Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Genforeningen i Bov Sogn

April 15, 2009

For mange sønderjyder er kongefamiliens
triumftog gennem Sønderjylland i juli de rigtige genforeningsdage og
ikke den 15. juni som er den officielle. Tiden fra 1864 til 1920 var
ikke altid lige sjov for de dansksindede i Bov Kommune. Særlig efter
1900 blev der indført regler, der skulle lukke munden på
de dansksindede. I dag lever både danske og tyske institutioner i fuld
fordragelighed. Undertegnede kan dog berette om et par tildragelser
fra den tyske skole i Padborg.
 

Selvbestemmelsesretten

Efter 1864 var de dansksindede i Bov
kommune skuffet over, at de ikke mere var en del af Danmark. De tysksindede
var skuffet over, at de ikke var en del af en selvstændig stat –
Slesvig – Holsten.

I 11. time forsøgte sønderjyderne at
bruge selvbestemmelsesretten. De ville have en afgørelse efter sindelag
og sprog. Man samlede 4.000 adresser og underskrifter, som blev sendt
til Kejser Napoleon den Tredje. Men tiden gik og intet skete.  

Nyt håb bristede

Krigen mellem Prøjsen og Østrig gav
nye forhåbninger. Man byggede håbet på den såkaldte § 5. Kendte
mennesker fra Bov Sogn rejste til Berlin for at takke Kong Wilhelm af
Prøjsen for denne § 5. Som bekendt kom der ingen afstemning og denne
§ 5 blev ophævet.  

Ingen selvstændig stat

Ved valget til Det Nordtyske Forbunds
grundlovgivende forsamling i 1867, var der både i Bov – og Hanved
Sogne et klart dansk flertal.

Unge mennesker fra Bov nægtede at aftjene
deres værnepligt for Prøjsen og flygtede til Danmark.  

I 1866 oprettedes Landboforeningen
for Flensborg og Omegn.
Det var en dansk forening med mange tysksindede
medlemmer.

Krigen mellem Tyskland og Frankrig 1870
– 71 skabte stor røre i sognet. Dem der rømmede, blev angivet af
de tysksindede. Pludselig opstod der nationale konflikter blandt borgerne
i sognet.

Men forholdene blev igen mildnet. Håbet
svandt efterhånden med hensyn til en egen stat – Slesvig – Holsten. 

Fremgang
– nord for grænsen

Nord for Kongeåen var landbruget i fremgang.
Andelsbevægelsen og Andelsmejerier var nogle af de positive ting, der
skete.

I slutningen af halvfjerdserne oprettedes
en Spare – og Laanekasse for Flensborg og Omegn.
Den blev også kaldt for den danske sparekasse. Det var ikke en politisk
institution, men den gav dog de dansksindede håb og rygstød.  

Dansk sangforening i Frøslev

I 1878 oprettedes i Frøslev en sangforening,
der dyrkede god og lødig dansk og tysk sang. Ledelsen var dansk, men
vedtægterne blev godkendt af Landråden.

I 1890 ophævedes herredsfoged – embederne.
Disse blev afløst af en amtsforstander. Bov Sogn fik en amtsforstander
Wiesendanger, der forstod at varetage både danske og tyske interesser. 

Oprettelsen af tre store dansk – nationale
foreninger, Sprogforeningen, Skoleforeningen, og Vælgerforeningen,
vakte begejstring.

Den danske ungdom begyndte at interesserer
sig for danske teaterforestillinger, som blev opført i sognet. . I
Frøslev blev der oprettet en gymnastikforeninger efter dansk mønster.
Denne blev en tårn i øjet hos de tyske myndigheder. 

Tyske foreninger

Snart fik Sognet en Gesangsverein,
Frauenverein
og en Krankenpflegerverein.
Der blev ligeledes oprettet en Raiffeisenkasse (Sparekasse)
og en Familienverein.

Det kunne ikke undgås, at dette skabte
adskillige personlige skærmydsler.  

Hårdere tysk kurs

Særlig i årene efter 1900 blev de tyske
myndigheder mere barske over for de danske foreninger under devisen  

  • Landgraf werde hart

 

Valg af danske skolekommisionsmedlemmer
blev nægtet, danske kirkelige møder måtte ikke afholdes i skolerne
o.s.v.

I 1908 proklamerede en ny Rigsforeningslov,
at kun det tyske sprog måtte benyttes ved offentlige møder. Som følge
heraf blev der oprettet en foredragsforening i Flensborg. Det første
møde i Bov Sogn blev afholdt den 10. januar 1909. Den blev dog opløst
af amtsforstanderen.

Efter en masse vanskeligheder, opløste
møder og domsafsigelser blev foreningen opdelt i en ren Flensborg afdeling
og i en for Flensborg’ s omegn. I den sidstnævnte sad der i bestyrelsen
udelukkende folk fra Bov Sogn.  

Indsamlingen

I 1914 kom verdenskrigen. Alle blev tavse
og foreningsarbejdet blev indstillet. Fire trange år fulgte i Bov Sogn.

    Den 12. oktober 1918 afholdte den
    nordslesvigske vælgerforening et møde i Borgerforeningen
    i Flensborg. Her blev det vedtaget, at der skulle indsamles penge –
    mindst 100.000 Mark, som var nødvendige til stafettjeneste mellem de
    danske repræsentanter i Berlin og tillidsmænd herhjemme. Indsamlingen
    indbragte 400.000 Mark. 

Vælgermødet i Aabenraa

  • I begyndelsen af november
    1918 kom revolutionen og den 11. november våbenstilstanden. Den 16.
    og 17. november holdt vælgerforeningen møde i Aabenraa. Her vedtog
    Vælgerforeningen:

 

  • At der skulle stemmes i zoner.
  • At Nordslesvig skulle betragtes
    som en helhed
  • At Nordslesvig var den del
    af Hertugdømmet Slesvig, som ligger nord for en linie, der går fra
    sydspidsen af Als ind ad Flensborg Fjord, langs Krusaa – dalen, syd
    om Frøslev, med Padborg som grænsestation, videre mod vest langs
    Skelbækken
    og Vidåen til Vesterhavet
    og lige nord om øen Sild.

 

Freden

Hele 1919 ventede man. Endelig i januar
1920 kom der fart i planerne om en afstemning. Den 10. januar trådte
Versailles – Freden
i kraft. Den internationale kommission blev
højeste myndighed.

Der blev udnævnt nye Landraader
og Amtsforstandere.

Det tyske militær drog ud af afstemningsområderne
og fransk og engelsk militær overtog sikkerhedstjenesten.

En masse agitation fra begge sider blev
indledt. Det gik også fint i zone 1. Men i zone 2 blev danske valgmøder
ofte forstyrret af tyskerne. 

Valget

Det danske flertal var knap så stort
i 1920 som i 1867. her var der i alt i Bov Sogn 656 danske stemmer mod
496 tyske stemmer. Den 10. februar 1920 blev en festdag.

I et af valglokalerne ytrede en Vagtmester
fra hæren følgende: 

  • Was soll ich eigentlich
    hier? Was kan ich dafür, das ich zufällig in diesem Nest geboren bin?

 

Denne udtalelse vakte megen munterhed,
men gav også adskillige drøje bemærkninger.

Resultatet for hele zone 1 blev 75.431
stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland.

Det var lidt uheldigt, at en del af Padborg
stemte i 2. zone. Dette kunne mærkes, da Grænsegendarmeriet den 5.
maj overtog vagttjenesten. Befolkningen fra Frøslev kunne ikke komme
til Padborg uden særlig tilladelse. Således måtte mejeriet i Frøslev
en tid lang afsende smørdritlerne fra Fårhus Station.  

Ville have danske kroner

Håndværkere, lønarbejdere og tjenestefolk
protesterede over, at de fik deres løn udbetalt i den ustabile Mark.
De ville have deres løn udbetalt i kroner.

Mejerierne kunne først i slutningen
af juni udbetale kroner for leveret mælk.

Overgangen fra tysk til dansk forvaltning
skabte mange problemer. I den tyske forvaltningsreform havde hver lille
by sit kommuneråd og sin forstander. Nu skulle det pludselig være
en stor sognekommune. Landkommunerne Nyhus med Klus
og en del af Krusaa blev ved Tyskland, mens Frøslev, der tidligere
hørte til Hanved Sogn kom til Bov Sogn og Danmark.  

Kongens to besøg i Bov Kommune

Genforeningsdagen var fastsat til den
15. juni 1920. Det var på Valdemarsdagen. Men de fleste sønderjyder
betragter kongefamiliens triumftog i Sønderjylland fra den 10. til
15. juli som højdepunktet.

Den 12. juli kom kongen gennem Bov Sogn
på vej til Tønder. De danske flensborgere var gået til Krusaa for
at hilse på ham. Et mindesmærke er rejst ved Krusaa Korsvej: 

  • her mødte Christian X
    de danske sydfra 12.7.1920. I skal ikke blive glemt.

 

Den 14. juli kom kongen gennem Bov og
Frøslev. I Frøslev var der pyntet ved kropladsen. Der var rejst to
æresporte, mange guirlander og levende grantræer. Kongen var steget
ud af sin bil, og havde givet håndtryk.

Om aftenen var der fest på Frøslev
Kro. Samme aften var der fest for indbudte på Dannebrog
i Aabenraa.

Thorvald Stauning
– upopulær hos bønderne

I 1926 gæstede den daværende statsminister
Thorvald Stauning, Bov Kro. Hans udtalelser vakte en del opsigt. Bønderne
fik det indtryk, at Stauning mente, at alle arbejdsløse skulle overtage
dansk landbrug.

Denne udtalelse skabte en stor fremgang
for Slesvigsk Parti.

Igen i 1935 var der en markant tysk fremgang,
samt en stor tilslutning til de danske nationalsocialister (64 stemmer).  

Nervøsitet i 1939

Før valget i 1939 var man nervøse.
Hitler var kommet til magten og fra tysk side fremførte man en stærk
agitation. Fra dansk side var man nervøse for, at hvis tyskerne fik
for stor fremgang, så ville grænsespørgsmålet igen blusse op. Men
det tyske stormløb mislykkedes. 

I 1943 opstillede Slesvigsk Parti ikke,
men Fritz Clausens 108 stemmer indbefattede sikkert også en del tyske.
I 1947 opstillede en løsgænger, dr. W. Reuter som kandidat, og det
var imponerende, at han opnåede 150 stemmer. 

Fra 1953 var Slesvigsk Parti igen anerkendt
som selvstændigt parti 

Uwe, du kan ikke lide Danmark

Og i dag lever både tyske og danske
institutioner side om side i Bov Kommune.

Og dog. En dag kom en socialdemokratisk
byrådsmedlem ind i Padborg Boghandel: 

  • Mojn Uwe, jeg skal kigge
    på noget gavepapir

 

Jeg viste noget med Dannebrog 

  • Jamen Uwe, du kun jo ikke
    lide Danmark. Du har barn på den Tyske Skole

 

Og det havde vi sådan set godt med.
Det var en god børnehave og en tysk skole. 

Dømt på
forhånd

Men en dag blev vi utilfredse med nogle
ting. Vi samledes hos nogle forældre. Problemet blev rejst over for
skolen. Her gik man fuldstændig i baglås. I forbindelse med en generalforsamling
indkaldte man en repræsentant fra Schul
– und Sprachverein.
Det viste sig, at være en af mine gode venner
fra Tønder, Peter Tröster.
Jeg forklarede ham, hvad det handlede om set fra forældrenes synspunkt.
Han meddelte skolen, at det ikke var en sag.

Men dagen efter kunne vi i Der Nordschleswiger
læse, at nogle forældre havde anstiftet til uro på skolen. Nu skal
dertil siges, at bladet ikke var til stede.

Rygtet gik på, at det var min kone og
mig der var skurkene. En måned inden jeg forlod Padborg stødte jeg
på skolelederen. Han gav mig hånden og sagde Undskyld. Det hele havde
ikke noget på sig. Jeg svarede, at det havde været bedre, om han havde
opsøgt mig på min bopæl, lige så snart han havde opdaget fejlen.  

Begejstring og utilfredshed

Ved en tidligere lejlighed var min kone
og jeg inviteret til Nachschule i
Tinglev. Vi havde skrevet en kronik i Jydske. Den blev senere bragt
i Der Nordschleswiger.

På Nachschule holdt jeg mit indlæg
på dansk, sønderjysk og tysk. Det handlede såmænd bare om, hvordan
man gøre de tyske institutioner bedre.

Vi blev af den ene halvdel pebet ud,
mens den anden halvdel jublede. 

Måske havde dette indlæg fået skolen
i Padborg til at mene, at vi havde gang i et eller andet. Trods disse
tildragelser har jeg stadig gode minder om den tyske børnehave og den
tyske skole i Padborg.  

Kilde:

Se litteratur Padborg/Krusaa/Bov  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov