Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa

April 15, 2009

Et mindested er indrettet for Urnehoved
Tingsted. Men ingen ved nøjagtig, hvor det lå. Vi giver ni muligheder.
En del drabelige episoder fandt sted på Urnehoved. En herredsfoged
måtte flygte, og en kongemorder blev udråbt som helt. Historierne
foregår 10 km sydvest for Aabenraa.
 

Vi befinder os i denne historie cirka
10 kilometer sydvest for Aabenraa. Byerne Uge, Bolderslev og Hjordkær
ligger i en radius på ca. 2 kilometer omkring Urnehoved. Vi tager en
lille afstikker til Rise, der ligger en del nordligere. 

På et tidspunkt i Jernalderen havde
Oksevejen en anden rute end den, vi kender i dag. Den kravlede op af
bakkedragene ved Urnehoved.  

At fælde og lovgive

Fra gammel tid bestod Danmark af såkaldte
\”lande\”, som havde hver sit ting, dannet af en række herreder.
Landstingene var placeret på steder, hvor mange mennesker forsamlede
sig og faldt derfor sammen med de hedenske hellig – eller kultsteder.
Alle \”bofaste våbenføre\” mænd havde ret til at deltage
i landstinget. Tingene holdt som regel møde hver fjortende dag og fungerede
nu og da som politiske forsamlinger, men deres hovedopgave var at fælde
og lovgive.  

Måtte man omplacere Tingstedet?

Ved Løgpold ligger mindeparken for tingstedet.
Den blev indrettet i 1946 – 48. Men det er stor uenighed om tingstedet
egentlig lå her.

Vi ved at det gamle Tingsted lå i området
mellem Rise, Uge og Bolderslev.  I forbindelse med Hærvejen. Der
foregik mange spændene ting omkring Hærvejen, og de mange fund giver
næring til mange antagelser om placeringen af Tinget. Vi skal senere
pege på 9 mulige steder.

Måske havde man flyttet rundt på Tinget
efter vejr – og vindforhold. Men kloge historikere mente, at dette var
i strid med Erik’ s sjællandske Lov, hvori der blev bestemt, at både
konge og herredsmænd skulle fastsætte Tingstedet.  

Sven Estridsøn

Den ældste og indirekte omtale som mødested
mellem konge og folk får vi i forbindelse med kong Sven Estridsøns
død i Søderup i 1074. Knutlingesagaen
beretter, at han døde efter afholdt ting.
De kloge historikere mener, at det her er tale om det nærliggende Urneting. 

Erik Emune

Men vores allesammens Saxo fortæller,
at Erik Ejegods \”frilleson\”, Harald Kesja i året 1134 lod
sig kåre til konge ved Urnetingets stemmer.

Harald var efter sin faders død blevet
vraget. I stedet var hans farbror, Niels i 1104 blevet valgt af folket.
I 1134 blev Niels imidlertid myrdet i Slesvig, hvorefter Harald hastede
nord på for at blive valgt. Undervejs mod Viborg havde han fundet det
hensigtsmæssigt at lade sig hylde på Urnehoved. Men kort tid efter
lod hans halvbroder, Erik Emune ham halshugge. Erik blev dog allerede
i 1137 dræbt – muligvis på grund af forhandlinger om pålæggelse
af skat – mens han var på tinge.

Og her mener de kloge, at dette mord
også foregik på Urnehoved.

Erik havde plyndret og huseret landet
med mord, drab, voldtægt og halshugninger. Mens kongen stod og lyttede
på folkets taler trådte en jyde ved navn Sorte Plov
frem for at tage ordet. Men i stedet gennemborede han kongen med et
spyd. Han opfordrede desuden bønderne til at angribe Kong Eriks hirdmænd.
Sorte Plov
blev af bønderne udråbt som helt.  

Men et eller andet halter i denne historie.
Hvorfor ligger Erik begravet i Ribe?  

Knud den Sjette

Omkring et halvt århundrede senere omtales
tinget atter. Dette skete i forbindelse med at Knud den Sjette i 1182
blev valgt til konge. Ifølge Saxo var der nogle på Urneting, der 

     i løn så skævt til ham, men de måtte holde
    deres misøje nede, da alle de andre tog vel imod ham
     

Dannebrog på Tinget 

Dannebrog
faldt som bekendt ned fra himmelen under Valdemar den Førstes sejr
i Estland i 1219. Han gik i land ved Aabenraa og efterfølgende tog
han flaget med til Urnehoved. Det er ganske vist.  

I året 1254 hører vi om hertugens,
Valdemar den Tredjes forlening og anden gang er det i forbindelse med
omtalen af et forlig i 1306 mellem Erik Menved og Valdemar den Fjerde.  

Mølleren fra Hajstrup

Den sidste politiske begivenhed, der
fandt sted på Urnehoved var historien om herredsfogeden, Nis Henrichsen
i 1523.

Han var ejer af Hajstrupgård
i Bylderup Sogn. I 1518 blev han herredsfoged i Slogs Herred i Tønder
Amt, der hørte til den hertugelige del af Sønderjylland.

Ved et lille vandløb i nærheden ligger
en resterne af en lille granitbro under vejen. Efter sagnet var det
over denne bro, at herredsfogeden måtte flygte. Bønderne var sure
på fogeden. Han holdt med Frederik den Første, mens bønderne holdt
på Christian den Anden. Hertug Frederiks lejetropper havde udført
store grusomheder på Aabenraa – egnen.

I marts opsagde de jyske stormænd deres
troskab til Christian den Anden, der måtte flygte ud af landet.

Den 26. marts 1523 blev Hertug Frederik
hyldet på Landstinget i Viborg og blev udråbt til konge (Frederik
den Første). Han drog derefter til Sønderjylland, dog ikke til Urnehoved.

Da bønderne hørte, at den nye konge
var på vej, samlede de sig på Urnehoved. De troede mere på den landflygtige
Christian den Anden, fordi han havde indført nogle rigslove til beskyttelse
af bønderne mod herremændene. Disse love blev dog brændt offentlige
på Landstinget i Viborg i forbindelse med kåringen af Frederik den
Første.

Herredsfogeden Nis Henrichsen, som også
blev kaldt for \”Mølleren fra Haystrup\”, men han var ikke
møller. Han fortalte, at Hertug Frederik var blevet lovformelig valgt.

Bønderne angreb ham. Angivelig skulle
han være blevet alvorlig såret. Fem pile blev hængende i hans tykke
røde kappe. Han undslap ved hjælp af sin rappe skimmel, der bragte
ham væk fra Tingstedet. 

Frederik den Første gjorde ham som belønning
for sin gerning til friherre. Han fik vidtstrakte friheder for sine
gårde på grund af sin kamp for kongen på Urnehoved. Størstedelen
af hans efterslægt var embedsmænd og storbønder, der var nøje tilknyttet
det gottorpske styre. 

Kappen med pilene og hans porer hang
i Bylderup Kirke ind til slutningen af 1800tallet.

Antagelig var herredsfogeden slet ikke
blevet alvorlig såret. Under hans kappe har han sikkert båret en brynje,
men derfor er historien dog god nok.

I Bylderup Kirke findes en ligsten, der
efter traditionen skulle have dækket ægteparret. Nu ligger den foran
prædikestolen under mandfolkestolene. På stenen står. 

    – Anno
    Domini MVCLIIII – word hier begraven Nis Henrichsen Hardefanget dem
    Godt ane Twivel gnedig – Got min hogest Trost.
     

Episoden er gengivet på en nødpengeseddel.
Det var Pastor Schumacher fra Uge, der i 1919 havde foreslået dette.  

Tinget mister sin betydning

Tinget mistede sin betydning. Antagelig
var det fordi Flensborg overtog rollen. I adelens privilegiebrev fra
1524 hedder det sig, at 

    – landdagen
    årligt skal afholdes i Flensborg otte dage efter påske.
     

En højborg for danskheden

Efter Genforeningen i 1920, dyrkedes
danskheden i området og ikke mindst de ting, der foregik dengang på
Urnehoved. En sommerdag i 1923 samledes man i nærheden af Løgpold
på initiativ af H.P. Hansen. Man fortsatte år efter år med friluftsmøder
på en plads i skovbrynet eller ved et hegn. Efterhånden blev Grundlovsdagen
det tidspunkt, hvor man samlede sig.

Urnehovedselskabet blev stiftet i 1940.
Men selskabet trådte først aktivt frem efter befrielsen. Man tog initiativ
til en mindepark. På en sten i parken, den såkaldte Urnehovedsten
står følgende inskription: 

    – Urnehoved,
    Sønderjyllands landsting indtil 1523. Med Lov skal Land bygges.
     

Stenen blev afsløret ved sommerstævnet
i 1930. Omkring den store sten står 8 mindre sten, hvoraf de fem bærer
inskriptioner om begivenheder, man mener knytter sig til stedet. Foran
stenene er Kong Christian den Tiendes initialer indlagt i sten. I 1956
blev hele området fredet.  

Hvor lå Tingstedet?

Men hvor lå Tingstedet egentlig. Ja,
det er der mange gode bud på.

    1. Riddersalen lå lige nord for Nybøl.
    Det var en central beliggenhed, hvor tre store veje mødtes. Her var
    der også forbindelse til frisernes vej.

    2. 4 km sydøst for Mellerup lige
    vest for Oksevejen lå gården Nordhøj. Her lå også en gammel festplads
    Stajsrøgel
    . Her lå også en nu forsvunden gravhøj

    3. 1 km nordøst for dette sted lå
    gården Nyborg og øst for denne, en rund banke, der var egnens
    højeste punkt. Dette punkt havde forbindelse til en urgammel frugtbarhedskult.
    Denne havde så igen forbindelse til en mark på Nørager.
    I matrikelsystemet har disse steder haft en mærkelig særstilling,
    som tydede på, at her var foregået noget specielt.

    4. Det kongelige jagtslot Haldenbol
    forsvandt ved en ildebrand. På stedet er der fundet ildhærgede bjælker
    i jorden. Dette slot kaldtes også for Baldersborg og må ikke
    forveksles med den kongelige storgård i Bolderslev.

    5. Ja, så er det dem, der fastholder
    stedet som Løgpold. Selve ordet skulle betyde \”Lovsigtested\”.
    Andre påstår igen at ordet har en naturlig forklaring. Det kommer
    af planten, løg. En kro, Stenbjerg Kro
    har tidligere ligget på stedet. Andre gisninger går på, at det tidligste
    tingsted lå her. Senere er det efter Valdemar Sejrs tid flyttet over
    sognegrænsen ind i Uge Sogn, og dermed ind i det hertugelige landområde.

    6. Nogle 100 meter længere mod syd,
    øst for Oksevejen, er der fundet tydelige stensatte tingskæl i en
    mark.

    7. På selve gården Urnehoved, 1
    ½ kilometer mod syd, lige øst for Petersborg,
    mener mange, at det har ligget på en mark

    8. Tingstedet skulle fra 1028
    – 1490 have ligget på Brunlyngen
    i Rise Sogn. Efterfølgende skulle den så have ligget ved Løgpold.

    9. Tingstedet skulle have ligget i
    umiddelbar tilknytning til Rise Kirke. I området foregik mange specielle
    ting, som afgudsdyrkelse, hedenske skikke og meget mere.  

Hvis du vil vide mere:
Se

    – Mellem
    Hjordkær og Rødekro

    Hærvejen til Grænsen (Under Padborg/Kruså/Frøslev) 

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Aabenraa 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa