Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Grundtvig på Nørrebro

April 15, 2009

Vi skal følge lidt i Grundtvigs fodspor
på Ydre Nørrebro, Vartov og Grundtvigs
– kirken på Bispebjerg. En mindesten er lagt forkert. Måske skyldes
det, at de færreste har kendskab til, at den første grundtvigianske
højskole lå på Nørrebro. 
 

Det er ikke mange, der ved det. Man Grundtvig
færdes meget på Nørrebro – dengang. Og det var en gang en Grundtvigiansk
højskole på Ydre Nørrebro. Ja det var faktisk den første.

På hjørnet af Haraldsgade og Lersø
Parkallé står i al ubemærkethed en granitsten med følgende påskrift: 

  • Her lå
    Grundtvigs Højskole/Marielyst 1856
    – 1890. Hvad solen er/For den sorte Muld/Er sand oplysning/For muldets
    frænde.

 

Men placeringen er forkert. I virkeligheden
lå Marielyst, der bestod af fire – fem bygninger, lidt længere tilbage
mod Vibekegade. Sådan ser det i hvert fald ud på et kort fra 1906.  

Marielyst

Den 3. november 1856 blev der etableret
en Grundtvigsk Højskole på Nørrebro, nærmere betegnet på
gården Marielyst. Den kostede omtrent 7.000 rigsdaler at erhverve
Marielyst og indrette sig.

Skolen var opkaldt efter Grundvigs anden
kone, Marie Toft. Grundtvig var gift tre gange. Han beskriver
sine tre koner således: 

  • Lise var søsterlig, en
    sødt duftende viol i en idyl. Marie var moderlig, en
    ædelsten i en romantik, og Asta en datterlig, en fe i et eventyr, hvor
    ungdom og ælde leger skjul og roser udspringer på
    sne.

Grundtvigs tanker om en højskole for
den voksne ungdom fremkom under krisen 1807 – 14. Senere udgav han
nogle skrifter, der gik på, at folket skulle have indflydelse på samfundsudviklingen.
Christian den Ottende
bakkede Grundtvig op. Man arbejde på at omdanne
Sorø Akademi til en grundtvigiansk skole. Beslutningen blev taget kort
før kongens død, men ministrene Monrad og
Madvig
ville ikke bakke op omkring denne beslutning.  

En skole på
et gods

Man måtte gå anderledes til værks.
Grundtvigs venner lavede en indsamling og beløbet blev overrakt Grundtvig
ved hans 70 – års fødselsdag i 1853.  Og pengene var beregnet
til en folkehøjskole under hans ledelse.

Da man skulle træffe nærmere bestemmelse
om skolens drift, viste det sig at meningerne var stærkt delte. Fru
Grundtvig mente, at man skulle starte i det små, og foreslog at man
købte en gård under Rønnebækholm Gods.
Man skulle så finde en mand, der kunne drive gården og tillige læse
med karlene. Hun mente, at karlene ville komme fra landsbyerne under
godset.  

Ikke meget forstand i den tale

Den højtbegavede og senere præst på
Vartov, C.J. Brandt mente, at det var sørgeligt at man skulle
indskrænke sig til en lille skole på et gods.

Brandt skriver senere til en ven, hvor
han beskriver fru Grundtvigs plan: 

  • Det er hvis ikke meget
    Forstand i den Tale, og var det en Handelsmand, man kunne saa sandt
    ikke ønske sig et bedre Raad af sin Kone. Men naar Talen er
    om at rejse en Talerstol for Grundtvig, mens han er oven Mulde, og en
    Bauta for ham, naar has Støv hviler, hav skal vi da med saadant et
    Lillehus, der ikke kan ses til Næstved, mindre synes ved Nordkap. Vist
    er det, at jeg ikke havde rejst mig fra min Stol for at stryge en Svovlstik
    af til at koge Fedteri sammen, og at vi gør Grundtvigs Navn og os selv
    latterlige i hele Nordens Øjne derved.

 

Lille opbakning i starten

Brandts synspunkter sejrede i kampen.
Hans tanker måtte selvfølgelig bifalde Grundtvig mest, selv om han
hovedrystende sagde til de unge: I sejler en høj Sø.

Da skolen åbnede, var det med Brandt
som forstander. Samtidig udstedte Grundtvig et gavebrev, der gjorde
højskolen til en selvejende institution. En bestyrelse på tre medlemmer
blev valgt. Såfremt et medlem går ud af bestyrelsen eller dør, så
skulle de andre to vælge et nyt bestyrelsesmedlem.  

Måske havde fru Grundtvig ret. For de
første år på Marielyst gik ikke så godt. Første år var der 20
elever, andet år 16 elever og tredje år kun 12 elever.

Brandt styrede skolen i tre år. Der
var foredrag om folkesagn og fædrelandet. Hjælpelærer Thomas Fenger
underviste i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi.  Om aftenen
undervistes i modersmålet.

Brandts kendskab til åndslivet var berigende
for de ældste af eleverne. Da Brandt fratrådte var det C.F. Grove
der blev forstander. Han styrede skolen i 31 år. Og han kom til at
præge eleverne, og var altid klar til en samtale med dem.  

En flytning til Lyngby

I en alder af kun 62 år måtte Grove
opgive sin skolegerning på grund af helbredet. Skolen trængte på
det tidspunkt gevaldig til at blive moderniseret. Derfor valgte bestyrelsen
at sælge grunden i 1890. I stedet købte de Landboskolen i Lyngby,
der var oprettet af kaptajn J.C. La Cour.

Højskolen flyttede derefter derud. La
Cour skulle lede begge skoler. Men La Cour havde også mange offentlige
hverv at varetage, så der måtte ansættes en ny forstander.  

Og den nye forstander blev forstanderen
fra Vinding Højskole ved Vejle, Hr. Rosendal, der tidligere havde været
Brandts medarbejder på Nørrebro.

I 1897 var skolens elevtal vokset så
stærk, at der måtte sørges for mere plads. Ny gymnastiksal og badeværelser
blev opført. Lige i nærheden lå Dansk Folkemuseums friluftsafdeling.
Dette blev udnyttet i undervisningen.  

Bondegård og vognmandsforretning

Efter at skolen var ophørt fortsætte
Marielyst som almindelig bondegård, hvor borgere fra Østerbro og Nørrebro
kunne få frisk mælk fra stalddøren. Senere blev stedet brugt som
vognmandsforretning.  

Mit hus skal være et bedehus

Og når vi nu er ved Grundtvig, skal
vi også nævne Vartov Kirke. Den blev grundlagt den 23. april 1754,
da førstedirektøren for Københavns Fattigvæsen, Grev Berkrutin
nedlagde grundstenen. Samtidig med grundstenen blev der nedlagt et stykke
Pergament,
hvori justitsråd Falsen
havde nedskrevet et par mindeord. Året efter fulgte et kongebrev, hvori
der blev fastslået at biskop Peter Herlsch
havde fået bemyndigelse til at indvie den nye kirke.

Den 11. juni det kommende år blev kirken
indviet, og det blev talt over Mit Hus skal være et Bedehus.  

Men den ældste del af Vartov er opført
i 1724 – 25. Faktisk ligger den på et historisk sted. Her var det
nemlig at Tycho Brahe gjorde sine første observationer, og her
lå Abasalons bymur også engang.  

Vartov var oprindelig et hospital, som
vi har beskrevet andetsteds. Det blev omdannet til en plejestiftelse
for ældre og kronisk syge. I forbindelse med en udvidelse blev kirken
opført.

Kirkeskibet er skænket af en sønderjysk
skibsbygger i 1884. I øvrigt er kirkeskibet Sankt Stefans kirken på
Nørrebro også skænket af en sønderjyde. Nemlig af Skifter Andersen
fra Aabenraa.  

I 1807 under bombardementet af København
samledes borgerne sig i kirken, og rygtet ville vide, at en ny verdensborger
så dagens lys under en af disse samlinger. Han siges senere, at have
været en tapper søkriger under de slesvigske krige.  

Mindefest for Martin Luther

Menigheden i kirken siges, at være de
eneste der havde fejret mindesfest for Morten Luther.
Dette hænger sammen med at en enkefrue, Quist
skænkede en lille sum til hospitalet for at mindes den dag da Luther
anbragte de berømte teser på kirkedøren i Wittenberg.
Den 31. oktober blev denne begivenhed fastholdt i kirken.  

Grundtvig
– ny præst

Og det var selvfølgelig i denne kirke,
at Grundtvig blev præst. Det skete i 1839. Straks fra starten satte
han en ny dagsorden. Det skabte mange fjender, men også venner, der
i hobetal drog til Vartov Kirke.  En af hans trofaste venner blev
enkedronning Caroline Mathilde.  

Ja så havde to salmer genpræmiere i
juledagene i 1845. De blev opført i en fornyet skikkelse.
Det var, Et barn er født i Betlehem
og Lovet være du Jesus Christ.

Meget af den danske salmesang udsprang
fra den lille stiftelseskirke.

Nu var det ikke kun Grundtvig, der satte
dagsordenen i kirken. Gennem 80 år hed organisten Kalhauge.
Først faderen, dernæst sønnen var med til at præge salmesangen.  

I 1850 fik Vartov tilføjet en 3. etage
og var derefter hjemsted for ca. 500 gamle og svage mennesker. I 1930erne
var lokalerne utilsvarende og derfor flyttet til mere moderne forhold.  

Nyt anfald

Ved gudstjenesten i Vartov palmesøndag
1867 indtraf den snart 84 – årige Grundtvigs fjerde og sidste sindssygeanfald
for øjnene af alle sine beundrere. Med sin store udstråling lykkedes
det ham at få over 400 kirkegængere til at modtage nadveren om end
med vaklen i ritualerne, barnedåb og gudstjeneste.  

Kirken havde også den ære, at føde
endnu
en biskop. Det var Poul Egede,
en søn af Grønlands Apostel.

Sin sidste prædiken holdt Grundtvig
i Vartov den 1.9.1872. Han døde stille i en lænestol dagen efter uden
særlig sygdom. Han blev bisat fra Vor Frelsers Kirke den 11. september,
hvorefter kisten blev kørt med ekstratog til Køge og anbragt ved siden
af Marie Toft i det private gravkammer ved Køge Ås.  

Hans efterfølger på prædikestolen
blev en af hans betroede medarbejdere fra skolen på Nørrebro, C.J.
Brandt.
Hans forkyndelse gav atter engang kraft til kirken. Efterfølgerne
var Monrad og Hoff.  

I 1947 overtog Kirkeligt Samfund Vartov.
Bygningerne gennemgik en omfattende restaurering og blev indrettet til
deres nye formål, som var en videreførelse af det grundtvigske ungdoms
– og oplysningsarbejde, der var blevet afbrudt af tyskernes beslaglæggelse
af Grundtvigs Hus i Studiestræde.  

Vartov

Flittige læsere af denne side vil vide,
at Vartov kommer af det plattyske og betyder Pas på.
Oprindelig stammer det fra en kro ved Tuborg i Hellerup (1586). Den
afløstes i 1607 af Helligåndshospitalet som hjem for de fattige og
syge og flyttede 1630 til Østerbro. Stiftelsen beholdt navnet ved flytningen
til Farvergade i 1665, hvor et trelænget anlæg i to etager opførtes
1724 – 44. I 1930 købte Københavns Kommune Vartov til rådhusanneks,
mens stiftelsen flyttede til Aldersrogade på Østerbro under navnet
Gammel Kloster.

Vartov blev erhvervet i 1947 af Kirkeligt
Samfund og rummer bl.a. mødesale, Grundtvigbiblioteket, studenterkollegium
og børneinstitutioner.  

Kirken på
Bispebjerg Bakke

Ja og så skal vi næsten tilbage til
Nørrebro. For på Bispebjerg Bakke blev et flot mindesmærke bygget
Grundtvig Kirken. Den ser også flot ud set fra 14. etage
i Lundtoftegade på Nørrebro. I Opraabet af
juli 1946 til ”Det danske Folk”

skrev professor Vilh. Andersen og maleren N.V. Dorph: 

  • I sig selv er Klindts Kirkebygning
    et mærkeligt Vidnesbyrd om dansk Aaands Livskraft i vor Tid og vor
    Kunst. I ædel Simpelhed minder den om
    ”Landsbykirken”, som alle danske kender og elsker, vort
    ældste og skønneste Bygværk. Den er i Slægt med selve Grundtvigs
    Digtning og Salmeværk thi ogsaa den har
    øst al sin Kraft af Fortids Minder og skænket det gamle nyt Liv ved
    sand Kunst og et ægte dansk og kærnefuldt Sprog.
  • Kunde det lykkes i denne
    vanskelige og farlige Tid at rejse dette Mindesmærke ved frivillige
    Bidrag fra alle Sider vil det slaa gennem Tiderne som et talende Vidne
    om den nationale Enhedsfølelse af vort i Partier og Beretninger delte
    Folk – om vor i farer øgede fælles Kærlighed til den danskhed,
    som Grundtvig har givet det mægtigste Udtryk, og som uden hensyn til
    Tidens Bevægelser og Øjeblikkets Kaar er det bærende Grundtvig for
    vor Kultur.

 

Hvor skulle den ligge

Der blev inden kirkens anbringelse på
Bispebjerg overvejet, hvor den skulle ligge.. Flere steder blev overvejet.
Kalvebod bastion, Elefant Bastion, en plads ved Østbanegården, ved
Grøntorvet, ved Sankt Jørgens Sø, overfor Søpavillionen, på det
gamle baneterræn samt på Bispebjerg eller Bellahøj. I forbindelse
med Sønderjyllands genforening var sågar Dybbøl på tale. Grundtvig
havde haft en stor betydning i den sønderjyske kamp.

Efter nogen debat valgte man Bispebjerg.

Vi vil i en senere artikel fortælle
om Grundtvigs – kirken.  

Hvis du vil vide mere:

Flere artikler under Østerbro indeholder
informationer om Vartov 

Kilde:

Se litteratur Nørrebro

      litteratur
Østerbro  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro