Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Mordet i Brumleby 1914

April 15, 2009

Den 82
– årige enkefrue Dyrberg Nielsen blev brutalt myrdet i sit hjem i
Brumleby. Ret hurtig fik politiet pågrebet de skyldige. De var småkriminelle,
og den ene var en bekendt af den gamle dame.
 

Den 28. december 1914, kl. 14 indkøb
der til politistationen i Nordre Frihavnsgade på Østerbro en anmeldelse.
Anmeldelsen lød på, at den 82 – årige enkefrue Dyrberg Nielsen
var fundet myrdet i Lægeforeningens Boliger
i Brumleby.  

Pulsen skåret over

Politiet indfandt sig straks. Den gamle
dame, der havde fået en række alvorlige sår i hovedet lå fuldt påklædt
på sengen. Den højre arm hang ud over sengekanten. Betjentene kunne
straks se, at pulsåren var skåret over ved håndleddet.

Det var ikke nævneværdig rod i lokalet,
men to skuffer i en kommode stod åbne og var gennemrodet.  

Man kunne ikke rigtig finde noget spor,
og der var ikke efterladt fingeraftryk. Men efter den gamle dames skader,
kunne man konstatere, at det var gerningsmandens/mændenes hensigt at
dræbe den gamle.  

Hun kendte moderen

Måske kendte hun morderen. Derfor blev
undersøgelserne rettet mod damen’s bekendtskabskreds. Politiet gik
i gang med en omfattende afhøring i Brumleby.

Herved kunne en ung pige fortælle, at
en person, der udgav som betjent havde spurgt om, hvor fru Dyrberg Nielsen
boede. Han skulle tale med hende om et indbrudstyveri, der havde fundet
sted i hendes lejlighed en uge tidligere. 

Stikkende
øjne

Under samtalen havde han trukket et dobbeltkapslet
guldur frem.

Den unge pige havde set personen gå
op af trappen til fru Dyrberg Larsens lejlighed. Hun var sammen med
en anden beboer gået hen til trappen og havde hørt personen tale med
den gamle dame.

Han blev beskrevet som ca. 25 år, middelhøj,
med smalt magert ansigt og mørke stikkende øjne. Den unge pige var
sikker på, at kunne genkende personen.

En anden af beboerne mente også, at
kunne genkende ham. Han havde passeret hendes vindue nogen tid efter.  

Fru Backe

Blandt de få bekendte, som afdøde havde
haft, fik man øje på enkefrue Backe, der havde en søn på
27 år, som godt kunne passe til signalementet af den formentlige gerningsmand.
Begge blev bedt om, at møde hos politiet i løbet af aftenen. 

Fru Backe forklarede, at hun var kommet
en del hos afdøde. Den gamle havde forklaret, at hun havde sparet en
del penge sammen, så hun kunne få en pæn begravelse. Ikke engang
hendes egen børn måtte få det at vide. Pengene blev opbevaret derhjemme.  

Fru Backe følte ikke, at hun var så
stærk, og mente, at hun kunne dø når som helst. Så hun havde fortalt
sin søn om de mange penge. Han kunne så fortælle Fru Dyrberg Nielsen´s
børn om de mange penge, hvis hun skulle falde bort.  

Sønnen fik at vide, hvor pengene
var

En uges tid forinden havde der været
indbrud hos den gamle dame. Og hun gav derfor udtryk for, at det var
godt, at gerningsmændene ikke fandt de 700 kr., der var opbevaret i
bunden på hendes kommodeskuffe.

Den gamle dame havde fortalt dette til
Fru Backe, der viderefortalte det til sønnen, og tilføjet, at det
var dumt, at pengene ikke var i banken.  

Så blev sønnen, Christian
taget i behandling. Han blev straks spurgt, om han havde et ur på sig.
Han trak så et dobbeltkapslet guldur op af sin vestlomme. 

Straks blev der sendt bud efter de to
vidner. Begge mente, at det var den mand, de havde set. Sønnen blev
visiteret og var i besiddelse af et cigaretetui, hvorpå der var tydelige
blodpletter. På hans vinterfrakke var der også pletter, antagelig
blodpletter.  

Var alibiet i orden?

Men Christian havde åbenbart sit alibi
i orden. Han havde opholdt sig hele dagen på et sølvsmedeværksted
i Gothersgade. Han påstod, at hans mor havde ringet til ham ved 15
– tiden og fortalt om mordet. En kunde havde fortalt om det i moderens
butik.

Hvis der var blod på hans jakke, måtte
det stamme fra et styrt på en cykel.  

Politiet blev sendt til Gothersgade for
at foretage afhøringer. Ingen af beboerne havde lagt mærke til om
Backe havde været i værkstedet. Han plejede at komme og gå alle tider
af døgnet. En ransagning i hans og moderens hjem førte ikke til nye
beviser.  

Medgerningsmand

Næste morgen blev Christian Backe anholdt,
og sat i arrest.

Han blev forhørt, og tilstod efter et
par timer, at han havde været med til mordet. Men han oplyste at det
var hans medskyldige, viceværten i ejendommen i Gothersgade, Vognstyrer
Alfred Petersen,
der havde begået mordet. 

Han tilstod også, at det var dem, der
havde lavet det første indbrud hos afdøde.  Da han havde hørt
fra sin mor, at den gamle havde mange penge, havde de besluttet sig
for at lave et indbrud. Med en dirk havde de lukket sig ind i hendes
stue en dag, hvor hun ikke var hjemme, men de havde ikke kunnet finde
de mange penge.  

Et nyt besøg

Da han så havde fået at vide, at de
700 kr. lå i bunden af kommoden, ærgrede de sig begge to. Den foregående
dag havde Petersen og Backe spist frokost sammen i hans værksted. De
havde fået nogle snapse til, og følte sig rigtig i stødet
til at aflægge den gamle dame et nyt besøg.   

De aftalte, at Backe skulle stille sig
uden for døren, mens Petersen skulle udgive sig som betjent og give
sig i snak med nogle af beboerne. På den måde ville de få det til
at se ud som et lovligt ærinde. En fremmed i Brumleby ville vække
opsigt.

For at Petersen kunne gøre et godt indtryk
lånte han Backe’s guldur.

De tog en tung jernstang med i tilfælde
af, at den gamle var hjemme. Så kunne de jo bare bedøve hende.  

Backe og Petersen havde begået tre andre
indbrud. De havde også foretaget et fingeret indbrud i Backe’s værksted.
Her fortalte de forsikringsselskabet, at der var forsvundet varer for
1.000 kr., som blev udbetalt.  

Hvem havde begået mordet?

Petersen tilstod drabet. Han var blevet
lukket ind af Fru Dyrberg, der troede at han var politibetjent. Backe
var kommet ind i stuen, og fortalte, at det var ham, der havde foranlediget
at politiet kom på besøg. Petersen havde da taget jernstangen frem
og tildelt den gamle et slag. Backe var blevet nervøs. Hun vidste jo,
hvem han var. Det fik så Petersen til at give hende et snit i håndleddet.

Deres udbytte havde været på 470 kr.
som de delte. 

Flere tilståelser

Nu var der ikke mere så stor overensstemmelse
mellem Petersen og Backe. De beskyldte begge hinanden for at have myrdet
den gamle dame.

De tilstod yderligere indbrud og at de
begge havde forgrebet sig på en mindreårig pige. Backe tilstod yderligere,
at han havde fremstillet falske 2 kr. og 25 ører.  

Begge dømt

Backe og Petersen blev begge dømt for,
at have myrdet Fru Dyrberg Nielsen. De blev straffet med tugthus på
livstid. Retten stadfæstede kriminalretsdommen.

I 1916 begik Backe selvmord i Straffeanstalten
i Horsens. Petersen blev overført til Sikringsanstalten ved Nykøbing
Sjælland.  

Kilde:

  • Se Litteratur Østerbro

 

Flere krimier fra
Østerbro her på siden:

  • Bankrøveri på Østerbrogade
    1913
  • Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
    1942
  • Mordet på Østerbro 1893
  • Rovmordet i Holsteinsgade
    1912

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro