Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Gårde og mennesker i Bov Sogn

Februar 24, 2009

Frøslev var dengang er af de større
landsbyer i Sønderjylland. Bov Kro
var på 100 fag, og her var også toldsted. På
frigårdene skete der mange ting, som er en bedre Morten Korch
– historie værdig. Frigårds – bønderne tilhørte
sammen med embedsmændene og præsterne den absolutte elite. Og eliten
giftede sig ind i hinandens familier.
Oldemorstoft, Harkær, Krusaagaard og Frigårdene i Kollund
dominerede området.
 

Kirkebyen Bov

Den største by dengang var absolut kirkebyen,
Bov. Den største var tolderens storgård, dertil kom præstegården.
Der var vel nærmest det der i dag svarer til 14 landbrugsejendomme
i byen.  

De næststørste byer

De to næststørste byer var Kollund
og Nyhus. Derefter kom Vejbæk.
En af gårdene her tilhørte klosteret i Ryd(Ryde).

I Kollund lå ifølge Slesvig – bispens
jordebog fra 1352 to gårde som havde tilhørt denne.  

Adelig fæstegård i Smedeby

Mindre byer var dengang Kiskelund
og Smedeby.
I Smedby lå en adelig fæstegård, som i 1543 blev
ejet af Otto Breide til Søbo. I 1650 overtog Frederik Ahlefeldt
til Søgård
gården.

Fra gammel tid nævnes også Kruså,
Oldemorstoft, Bommerlund og Kragelund.

Der nævnes 3 adelige fæstegårde i
Bommerlund 

Klus og Wassersleben

Klus
nævnes som en gård i 1472. og 1499. I dag er der en forstad til Flensborg,
der hedder Klus. Men det må kun være til minde om dette sted, for
forstaden ligger ikke helt det samme sted. Mikkel Gris
nævnes som ejer i 1472, men der har åbenbart været tvivl om, hvor
gården hørte til. I slutningen af 1700’tallet tales der om Klusgård.
Den blev købt af en embedsmand, som hed Joachim Wasserschlebe (1709
– 1787).
Han fik derefter Wassersleben
opkaldt efter sig.  

Frøslev
– en stor landsby

Jamen, vil nogen sikkert bemærke. Hvad
med Frøslev? Jo dette sted hørte til Hanved Sogn
Der skulle have været hele 33 gårde i Frøslev. Stedet kunne sidestilles
med byer som Bolderslev, Varnæs, Løjt Kirkeby og Barsmark,
som en af de største landsbyer i Sønderjylland.  

Rechensmann

I spidsen for Bov trint
stod en Rechensmann. Det var altid tolderen og kromanden i Bov.

Cirka seks gårde i Bov Sogn var såkaldte
ryttergårde.
Besidderne af disse skulle stå til rådighed for
kongen, og gårdene som egentlig tilhørte kongen, var en slags aflønning.

I sognet lå også nogle frigårde, som
ikke skulle betale skat og afgifter. Men efterhånden blev disse privilegier
frataget gårdene.  
 
 
 

Udskiftning

Det var lidt af en revolution, da jorden
i sognet blev udskiftet. Fællesskabet blev afløst af at nu skulle
man selv stå for sin egen jord. Lovene om udskiftning kom i 1766 og
1770.  Men først i 1855 var de sidste udskiftninger sket i Frøslev.

Frihedsbrevet

Egentlig har der aldrig i Bov Sogn ligget
egentlige herregårde. En kort overgang havde man et slot eller en fæstning
i Nyhus. Men man havde en del frigårde.

Frihedsbrevet til de sønderjyske gårde
gik i arv. Normalt var disse frihedsbreve beregnet til en enkelt person,
men ikke i Sønderjylland. Det var småadelen, der fik disse frihedbreve.

Et af de bevarede frihedsbreve er fra
gården Harkær. Her kan læses om ejerens forpligtigelser: 

  1. Der betales en rigsdaler årlig
    og en rigsort for hver husmandssted, der oprettes på gårdens jord.
    (Denne afgift kaldes verbittelsgeld)
  2. Der skal betales landskat
    og plovskat lige med andre undersåtter i Flensborg Amt
  3. Ejeren skal være til tjeneste
    for kongelige jægere en dag hvert år og sørge for deres underhold.
  4. Pligt til køre en tur årligt
    i kongens tjeneste, enten til Haderslev eller til Rendsborg.
  5. Pligt til at holde veje og
    stier i farbar stand.
  6. Pligt til at lade gården
    male i en af Flensborg amts møller.

 

Oldemorstoft’s pligter

Der findes også individuelle aftaler.
De privilegier, der blev givet til Henrik Lorentzen (Henrik Jæger
også kaldet Henrik Schack)
, da han overtog Oldemorstoft i 1484
er i sin oprindelige form ikke kendt. Men pastor Rønnau, har
optegnet de privilegier, der gjorde sig gældende som en slags sædvane
for ejerne af Olemorstoft: 

  1. Ret til at jage harer og ræve
    på markerne i Stoltelund, Vejbæk, Valsbøl, Meden, Vanderup, Nr.
    Haksted og Risbrik
    (Ret til at jage storvildt havde man ikke)
  2. Fri rådighed over gårdens
    skove
  3. Lov til at køre med fire
    i en tømme
  4. Ret til at føre våbenskjold
    som nærmere beskrevet: På sværdsiden, en af en buske udspringende
    hjort, og på spindesiden, en på jorden voksende blomst, begge under
    en krone.
  5. Tre dages klokkeringning ved
    dødsfald.
  6. Koncession på at drive gæstgiveri
    (Og det på begge gårde, skriver Rønnau)

 

Historien om Oldemorstoft

Dengang da Henrik Jæger (Schack) overtog
gården, var der kun en gård.

Oldemorstoft nævnes første gang i 1472,
da en Nis Petersen var ejer. En interessant beretning findes
fra 1628 af Jonas Hoyer, 144 år efter frihedsbrevets udstedelse: 

    • En gammel kone (Cisser
      Nisses – enke efter Nis Petersen) byggede sig et aftægtshus på
      en toft, deraf navnet Olemorstoft. Hun havde en eneste arving, en ung
      pige, vistnok hendes barnebarn, som boede hos hende. Men de to kvinder
      forstod ikke at få noget ud af jorden, de lod den henligge i busk og
      morads. Så kom denne jægersmand, der tidligere havde tjent hos Kong
      Hans, men nu var ansat hos amtamanden i Flensborg, herud for at jage.
      Og han så straks, at den jord kunne der komme noget helt andet ud af,
      om den kom i rette hænder. Han friede derfor til pigen, som hed Mette,
      og tog afsked med amtmanden, som skaffede ham frihed for hans tro tjeneste.
      Som våbenmærke antog den tidligere jæger
      en hjort, der springer ud af et krat.

 

Allerede i 1499 nævnes en ny mand på
gården, Nis Jepsen. Henrik Jæger må da være død, og Nis
Jepsen gifter sig med enken: I 1528 og i 1536 blev privilegierne bekræftet
for Henrik Jæger’s to sønner, Jep og Lorentz Hendrichsen.
Men de kunne ikke enes, og da gården brændte ved en piges uforsigtighed,
byggede de hver for sig. Jep mod vest og Lorentz mod øst. Midt imellem
de to gårde, lå den oprindelige gård.

Jorden blev dog ikke delt, og stridighederne
fortsatte. Efter flere års processer, sluttede de forlig i 1571 og
på ny i 1586 og 1587. Gården blev derefter delt i to lige store dele,
dog således at den ene af sønnerne Asmus Jepsen
på estergården skulle have Humlegården, Vestertoften, halvdelen
af Habsted made og 20 svins olden forud for sin fætter på
østergården.
 

Vestergården havde indtaget en førerposition.
Herved bidrog at Asmus Jepsen’s
søn Nis Asmussen arvede det ansete hverv som herredsfoged efter
sin morbroder Jes Boysen i Kollund.

Det er også Nis Asmussen, der har foræret
prædikestolen til Bov kirke. 

Hans Thimsens genvordigheder

I 1749 overtog Hans Thimsen
sammen med sin forvalter, vestgården. Af nogle retsdokumenter kan man
se, at denne havde visse fortræffeltgheder at slås med. En husfoged
i Flensborg bestred hans ret til at fiske i Nyhus Sø.
Hans Thomsen måtte løbe fra Herodes til Pilatus
for at få en ret. Han gik helt til regeringen og fremførte, at husfogeden
blot var vred over, at hans – Hans Thimsen’s – datter havde afslået
husfogedens frieri. Angrebene mod fiskeretten var kun en hævnakt. En
anden proces angik retten til nogle stolestader i Bov Kirke, Peter
Boysen
af frigårdsslægten i Kollund havde søgt at tilegne sig,
der efter Hans Thimsens mening rettelig tilkom Oldemorstoft.  

Hans Jessen fik gården i 1814.
Han kom også i besiddelse af Padborg Kro. Det har nok ikke været
noget stort i forhold til Bov Kro eller Oldemorstoft Kro.

Padborg Kro lå i Haraldsdal.  

Det skægge er faktisk, at min lillebror,
Erwin på et tidspunkt, mens han arbejde i Brugsen i Padborg boede til
leje på det, der engang blev kaldt østergården. Der var en kæmpe
stald til komplekset og lidt ”storladent” over det.  

Bov Kro
– og Toldsted

Bov Kro og Toldsted hører naturligvis
også med i gennemgangen af Frigårde. Men her er der nærmest tale
om en fæstegård. Man havde en del privilegier, blandt andet retten
til at brænde brændevin, brygge øl, holde kro og opkræve told.

Og beliggenheden til at opkræve told
kunne ikke være bedre. hærvejen møder her en vej fra Løgumkloster
og en fra Flensborg. I forbindelse hermed var der gode betingelser for
herbergsvirksomhed.

I 1566 udstedte kongen et livsbrev på
Bov Kro til Nis Slaikier. Han skulle til gengæld være pligtig
til at svare afgift til Flensborg Slot, gøre lensmanden der regnskab
for al den told, han opkrævede, og skaffe de rejsende underhold og
hestefoder til rimelig pris.  

Frigårde var ret store gårde

De sønderjyske frigårde var som regel
ret store gårde. Kun få af dem havde fæstegods under sig. Ingen af
dem havde birkeret. Kun frigårdsejerne i Kollund havde egentlig
jagtret. Frigårdene synes at have taget en mellemstilling mellem bøndergårde
og herregårde. Bemærkelsværdigt synes det at være at adskillige
af disse gårde førte våben lige som en adelsmand. Det gjaldt især
for folkene i Kollund, Oldemorstoft og på Bov Kro og Toldsted.

I Bov Kirke findes der også våben fra
disse fæstegårde.  

Frigårde i Kollund

Frigårdsejerne i Kollund var herredsfogeder
i Vis Herred gennem tre generationer, og det samme gjaldt ejerne af
Oldemorstoft.  Tilsammen bestred de herredsfogedhvervet i næsten
200 år.

Gårdene havde fælles huslærere og
sørgede for at deres børn fik en god uddannelse. De sønner, der ikke
fik stamgården, fik en anden gård ved køb eller giftemål.

Man omgikkes hinanden, og sammen med
egnes præster, embedsmænd, møllere og købmænd. Kun meget sjældent
kom de sammen med dem, de boede i blandt, egnens bønder.

De var et levn fra den gamle slesvigske
væbnerstand. Frigårdsdøtrene giftede sig ikke ind i de holstenske
familier.  

Kollund nævnes i 1451

Alle fæstegårde i Kollund synes at
have tilhørt samme familie. Byens grundlægger, slægtens stamfader
var formodentlig storbonde eller væbner. Han havde ryddet skoven engang
i middelalderen. Han har kaldt bebyggelsen Kålund, efter alle
de kåer, dvs. Alliker, der holdt til på stedet. Andre mener
dog, at navnet stammer fra udnyttelse af kul på stedet. 

Første gang, Kollund nævnes i dokumenterne
er i 1451. Da bekendte Peter Achtrup
i Flensborg over for rådet sammensteds, at han til Broder Juel
og hans arvinger som et evigt arvekøb havde solgt den gård i Kollund,
som Boye Jensen senere havde boet på.  

Broder Juel tilhørte antagelig en adelig
slægt. Sandsynligt tilhørte Peter Achtrup den samme Juel – slægt.
Hans far, Thomas Aachtrup formodes at være Thomas Petersen
Juel,
der stammede fra Agtrup
i Læk sogn.  

Jes Thomsen
– adelige eller ikke adelige

I samme familie var også Jes Thomsen.
Han nævnes første gang i 1472, da han blev fritaget den halsløsningsafgift
som de fleste mænd i Flensborg amt måtte betale for deres deltagelse
i Grev Gerhard af Olenborgs
oprør mod hans broder Kong Christian den Første. Grunden til
Jes Thomsen’s fritagelse var som der stod, var med os på
borgen.
Og denne borg var Duborg
ved Flensborg.  

Jes Thomsen’s efterkommere måtte gang
på gang søge deres privilegier bekræftigede og definerede. Og de
såkaldt kloge jurister og historiker diskuterer stadig om familien
har fået et adelsdiplom eller blot et våbenbrev.

Og dette brev er gådefuld. Det er skrevet
i Sønderborg og skrevet på plattysk: 

    • Kong Johan(Hans) giver
      til Jes Thomsen og hans arvinger for de tjenester, han har ydet, og
      de vil yde våben med skjold og hjelm for ham og hans arvinger med alle
      hans godser, købstadsgods og bondegods lig andre riddermæssige og
      fribårne mænd at bruge og nyde.

 

Denne Jes Thomsen reddede 12 år efter,
at var blevet adlet (eller ikke) Kong Hans’s liv ved Slaget i Ditmarsken
i 1500.

Egentlig blev to frigårde samlet til
en frigård, da den samme familie blev ejere af begge gårde. 

Harkær

En anden frigård var Harkær.
Den blev frigård ved at gå fra kongeligt eje til privateje. Hans
Tygesen
købte den af Frederik den Tredje
for 800 rigsdaler i 1650. I 1652 modtog Hans Tygesen frihedsbrevet.
I 9 generationer var det den samme familie, der drev gården.  

Hvor skal man betale told?

I 1567 førte nogle købmænd heste gennem
Bov uden at betale told af dem. Det var ved at udvikle sig til en sag
mod dem. kongen forespurgte hos lensmand Bertram von Anfeldt,
om tolden skulle betales i Bov eller Flensborg. Svaret var, at det beroede
på købmændene selv, om de foretrak Bov eller Flensborg. Når Bov
var det store toldsted, beror det sikkert på, at de store kvægdrifter
fra nord i retning mod syd fulgte den rette hærvej
uden om Flensborg.

Og som vi var inde på, var det ved Bov
kro, dette foregik. Det var en anseelig bygning på 100 fag. Man bandt
hestene til et stort stakit foran kroen. Her mødte indsidderne
hvert år den 10. november for at betale fire gamle mark i bypenge.
Men så var det også gratis brændevin hele dagen.  

Krusaagaard

I Kruså gav Kong Hans frihed til
Michel Kremer
som belønning for tro tjeneste. Han var købmand
fra Flensborg. Friheden gjaldt en gård i Kruså og tillige alt det
gods han købte til. Friheden arves i generationer, men det er lidt
tvivl om, hvilke gårde det drejer sig om.

Antagelig har det drejet sig om de to
gårde som Thor Straten erhverver i 1811. Det var ham med Kobbermøllen.
Og her er det det nye storgods Krusågård
det drejer sig om.  

Hvis du vide mere:

    • Kobbermøllen ved Krusaa

 

Kilde:
Se litteratur Padborg/Bov/Krusaa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov