Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Skibe fra Aabenraa

Februar 24, 2009

Det er ofte dramatiske fortællinger,
der knytter sig til skibsfartens historie i Aabenraa. Efter indbyggertal
befandt Danmarks største handelsflåde sig i Aabenraa.
Kongerigets største skibsredder, Jørgen Bruhn døde i 1858. Han havde
i alt ejet 37 skibe og havde verdens hurtigst sejlskib fra Liverpool
til San Francisco. Havde alle søfolkene været fra Aabenraa havde det
ikke været plads til erhverv i byen. Så
var det godt, at man kunne hente mandskab fra Løjt Land.
 

Masser af skibe

Allerede i 1748 var der i Aabenraa 115
hjemmehørende skibe.

I 1789 – 90 gik mange Aabenraa –
skibe til svenske havne.  

I 1796 var der registeret 44 skibe i
Aabenraa, heraf var de 7 mellem 80 – 99 kmcl. (kommercelæster) og
21 mellem 40 – 79 kml.

Sønderborgs handelsflåde var især
beregnet til kystsejlads.

Når et skib var fra 50 – 100 kml.
var det efter datidens forhold et ret stort skib. Denne størrelse var
nærmest beregnet til sejlads til Vest – og Sydeuropa. 

Hvad blev det af mandskabet?

Man var også udsat for sørøveri. Således
blev Neptunus og St. Johannes
i 1798 opbragt af franske skibe.  

Rygterne omkring Neptunus går på, at
skibet blev taget af en fransk kaper i Vestindien. Hvad der blev af
besætningen ved man ikke. Dog vides det at skipperen F.W. Bargum
døde den 5. januar 1798. 

Mandskab fra Løjt

Efter slaget på Rheden
blev en del danske skibe opbragt. Det gjaldt også for Aabenraa –
skibe. De vendte hjem med ødelagte ladninger.

Sejladsen til Sydeuropa var nedadgående
efter 1803.  

Omkring 1800 havde Aabenraa 2.800 indbyggere.
Knap en tredjedel var mænd i aldersgruppen 14 – 60 år.

De lidt større skibe krævede en besætning
på 8 – 12 mand. De mindre kunne nøjes med 4 – 5 mand.

Det betød, at der skulle være 450 mand
til at gøre Aabenraa´s flåde sejlklar. Skulle alle disse tages fra
selve Aabenraa ville det betyde at halvdelen af de erhvervsaktive var
ude at sejle. Men sådan var det heller ikke. En stor del af søfolkene
kom fra Løjt Land. 

Mange anpartshavere

Det var en betydelig kapital, der var
investeret i Aabenraa – flåden. I andre havnebyer var der stor –
reddere, der ejede skibene. Sådan var det ikke i Aabenraa. Det normale
var, at hvert skib var opdelt i 10 – 20 anparter.

I skibslisterne fra 1789 opgives der
ejere af næsten 500 anpartere. De største anpartshavere fandtes blandt
byens købmænd. Men ofte havde skibenes kaptajner også anparter.

Under rubrikken Rhedere figurerede
dem, som varetog administrationen. I 1788 – 89 figurerede købmændene
J.F. Brørsen
og M. Jebsen
med hver syv skibe. Niels Thomsen
figurerede med fem.  Men ofte samarbejdede de på tværs af interesser.  

Den største handelsflåde

Man kastede sig ud i vovede sejladser
syd på, i stedet for småskibsfart til Norge eller de nærliggende
Østersø – havne.

Fordelt efter indbyggertal havde Aabenraa
den største handelsflåde og de mest rige købmænd. 

Krigsudbruddet 1807
– en katastrofe for Aabenraa

Krigsudbruddet i 1807 blev en katastrofe
for Aabenraa. Da myndighederne efter krigen skulle indsende den årlige
skibsliste, tilføjede man, hvor de enkelte skibe befandt sig. Flåden
bestod af 33 skibe på mindst 30 kml. De 9 var beslaglagt af englænderne,
2 var beslaglagt af andre krigsførende lande, 8 lå indespærret i
sydeuropæiske havne og 2 i Østersø – havnene. De sidste 12 lå
”stille” i Norge, København og de Slesvig – holstenske havne. 

En stor skibsreder bliver født

Det gik dog pludselig stærkt tilbage
for Aabenraa’s skibsfart. I 1811 var der kun 13 skibe tilbage.

Men takket være Jørgen Bruhn fra Strågård
og hans rederi fra 1806 kom der igen gang i skibsfarten i Aabenraa.
I 1819 rundede et af hans skibe Cap Horn.

Som 15’årig kom han ud at sejle med
barkskibet Aeolos. Han gjorde hurtig karriere, og fik allerede
i 1806 sit eget skib Flora.  

Fanget og
løsladt

Den 20. juli 1807 afgik Flora fra Christiansstad
på St. Croix mod København, men den 28. august blev skibet opbragt
af en engelsk kanonbåd ud for Isle of Scilly, og derpå ført til Plymouth.  

Tusinder af danske søfolk kom i engelsk
fangenskab og det samme gjorde besætningen på Flora. Jørgen Bruhns
mindste bror, Hans Dethlef Brun som var skibsdreng ombord, fik ophold
på en engelsk skole. Det var noget, som Jørgen Bruhn sørgede for.
Han fik senere udleveret sit borgerbrev og er sandsynligvis derfra rejst
til Aabenraa. Hans Bruhn fortæller: 

  • I to Aar var han i engelsk
    Fangenskab, men kom saa fri ved hjælp af Bestikkelse. Pengene dertil
    havde han fået, da de kom i Havn, da havde han nemlig solgt, hvad han
    kunne fra Skibet.

 

Med disse penge undslap Jørgen Bruhn
fra fangenskabet. Han fik tilladelse til at rejse til London, hvor han
bestak lægen, så han kunne blive erklæret for syg og blive indlagt
på et hospital. Derfra fik han mulighed for sammen en ven at komme
fra England på et preussisk skib, som landsatte dem på Jyllands vestkyst.

Og Flora blev den 14. juli 1808 solgt
for 2280 pund ved en auktion. Den ene af køberne var Jørgen Bruhn.  
 

Jørgen Bruhn som sørøver

Senere drev han kaperfart fra Helsingør.
Det var en legaliseret form for sørøveri. Skibet Hyænen
var forsynet med 2 svingbasser (små kanoner, der kunne drejes hele
vejen rundt). Han opbragte sammen med andre kapere det amerikanske skib,
Commerce.
Dette skib havde benyttet sig af forfalskede papirer,
derfor blev skib og ladning solgt på auktion. Dette indbragte Jørgen
Bruhn 6.971 rdl.  

Masser af skibsbyggeri

1811 blev Jørgen Bruhn skipper og eneredder
af fregatskibet Anna Maria.
I 1818 var Bruhn redder af 3 skibe. 

I 1820 forsvandt Aabenraa – fregatten
Den Indiske Paquet.
Det skete på strækningen fra Batavia til Portsmouth.
I meget dårligt vejr forliste skibet.  

Bruhn fik også fremstillet skibe hos
andre værfter i Aabenraa. Fregatskibet Caravane
blev bygget hos skibsbygger Jacob Paulsen
i 1820. Fregatskibet Creole
blev bygget samme sted i 1825. Fregatskibet Cimber blev bygget i 1827.
Og i 1840 blev en stor fregat bygget på T.A. Andersens
værft.

Skibene blev stadig større og i 1848
blev fregatskibet Cherusker
på 282 kmcl. søsat fra T.A. Andersen’s værft.  

Pas på
kannibaler

Den 2. august 1825 får Creole udstedt
Algerisk søpas, og det går fra Aabenraa til Hamborg og derfra videre
til Rio de Janerio med Colons et soldats (med soldater). Fra
Rio går det videre til Bahia i ballast den 10. december.

Den 18. september 1829 går det fra Rio
hele vejen syd om Kap Horn til Valparadiso i Chile. Den 17. november
1832 sejler Creole til Cap Verdiske Øer.

Jo, Creole var langt væk hjemmefra.
Hans Bruhn skriver om Creoles forlis: 

  • som
    forliste Skibet paa et Coral Rif i China Søen, og maatte Mandskabet
    at holde Søen i en aaben Baad i 14 Dage, førend de
    naaede en befaret Plads, og maatte de ved en ubekjendt
    Øe ligge til for om muligen at faae noget Vand, hvor de bleve overfaldne
    af de Vilde. Mandskabet naaede Baaden, men Captain Mathiesen blev greben,
    alle hans Klæder ham berøvet, og havde han kuns at takke, at han var
    saa mager, thi ellers vilde han være blevet steegt og opspiist med
    stor Appetit.

 

Hvad er et søpas?

De opmærksomme læsere vil sikkert undre
sig over, hvad det er for noget med et algerisk søpas. Ja det var også
noget med et latinsk søpas. Det var simpelt hen et krav fra regeringen.

Grunden dertil var, at der gennem 1700
– tallet blev det ene handelsskib efter det andet udplyndret, og hele
besætningen kom i fangenskab, hvor mange døde. Dem, der foretog disse
plyndringer var de såkaldte barbarestater i Nordafrika, Algier, Marokko
og Tunis. For at få løskøbt allerede tilfangetagende søfolk og fremover
undgå, at danske skibe blev taget af disse sørøvere, indgik den danske
regering aftaler om løsepenge til de forskellige barbarstater. Pengene
kom bl.a. ind ved at opkræve et beløb for udstedelse af et søpas
og samtidig med udstedelsen af søpasset til skipperen og hans skib,
blev det øverste af passet klippet af i en bølgekant, hvorefter det
blev sendt ned til Nordafrika. Når så skibet mødte et fartøj fra
barbarstaterne blev passet sammenlignet med overstykket. Passede de
sammen, slap man som regel for videre tiltale. 

Den 17. december 1847 købte Bruhn øen
Kalvø af to bønder i Genner. 

En Robinson – historie

Den 17. februar 1852 kunne man læse
følgende i lokalavisen for Aabenraa, Freja: 

  • Skibet
    ”Aladin”, Møller, fra Antwerpen til
    Valparadiso Natten til den 18. Septbr. F.A. forliist paa Nytaars
    – Øerne, ved Sadens Land i nærheden af Cap Horn. Hele Mandskabet
    frelste sig i Land i Land, men maatte udholde paa Nytaars
    Øerne indtil 26. October, da de blev opbragt af en Skonnert fra Newyork,
    som bragte dem til Kysten af Patagonien, hvorfra de med Guanoskibe vilde
    afgaae til Europa.

 

En dramatisk Robinson – historie udspillede
sig på den fjerntliggende ø for søfolkene fra Aabenraa.  Den
stod på Pingvinsuppe og Pingvinsteg i mange uger. Men også fugleæg
stod på menuen.. Af vraget byggede man en lille hytte på øen. Mange
skibe passerede dem. Men de blev ikke set.

Ja de tændte sågar et bål, for at
gøre opmærksom på dem selv. Men uheldigvis bredte ilden sig. Ja i
hele tre døgn brændte det.

Endelig den 18. oktober blev de observeret
af den amerikanske skonnert John Davidson.

De var på vej for at hente syv engelske
missionærer fra Ildlandet. Skonnerten fik søfolkene ombord og anløb
Picton Island, for at hente missionærerne.

Den første missionær blev fundet under
en sandynge, den næste blev fundet med struben skåret over i en båd.
Der var ingen spor af de fem andre missionærer.  

Værfternes store tid

I 1856 var der 48 skibe i Aabenraa men
lasteevnen var steget betydeligt. 

I løbet af 18oo’tallet blev skibene
bygget på byens egne værfter. Byen havde efterhånden seks skibsværfter
og beskæftigede 200 – 300 skibstømrere og mange underleverandører
til værfterne.

På Kalvø byggede Jørgen Bruhn sit
eget værft. En del af arbejderne boede på Løjt. Og for at gøre det
lettere for dem, at komme på arbejde, blev der bygget en gangbro mellem
Løjt og Kalvø.

Men der var ikke just begejstring for
Bruhns projekter. Det tog lang tid for at få tilladelserne. 

Stabelafløbning fra Kalvø

Bruhn tænkte meget på sine arbejdere.
Han overvejede at bygge en skole i forbindelse med værftet. Den 6.
februar 1852 kunne Aabenraa´s befolkning læse følgende i Frederik
Fischers avis Freja: 

  • Vort Skibsbyggeri gaar
    sin stadige Gang og paa de forskjellige herværende Værfter ere flere
    store Skibe i Bygning. Paa Agent Brughns Værft på
    Calø i Gjennerbugt er begynst paa det største Koffardiskib, der nogensinde
    har existiteret i Danmark, et Skib paa c. 500 Commercelæster, som skal
    bygges efter den saakaldte Clipperconstruction, hvorefter de nordamerikanske
    Hurtigseilerne ere udførte. Kjølen er hos dette Skib 190 Fod lang.
    Overtømmerets ydre Brede 40 Fod. Dybden fra Bjælkens Retlinie 23 Fod.

 

Bruhn inviterede Aabenraa´s befolkning
til stabelafløbning på Kalvø. Det foregik med hans dampskib Kønig
Christian den Ottende
, som han ejede sammen med senator og købmand
Woldsen i Husum.

Og det man skulle se, var det store fregatskib
Calcutta
på 480 kmcl.

Skipperen på denne båd, var en af Bruhn’s
sønner, Jacob Adolph Bruhn. Han ledede en besætning på 31 mand.  

Forlis ved Læsø

Men ak og ve. Turen blev ikke så lang
som forventet. Den 11. oktober 1853 kunne man læse i Freja: 

  • Læsø, d. 5. Oct. Afvigte
    Nat grundstødte østen under øen Fregatskibet Calcutta, Capt. Bruhn,
    i Ballast, Formedelst Stormen har idag Intet kunne foretages til Skibets
    Redning, men det staar endnu uskadt.

 

Redningsforsøget optog Aabenraa’s
befolkning, men Freja kunne den 13. oktober fortælle følgende: 

  • Der gjøres de største
    Anstrængelser for at faa det ligeledes under Læsø
    strandede skrønne Fregatskib Calcutta af Aabenraa fra Grunden. 100
    Mand fattes i Arbeide med at hive Ballasten. Et Dampskib var indtruffet
    fra Helsingør og Dykkerkutteren herfra til Læsø
    for at yde Hjælp. Endnu igaar havde man godt Haab om at redde Skibet,
    men den haarde Storm i nat og stærke Blæst
    i dag fra N.O., frygter man for, vil
    ødelægge Skibet.
  • Grunden til Skibets Stranding
    skal efter Capitainens Udsagn være en Forveksling af Trindelens Fyr
    med det nye Fyr på Kobbergrunden, da dette i det tykke Vejr i Afstand
    kun viste sig som eet Fyr i stedet for tre.

 

Der var ikke noget at gøre. Det flotte
nye skib blev slået til vrag. Calcutta blev slået læk, og vandet
fossede ind i det store skib.  

Skibsrederens død

I 1854 – 1856 blev det store fregatskib
Cimber
bygget. Det var på 570 kmcl. Det var det største nordiske
skib dengang. Jomfrurejsen gik til San Francisco. Derefter gik turen
til Peru. Siden sejlede den på Rio de Janeiro, Bombay og Australien.

Det blev solgt i 1865 for kun 7000 Pund
Sterling til et handelshus i Bombay.  

Jørgen Bruh, der døde i 1858, nåede
ikke at se sit sidste skib færdigbygget. Fregatskibet Jørgen Bruhn
på 340 kmcl. var færdig i 1859. Det sejlede mest på østen. Det blev
solgt i 1868 i Tyskland.  

I hele sin karriere som skibsreder (1807
– 1858) havde Jørgen Bruhn 37 skibe, som han enten var enereder eller
hovedreder for sammen med andre. Ved sin død var han kongerigets største
skibsreder, og det ene af hans skibe var Nordeuropas største sejlskib.
Det var også verdens hurtigste mellem Liverpool og San Francisco.

Til skbsrederens begravelse var der omtrent
300 mennesker. 

To dage efter hans død stod følgende
at læse i Freja: 

– Det er navnligen hans varme Interesse
for Handelsskibenes Forbedring, som vor By kan takke det store Opsving,
Skibsbyggeriet har her vundet mere end paa andre Steder.

Utrættelig Virksomhed var overhovedet
et Grundtræk i afdøde Ag. Bruhns Characteer og man saae fra tidligste
Morgentime af i stadig Bevægelse, for at paasee og lede de mangfoldige
Foretagender, han havde at føre Opsyn over. Endnu
i fjor har ikke det raaeste Vinter
– og foraarsveier afholdt ham fra i aaben Vogn at gjøre 2 Miles
– Touren herfra til Kalvø frem og tilbage paa een Dag flere Gange
i hver Uge. Hans Stræbsomhed blev af Skjæbnen belønnet med Held;
foruden flere Skibe af en samlet Drægtighed af over 1000 Com. Lastr.
Og Kalvø i Gjennerbugt eiede han flere Møller og andre Besiddelser
her i Omegnen og Byen.
 

I 1860 var befolkningstallet i Aabenraa
lidt over 5.000 indbyggere. 

En barsk ansættelseskontrakt

Det var hårdt at arbejde på et skib,
dengang. Alt foregik med muskelkraft. En gang imellem skete det også
at dele af mandskabet deserterede: 

  • Mandskabet er
    forpligtet, yden Modsigelse at arbejde om Natten, saavel ved Losning
    som ved Indladningen paa saadanne Steder hvor saadant er Skik og Brug
    er nødvendigt, imod at Mandskabet i saadant tilfulde erholder tilsvarende
    Søvn om Dagen. Ligeledes er Mandskabet forpligtet til at hente Ballasten
    fra Land, samt at opgrave samme ved Strandkantetn paa saadanne Steder,
    hvor saadant er nødvendigt. Skulde det mod Forventning hænde, at enkelte
    af Mandskabet paa en udenrigsk Plads, skulde desertere fra Skibet, saa
    lover og forpligter det øvrige Mandskab sig til ej at gøre sig
    opsætsig mod Capitainen, men uden særlig Godtgørelse villig at gøre,
    hvad han af og i Skibets tjeneste maatte forlange.

 

En slags passagerskibe

Det var mange måder at tjene penge på,
når man var redder. Således skriver Jørgen Bruhn’s søn, Hans Bruhn
i sine erindringer: 

  • Colonistfarten imellem
    Hamburg, Bremen og Rio Janeiro og tilbage med
    brasilianske Produkter, fortjente mange Penge i denne Fart og har bragt
    mange Familier som ogsaa Soldater fra Tyskland til Brasilien, gjorde
    4 Reiser med Folk og havde hver Reise 400 til 430 Passagerer inde, og
    kunde ingen meere passende Mand findes til denne Post som Capt. Jacob
    Bendixen, som af Colonisterne i Almindelighed blev kaldet Schiffshauptman;
    han ægteviede, han døbte, og han holdt Liigtaler ombord, naar nogen
    døde, og alt var for Eftertiden gjeldende.

Byens fremtrædende plads som søfartsby
stoppede i sidste del af 1800’tallet, da jernskibe afløste træskibe.  
 
 

Kilde:

Se Litteratur, Aabenraa

Se Litteratur, Løjt (efter Løjt
Land nordøst for Aabenraa)

Erland Møller,
Johan Hvidtfeldt: Kaptajn Hans Bruhns erindringer

www.søfartshistorie.dk


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa