Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Heltene i Vadehavet

Februar 24, 2009

Længe efter at krigen på
landjorden i 1864 var afgjort kæmpede to danske søfolk, Hollbøll
og Hammer i Vadehavet. De vandt mange slag, men blev ladt i stikken
af Krigsministeriet. Mod deres vilje måtte de forlade området.
I over et halvt år forsvarede de øerne i Vesterhavet mod overmagten.
 

Når man taler om krigen i 1864, drejer
det sig om Dybbøl. Man glemmer det, der foregik i Vadehavet. Længe
efter, at slaget var tabt på landjorden kæmpede danske søfolk i Vadehavet.  

Opfordring til oprør

Straks efter Danevirkes fald forsøgte
de tysksindede at få befolkeningen på øerne til at lave oprør. Således
var der i Wyk på Før oprør i februar måned. Oprørssangen blev afsunget
i byens gader, og det slesvig – holstenske flag blev svunget. Landfogeden
flygtede til Hammer’s midlertidige adresse. Her blev Danebrog taget
ned af oprørerne.

Heldigvis kom Hammer uanet selv til stede
den 17. febr. Og det bragte ro i pøblen. Landfogeden blev genindsat.  

Gammelt og rådent materiale

Utroligt at øerne kunne forsvares i
så lang tid. Det som Hollbøll og Hammer fik af materiale var gammelt
og rådent. Og det personale man fik var ikke særlig søkyndige. Det
var unge mennesker fra landsdelen.

På Fanø fik man fat i en enkelt krydser
og 8 joller. Personalet havde ikke muligheder for at sove og spise ombord.

Langt om længe fik man fat i dampskibet
Limfjorden,
som man hentede i Nykøbing Mors. Under våbenhvilen
den 31. marts lykkedes det at fremskaffe en lille skruebåd
på kun 12 hk.  

Hæder allerede i 1850

Løjtnant P.J.C. Hollbøll
blev sendt til Fanø, for at ”ordne” forsvaret af Vadehavsøerne.
Samtidig blev kaptajnløjtnant O.C. Hammer
bedt om, at gå lidt sydligere. Hammer bad om forstærkning om yderligere
en afdeling soldater og et dampskib.

Allerede i 1850 havde Hammer gjort hæder
i forsvaret af øerne i Vesterhavet.  

I isvinteren fik han klargjort nogle
kanonjoller og fik arbejdet sig ned til Vyk på Før. Befolkningen var
dog fjendtlig stemt over for ham. En meget mere venlig stemning mødte
der ham på Sild.  

Ballade på
Sild

Den 1. marts gik turen atter mod Sild.
Her fik Hammer melding om, at byen Keitum var i oprør. Den lille danske
militærstyrke truede med at nedskyde alle oprører såfremt man ikke
rettede sig efter Hammer’s ordre.

Hammer truede med at skyde dem, som ikke
efterkom hans ordre.  

Man iværksatte en spærring ved Dagebøl
og nordpå. Hammer inddrog også sømærker og fik alle fyr slukket.
De fjendtlige styrker skulle ikke havde det for let.

Den østrigske eskade var blevet forstærket
og lå længere ude i Vesterhavet. 

Heltene fra Helgoland forsvandt

Hammer havde håbet, at få en forstærkning
fra kommandør Suenson. Men denne tog til Christianssand efter
sejren ved Helgoland.

De nåede dog at veksle et ord med Hammer
og aflevere de sårede til et lazaret på Før. Og det var bestemt ikke
med Hammer’s velsignelse at hele flåden fra Helgoland fik ordre af
ministeriet i København til at sejle til Christianssand.  

Der var ikke meget hjælp at hente i
København. Her havde man absolut ikke forståelse for Hammer´s anmodninger.

Han mente, at det var vigtigst at forsvare
de sydligste øer. 

Fjendtlig landgang i sigte

På landjorden var over 1.000 fjendtlige
mand parate til at erobre øerne. Men den sejrende flåde fra Helgolands
tilstedeværelse holdt dem tilbage.  

Der var atter ballade i Keitum og lederne
blev arresteret og ankalget for landsforræderi. De blev anbragt på
krydseren ”Limfjorden” og ført til den militære kommando i Nykøbing
Mors, hvorfra de blev sendt videre til København. De tyske fanatikere
blev rasende over denne aktion. En dansksindet præst opfordrede de
tysksindede til at dræbe alle dansksindede. Men også dette fik Hammer
forhindret. Og det lykkedes ham atter at skabe ro på Sild.  

Den 9. og 10. juni kunne det i de fjerne
skimtes fjendtlige skibe. Hammer tog ud fra Amrum for at tage dem nærmere
i øjesyn. 

Den 12. juli forsøgte fjenden, at nå
til Før fra fastlandet. Men det forhindrede Hammer. Senere vandt han
også slaget ved Dagebøl. 

Soldater ved Højer måtte flygte

Omtrent samtidig foregik der et fjendtligt
overgnangsforsøg fra Højer til Sild. Men også det forhindrede den
danske flåde. Fjenden blev beskudt, og soldaterne måtte flygte gennem
vand og slik syd for Højer.

Om aftenen fortsatte bombardementet af
fjendens overgangsmateriel.  

Beboere på
Sild, bortført

På et tidspunkt vovede nogle østrigske
skibe sig ind til Sild. De bortførte nogle af beboerne og forhørte
dem om de danske tropper. Man troede åbenbart, at en stor del af den
danske flåde befandt sig i området.  

Hammer tvunget til overgivelse

Næste dag blev Hammer anmodet om at
overgive sig til de preussiske tropper. I første omgang afslog Hammer.
Han følte sig langt fra besejret.

Men efter et krigsråd besluttede man
at give afkald på Før og stillingen i Vadehavet mod frit at kunne
forlade området.  

Men inden papirerne var underskrevet,
var fjenden begyndt at gå i land på Sild. Men Hammer nåede dog at
ødelægge 21 af fjendens skibe. Uheldigvis tilhørte mange af disse
skibe, fiskere fra Højer og Rudbøl. 

Hammer følte ikke at han skulle afslutte
krigen, men fra København lød budskabet

  • Forlad området.

 

Forsvarede området over et halvt
år

Og sådan måtte Vadehavets helt afslutte
sine bedrifter mod sin vilje. I over et halvt år havde nogle få skibe
forsvaret sig mod en overmagt.

Hvis mødrene skulle have deres børn
til at tie stille sagde de følgende: 

– Ti nu stille ellers kommer Hammer. 

Kilde:

Se Litteratur Højer

Se Litteratur Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer