Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Flere skibe fra Aabenraa

Februar 24, 2009

Skibsfart i Aabenraa har lidt under
forskellige politiske forhold. Man har forsøgt at tilpasse sig forholdene.
Det var vigtigt at søfolkene fik frisk mad, men det var ikke altid
tilfældet. Det var svært  at opbevare maden, og ofte
var provianten rådden. Mange søfolk led af skørbrug. Mange danske
søfolk, inclusive Aabenraa – søfolk omkom under krigen
 

Stor flåde i Slevig Holsten

Frem til 1777 var Slesvig Holstens flåde
lige så stor som den kongelige danske flåde. Ja den var måske større,
for hernede var skibene i gennemsnit større end i det øvrige Danmark.
Men det indtryk for man ikke, når man læser diverse håndbøger over
dansk skibsfart.

Billedet vendte i 1807. Hertugdømmerne
får en langt større flåde af mindre skibe.

Sammenligner man den samlede tonage i
Flensborg i 1800, får man 15.044 kommercelæster, mens der i de kongeriske
provinsbyer var knap 9.000 kommercelæster.  

Aabenraas søfart var i 1300 – 1400
tallet tæt knyttet til hansestæderne. I 1544 da byen kom under hertugen
af Gottorp, fik man ringere kår i skibsfarten. 

Tilbagegang i Aabenraa

Fra 1661 til 1700 var der således kun
11 Aabenraa – skibe, der betalte sundtold. Skibe fra de kongerigske
områder havde en meget lettere adgang til Norge.

Købmændende og skipperne i Aabenraa
måtte satse på de svenske besiddelser i de baltiske lande. 

Igen fremgang

Omkring år 1700 vendte billedet . I
1721 blev den gottorpske del indlemmet i kongeriget. I Aabenraa prøvede
man nye markeder som Middelhavet og Vestindien.

Efter krigen i 1807 var det katastrofale
forhold i Aabenraa. Men redderne tog kontakt med reddere i Hamborg og
så gik turen til Sydamerika og siden Kinakysten.  

Sømandens ration

En sømand havde altid sin påmønstringsbog
med sig. På side 1 stod anført kaptajnens og skibets navn. På side
3 stod en slags ansættelseskontrakt, samt forplejningen. Menyen kunne
i 1885 lyde på: 

  • 3
    ½ kg rugbrød eller 4 ½ kg hvidt brød om ugen. 30 gr. te, 125 gr.
    kaffe, 125 gr. sukker og 1/10 liter eddike om ugen.
  • Mindst 3
    ½ liter vand dagligt,.
  • 1 kilo Spæk eller
    ½ olivenolie samt ½ liter eddike eller 1 liter melasse sirup eller
    1 kg sukker.
  • I fire af af ugens dage,
    dagligt 375 gram saltet svinekød eller 250 gr. røget spæk eller 375
    gram tørret fisk, dette kan dogerstatte spækket to gange om ugen.
  • Kan der skaffes fisk kød,
    skal mændene have ½ kg af samme med suppegrøntsager.
  • Af grøntsager som
    ærter bønner eller gryn, byggryn, mel og lignende, så
    meget som det er nødvendigt for at blive mæt.
  • Mel mindst to dage om ugen
    – 375 gram.

 

Det lyder jo alt sammen meget godt og
nærende. Men mon sømændene fik så meget? Menyen var nok mest til
delange ture.

Økonomien satte sine begrænsninger,
men der var dog grænser. Og hvis maden var dårlig, blev sømanden
syg.  

Skørbrug

Så mangen en Aabenraa – sømand har
haft skørbrug. Det er en frygtelig sygdom, hvor man først bliver
træt. Derfter får man opsvulmet tandkød og dårlig ånde. Hvis sygsommen
ikke bliver behandlet, er der stor risiko for, at man dør.

Fra midten af 1700’tallet vidste man,
at indtagelse af frisk frugt eææer en smule citronsaft hver dag, kan
kurere sygdommen.

Citronsaft blev noget man huskede at
tage med på langfart. 

Svært at opbevare maden

Opbevaringen af maden kunne også være
et problem. Især kød og grøntsager blev hurtig dårlige. Man eksperimenterede
med konserveringsformer, men ikke alt var lige godt. Det saltede kød
var frygtet blandt sømændene. Særdeles ppolurt var det, hvis man
kunne købe frisk fisk på turen.

Man forsøgte også at transportere levende
dyr, og så slgte dem efterhånden, men det var ret vanskelig. De fleste
skibskokke kunne ikke klare det.  

Kokken var ikke
rigtig sømand

Grøntsager og kartofter kunne maksimalt
holde sig i tre uger, og nogle gange varede turen længere.

Man ville gerne have noget godt at spise,
og fik man ikke det, var det kokken, der fik skæld ud. Han var meget
lavt placeret i skibets hieraki. Matroserne var jo de rigtige sømænd.

Når maden var råddent, og der ikke
var penge til at købe friske forsyninger, ja så var det kokken, der
fik en over ankken.

Den store katastrofe var, når brødet
var muggent og resten af proviantenten muggent.  

På de gamle træskibe var der sjældent
plads til at lave mad. På de større var der en kabys, hvor maden kunne
laves.

Når man kom i havn måtte man ikke bruge
åben ild. Ofte var der kogehuse i havnene. 

Brød var det vigtigste

Det vigtigst ombord var brød. Det danske
rugbrød holdt sig betydelig længere end det hvide brød. Det bedtse
var beskøjterne. Det var skiveskåret tørret brød – en slags kiks
eller knækkebrød. Det kunne holde sig meget længe, men man skulle
dog passe på, at der ikke gik mider i dem. Derfor måtte Aabenraa –
sømanden altid banke det ved bordet, så melormene kunne komme ud,
inden man spiste det.

Brød og grød var hverdagsmad.  

Da dampskibene holdt deres indtog, blev
der mere plads til kokken. Man kunne også bedre holde sejlplanen. 
 
 

Forlist i krigen

Som vi fortalte i første artikel er
mange Aabenraa – skibe forlist. Under 2. verdenskrig skete det for
SS – Viking.
Kun to af besætningen overlevede.

H.P. Hansen 
blev sænket den 25. maj 1941.

Skibet Gustav Diederichsen
fra Rederiet Jebsen blev i 1942 sænket af en amerikansk ubåd. I 1944
gik det ud over to Gråsten – skibe.  

I løbet af en uge forliste 79 danske
sømænd. Da krigen sluttede i 1945 var 340 danske handelsskibe og fiskefartøjer
sendt ned på havbunden af torpedoer eller miner mens 1306 søfolk havde
mistet livet.  

Hvis du vil vide mere:

  • Skibe fra Aabenraa
  • Løjt Land
    – nordøst for Aabenraa

 

Kilde:

  • Se Litteratur Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa