Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Ryd Kloster

April 15, 2009

Lige syd for Bov Sogn lå
en række spændene steder. Blandt andet Ryd Kloster, hvor en meget
spændene og overset Danmarkskrønike er blevet til. Denne
Rydårbog påstår at Gorm den Gamle var den 88. konge. Til Klus
valfartede mange via Hærvejen for
at blive helbredt.
 

Kigger man i opslagsværker over klostre
i Danmark, er det ikke altid, at Ryd(e)/(Rud(e) Kloster
er nævnt. Andre måder at stave navnet på er Rüdekloster og Rye
Kloster.

Og hvorfor skal dette kloster nævnes,
når vi taler om historier fra Bov Sogn? Klosteret havde stor betydning
for livet i og omkring Bov Sogn (Vis herred) – dengang.  

Mange fund

I 350 år huserede munkene ved Flensborg.
Selve klosteret lå nordvest for det nuværende slot Glücksborg. Selve
kirken, der var tilknyttet klosteret var på 63 meter. En del af klosteret
ligger på bunden af slotssøen. En masse fund er gjort på stedet.

Der er afdækket flere hundrede meter
af munkenes vandledning, nedlagt som udhulede egestammer med jernringe
omkring sammenføjningerne.  

I 2005 fandt arkæologer klostrets ruiner
på bunden af den nuværende Lyksborg (Glücksborg) Slotssø.
De fandt blandt andet klostrets kirkegård med murede grave af munkesten.
I en af gravene fandtes et velbevaret skelet. Rundt om denne grav lå
flere kranier og knogler.  

Munkene opererede også i Kollund
Skov
og ved Kruså. 

Cistercienserne

Klosteret tilhørte Cistercienserne.
I det middelagtige Danmark havde den orden ikke mindre end 13 klostre
i Danmark.  Fra 1171 opstod der et kloster i Løgumkloster. 
Og i 1191 blev der anlagt et kloster i Guldholm
i Nybøl sogn nord for Slesvig. Det var Biskop Valdemar, der
indviede klostret. Grunden til indvielsen var, at det lille munke –
og nonnekloster i St. Michaels Kloster i Slesvig
ikke levede særlig ærbar.

Der blev drukket og horet. Abbeden og
hans munke lå døddrukken på byens ølhuse. Her havde de ædt, svirret.
De kirkelige morede sig med byens fruentimmere. Derfor flyttede Valdemar
klostret. Men det blev ærbarheden ikke bedre af.  

Derfor blev man i ca. 1210 nødt til
at flytte nok engang. Dengang til Ryd ved Flensborg.

Klosteret har rødder tilbage til et
af Danmarks første klostre. Et dobbeltkloster, hvor der var både nonner
og munke opført af Benediktinerne.
Det var oprindelig blevet opført i midten af 1000 – året.

Der udspandt sig også slagsmål mellem
Benediktinerne og Cistercienserne. Sagen endte for den pavelige domstol.  

Cisterciensermunkene fra Esrum skulle
hjælpe til med at man holdt sig på dydens smalle sti.

I 1237 sikrede den daværende abbed
Peter
klostrets besiddelser efter en aftale med Hertug Abel af
Sønderjylland.
 

Klostrets besiddelser blev fritaget for
forpligtigelser over for kongemagten. Men hverken bisp eller konge kun
i længden se på, at klostrets vældige godsområder blev unddraget
deres autoriteter og ikke gav dem indtægter.

Lægbrødre og lægsøstre kunne som
regel ikke skrive og læse. De havde afgivet deres løfte og levede
efter klostertugten. De stod under munkene og nonnerne og lavede det
grove arbejde ved klostret.

Man bespiste fattige, husede vejfarende.
Det var almindeligt, at gamle og syge købte sig ind i et kloster for
at tilbringe deres sidste dage under betryggende forhold.

Hygiejnen var stor. Man havde badstuer
og toiletter.

Der var frugt – og krydderihaver. Og
munkene kom med forældede æbler, pærer og blommer til Norden. Lægeplanter
blev også dyrket og anvendt.

Lægerne på klostrene gik ikke af vejen
for komplicerede indgreb som operation af hjernesvulster. De lappede
kampskader som sværdhug eller pileskader.  
 

Men det var ikke altid lige godt i klostret.
I 1280’erne var det Slesvigbispen Jacob,
der forpestede munkenes tilværelse. Han burde nok snarere kaldes tyran
i stedet for bisp. Han berøvede munkenes indtægt og lod dem piske. 

Der blev skrevet Danmarkshistorie

Og her på klosteret sad en munk i ca.
1288 og skrev danmarkshistorie. Det er en historie, der selv om den
er oversat tre gange ikke tillægges den værdi, den egentlig burde.

Egentlig var historien skrevet på munkenes
sprog latin. Det er Ryd Klosters årbog, som beretter om det danske
folks oprindelse og historie.

Heri kan vi læse at det var Harald,
der udbyggede Danevirke – efter sin mors råd.  

Sur på
tyskerne

Munken har været temmelig tyskfjendsk.
Han vidste meget om de sønderjyske forhold. Det er en slags fædrelandshistorie
eller konkekrønike. Benyttelse af eksisterende krøniker og sønderjysk
folketro giver nok ikke et helt sandfærdigt billede af historien. Men
fra 1219 ser det ud som om at historiefortællingen bliver mere sandfærdig.  

Gorm den Gamle var nr. 88

Fortællingen går fra sagntiden til
1288. I bogen findes også dokumentation for franciskanernes ankomst
til Danmark: 

  • 1232 ankom
    Gråbrødrene på deres bare Ben til Danmark og grundlagde Huset i Ribe.

 

I Rydårbogen
er Gorm den Gamle konge nr. 88. Der fortælles at 

  • at danerne på
    Abrahams oldefar Saruchas tid kom fra Goternes land til det rige som
    nu kaldes Dania eller Dacia.

 

Ifølge munken skulle danskernes slægt
føre tilbage til Jafet i Noas Ark.

Men der følger også en helgardering,
fordi det også står at andre mente, at danerne stammede fra grækerne. 

Dan
var Danernes første konge. Han skulle have været uhyre stærk
og kæmpestor kriger, skrækkelig frygtet viden om. Han udkæmpede vidtberømte
slag. Hans bror Lothar lavede en sammensværgelse og overtog
kongemagten. Han var tyranisk og blev myrdet.

Sønnen Skjold
overtog derefter magten. Som 15 – årig dræbte han en bjørn

Gram
slog en kæmpe i Sverige. Han slog også den svenske konge og hans seksten
brødre ihjel. Men senere blev han dræbt af den norske konge Svipdag.
Han havde dansk fader og norsk moder.

Den syvende konge var Hadding,
som var Gram’s søn. Han blev husket som en stor konge. Og sådan
fortsættes der i årbogen. Meget dramatik med mord og krige, samt drabelige
kampe. (Vi vil følge dette under en ny kommende rubrik på
siden
Sønderjyllands Historie)  

Djævelens datter

Årbogen fortæller også at Sønderjylland
på et tidspunkt var underlagt kongen af Tyskland. Man hentede
hjælp fra Kong Dan fra Videslev (Sjælland, Møn,
Falster og Lolland).
Han kom Jylland til undsætning, slog fjenderne
på flugt og sammen med jyderne underlagde sig Fyn, Skåne og alle andre
danske øer.  

Fremstillingen afbrydes flere gange med
dramatiske udfald mod tyskerne. Hertug Abel af Sønderjylland’s
kone Merchild
kaldes for Djævelens Datter. 

Om Valdemars
død i 1241 sides der. 

  • at da
    ”faldt forsand Kronen af de danskes Hoved”… så de blev Spot for
    alle Nabofolk

 

De handlekraftige konger

Rydårbogen nævner Knud den Hellige
som en handlekraftig konge, idet han tvang folket til tiende. Valemaerne
udvidede riget og byggede klostre og kirker. 

Kongemord på
Ryd Kloster

Her på Ryd Kloster skulle der også
være foregået et kongemord, idet Christoffer den Første
under nadveren i 1259 var blevet forgiftet af Abbed
Arnfast.
Det skete efter årelange stridigheder med Jakob Erlandsen
om magten i riget skulle gå til kirken eller staten.

Enkedronningen lod Arnfast eftersøge.
Måske var anklagerne grundløse, men det var ikke rart for et kloster,
at have en leder, der var eftersøgt for mord.  

Og hvad er det nu vi kan huske fra Danmarkshistorien
i den sag: 

  • Enkedronningen, som hed
    Margrethe og havde tilnavnet Sprænghest, blev nu tvunget til at forhandle
    om fred, og ved den anledning frigav hun
    ærkebiskop Jakob Erlandsen og forlenede Erik Abelsen med Sønderjylland.
    Men hun gav senere ærkebiskoppen en over snuden ved i Viborg Domkirke
    at lade de jyske biskopper krone sin tiårige søn Erik til konge af
    Danmark. Jakob Erlandsen bandlyste da alle biskopper, der havde været
    med til kroningen.
  • Erik Abelsen greb også
    på ny til våben støttet af greverne i Holsten.
    Margrethe Sprænghest drog ind i Sønderjylland med en hær for at kue
    ham, men blev løbet over ende af Erik Abelsens hær den 28. juli 1261
    på Lohede syd for Danevirke. Både enkedronningen
    og hendes søn Kong Erik havnede i fangenskab.
    Margrethe blev først frigivet, efter at hertug Abrecht af Braunschweig
    greb ind. Som tak for den indsats blev han udnævnt som rigsforstander.
    Kong Erik måtte dog sidde tilbage i fængslet helt til 1264.
  • Senere
    måtte Albrecht flygte fra Danmark.
    Ærkebiskoppen Jakob Erlandsen blev forjaget, og det resulterede at
    paven bandlyste Kong Erik og enkedronningen. Senere indgik Kong Erik
    forlig med Jakob Erlandsen. Men sidstnævnte blev myrdet i Rygen i 1274,
    antagelig på ordre af Kong Erik.

 

Nej Sønderjyllands historie er bestemt
ikke kedelig.  

Og på Ryd Kloster havde man valgt side
til fordel for Jakob Erlandsen. Ærkebispstiden forløb fra 1257 –
1274.

På et tidspunkt måtte Ryd Kloster lukke
på grund af stridighederne. Da Ryd Årbogen blev til, var man i gang
med at genoprette klosteret 

Skriveværksted

Det har sikkert været et skriverværksted
i forbindelse med biblioteket i østfløjen af klostret. Meget af det,
der står i årbogen er ”lånt” fra andre annaler og krøniker.
Så munkene har haft brug for et bibliotek.  

I slutningen af 1200’tallet var det
danske rige samlet af forskellige lande. Hvert af dem havde sin egen
lov. Munken havde et godt kendskab til historien. Han vidste godt, at
Kovirke
var der inden Konge Dan, og at Dronning Thyra
og andre store konger siden byggede videre på grænsefæstningen. 

Selv om mange af oplysningerne er bygget
på sagn og overtro, som var almindelig dengang, så indeholder årbogen
også sandheder fra Danmarkshistoriens første tid. Blandt andet hører
vi om vikingetogter mod England og syd på. Rent sproglig kan årbogen
ikke måle sig med Saxo. Der rodes rundt i årstal og personer, så
man bliver helt forvirret.  

Klus
– et valfartssted

Egentlig var Klus
dengang et valfartssted. Skoven blev kaldt Klusris. Det var en
ret stor skov, der strakte sig fra Bramstedlund i Ladelund Sogn til
Jarlund i Medelby sogn og Karagelund i Bov sogn.

En del af skoven hed i Bov sogn Krakholdt.
Den yderste del lå på jorderne fra Oldemorstoft.

I 1399 blev denne skov i et paveligt
dokument kaldt Chroxis. Det blev senere kaldt Krokris,
og herfra opstod navnet Klus.

En å snoede sig gennem skoven ved navn
Krogå
. Den fik dog navnet Kruxå, i dag Kruså.  

Et kapel
– midt i skoven

Det omtalte dokument fortæller om en
lægmand og en præst, der har til hensigt at føre et eneboerliv i
den store skov. De ville opføre et kapel til ære for den hellige
Jomfru Maria og Augustin og Brigitte.

Man kan datere dette kapel fra ca. 1400. 

Man blev helbredt

I 1427 får minoriteterklosteret i Flensborg
af Pave Martin den Femte tilladelse til at opføre et kloster
ved kapellet. Det hele bliver givet til Ryd Kloster.

Man kunne her blive helbredt for alverdens
sygdomme. Man skulle blot medbringe en genstand fra den syge. Og mange
valfartede langs Hærvejen til stedet.

Der blev nu aldrig anlagt et kloster
ved stedet. Kapellet blev revet ned efter reformationen og resterne
blev anvendt til reparation af Hanved Kirke.  

Nedbrudt i 1536

Hans den Yngre lod klostret nedbryde
i 1582 og brugte en del af materialet til opførelse af Glücksborg
Slot
. Det tidligere kloster har dækket et større område end slottets
areal.

Hovedbygningen mentes at have 350 meter
i længden og 200 meter i bredden, omfattende korsgang og gård, søjlesalsfløj,
lægebroderbolig med køkken og spisesal, kirke og kirkegård samt sygehus
og herberg.  

Klusgård

Ryd Kloster´s tidligere jorde og det
omliggende land blev skænket til hertug Johan den Yngre
i 1582 af kongen.

Efter at kapellet var nedbrudt blev der
anlagt fire små husmandssteder. Ifølge et dokument fra 1614 blev jorden
solgt til familien Rønnekamp,
der byggede gården Klusgård.
Ved opførelsen af gården stødte man på rester af kapellet.  

På strækningen mellem Bov
og Flensborg lå ved Nyhus en hellig kilde. 

Kilde:

  • Litteratur Padborg/Bov/Kruså
  • Rikke A. Olsen: Ryd Klosters
    Årbog/ Wormianum (1989)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov