 2009

Pas på, når du passerer Æ Kachmand
(Kagmand) på Torvet. Måske vågner han op. Han står der som moralens
vogter, Lovens Lange arm. Han bliver kaldt Roland, efter Karl den Stores
ridder. Tyskerne bortførte ham til Kiel. Efter Genforeningen vente
han tilbage og står nu på Torvet – som kopi. Den ægte vare står
på Museet i Tønder.

Roland

Han står der endnu eller nærmere igen
på Torvet i Tønder. Kagmanden. Men hvem er han egentlig?

Ja egentlig stod han på museet i Kiel.
Hans navn er Roland, lige som skolebladet på Tønder Kommuneskole.
Han minder om krigerskikkelser, som man ser i adskillige tyske byer.
Måske er Roland, den moralske vogter?

Rundt omkring i købstæderne kunne man
finde straffestedet Kagen. Det var en uhyggelig, skafotlignende
bygning, formet som en lille rund eller mangekantet underbygning af
tømmer eller murværk, dækket af et fladt tag.

Navnet kommer fra Karl den Stores
bretonske ridder, Roland, der faldt i Pyrenæerne i 778.

Befængt med uærlighed

Ad en dør og indvendig trappe var der
adgang op til denne af et rækværk omgivende platform. På midten heraf
ragede en indtil 20 Alen høj støtte eller pæl i vejret.

Hævet over hoben, blev kagen
skueplads for fuldbyrdelsen af alle slags vanærende, uærlige
straffe, urette mål, potter og skræpper ophængtes her til spot og
spe. På dens platform blev der foretaget piskning af skøger, mærkning
af tyve med gloende brændejern, hår – og øreafskæring. Her blev
der udstillet falsknere og bedragere og lignende beskæmmende mennesker.

Det var et sælsomt tempel for retfærdighed.
Egentlig var stedet befængt med så meget uærlighed.
Bødler og rakkere, som arbejde med fangerne og stedet var afskyet af
alle.

Kun under iagttagelse af et stort ceremoniel
under pibers og trommers klang og under medvirkning af samtlige lavsmestre
var det muligt at bevæge alle håndværksmestre til at række en hånd
til istandsættelse eller ombygning af dette uærlighedens sted.

Lænkede til pælen på overbygningens
midte måtte delinkventerne lægge ryg til mestermandens ris og med
tunge jern om hals og lemmer stilledes de her til skue for den måbende
mængde, som myldrede til Torvet om Kagens
fod.

Var straffen retfærdig?

Kagen var ikke stedet, hvor mordere,
røvere og andre storforbrydere blev straffet. Dette foregik uden for
byen ved anden af den nuværende Marskvej, hvor bødlen tog sig af dem.

Man kan altid diskutere om den måde,
man straffede på dengang, var retfærdig. Således blev en skomagerlærling
grebet i æblerov. Han blev dømt til pisk og gabestok. Men i dette
tilfælde lod dommeren nåde gå for ret. Man \”nøjedes\” med
at give den unge mand tre dages fængsel på vand og brød. Men en ung
pige, som i 1865 havde begået et mindre tyveri måtte hele straffen
igennem.

De sociale følger for mindre straffeforseelser
kunne være katastrofale dengang.

Flere Kagmænd

Som regel var der – i alle tilfælde
i 17. og 18. århundrede – øverst på kagstøtten anbragt en topfigur,
et justitiebillede,
hvorved man som oftest mente en statue forestillende
en skarpretter i funktion med løftet ris. Således omtales en Kagmand
af denne art i Rudkøbing By i 1722.

Det berygtede straffested, som oftest
var opmuret af svære kvadersten prangede på Torvet. Det blev først
fjernet i 1799. Også i Nakskov omtales denne bøddel – skikkelse.

Men alle disse bøddel – skikkelser er
for længst forsvundet inden for landets grænser. . I Stockholm er
en \”fætter\” til den i Tønder dog bevaret. Men den står
ikke på en offentlig plads som i Tønder, men i den nationale samling.

I Flensborg kan man på sit museum fremvise
Kagmanden fra straffestedet på Søndertorv, en pyntelig påklædt skarpretter
fra første halvdel af det 18. århundrede.

Lovens lange arm

Kagmanden i Tønder er skåret af en
enkelt træstamme i 1699. 8 mand og 6 heste slæbte en egetræsstamme
hen til træskæreren.

Egentlig var han en militær politichef,
der bl.a. forestod afstraffelse af regimentets soldater og deres familier,
men her i Tønder er han vel symbol for lovens lange arm. Han er trukket
i arbejdstøjet med sværd ved siden og pisken. Man har indtryk af at
man til enhver tid kan blive ramt af ham, når man passerer.

Kagmanden – bortført

Kagemanden landede på Rådhusets loft,
hvorfra tyskerne bortførte ham. Man troede, at figuren symboliserede
fristadsrettighederne.

Efter Genforeningen i 1920 blev Kagmanden
sendt tilbage til Tønder, hvor den blev flikket sammen. Her blev den
stillet op i slottets tilbageværende porthus, der var blevet byens
museum.

Da Torvet blev renoveret i forbindelse
med Tønders 750 – års jubilæum blev der opstillet en kopi af den
tæt ved den oprindelig opstilling ved Lilletorv.

Hvis du vil vide mere:
Læs

– Lov og ret i Aabenraa

– Lov
og ret i Tønder

Kilde:
Se

– Litteratur
Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder