Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Toldsted – på Hærvejen

April 15, 2009

Omkring Nybøl i nærheden af Aabenraa
har der ligget en betydelig lokalitet. Et toldsted med gæstgiveri og
kro var et vigtigt holdepunkt på Hærvejen. I dag er stedet næsten
glemt. Kvægstimer på 800 var ikke et unormalt syn gennem Toldsted.
Her overnattede også kongelige. Læs også om en speciel porto, der
blev indført i Aabenraa og varede 73 år efter, at den var nødvendig.
 

En lille lokalitet i nærheden af Nybøl
vest for Aabenraa vidner om en gang et betydeligt sted. Det hed Tollsted,
siden omdøbt til Toldsted. Og det var som navnet antyder et sted, hvor
man indkasserede told. Men det var også en kro og et sted, hvor mange
kongelige mødte op.  

De kongeliges samlingssted

Der fandtes et righoldigt udvalg af krosteder
langs hærvejen. Cirka en mil fra Røde Kro lå Toldsted, der i tidens
løb blev besøgt af mange adelige. Ja de havde deres egen herberg lige
i nærheden – i Bolderslev.  

Undervejs fra Haderslev til Flensborg
i 1487 slog Kong Hans her tiden ihjel en søndag aften ved at spille
med Hertug Magnus. Han måtte dog låne 10 Rdr. Hos sin sekretær. Hans
fromme dronning passerede stedet i 1504. Både på ud – og hjemmerejse
betænkte hun en fattig kvinde med almisse for Guds skyld.  

Undslap flammerne

I 1522 overnattede en af Christian den
Andens udsendinge her. Men pludselig slog flammerne op omkring gården
og kroen. Kun med nød og næppe undgik han flammernes bytte. Men han
måtte opgive alt, hvad han havde med sig – tasker, sadel, støvler,
sporer, samt rede penge i guld og sølv.

Fuldstændig afplukket mødte han op hos sin herre.  

Intet forsoningsmøde

Året efter, da Christian den Anden følte
grunden brænde under sine fødder, og forsøgte at indgå forlig med
farbroderen Hertug Frederik, foreslog han Toldsted som stedet, hvor
dette skulle ske. Mødet fandt dog aldrig sted.

Måneden efter trak store skarer ad Hærvejen
mod nord. Det var hertugen som med væbnet magt drog til Viborg for
at sikre sig Danmarks krone. Christian den Andens skæbne var beseglet. 

Frederik den Fjerdes sidste rejse

Også Christian den Tredje vides, at
have gjort ophold i Toldsted. Her drog Frederik den Fjerde på sin sidste
rejse fra Slesvig med sit følge den 25. august 1730 ind for at spise
middag. Det var årsdagen for kroningen, men Majestæten følte sig
for træt og mat til at holde offentlig taffel.

Da karrosserne ved aftenstid larmede
ind på stenbroen i Haderslev havde matheden forværret sig. Kongen
var syg. Han døde den 11. oktober i Odense.  

Masser af gæster

På Toldsted overnattede foruden de fine
herrer også en broget sværm af fremmede, købmænd og soldater, bissekræmmere,
oksedrivere og landstrygere.

Her var også bedested.

Ifølge et udsagn af Holger Jacobæus
fra 1671 var her et optaarnet Overflod af Puder og Dyner, som næsten
gjorde en Stige nødvendig.
 
 

En vinterdag i 1746

Fornemme gæster klagede i 1702 over,
at man i kroerne på Hærvejen måtte undvære de fornemme vine. Men
mad og mjød har det sikkert været rigeligt af. Den 17. februar 1746
fortæller en student 

     rejste vi fra Haderslev om Morgenen ganske
    tidligt og havde samme Dag en besværlig Rejse, thi det var en stærk
    Kuld og formedelst den faldne Sne var Vejene hel onde og fulde af Slag,
    hvorigennem vi med stor Besværlighed kom og maatte snart mere gaa end
    kjøre. Den ene Vognmand veltede paa et farligt Sted med de Passagerer,
    som han havde paa, og omendskjønt de ingen synderlig Skade fik, saa
    pryglede de dog den arme Vognmand derover lesterlig af. Vi spiste paa
    denne Dag i Toldsted og kom først om Aftenen kl. 9 til Flensborg.
     

Flest toldsteder i Sønderjylland

Til Toldsted var der knyttet en landevejstold,
som hertugen af Gottorp krævede. Stedet var også perfekt. Der var
en vej, der sendte en gren mod nordvest over Nybøl, Hellevad, Spandet
og så til Ribe. Denne vejstrækning var ældgammel. I 1640erne kaldte
man den for Riber – vej. Men allerede i middelalderen var der
forbindelse mellem Slesvig og Ribe.  

Ingen steder fandtes der så mange toldsteder
som i Sønderjylland. Det havde sine grunde i den deling, der blev foretaget
i 1544 i både kongelige og hertugelige områder. Og begge parter ville
have andel i afgifterne.

Hvornår Toldsted blev oprettet vides
ikke. Det nævnes første gang i 1487.

Man opkrævede her den store told af
alle stude, der kom fra kongeriget, mens den lille told blev krævet
af stude fra hertugdømmet, samt fra heste, får, svin og varer som
humle, læder, horn, flæsk, korn, malt, smør og det som dengang blev
kaldt for kramvarer. 

Hovedtoldstederne for kongerigets kvæghandel
ad landevejen var efter en forordning fra 1475 Ribe, Kolding og Assens.
Fra de to sidstnævnte toldsteder mødtes kvæget ved toldstedet i Haderslev,
mens drivningerne fra Ribe samledes ved Toldsted.

Længere syd på var opkrævningsstederne
først Bov og derefter længere mod syd Gottorp og Rendsburg. Flokke
på 800 stykker kvæg var ikke noget særsyn på Hærvejen.  

Voldsom betydning for Sønderjylland

Studehandelen fik en voldsom betydning
for Sønderjylland. De vigtigste forbindelser med kongeriget gik ad
studevejene. Allerede Christian den Første
markerede i 1475 skellet mellem kongerige og hertugdømme ved at opkræve
told for passage af denne grænse. Samfærdslen mellem nord og syd blev
dog ikke hindret af den grund. Den kongelige told i Ribe og Kolding
blev efterhånden en sand guldgrube for statens finanser.

Indtil begyndelsen af 1500 – årene var
det fortrinsvis sommerfedet kvæg, der blev eksporteret. Et regnskab
fra Gottorp i 1484/1485 viser, at hele 103.000 stykker kvæg blev fortoldet
i september/ oktober.  

Familien Arnkiel

Hvervet som tolder var indtil 1604 forbeholdt
medlemmer af slægten ArnKiel.
Efterhånden kom denne slægt sammen med familierne Giinderoth, Kamphovener
og von Saldern
til at høre med til den gottorpske inderkreds i
Aabenraa Amt.

Ved 1600 – tallets begyndelse var
Christoffer Arnkiel
toldopkræver i Toldsted. Ved sin død i 1616
efterfulgtes han af enken Anna Arnkiel.
Som havde bestillingen ind til 1621, hvor sønnen Jørgen Arnkiel
overtog den. Han var derpå tolder indtil 1655, da sønnen Christoffer
Arnkiel
blev hans efterfølger. Denne blev dog på grund af toldsvig
afsat fra sin bestilling i året 1694 – samme år som han døde. Han
blev erstattet af Johan Ronnau.
Efter hans død i 1700 giftede han enke Metha sig det følgende år
med Christian Albrecht Thomsen, som den 8. marts 1703 fik bestallingsbrev
som tolder i Toldsted.  

Studehandelens store tid

De sidste årtier af 1500 – tallet og
de første årtier af 1600 – tallet var studehandlernes store tid. Udlandet
ville gerne give gode priser. År efter år vandrede flokke af stude
syd på gennem Sønderjylland, og ofte sendtes lige så store mængder
af søvejen. I 1617 – 1618 vandrede næsten 37.000 stykker kvæg forbi
Toldsted.

Politiske begivenheder, krig og misvækst
havde også sin betydning for, hvor mange stude, der vandrede sydpå.
Studetolden udgjorde normalt 95 % af de samlede indtægter.  

Svenskerne kommer

Christian den Fjerdes skæbnesvanger
deltagelse i trediveårskrigen førte til en kraftig tilbagegang. I
1625 – 1626 kom der kun 12.000 stude forbi Toldsted.

Den kongelig hærs tilbagetog med Wallensteins
hær i hælene i 1627 gjorde ende på det normale liv i landsdelen.
Amtsskriver Peter Moritzen fortæller således, at fra dette
år, var tolder Jørgen Arnkiel
flygtet fra Toldsted med kone og børn, efter at de kongelige ryttere
havde afbrændt hans hjem. Skaderne blev takseret til 4.500 mark. Først
efter troppernes afmarch kunne han igen begynde sin virksomhed.

Men der var ikke noget at indberette.
I de år var der overhovedet ingen stude forbi. Fra Aabenraa ved vi,
at man her stædigt fastholdt studeeksporten. Borgmester Jens Hansen
anmodede nemlig hertugen om et pas med tilladelse til at drive stude
fra Aabenraa til Hamborg og Lübeck. 

I juli 1627 havde Wallensteins tropper
sluttet sig til Tillys og med 30.000 mand gik styrken mod nord. Christian
den Fjerde flygtede til Fyn. Der gik panik i kongens tropper. De kunne
ikke kende forskel på kongelige og hertugelige undersåtter. Uge og
Bjolderup Kirke blev afbrændt af de kongelige tropper. Da de kejserlige
tropper dukkede op gik det også ud over Rise Kirke. Landsbyerne Uge,
Bolderslev, Hjordkær, Nybøl og Årslev var total nedbrændte. Uge
by led alene et tab på 1.075 mark og en enkelt bonde her havde mistet
elleve stude, fem stk. ungkvæg, 15 bistader, 24 skinker, 10 tønder
øl, fire sider flæsk, 16 oste og alt det utærskede korn. Hertil kom
at hans tinsager blev stjålet og bohavet hugget i stykker, ligesom
sengetøj og klæder forsvandt.  

Regeringen forsøgte i årene 1633 –
1635 at modvirke de synkende toldindtægter ved at forhøje afgiften
til det seks – dobbelte.

I 1652 – 1654 udførtes ca. 10.000 men
nedgangen satte atter ind. Svenskekrigene og den efterfølgende invasion
af polske og brandenborgske hjælpetropper umuliggjorde opkrævning
af told.  

Stormflod og pest

Andre forhold gjorde også at toldindtægterne
varierede meget.

Allerede i 1654 – 1655 havde pesten hærget,
men den havde ikke i samme grad ramt de sønderjyske områder som den
pest, der i 1659 raserede i området nord for en linie Tønder – Flensborg
og med sit tyngdepunkt i Ribe, Haderslev og Koldings Amter. Det er ingen
tvivl om, at pesten som var en epidemisk plettyfus, som kom fra de polske
lejetropper.

I 1634 var den store flod gået over
alle byer og stæder ved Vesterhavet og druknede 10.048 mennesker og
58.925 stk. kvæg.

Et toldregnskab fra Toftlund viste dengang,
at 2/3 af kvæget kom fra Vestjylland.

Alle trængsler havde en ende og omsider
i 1660 kunne provst Hübschmann i Aabenraa notere i sin kirkebog på
tysk: 

    – Den
    2. januar drog de sidste polakker gennem denne by til Holsten og således
    helt ud af landet.
     

Afbræk i kvæghandelen

I januar 1724 skete der en katastrofe
for studeeksporten, idet generalstaterne indførte en særtold på import
af stude. Dette vanskeliggjorde i høj grad eksporten.

Kvægpesten midt i 1700 – årene gav
et alvorligt afbræk i kvæghandelen.  

Byen Wedel vest for Hamburg var gennem
mange år kendt for deres store markeder. År efter år blev danske
stude købt der. Også i Izehoe var der årlige studemarkeder. Senere
fulgte Husum og Tønder. Kliplev – marked blev også et betydeligt sted.  

\”Den Toldsteder Brevskilling\”

I Aabenraa måtte man erlægge Den
Toldsteder Brevskilling
for at få brevene til Toldsted, hvorfra
posten på ruten Hamburg – København sørgede for den videre forsendelse
efter postens normale takster. Men i 1765 lykkedes det for bystyret
at få omlagt postvejen til at gå over Aabenraa ved at bygge en imponerende
postgård og lave omfattende forbedringer af vejene.

I Rødekro skulle posten forlade Hærvejen
og gå til Aabenraa og herfra fortsætte til Kliplev og videre ad Hærvejen.
Postruten gik derfor ikke længere gennem Toldsted og grundlaget for
opkrævning af Den Toldsteder Brevskilling
faldt helt bort.  

Men i første omgang fik man lov til
at fortsætte denne opkrævning mod at dække omkostningerne ved at
vedligeholde vejene langs den nye postrute.

Efter Slaget på Reden
i 1801 blev begrundelsen til at fastholde taksten, at man skulle bruge
pengene til at forsvare sig med. I 1820 lykkedes det endnu engang at
forlænge perioden. Nu var begrundelsen, at pengene skulle bruges til
brolægning af vejene i Aabenraa.

Først i 1838 blev opkrævningen af
Den Toldsteder Brevskilling
indstillet – 73 år efter, at det ikke
længere var nødvendigt at opkræve en særtakst for at få brevene
bragt til Toldsted. 

Hvis du vil vide mere:
Se

    – Hærvejen
    til Grænsen (Under Padborg/Kruså/Frøslev)

    – Studehandel
    i Tønder (Under Tønder)

    – Fra
    Hjordkær til Rødekro

    – Kobbermølle
    – snaps, kro og skov (Under Padborg/Kruså/Frøslev)  

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Aabenraa 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa