Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

De første mennesker i Bov

Februar 24, 2009

Der har boet mennesker i sognet siden
stenalderen. Masser af oldtidsfund er fundet i sognets jorder. Men masser
er også forsvundet solgt og ødelagt. Gennem adskillige tusinder af
år har området været grænseområde. En upåagtet vikingeboplads
har ligget ved Søndermose. Hedningerne havde gode kår i Frøslev,
derfor fik Frøslev aldrig en kirke.
 

Der er fundet masser af fund i sognet,
der vidner om, at her har der levet mennesker i mange tusinder af år. 
Således er der fundet over 150 høje og højtomter.

Allerede i den ældre stenalder for ca.
5.000 år før vor tidsregning gik der mennesker rundt i området. Fundet
af bopladser og opsamlet dværgflint, vidner om dette. 

Mange mindesmærker hensynsløs
ødelagt

Mennesker har været bosat omkring fjorden,
man har fundet den såkaldte kerneøkse.

Dem der levede fra ca. 3.000 til 1.500
år før vores tidsregning dyrkede jorden. De er formodentlig indvandret
sydfra. Masser af fund af dysser, jættestuer og stenkister kan bevidne
dette. Flinteredskaber er fundet over hele sognet.  

Mange mindesmærker om den tid er desværre
hensynsløs blevet ødelagt af vore forfædre. Med sikkerhed er der
dog fundet mindst syv runddysser og fem langdysser i sognet.

En godt bevaret runddysse findes i
Frigårdens Skov,
og i Kollund
Østerskov
findes en langdysse med to velbevarede kamre.

Da Fjordvejen
blev anlagt i 1934 – 36 fandtes der flere ildsteder med skaldynger
af hjerte – og blåmuslinger sammen med primitive flintredskaber.
Disse fund er fra den yngre stenalder.  

Jættestuer

Man begyndte dengang (ca. 2.300 før
vor tidsregning) at bygge store stenkamre (jættestuer) som kunne rumme
flere. Det har sikkert været påvirkning udefra, der har været skyld
i denne ændring. Med sikkerhed er der i sognet fundet mindst 4 jættestuer.
Den ene af disse som var ret stor. Den var fundet ved Kruså. Men i
Kirkekrøniken
angives, at den blev fjernet af franske tropper,
som i 1808 lå i en lejr vest for Harkjær.

En nogenlunde bevaret men væsentlig
mindre jættestue findes endnu ved Kollundbjerg.  

Ved to ujævnede højtomter ved randen
af Søndermose syd for Frøslev er der fundet sikre tegn på
jættestuefolkets tilstedeværelse. I pløjelaget kunne der opsamles
karskår. Man mener, at der her har været en såkaldt storstensgrav.

Der er kendskab til en stenkiste, som
er fundet ved Bov mark. Den er dog nu fuldstændig fjernet.  

Tilbage fra dyssetiden er den tyndhakkede
økse fundet mange steder. Fund af smukt formede dolke, spydodde og
pilespidser er der gjort mange af.  

70
ødelagte høje

Fra omkring 1.500 f.v.t. kom en ny kulturbølge
sydfra. De medbragte metal som bronze kobber og tin. Der kom handelsfolk
som medførte våben og smykker. Den tids blæseinstrument, Luren
blev også støbt i metal. Gravskikken ændrede atter karakter. Nu blev
afdøde hensat i bulkister (udhulede træstammer).

De fleste af bronzehøjene i sognet er
fjernet. Ja der er påvist mindst 70 ødelagte høje.  De fleste
i deres oprindelige form ligger syd og vest for Frøslev.  

Cirka 14 oldtidsmindemærker som er fredet
af Nationalmuseet findes i sognet, heraf 6 beliggende ved Frøslev.
Det er alle høje fra bronzealderens storhedstid fra 1.300 til 1.000
f.v.t.  

Bronzefolket ved Bov

I slutningerne af ældre bronzealder
herskede religion (soldyrkelse) og gravskikken ændrede sig igen gradvist
fra almindelig jordfæstelse til ligbrænding.

I yngre bronzealder 800 til 400 f.v.t.
er denne skik den mest anvendte. Efter bålfærden hensattes de brændte
benrester i en urne eller lille stenkiste enten i bestående høje eller
gravpladser, gerne højtbeliggende eller under flad mark.

Fra den tid er der gjort flere fund på
markerne vest og nord for Bov. Her på de lette jorder har bronzefolket
med forkærlighed været bosat. Jorden var let at dyrke og forholdsvis
tør den meste tid af året.  

Oldtidsguld fra Bov på
museer

På museet på Gottorp Slot
findes en interessant beretning indsendt til museet i Kiel af pastor
P. Jensen,
Bov. Han udfærdigede i 1834 en tegning med beskrivelse
af en udgravning af storhøjen Schreffelhy.
Der fandtes stensætninger med brændte ben, en rustning, en irret dolk
og en offerkniv. Senere omkring 1850 er der ifølge samme præst fundet
smukke fund af bronzeting på Oldemorstofts marker.  

På sognets marker er der gjort fund
af sværd og smykker fra ældre tider. Desuden er der fundet rageknive,
pincetter, dragtnåle, synåle, knapper, syle og ravperler fra den yngre
stenalder.

Nationalmuseet, Flensborg museum og museet
på Gottorp Slot kan fremvise oldtidsguld fundet i høje ved Frøslev,
Oldemorstoft’s marker og ved Kollund.  

Urnegravpladser

En overpløjet urnegravplads på Buskhøj
ved Padborg med enkelte ting af bronze og jern kan dateres til
omkring 500 – 400 år f.v.t. Fra Kirkekrøniken stammer oplysningen
om fundet af en stor keltisk urnegraveplads mellem Kiskelund og Smedeby.
Den blev gennempløjet med dampplov, da arealet skulle tilplantes til
skovbrug.

Fra samme tid findes der i Bommerlund
Plantage
to store urnegravpladser, som fremkom, da heden blev damppløjet.
Man gjorde mange fund af sorte lerpotter med jern – og bronzegenstande,
lange jernnåle, s – formede bronzeøkser, spænder og andre småting.  

Fund fra Romertiden

Vest for Vejbæk
er der fundet nogle gruber som indeholdt store slaggerstykker og en
mængde ornamenterede karskår. Antagelig stammer dette fra jernudsmeltning
af myremalmen fra de nærliggende enge.  

I Svangkær
vest for Smedeby er der fundet urneskår af mosepotter og flere velbevarede
træstager, dateret til det 3. århundrede f.v.t.  

Ved Kollund blev der i 1934 i forbindelse
med vejarbejde og ved grusgravearbejde ved Bovmark blev der fundet ting
fra Romertiden.  

Vikingeboplads ved Søndermose

Store fund blev gjort i forbindelse med
kloak – og vejarbejde på Søndermosearealet ved Padborg. Her har
der åbenbart været en større boplads stammende fra yngre jernalder.

Man fandt gamle brøndrester, benrester
og potteskår.

Noget tyder på, at der på stedet er
foregået et omfattende vævearbejde.

Vandstanden var højere dengang. Åbenbart
kunne man sejle på Nyhus Sø, og det var ikke langt til Vidåens mange
sejlbare forgreninger.  Søndermosens vandstand var også højere.
Måske kunne man fiske her.

Noget tyder på, at der har været bebyggelse
på stedet gennem længere tid. Der blev fundet rester af rødbrændt
ler og flinteøkser. Men et er sikkert. Der har været en vikinge boplads
på stedet.  

Gravrøvere og salg af Danefæ

Der er sikkert gjort endnu flere fund
fra sognet. Meget er forsvundet, mens andre har tjent penge på de mange
fund. Således fortæller en beretning fra 1910, at ting fra Bov sogn
er tilbudt et museum i Breslau.

Andre fund i sognet tyder på, at der
er sket mange gravrøverier.  

Grænseområde

Området har gennem tiden været grænseområde.
I den ældre bronzealder (ca. 1.500 – 800 f.Kr.) var der et klart
skel mellem to højbygder. Den nordligste gik fra Skjern
Å
til Tinglev Sø. Den sydligste gik fra Poulskro i
Uge Sogn
til et sted mellem Slesvig og Rendsborg.
I Jernalderen (100 – 150 f.Kr.) fik vi navnene på de to befolkninger.:
Eudosiere og Angliere.
Eller lidt populært Jyder og Anglere.

Og selve grænsen var Olmersvolden.
Den gik fra Gårdeby til Uge Skov.  

Jyder og Anglere drog sammen med sachserne
over Nordsøen og erobrede Britanien
omkring år 450. Derfor var det forholdsvis let for Danerne,
der menes at komme fra Sjælland
og erobre området. Der var ikke så mange tilbage til at forsvare landet.
Kloge forskere mener, at kunne tyde dette på stednavne, der ender med
– lev.
De yngre bebyggelser ender på – lund og
– toft.
 

Vis Herred

Hvornår Vis
Herred
, hvor Bov Sogn ligger, er blevet dannet, kan ikke siges med
bestemthed. Noget tyder på, at herredsinddelingen stammer tilbage fra
den grå oldtid. Fra overgangen mellem vikingetid og middelalderen er
denne inddeling så blevet omdannet.  

Der har hersket en samhørighed mellem
Vis og Husby Herreder,
da de i 1231 betalte told i forening. 

Hedninge i Frøslev

At Frøslev ikke blev kirkeby ved kristendommens
indførelse, kan måske høre sammen med at stedet var hovedsæde for
bygdens hedenske gudsdyrkelse (især kulten af frugtbarhedsguden
Frø)
. Det var den hedenske offerpræst og høvding, der ejede bygden.
Han er måske senere gået over til kongen, og det kan være forklaringen
på, hvorfor alle bygdens gårde blev kongelige fæstegårde.

Den sydlige naboby Hanved
blev gjort til kirkeby. Måske skete det, fordi der ikke her var så
meget hedenskab og dog! I nærheden lå en lokalitet ved navn Tirslund
(nævnt 1496).
Den nordiske krigsgud hed Tir.  

Kongsgårde

Hanved må have haft stor betydning i
den tidlige middelalder og måske også i slutningen af Oldtiden. Ifølge
Kong Valdemars Jordebog fra 1231

omfattede kongelevet (kronegodset)
i Sønderjylland kun følgende byer: Brøns(Brytenes), Højer (Høther),
Søderup (Sudthorp), Kliplev (Klippælef), Hanved (Hanævith) og Gelting
(Gyelting).
På alle disse steder må der have ligget kongelige
gårde, styret af kongens embedsmænd. Man har betalt en betydelig afgift
til kongen.  

Flensborghus

Kongsgården i Hanved har været centrum
for et område, der har været betydelig større end Vis Herred. Den
er sandsynligvis først blevet nedlagt 100 år senere, da den kullede
greve´s
søn grev Claus
efter at have fået herredømmet over bl.a. Flensborg – egnen i 1345
anlagde slottet Nyhus.

Den mistede dog sin betydning, og blev
allerede nedlagt i 1431, efter at Dronning
Margrethe
havde erhvervet det i 1409. To år senere påbegyndte
hun opførelsen af Flensborghus
Mariebjerget lige over for Flensborg by, men beliggende
i Vis Herred.  

Kilde:
Se litteratur Padborg/Bov


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov