Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Anekdoter fra det gamle Bov Sogn

Februar 24, 2009

Pas på
når du går forbi Oldemorstoft. Måske møder du den gale kromand.
Læs også, hvordan man kurerede Engelsk Syge og hvorfor det hedder
Kruså. Så var det også en mystisk brand i Elfing Hede. Beboerne fra
Frøslev og Ellund kæmpede for retten til at benytte en vej. Og så
bringer vi opskriften på, hvordan du kommer af med ringorm.
 

Kromanden fra Oldemorstoft

En dag for mange år siden kom en rig
hestehandler kørende nordfra ad Oksevejen. Ved Oldemorstoft gik han
ind på kroen, og bad værten tage godt imod en karl og en flok heste,
som han var med på vej sydpå. Hestene skulle fodres på bedste måde,
så de næste dag kunne fortsætte rejsen. Hestehandleren gav kromanden
dobbeltbetaling imod at kromanden nok skulle overholde aftalen.

Lidt efter kom en student gående. Han
tog ind i kroen, fik noget at styrke sig på, og ønskede at blive til
natten over.

Senere gik kromanden til ro, han snorkede
så meget, at studenten ikke kunne sove. Studenten stod op, tog en kappe
og gik over i stalden.

I det samme kom en masse heste. De blev
fodret. Studenten gemte sig, for han var bange for heste. Lidt efter
kom kromanden og fjernede fodret fra hestene. Kromanden sagde til sig
selv, at det var den bedste dagløn, han nogensinde havde tjent.

Studenten syntes ikke, at det var i orden,
at kromanden havde hygget trefjerdedel af foderet. Da månen kom frem
dristede han sig ud af stalden.  

Næste morgen var karlen for længst
taget videre med hestene. Men pludselig kom en vogn med to personer.
Den ene sprang ud og angreb kromanden. Du har ikke fodret min heste
ordentlig, to er allerede faldet om.

Karlen lå bag i vognen. Kromanden overbeviste
manden, at han var uskyldig, men at karlen var den skyldige. Hestehandleren
troede på kromanden, og halede karlen frem og piskede ham grusomt.

Studenten så det ske, og da han passerede
kromanden fortalte ham om sine observationer i stalden.

Kromanden gentog sine ugerninger gang
på gang.  

Da kromanden blev syg og døde, mente
enken, at nu ville det blive ro, når hans lig kom i jorden. Men det
blev tvært imod meget værre, så hun sendte bud efter præsten i Bov.

Da han gik ud i stalden for at snakke
med genfærdet, slog denne bibelen ud af hånden på præsten. Til alt
held kom nabopræsten forbi. Ved fælles hjælp prøvede de gejstlige
nu at få genfærdet ned. Men det lykkedes ikke for dem, tvært imod
led de selv stor overlast. 

Uventet kom den før omtalt student til
hjælp. Han var nu blevet lærd og præst i nærheden af Flensborg.
Han fik en fornemmelse at et eller andet var galt i Oldemorstoft. Så
han skyndte sig for at komme hans to medbrødre til hjælp.

Han skyndte sig ind i stalden, og genfærdet
rettede sit angreb mod ham 

  • Du har stjålet som ung
    student.
  • Det har jeg for at få
    stillet min sult, men jeg har senere tilbagebetalt det jeg skyldte.
  • Du har kysset en pige i
    kirken
  • Det har jeg, men præsten
    har tilgivet mig.

 

Genfærdet havde ikke flere beskyldninger,
og sank dybere og dybere ned. Omsider sad han i jord til hjertestedet,
men længere formåede præsten ikke at få ham ned.

Han lod nu en kobberkeddel hente. Den
hyllede de over ham og lod den mure til. 

Fra den tid blev der ro i kroen, men
muren skal være at se den dag i dag.  

Hvorfor hedder det Bov?

Boghæ
er anvendt om den krumme skrænt mellem Agermarken og Krusådalen lige
sydøst for byen. Sandsynligt er det, at navnet sigter til den meget
svage stigning på Oksevejen (1313). Antagelig har tunneldalen dannet
navnet til sognet. Og måske også ”den krumme vej”.  

Hvorfor hedder det Bommerlund?

Bommer betyder drønnende lyd. Måske
er ordet også dannet af Bovmarklund.
(1543) 

Hvorfor hedder det Frøslev?

Fornavnet er sandsynligvis gudenavnet
Frø. H.V. Clausen
mener i Rejsehåndbogen Sønderjylland,
et navnet er fra folkevandringstiden og betyder sådan noget stort som
Fyrstens efterladenskab eller ejendom.
 

Hvorfor hedder
det Kiskelund?

Forleddet kan være sammensat af et naturnavn
med Kær eller Skov som andet led (1493) 

Hvorfor hedder det Kollund?

Kan være af det gamle danske fuglenavn
(Ka ”allike”)

På gamle kort ser vi navnet som Kalund
eller Kalunt.
Forledet stammer måske fra, at man her har fundet
kul, og at der her er brændt trækul (1472) 

Hvorfor hedder det Kruså?

Forleddet stammer sandsynligvis af det
gamle Krok (krog). Dette ord bruges om norske elve med kroget
løb. Her er Krok nærmest betegnelsen for et højdedrag, der på tre
sider begrænses af Nyhus Sø, Krusådalen og Flensborg Fjord.
Forleddets form Krokes fra ældste tid kunne tyde på at betydningen
er langstrakt forhøjning. (1472) 

Hvorfor hedder det Oldemorstoft?

I de yngste kilder er navnet omtydet
til Valdemar. Har noget at gøre med diget ved Tinglev. I nogle
kilder er benævnelsen Oldemoderstoft (1472) 

Hvorfor hedder det Padborg?

I Schrøders Topographie
fra 1837 hedder det: Padtburg(Peiborg) ein kleines Wirtshaus.
Og dette lå i nærheden af Harraldsdal. Forledet er en spøgefuld dannelse
med nedsættende betydning. Padborg er en by uden egentlig fortid. Udviklingen
startede først da jernbanen kom hertil. (1729) 
 
 
 

Hvorfor hedder det Simondrys?

Forleddet er måske mandsnavnet Sigmund.
Efterleddet dys betyder en af sten opkastet gravhøj (I
1925 opdagede man en kæmpehøj på stedet). Rygter på stedet taler
også om en gammel mand fra Harreslev
med navnet Simon Deus.

Den helt gamle Hærvej gik forbi her.
Måske har stenhøjene forbindelse til Hjerneshøjene
i Kliplev (1837) 

Hvorfor hedder det Vejbæk?

Den ældste datering viser et forled,
der hedder with, som betyder skov.  

Hvorfor hedder
det Kådnermark?

En kådner betyder en mindre landbruger 

Hvorfor hedder det Hvilpold?

Hvilepolde
ligger omtrent midtvejes mellem Frøslev by og tørvemosen. Her hvilede
man tidligere og spiste mellemmad på vej til og fra mosen (1925). Polden
er en klit, som kan ses nord for Kristiansminde.  

Hvorfor hedder det Poskjær?

Sandsynligvis efter planten pors –
Ved Æ Laisvej. 

Hvorfor hedder det Ryttergab?

Det sted, hvor vejen fra Frøslev til
Fårhus gennembryder den lange voldformede klit Sandgård
, der begrænser Frøslev Polde
mod nord. Måske stammer ordet fra en rytter, der er omkommet i sandet. 
I 1912 skal de sidste to fra slottet på Elfingebjerg
være omkommet her. I 1925 anfører en tradition om, at herremanden
på Elfingeborg her skal have overfaldet de vejfarende. (Gab, udtalt
Gaf, brugt på sønderjysk om en åbning eller et hul).  

Hvorfor hedder det Gejl
å?

Gejl stammer enten fra plantenavnet
gyvel
eller af gold (fattig af fisk).  

Hvorfor hedder det Madeskov?

Made betyder eng (udtales maj).  

Den mystiske brand

Fra kirkebyen Bov i Vis herred strækker
sig vestpå en stor hede, kaldet Efling Hede.
Tidligere var her kun skov og midt i denne lå en røverborg, som tilhørte
en greveslægt. Den sidste af denne slægt skændte og brændte i omegnen
og var en skræk og plage for beboerne.

Engang var han med sin bande vendt hjem
fra et røvertogt belæsset med bytte og sad nu i slottet i vildt drikkelag,
da et rødt ildskær pludselig oplyste salen. Man løb hen til vinduer
og døre for at se ud. Da stod skoven rundt omkring dem i flammer, og
der fandtes ingen udvej derfra. Da ilden var brændt ned, fandt man
ingen spor af slottet, og siden da har skoven været forsvundet. Ingen
i hele omegnen vidste, hvordan branden var opstået. Man mente, at det
var en straffedom fra Gud.  
 

Den synske Anna fra Frøslev

I Frøslev døde i sommeren 1912 en gammel
94 årig kvinde, Anna Andreasen.
Hun var enke af skrædder Karl Andreasen. Og var synsk. Hun boede
i et gammelt hus over for mejeriet. Længe før mejeriet blev bygget,
sagde hun: 

  • De komme te
    å ligg en fabrik lig æve få wos. Wa de
    æ få en fabrik, ka æ it sej, men de wæ
    jen mæ en stoe skåsten.

En aften, da Anna skulle hjem fra Frøslev
Kro, kunne hun ikke komme forbi en menneskemængde. Hun gik tilbage
og bad Karsten Thomsen følge hende hjem. Da var der ingen mennesker,
at se.

Da der et par dage efter var bryllup
på Frøslev kådnermark kørte brudeskaren gennem byen. Smeden skød,
som det var skik med en lille kanon. Men det kunne hestene ikke lide.
Vognen væltede og brudeparret fløj ud. Der samlede sig en del mennesker,
og det var dem Anna havde set.

Anna forudsagde også krigen, og forudsagde
en af svigersønnernes død i krigen.  

Da hestene stod stille

I Bejlhus
boede for mange år siden en mand ved navn Chr. Post.
Hans kone var fra Perbøl, og hun havde tjent på Frydendal
kro.
Da de en aften kørte hjem fra Kliplev
marked, stod hestene med et stille, og var ikke til at drive frem. Det
var netop ud for det sted, hvor den gamle lygtekro, havde ligget. Manden
måtte af vognen for at berolige hestene, mens han ledte dem forbi stedet.
Da de kom til Frydendal, fortalte de om hændelsen, som de ikke kunne
få tankerne fra.  

Slaget om vejen

I året 1777 var der et drabeligt slag
mellem beboerne i Frøslev og Ellund. Årsagen var, at Frøslverne ikke
havde ret til kørevej direkte til Hanved
over Ellunds jorder, men var henvist til den lange omvej over Padborg
og Harreslev, når de skulle køre til kirke.

Ellunderne vandt første slag på grund
af deres talmæssige overlegenhed. Sejrherrerne bemægtigede sig det
ønskede bytte, og brudetoget fortsatte til fods. Kusken måtte trække
hestene ved manken.

Men da en gammel man fra Frøslev døde,
gik bøndernes ordfører Laust Petersen, der havde den største
gård og var rechensmann til amtmanden i Flensborg, for at få
lov til den ønskede kørsel. Amtmanden tilbød at føre sagen for retten,
men det ville tage for lang tid. Amtmanden spurgte derefter Laust:
Har I da ingen knipler i Frøslev?

Laust svarede: Tak amtmand, det er ord nok.

Der blev dannet en stærk eskorte til
følget. Og skønt Ellunderne havde gravet en spærregrøft og var mødt
talstærkt op, vandt Laust det andet slag. Sidstnævnte tog til Ellund
for at få de beslaglagte varer udleveret. En kone, der var tilbage,
fortalte, at hun ikke havde nøglen til rummene. Jamen det har jeg,
sagde Laust og svang øksen. Og Laust blev modtaget med triumf da begravelsen
var overstået. Siden den tid er Frøsleverne kørt over Ellund, når
de skulle i kirke.  

Afredt hår skulle brændes

Før i tiden holdt man stærkt på, at
afredt hår skulle brændes. Man sagde i Bov Sogn, som så mange andre
steder, at der ikke måttet kastes noget ud, for i så fald kunne fuglene
bygge rede af det, og så fik man hoej
– ve (hovepine)
 


baglæns i seng

I 1914 – 15 tjente en pige på en af
gårdene i Frøslev. Hun led af mareridt. Når hun om aftenen kom i
seng i sit kammer ude ved siden af bryggerset, kunne hun mærke, at
de kom. Selv om døren var lukket, kunne hun høre æ mar
komme slæbende ude i bryggerset, og lidt efter følte hun, at den kom
nærmere og ligesom smed sig over hende, så hun ikke kunne få luft.
Sådan havde hun det hver aften et stykke tid. Den anden tjenestepige
var helt bange for at være i kammer sammen med hende.

Hun prøvede at gå baglæns i seng og
stille skoene, så disse vendte snuderne væk fra sengen, og det blev
også sagt, at der skulle stilles et fad med vand foran sengen, men
dette middel blev vist nok ikke anvendt. Med tiden fortog det sig, og
pigen kunne sove roligt. 

Æ Mørringstæj

Mellem Bov og Fårhus – i nærheden
af vejen, er der et lavt sted med sur jord og al – underlag. Dette
sted blev tidligere kaldt Bysens Møringstæj.
Formentlig har vi her et stednavn, der har sin oprindelse i den tid,
da man dyrkede markerne i fællesskab. Det kan jo udmærket tænkes,
at bønderne fra Bov om foråret kørte deres mødding ud til dette
sted, så den var i nærheden af de fælles agre.  

Ufremkommelige veje

Omkring begyndelsen af dette århundrede
var de laveste områder af Røndsdamvejen
belagt med kampesten, nogle ret store. Det blev fortalt, at vejen forhen
havde været så ringe, at der snart ikke var til at køre på den.
Men så fandt bønderne på at tage nogle sten med i vognen, når de
kørte med tom vogn til Flensborg, og således blev denne vejstrækning
lidt efter lidt brolagt. Det var ikke bare bønderne fra Bov, der gjorde
dette, men også dem fra nabosognene, når de kørte ad denne vej.

På en del af Oksevejen, der findes mellem
Bov og Bommerlund var vejbanen tidligere næsten ufremkommelig. Der
var det ene sæt hjulspor ved siden af det andet. Man kunne på hjulsporene
skelne den ene vogntype fra den anden. Der var de mest almindelige smalle
hjulspor. Det var fra vogne af dansk type. Så var der de ”vrangsporede”
fra vogne, hvis hjulafstand var en mellemting mellem de to andre typer.
Når man kom kørende, måtte man se at finde det af de dybe hjulspor,
der passede til ens egen vogn. Kom man først til Gejlå, var der fast
vej igen, og så gik det lettere.  

Behandling for ringorm

De gamle brugte hele små ceremonier
til bortskaffelse af sygdomme blandt mennesker og husdyr. Således også
i Fårhus, hvor man mente, at ringelvorm (ringorm)
kunne sættes væk på følgende måde: 

  • Patieneten indfandt sig
    efter solnedgang. Der måtte ikke siges noget. Så
    tog den, der kunne helbrede en stålnål og førte denne i kreds i solens
    retning flere gange rundt om ringormen, mens han ved sig selv sagde:
    ”Du skal forsvind’ som dug for sol, som lys i jord og brød på
    vos’ bord. Derefter skulle nålen stikkes ind i et hyldetræ
    – ind under barken – og når nålen var rusten, ville sygdommen
    ophøre.

 
 
 

Behandling af Engelsk Syge og fjernelse
af vorter

Tycho Hansen
i Vejbæk, der var født i Gejlå kunne helbrede Engelsk Syge
hos børn ved at lade disse komme ynner
æ sajt.
Når et barn led af denne sygdom, tog forældrene det med
over til Tycho. Behandlingen skulle foregå efter solnedgang,
og ingen måtte sige noget, mens det stod på. Tycho gik så ud og skar
en sajt (græstørv) ca. 40 x 40 cm stor – i grønsværen uden
for gården.

Barnet blev nu klædt af, så det var
nøgent og lagt på maven over knæene af moderen, hvor Tycho førte
æ sajt
med jordsiden nedad hen over barnets ryg. Om han sagde nogle
besværgende ord helt for sig selv, vides ikke. Æ sajt
blev lagt ud igen, hvor den var taget. Den skulle helst vokse fast igen,
hvis behandlingen skulle lykkes. Tycho skulle have lært dette hos en
gammel onkel i Gejlå.

Og på samme måde satte man vorter væk
i Frøslev. Der skulle være fuldmåne og behandlingen skulle foregå
i det fri. Hverken den, der skulle have fjernet vorten, eller helbrederen
måtte sige noget. Så tog sidstnævnte et hjerteblad fra en hyld og
strøg med det tre gange over vorten. Derefter begravede han hyldebladet
i tagdryppet af huset (stråtag). Når bladet var rådnet bort, var
vorten forsvundet. Det skulle virkelig hjælpe.  

Det hellige træ

Disse helbredelsesmetoder var måske
mere hedenske end kristne. Hylden blev anset for at være et helligt
træ, og tagdryppet ved både huse og kirker var særdeles kraftfulde
steder. Med stålnåle kunne man holde hekse og andet troldtøj borte.
Det hellige tretal var vigtigt. Det skulle foregå efter solnedgang.
Det havde noget at gøre med mørkets gerninger,
at gøre. 

Andre metoder

Det var nu andre metoder. Min bedstefar
fortalte mig, at man skulle tage en sort skovsnegl og så trække den
to gange over vorten – over kors. Så skulle man kaste sneglen bort.
Vorten måtte ikke vaskes det første døgn. Det hjalp. 

De onde blev holdt bort

På Frøslev Mark gravede de dyvelsdræk
ned under dørtrinet for at holde folk, der ville gøre dem ondt, borte.
Eller de røgede i stalden med dyvelsdræk anbragt oven på en glød
fra ildstedet, på en skovl, som de bar rundt ved dyrene. Dette blev
brugt i Ellund.  

Husk at have en skimmel

Det hed sig dengang, at der altid skulle
være en skimmel på Oldemorstoft. For var det ikke det, ville gården
brænde. En tidligere ejer (Hans Jensen)
havde to skimler, så var i hvert fald en i live af gangen. Men da
Liske
fik gården blev skimlerne solgt, og så brændte den staldlængde,
der lå langs vejen.  

Afbrænding på
det højeste punkt

Skøn Valborgs Nat
aftenen før 1. maj brændte man på byens højeste punkter
halmknipper, der var sat op på lange stager. Det gjorde man for at
skræmme heksene på deres vej til Bloksbjerg. Efterhånden var det
nok nærmest som spøg og morskab.  

Ting, der skulle overholdes.

I Bov Sogn var der ting der skulle overholdes:

1.
Efter syrningen af brødet, skal der tegnes et kors i dejen, ellers
lykkes den ikke, eller der vil ikke være velsignelse i den.

2.
Juleaften skal kvæget have et utærsket neg eller det bedste hø.

3.
Sankt Hans aften må der ikke ligge tøj på ”blegen”, ellers sætter
kræften sig på det, og man får kræftskader. Ligeledes må man ikke
have vask ude juleaften, ellers kommer man til at klæde lig inden næste
jul.

4.
Juleaften må ingen plov stå på marken, ellers sætter den evige jøde
eller som han kaldes her: Jerusalems skomager
sig på den.

5.
Vil et barn ikke lære at gå, eller har det engelsk syge, så må det
bæres over en græstørv.  

Blod som fernis

I Frøslev brugte man blod fra slagtedyr
til at smøre bræddegulvene i stuerne. Det blev hurtig tørt, og gulvene
var pænt blanke. I forvejen var gulvene ferniseret med oliefernis.  

Bønderne røg på
piber fra Holland

Der er fundet rester af kridtpiber i
sognet. På stemplet kan man se, hvor de er fremstillet. Og nogle af
dem er fra Gouda i Holland, hvor pibeindustrien var på sit højeste
omkring 1750. Det er lidt spøjst og tænke sig, at bønderne fra Bov
og Frøslev har haft den fornøjelse.  

Småkage
– spil

Der gemmer sig mange hemmeligheder under
begrebet bække – nøjer.
En række forskellige slags småkager har nogle steder en fællesbetegnelse
som pebernødder. Ordet har sin oprindelse i det tyske bäcker
(bager) og i nødder (småkager).

Mange steder i Bov kaldte man småkager
i flæng for æ pefernøjer.
Engang havde et af hjemmene besøg af en dreng fra Holbøl, og
spurgte om han ikke ville have en. Nej, det will
æ it ha, ven det æ pefer i em.

I Holbøl kendte man ikke den betegnelse.

Mange steder i Sønderjylland har man
spil, der foregår med småkager i juledagene. I Ballum
hedder spillet musser. Man spillede mus med dem. I Bov skulle
man gætte, hvor mange bækkenør, der blev holdt i hånden 
 

Kilde:
Se litteratur Padborg/Bov/Krusaa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov