Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Brorson – en præst fra Tønder

Februar 24, 2009

Han havde bestemt ikke et let liv.
Hans far døde, da Hans Adolph var ti
år. Stormflod hørte med til dagens orden, da han voksede på
i Randerup. Hans kone døde i barselssengen, da barn nr. 13 var på
vej. Pietismen var hans et og alt. Han fik samvittighedskvaler. Skulle
han tjene kongen eller sin fortolkning af
kristendommen?

Og i store dele af hans liv kæmpede
han mod dårlig økonomi. I salmebogen finder du 60 salmer af ham, mens
70 er fortolket af ham – Brorson, hvis far forresten hed Brodersen
lige som undertegnede.
 

Jeg har været der

Jeg har været i lære på det sted,
hvor Brorson skrev nogle af sine populære salmer i Storegade i Tønder.
Det var ikke i samme hus, men Andersen & Nissens Boghandel
var bygget i et nyere hus fra omkring århundredeskiftet. 

Broder Brodersen

Hans Adolph Brorson
blev født den 20. juni 1694 i Randerup mellem Tønder og Ribe. Her
var hans far sognepræst. Forældrenes navne var Broder Brodersen
og Cathrina Clausen.
Og denne Broder Brodersen medvirker i en artikel
her på siden i Præsten fra Daler.  

Den anden store menneskedrukning

Da Hans Adolph’s farfar var præst
oplevede han den Den anden store menneskedrukning.
Her omkom 10.000 mennesker. Stormfloden ramte klokken tolv om natten
sidst i oktober. Vandet steg og steg. Dette talte man ofte om i Hans
Adolph*s hjem især når det blæste op og vandet begyndte at stige.

Og det hændte også at familien måtte
søge tilflugt i kirken. 

Hård tid på
Ribe Katedralskole

Brorson var en af tre velbegavede sønner,
der alle i opvækstårene blev undervist af en huslærer. Dernæst blev
de sendt til Ribe Katedralskole
for at blive studenter. Meningen var, at de senere skulle fortsætte
med at studere teologi i København.

Det var en hård tid. Om søndagen måtte
de ofte gå 15 km for at hjælpe med sangen i en af landsbykirkerne
og bagefter måtte de gå tilbage igen.

For de fattigste elever var det virkelig
hårdt. De måtte gå rundt og tigge ved bøndernes gårde. Men de var
også hårde over for hinanden. Når de skulle være i domkirken om
vinteren, var der tit meget koldt. Der var kun to kulgryder ved bænkene.
Det var de store elever, der erobrede de nærmeste og varmeste pladser.
Og ofte var det slåskamp. Således blev en af Hans Adolph’s kammerater
slået ihjel i 1710.  

Faderen dør

Hjemmet i Randerup var ikke et specielt
rigt hjem, og faderen og den senere stedfar satte sig i gæld, for at
give sine sønner en god uddannelse.

Da Hans Adolf
var 10 år gammel døde hans far. Han samlede sine tre drenge ved sit
dødsleje og sagde til dem, at han ingen penge havde. Men hvis de stolede
på Gud, så skulle det nok gå. I hjemmet var det en huslærer, der
hed Oluf Holæk. Han friede til børnenes mor efter faderens
død. Og dermed fik han jobbet som sognepræst i Randerup.  
 
 

Stormfloden kræver
et offer

Under en af stormfloderne søgte familien
tilflugt i kirketårnet. Men stedfaderen havde glemt kirkebøgerne.
Så med fare for sit liv gik Oluf Holbæk tilbage til præstegården
efter bøgerne. Flere gange var han ved at blive væltet omkuld af vandmasserne.
Da han endelig nåede tilbage var han iskold, og først efter to dage
kunne familien begive sig tilbage til præstegården.

Hans Adolph’s stedfader døde et par
måneder efter strabadserne.  

Hjem fra København
– uden eksamen

I København begyndte Brorson at digte.
Han følte sig inspireret af andre.

Og i hovedstaden mødte han en af sine
idoler, Tordenskjold. Han begyndte også at spille guitar. Men
han blev smidt ud af Regensen.
Han havde ikke lavet nok, da han studerede. 

Han tog ophold hos sin bror, Nicolai,
der var blevet sognepræst i Bedsted
ved Løgumkloster – Samtidig tog han arbejde som huslærer i Løgumkloster.
Her fungerede han i 4 år. Det var hos sin morbror, han blev huslærer.
Her blev han kæreste med sin kusine.  

Grunden til, at han pludselig vendte
tilbage til Sønderjylland, var sygdom.  

Kontakt med pietismen

Og her i Sønderjylland fik Brorson i
kontakt med den pietistiske kristendom, der var kommet fra Tyskland.
Både faderens efterfølger og brødrene var stærk optaget af denne
nye bevægelse. Brorson selv oplevede den som en personlig kristendom.

Han kom nu så meget til kræfter, at
han kunne fortsætte sine teologiske studier i København. Samtidig
begyndte han at digte salmer.  

Den 6. april 1722 blev han ordineret
i Ribe Domkirke, sammen med sin bror, der fik embedet i Mjolden.  

Ti sønner og tre
døtre

Året efter giftede han sig med sin kusine
Cathrine Clausen.
De fik hele 10 sønner og tre døtre. Men tre
sønner var dødfødte og tre af de øvrige sønner, samt en datter
døde som små. Hertil kom, at en af sønnerne var psykisk syg og tilmed
lam. Hele sit liv måtte han passes af sine forældre.  

Vækkelse i Tønder

I 1729 blev Brorson kaldet til et nyoprettet
embede i Tønder. Byen var præget af tysk sprog og kultur. Men nu var
det så blevet plads til en dansk præst, og det blev Brorson, der skulle
fylde denne.

Han var stadig optaget af pietismen,
og hans tanke var at samle pietistisk salmesang på dansk. 

Pietismen lagde op til, at man skulle
omvende sig og bekende sine synder over for Gud og derefter leve sit
liv i fromhed. Det er ikke nok at være døbt – man må genfødes
i et troens liv. Et liv, der både er fromt indadtil, men også udadtil
med hjælp til de fattige og støtte til mission.  

I Tønder regerede Johann Hermann
Schrader
, der havde været lærer for arveprinsesse Charlotte
Amalie
. Han havde gode forbindelser til hoffet. Han fremkaldte en
betydelig vækkelse i byen, der blandt andet resulterede i oprettelse
af et vajsenhus. Han ønskede også, at den vækkelse skulle udbredes
til de dansktalende beboere i Tønder landsogn og de mange karle og
piger herfra, der tjente i byen. Derfor fik Brorson embedet som dansk
og tredje præst.
 

Bedehuset i Emmerske

I 1730 blev bedehuset i Emmerske,
hvor Brorson søndag eftermiddag holdt gudstjeneste for landsognets
beboere. Disse beboere kunne ikke nå frem til den danske forprædiken
i Tønder. Ved opførelsen blev der opsat en mindeplade med inskriptionen: 

  • Dieses Haus ist unter Gottes
    segen zu Erbauung und Unterweisung in der Gottseligkeit für Alte und
    Junge denen Eingepfarreten zu Tondern Gewiedmet und Erbauet im Jahr
    Christi 1730

 

Amtmanden i Tønder indgik en aftale
med Tønder Landsogns beboere om, at selv skulle besørge bedehusets
vedligeholdelse og skiftes til at transporter hjælpepræsten ud til
Emmerske. Pengene til bedehusets vedligeholdelse blev indsamlet ved,
at der blev opkrævet 2 skilling af hver altergæst. Aftalen fungerede
helt op i 1930’erne.  

Tysk og dansk salmebog fra Tønder

Schrader var selv optaget af at skrive
salmer. I 1731 udkom Vollstaändiges Gesang
– Buch.
Her havde man også samlet en række herrnhutiske
salmer.

Således gæstede de første lægprædikanter
fra Hernhut også Tønder. 

I de følgende år udgav Brorson hele
11 salmehefter, der går under betegnelsen Tønder
– hefterne.
I 1739 blev disse samlet i salmebogen Troens Rare
Klenodie (Tønder – Salmebogen).
Bogen var en pedant til Schrader’s
tysk sprogene salmebog.  

Kongen hjalp
brødrene

I 1730 efterfulgte Christian den Sjette,
pietismen, blandt de danske konger, sin fader Frederik den Fjerde.
Forskellige former for pietismen kæmpede for at få magten i Danmark..

Grev Zinzendorf
var en halvfætter til den danske konge. Derfor var han inviteret til
kroningsfesten i 1731. Han var en af initiativtagerne til den nye vækkelse.
Og han benyttede lejligheden til at aflægge provst Schrader i Tønder,
et besøg. 

Det var også ved kongens direkte indgriben
at Nicolai Brorson fik et embede ved Nikolai Kirke i København.
Broder Brorson
blev udnævnt til biskop i Aalborg. 

Næsten et nej til
biskop – embedet

I 1737 blev Brorson stiftsprovst i Ribe,
og i 1741 biskop. Egentlig ville han ikke have embedet. Hans kone var
lige død, og han var knuget af sorg. Det var ved fødslen af det 13.
barn, at hustruen døde.

Året efter giftede han sig med svigerinden
til hans bror, Johanne Riese.
Ægteskabet var lykkeligt. Der kom yderligere tre børn. Hustruen ledsagede
ofte manden på de anstrengende rejser. Stiftet strakte sig fra Amrum
til Harboøre
og omfattede også Kolding, Fredericia og Vejle.  

Populær præst

Ligesom i Tønder blev han også i Ribe
meget populær. Han kunne fylde hele domkirken. Helt ud til de yderste
dele af sognet kom han, og forkyndte den nye vækkelse. Han var også
meget optaget af at fremme kristendomsundervisningen hos børn og unge.  

Han var en god administrator, og satte
sine præster til rette, hvis de ikke fulgte idealet. Men han var også
hjælpsom og overbærende, hvis der var krise i et sogn.

Han havde dog sine genvordigheder med
sognepræsten i Verst, Niels Tøxen. 

Samvittighedskvaler

Brorson gik ind for en statslig pietisme,
men i Tønder fik han sympati for hernhuterne.
Men regeringen havde skiftet holdning, så nu var det Brorsons embedspligt
at modvirke disse hernhutere.  

Som biskop skulle Brorson indberette
skadelig aktivitet, men han anså ikke pietismen og Brødremenighedens
aktiviteter som skadelig.  

Han forsøgte at passe sine embeder,
trods sygdomsperioder og tiltagende svaghed. I 1764 døde han – 70
år gammel.

Genralkirkeinspektionskollegiet
betegnede Brorson som: 

  • en
    god, men eenfoldig, og ved Svaghed og Hypocondrie fast
    udelelig Mand.

 

Skulle betale forgængers gæld

Økonomien kom til at spille en væsentlig
rolle i hjemmet. Man havde truffet den ejendommelige ordning, at Brorson
skulle betale sin forgængers gæld. Kongen eftergav dog en tredjedel.
Bispegården var efterhånden så forfalden, at den ikke kunne renoveres.
Brorson købte derfor en gammel skummel renaissancebygning, det såkaldte
Tårnborg.
Her boede familien med tjenestefolk og kusk, og med den
sindssyge søn indespærret i et afsides rum.  

Efterladte digte

Året efter Brorsons død udgav en af
hans sønner, Broder Brorson
en lille samling af efterladte digte, der i modsætning til offentliggjorte
digte, viste at den litterære værdi ikke var blevet forringet gennem
årene. Titlen på samlingen var: 

  • Doct. Hans Adolph Brorsons
    fordum Biskop over Riber Stift Svane
    – Sang.

 

Marsken og Vadehavet har sat sine
spor

Brorson har med sin salmesang haft stor
betydning ikke mindst i Sønderjylland. Navnlig efter nederlaget til
tyskerne i 1864 til afstemningen i 1920 var Brorsons salmer med til
at holde modet oppe hos de dansksindede.

I den nuværende salmebog findes 60 originale
Brorson – salmer og 70 af hans bearbejdelser.

Det er tydeligt, at Brorson i sin salmedigtning
var præget af sin opvækst i marsken. Kig blot på salmen: Op al
den ting.
Kigger man godt efter røber salmerne også meget om stormflod,
om vinter og fare, om sommer og om fuglesang. 

Hvis du vil vide mere:

  • Åndens folk i Tønder
  • Tønder Statsseminariums
    historie
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Præsten fra Daler
  • Oprør i Møgeltønder

 

Kilde:

  • Se Litteratur
    – Tønder

 

Udvalgt litteratur om Brorson:

  • Brorsons Samlede skrifter/
    Lohse 1951
  • H.A. Brorson: Udvalgte salmer
    og digte (Danske Klassikere)/ Borgen 1994
  • Thyssen, Pontoppidan: Brorson,
    en bog i 300 året for salmed. Fødsel/ Anis 1994
  • Steffen Arndal: H.A. Brorsons
    Liv og Salmedigtning/ Religionsp. Center 1994
  • I.J. Koch: Salmedigteren Brorson/
    Lohse 1931
  • A.D. Jørgensen: Hans Adolph
    Brorson (1887)
  • Johan Hansen: H.A. Brorson
    og hans brødre (det rare Kløverblad fra Randrup) 1894

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder