Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Udvandring fra Tønder 2

Maj 26, 2009

Hvorfor udvandrede så mange fra Tønder
og resten af Sønderjylland? Ofte var myndighederne glade for at fattiglemmerne
tog af sted. Vi følger en rejse over Atlanten – dengang. Desuden kigger
vi på, hvordan sønderjyderne blev modtaget \”over there\”

I første del hørte vi om, at Anna
Cathrine Sørensen fra Udbjerg

fik et lån på 240 rigsdaler fra Fattigkassen til at udvandre til
Australien.

Ligeledes hørte vi, at en arbejderenke
fra Højer udvandrede i 1885 sammen med hendes to børn til
Amerika.
 

I første del kan du også se, hvor
mange der udvandrede fra Tønder kreds.
 

Billigere at sende \”Fattiglemmerne\”
af sted

Det lyder i dag besynderligt, at kommunerne
støttede en sådan immigration. Hvor mange af de 300.000, der udvandrede
fra sidste halvdel af 1800tallet til første verdenskrig, vides ikke.

Måske var logikken klar nok. Et giftermål
mellem fattiglemmer, ville belaste kommunens budget. Og måske ville
de børn, der kom ud af det, også gøre det.  

Også banker spekulerede i lån til dem,
der ville udvandre. Og breve fra udvandrere, der havde oplevet lykken
i det forjættede land gik på omgang i sognene. Så var det jo meget
passende, at dampskibsselskaberne lokkede med gode tilbud til dem, der
ville prøve lykken.  

I den preussiske hær

For befolkningen i Sønderjylland betød
Wienerfreden i 1864, at 150.000 mennesker både i tanke og tale skulle
underlægge sig de nye overherrer, Preusserne.

De dansksindede måtte underlægge sig
en tre årige tjenestepligt i den preussiske hær. Derefter skulle man
forpligtige sig til 4 år i reserven. 

Masseudvandringen startede i Sønderjylland

Godt nok nåede man til en overenskomst
i 1869, at udvandrende kunne vende tilbage og tage ophold som udenlandske
statsborgere. Men de blev mødt med mange chikanerier, ligesom der lagdes
hindringer i vejen for undervisning og mødevirksomhed på dansk.  

Resultatet udeblev heller ikke. Masseudvandringen
startede i Slesvig. Og myndighederne lagde ingen hindringer i vejen.
På den måde, slap man af med de besværlige dansksindede. Unge mellem
17 og 25 år skulle ansøge om Entlassung aus dem Untertanenverband,
for ikke at blive udråbt som desertører. Regeringspræsidenten godkendte
kun ansøgningen såfremt der ikke var indvendinger fra militære eller
civile myndigheder.  

Mange årsager til udvandring

Men retfærdigvis skal der også nævnes
andre årsager til den store udvandring: 

     Kornpriserne faldt dramatisk, det betød lavere
    priser til landbruget og derved fattigdom

    – En
    liberal økonomisk politik i USA gjorde det lettere at etablere sig,
    og arealer til opdyrkning blev foræret væk

    – Fra
    omkring 1850 blev rejserne til Amerika hurtigere, billigere og mere
    sikker for udvandrerne

    – Mange
    drømte om at starte som tallerkenvasker og ende som millionær
     

Af de 150.000 sønderjyder, der var,
boede i landsdelen dengang, udvandrede omkring 54.000. En del tog til
Danmark, men en meget stor del tog til det forjættede land.

Den store udvandring fra Europa tog sin
begyndelse omkring 1815. frem til 1. verdenskrig udvandrede omkring
50 millioner europæer.  

Fra øerne Før, Amrum, Femern og Langeland
var udvandringen meget stor 

Sørejsen startede i Hamburg

Fra Danmark og Sønderjylland tog udvandringen
for alvor fart efter 1864, og nåede sit højdepunkt i 1880erne. Det
foregik med dampskibe dels direkte fra København, dels via Liverpool,
Hamburg og Bremen.

Den nystiftede Thingvalla – Linie var
alene om ruten over Atlanterhavet. Men selskabet blev ramt af forlis
og konkurrence. I 1898 blev selskabet købt af DFDS.  

Langt den overvejende del fra Tønder
og fra det øvrige Sønderjylland tog via Hamburg til det forjættede
land. Enten tog man den besværlige rejse med vogn eller gik til fods.
Da jernbaneforbindelsen kom, gik det så i fjerde klasses kupeer til
havnebyen.

Ofte måtte man overnatte i en af de
mange logihuse bag St. Pauli.
Her måtte man dele af pladsen med talrige andre emigranter.  

Om bord

Tidlig næste morgen begyndte man at
drage mod Elben. I logihuset havde man for en Reichsmark
forsynet sig med blikting til måltiderne ombord samt stråsække til
at hvile sig på om natten. Belæsset med alle disse ting, gik man nu
til dampskibet. Man var lidt betænkelig, da man gik ombord.

Man sejlede til Stade,
og lagde sig på siden af en ordentlig kolos. Det var selve udvandrerdamperen,
der ikke kunne gå helt til kajen på grund af dens dybdegang. 

Hver enkelt emigrants papirer blev gået
igennem, og alle ansigter blev nøje gennemgået af det nøjagtige tyske
politi. En del forvirring opstod. Man kunne ikke finde sine ting og
sine slægtninge I en labyrint af gange kunne det være uhyggelig svært
at finde hinanden.  

Familedækket

For fuld kraft gik det nu ud i rum sø.
Skumsprøjtet bag ud pegede mod den gamle verden, som man havde sagt
farvel til.

Meget hurtig tilpassede emigranterne
sig. Sprogvanskeligheder blev klaret med fingersprog og mimik. Det gik
ikke mange timer før man havde fundet den rette disciplin.

De gifte mænd og kvinder med deres børn
blev anvist et dæk for sig selv. Det var ikke unormalt at et ægtepar
havde ti småfolk med sig. Man kunne godt forstille sig den lugt, der
fremkom, med et par dage i stormvejr, når lugerne foroven var lukket
i. Halv kvalt af den forfærdelige lugt ønskede man at komme ud.  

De ugifte og jomfruburet

De ugifte mænd blev anbragt på et andet
dæk, hvor der gik livligt til med slagsmål og spektakel. Fjernt derfra,
i det allernederste rum, det såkaldte jomfrubur
havde de ugifte kvinder deres plads. Overvågningen blev fortaget af
kvinder, og der blev streng håndhævet at ingen mandlig person indfandt
sig under nogen som helst påskud.  

Elendige forhold

Det var ikke videre komfortabelt. Højt
til loftet var det ikke. Køjepladserne var anbragt tre og tre oven
på hinanden. I denne trange plads skulle man vaske sig og gøre andet
toilette. Når vejret ikke tillod det, så skulle man også her indtage
måltiderne. Her var meget lidt plads, meget uorden og dårlig luft.  

I sejlskibenes tid var hyppige dødsfald
ombord almindelig. De hygiejniske forhold var miserable. Rederierne
forsøgte at presse så mange om bord som mulig for at øge profitten.  

Det kæreste opholdssted

Det øverste dæk var emigranternes kæreste
opholdssted, som man kun forlod, når det stormede. Blandt den blandede
skare var der mange talenter. En kunne lave kortkunst, en anden var
nærmest akrobat, en kunne synge, en kunne lave skuespil.

I første kahyt blev der ofte udgivet
en avis, der gik fra hånd til hånd og endte blandt tredje klasses
passagerer.  

Den kæreste underholdning var dog at
danse. Når vejret tillod det, foregik det til langt ud på aftenen.
Når man skulle opholde sig fra to til tre uger på et skib, trængte
man til motion. Dampskibene var hurtigere. Men dengang med sejlskibe
kunne det godt tage seks uger for at krydse Atlanten.  

Missioneret

Om bord blev der også missioneret. Man
kunne være sikker på, at der var mindst fem – seks præster om bord.
Unitarer, Baptister og Mormoner. De havde travlt med at hverve sjæle.
Dette skete med samtaler i køjerne, dels ved prædikener, påmindelser
og bønner. 

Udskejelser af \”groveste natur\”

Men pludselig kunne der ske vigtigere
ting på skibet; man ville more sig. Ja man kunne se udskejelser
ofte af den aller groveste natur.

For lystigst af dem alle, var de unge piger. Og udskejelser skete, selv
om der var et årvågent opsyn.  

Lodsen kommer ombord

Alt imens dette skete, nærmede skibet
sig den amerikanske kyst. Omkring 800 engelske mil fra land så man
det første stjernebanner. Det var lodsbåden og lodsen gik om bord,
hvilket var en stor begivenhed for passagererne.

Man havde indgået væddemål, om lodsen
ville sætte højre eller venstre fod først på båden, om hans øjne
var blå eller brune, om han havde skæg eller ikke skæg og så videre.
Jo der var sandelig meget underholdning om bord.

Lodserne kendte udmærket til opmærksomheden.
Det skete også at de nedlod sig til at hilse på de almindelig dødelige.  

Land i sigte

Dagen efter lodsens ankomst, så passagerne
det første af det forjættede land – Long Island. I horisonten skimtes
en lang rødlig stribe. Om bord blev alle febrilske, selv om der endnu
var et døgn til New York.

På mellemdækket herskede der stor travlhed.
Halmmadrasserne og bliktingene kastedes i havet. Alle ville op på dækket
den sidste nat.  

Midt i virvaret blev der udvekslet adresser
blandt passagererne. Man takkede også besætningen via underskrifter
for en god behandling. Nu hvor man kunne se land, var det lige meget
at man under turen følte sig dårlig behandlet.  

Den næste morgen mødte der passagerne
et fantastisk syn. Udvandrerdamperen gled ind i  Lover Bay,
den kolossale bugt, hvis kyster varslede en storhed, som gibbede i emigranterne.
Verdens storhed lå foran. Forbi Coney Island,
hvor en uhyre træelefant (restaurant) vækkede emigranternes forbavselse.
Ind ad Hudson Floden gik det. Forbipasserende færgedamperes
plask og piben og lodsernes lange brøl afbrød pludselig stilheden.  

Grundig undersøgelse

Passagerne blev stillet op på dækket.
Andre lodser og sundhedspolitiet kom ned af floden i en lille damper,
og alle emigranter blev underkastet en omhyggelig undersøgelse.

Folk, der haltede, lamme, blinde og
brystsyge
blev sorteret fra. De blev sendt tilbage med den førstkommende
båd. Straffede personer, fik samme medfart.

Først efter at det grundige eftersyn
var foretaget kunne båden ankre op i Hoboken med sin last af
levende sjæle.  

En fornyet undersøgelse ventede emigranterne
i land. I det såkaldte Barge Office
blev de underkastet en ny undersøgelse. Såfremt papirerne var i orden,
blev emigranterne i store delinger ført til emigranttogene, der førte
dem mod vesten.  

Alt blev registreret

Alt blev registreret. Navn, alder, bestemmelsessted,
og også det pengebeløb, man havde med. Det var også vigtigt for myndighederne
at få at vide, om man havde modtaget fattighjælp. Gennemsnitlig kom
der dagligt 3 – 4.000 emigranter gennem myndighedernes skarpe øjne.

Var det tvivl om rigtigheden eller om
en ældre mand kunne ernære sig selv, eller om det var rigtig at han
havde slægtninge i en fjern egn langt vest på, ja så blev man holdt
tilbage indtil forholdene var blevet undersøgt. I løbet af en måned
blev 600 af 60.000 indvandrere sendt retur til Europa.  

Håndværkerne tjente gode penge

Almindelige håndværkere nød stor anerkendelse
i Amerika. Her kunne man tjene gode penge.

Indvandrerne blev dog ikke altid på
den første sted, men drog videre. Under den amerikanske borgerkrig
i begyndelsen af 1860erne gik den oversøiske udvandring noget tilbage.
Men da krigen var slut startede den anden store udvandringsbølge.

Det amerikanske børskrak i 1873 betød
stigende arbejdsløshed, hvilket igen fik udvandringen til at falde.
Men da denne krise var over fortsatte strømmen atter til det forjættede
land.  

Hvis du vil vide mere:
Se

– Udvandring fra Tønder (1)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder