Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Ulrich – en Fysikus fra Tønder

Maj 26, 2009

Ulrich tog navneforandring til Ulrik
efter 1864. Han var en meget initiativrig fysikus, der oprettede skoler,
sygehuse, arbejderforeninger, brugsforeninger, arbejderboliger og meget
mere. Han var med til at stifte Det Radikale Venstre. Historien foregår
i København, Hobro, Tønder og Østerbro.
 

Frederik Ferdinand Ulrich var egentlig
fra København. Han var født i 1818. Egentlig kunne denne artikel have
også have heddet: 

    – Ulrich – en Fysikus fra København

    – Ulrich
    – en Fysikus fra Hobro

    – Ulrich
    en Fysikus fra Østerbro 

Efterlod sig spor

Alle steder, hvor Ulrich optrådte, efterlod
han mange positive ting. Det afstedkom også, at han i Tønder fik opkaldt
Ulriksallè
efter sig. I Lyngbyvejskvarteret
fik han opkaldt en gade efter sig, F.F. Ulriks Gade.
Og i Strandvejskvarteret er der rejst et monument for embedslægen
(fysikus).

Egentlig er det mærkeligt at Ulrich
ikke er nævnt i en Danmarkshistorie i 17 bind eller i Dansk Socialhistorie.  

Initiativrig slægt

De første 12 år af sit liv boede han
i Frederiksstad, hvor hans far var toldforvalter og generalkrigskommissær.
Han blev student i 1835 og tog lægeeksamen i 1840. Han blev det, der
hedder medicinsk kandidat, og gennemgik kandidattjenesten på Almindeligt
Hospital i København.

Han blev praktiserende læge i Hobro
i 1842.  

Oldefaderen var skriver ved Gesthuset,
Johan Christoffer Ulrich.
Sønnen var næstkommanderende på
Søkadetakademiet,
kaptajnløjtnant Georg Frederik Ulrich.  

En sparekasse i Hobro

Ulrik kunne se hvilken betydning en lokal
sparekasse kunne få for byens borgere og erhvervsliv, ja for hele egnen.
Fem af byens mest betydende mænd blev inviteret til et møde. Resultatet
blev, at den 8. marts 1851 kunne Spare – og Lånekasse for Hobro
og Omegn
se dagens lys.  

Nyt sygehus

I 1854 blev han ansat som fysikus i Tønder.
Han arbejde ivrigt for danskheden, og var initiativtager til Tønders
nye sygehus, der blev taget i brug i 1855.

Det var et sygehus beliggende ved Østerport.
Det var det yderste hus lige inden alléen, nu Østergade 73. Det var
dog kun et ringe antal senge, der stod til rådighed. Men det måtte
Tønder nøjes med, indtil der i 1895 blev bygget et nyt hospital.  

Ny børnehave

I 1859 fik Ulrich oprettet et såkaldt
asyl for småbørn i rektorklassen ved kirken. Denne første børnehave
ophørte dog i 1864. Den 26. oktober 1865 blev den genåbnet som
Warteschule
med lokale i Vestergades Skole. I 1883 fik den sin egen
bygning ved Alléen bag ved Kommuneskolen.  

Ny realskole

Fra 1829 var Rektorskolen, som
den kaldtes, kun enkeltklasset. Den var kun beregnet for eliten af børnene.
Det var en utilstrækkelig ordning. Ulrich foreslog at omdanne denne
skole til en realskole. Denne fornuftige ordning blev så gennemført
mellem krigene. Ulrich fik støtte af borgmester Holm. I 1861 oprettedes
der derfor en privat realskole med tre klasser, der fik til huse i Østergade
46. Den fortsatte indtil den preussiske regering forbød den i 1872.  

Navneforandring

Efter det danske nederlag blev han som
mange andre danske embedsmænd udvist af de tyske myndigheder. Som følge
af krigen ændrede han sit efternavn fra Ulrich til Ulrik.

De tyske borgere dannede en sikkerhedskomité.
De udpegede over for politimester/borgmester Holm,
hvem der skulle flytte Mange var allerede rejst. Men de tysksindede
borgere udpegede også amtmand, præster, toldere, lærer og seminarielærere.

Og det gik ikke stille af sig.  

Stenet ud af Tønder

En mandag aften havde pøbelen samlet
sig foran Ulriks hus. Østergade 18. Han kom modig ud til de tysksindede
og lovede, at rejse stille og rolig om tirsdagen. Men om natten fløj
der både snebolde og sten gennem hans ruder.

Ulrik havde lejet en lukket vogn, for
at drage af sted mod Møgeltønder. Hustruen og han gik bag vognen.
En pøbel af tysksindede fulgte dem i nogen afstand. Enkelte sten landede
i nærheden af parret. De havde lejet en bondegård, hvor de håbede
at kunne være i fred.

Ulrik var meget forbitret over behandlingen
fra de tysksindede. Han havde i sin praksis behandlet dem på lige fod
som de dansksindede. Dog gik de tysksindede ind af bagdøren, for deres
lidelsesfælder måtte ikke se, at de blev behandlet af en dansksindet.  

Politimester Holm var nu også blevet
afsat. Postforbindelsen med Ribe var ophørt. En ny borgmester var indsat,
og skolesproget i Tønder var blevet tysk.  

I øvrigt indrettede Tønder Bibliotek
sig i Ulriks gamle bolig. Det skete den 1. oktober 1923. Atter en gang
stod der danske bøger i boligen i Østergade.  

Distriktslæge på Christianshavn

Ulrik flyttede til København, Hvor han
i årene 1866 – 1890 var distriktslæge på Christianshavn. I 1867 –
1873 var han borgerrepræsentant og gjorde et energisk arbejde i sundhedskommissionen.

Det var særlig arbejderne, han gjorde
et stort arbejde for. De levede i yderste fattigdom i datidens København.
Han stod bag stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening
i 1865.

De første huse blev opført i Sverigesgade
Amager.  

Sunde boliger

Formålet med foreningen var, at skabe
gode og sunde boliger til de dårligst stillede. Han var næstformand
fra foreningens start indtil 1888. Foreningen byggede blandt andet
Kartoffelrækkerne
og Strandvejskvarteret
på Østerbro.

Byggeforeningens medlemmer indbetalte
35 øre om ugen, og når de havde opsparet 20 kroner kom de med i den
årlige lodtrækning om et hus. Efter 10 års afdrag fik de et skøde
på huset, og efter 24 år var de husejere. Ved foreningens start var
der cirka 200 medlemmer, men tallet steg hurtigt. Allerede i 1890 var
man oppe på 16.000 medlemmer 

Nye ting til Brumleby

Den 25. oktober 1865 holdt Ulrik et foredrag: 

    – Om
    småfolks selvhjælp og samarbejde i andre lande.
     

Ulrik medbragte ideen om en brugsforening
til Østerbro. En sådan en blev oprettet i Brumleby i 1868. 
Han havde også sit aftryk på oprettelsen af Østerbro Husholdningsforening.
Og måske er det en del af hans fortjeneste, at der til Brumleby
både kom mødesal, badeanstalt og sløjdskole.  

Ulrik holdt en del møder med Burmeister
og repræsentanter for arbejderne på B&W.
Sammen med Hornemann holdt han et foredrag om de fysiske og moralske
goder, som arbejderne kunne opnå ved at støtte hinanden i en bygge
– og spareforening.  

Masser af Byggeforeninger

    – Sverigesgade
    32 huse (1867 – 1871)

    – Schønberggade
    12 huse (1968 – 1869) nedrevet

    – Byggeforeningshuse
    på Nyboder 45 huse (1870 – 1872)

    – Olufsvej
    49 huse (1874 – 1877)

    – Farimagsgade
    kvarteret (Kartoffelrækkerne) 480 huse (1873 – 1889)

    – Fælledvejskvarteret
    (Humleby) 235 huse (1886 – 1891)

    – Strandvejskvarteret
    (Komponistkvarteret) 393 huse (1892 – 1903)

    – Lyngbyvejskvarteret
    324 huse (1906 – 1929)

    – Amager
    Kvarteret 105 huse (1930 – 1938)
     

Fra vugge til grav

En række skrifter fik Ulrik også tid
til at udgive. Han slutter sit skrift om Arbejderforeninger til gensidig
hjælp(1867)
med en variation af det kendte motto, hvad udad tabes,
skal indad vindes. Danskerne skulle vinde i indre fylde og kraftudvikling
ved at følge Ulriks ideer om arbejderforeninger til gensidig hjælp,
der ville gøre danskerne værdige til at bestå.

Ulriks bestræbelser på at oprette arbejderforeninger
til gavn for arbejdernes samtlige behov fra vugge til grav (byggeforeninger,
brugsforeninger, sygekasser, begravelsesforeninger m.m.) var en direkte
kamp mod kommunismen.

Brugsforeningsideen blev af Ulrik rettet
direkte mod arbejderbevægelsens strejkevåben. Arbejderen skulle ikke
forøge sine indtægter ved strejker, men formindske sine udgifter ved
at stå i en brugsforening.  

Arbejdernes Byggeforening for de rige

De stigende grundpriser og de øgede
leveomkostninger medførte at huspriserne steg og flere og flere byggeforeningshuse
overgik til bedrestillede formænd og e egentlige håndværkere. Hele
ideen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt. Arbejdernes
Byggeforening
blev efterhånden en forening for velhavere.

I 1972 blev foreningen opløst.  

Ulrik var også aktiv i stiftelsen af
Lægeforeningens Boliger
og Samfundet til Ædruelighedens Fremme 

I 1905 var Ulrich medstifter af Det
radikale Venstre.
 

En af Ulriks sønner, Axel
var stadslæge i København fra 1912 – 19. Jeg mener også, at en anden
af Ulriks sønner blev stationsforstander i Tønder.  

Ideer taget for gode varer

Selv om arbejderne ikke rigtig ville
erkende at det var \”en ikke socialdemokrat\”, der fostrede
ideerne til arbejderforeningerne tog de ideer op. Særlig på Nørrebro
opstod der i tidens løb mange arbejderforeninger og arbejder – kooperativer
helt i Ulriks ånd.  

Hvis du vil vide mere:

    – Brumlebys
    Historie (under Østerbro)

    – Nyboders
    Historie (under Østerbro)

    – Livet
    i Nyboder og på Østerbro(under Østerbro)

    – Arbejderne
    på Nørrebro (under Nørrebro)

    – Sygdom
    og andre lidelser i Tønder (under Tønder)

    – (flere
    artikler under Østerbro, beskriver de forskellige arbejderboliger)  

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Tønder

    – Litteratur
    Nørrebro

    – Litteratur
    Østerbro 
     
     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder