Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Russiske tropper i Fælledparken

Februar 24, 2009

Zar Peter måtte ikke bo på
Blaagaarden. Han red op til toppen af Rundetårn. Venskabet til Kong
Frederik røg sig en tur. Københavnerne var bange for belejring. 4
dage før Skåne skulle invaderes aflyste Zaren dette. Der var tropper
overalt.
 

København oplevede et af de mere sjældne
besøg. I henhold til en konvention med kongen ville zar Peter den
Store
komme med 4.000 ryttere og 20.000 fodfolk.  

Modtaget som helt

Den 17. juli 1716 nåede zaren og en
fortrop København.  Han blev modtoget som en helt, fik en masse
æresbevisninger, og der blev saluteret for ham. I gaderne afholdt borgerskabet
og militæret parader for gæsten.

Meningen med det hele, var at zaren sammen
med det danske militær skulle erobre Skåne.

Seks dage efter kom gemalinden.
Hun blev modtaget i Køge. Man kørte en stor omvej så hun kunne opleve
hovedstaden fra den bedste side.  

Måtte ikke bo på
”Prins Carl’s Lyststed

De russiske majestæter
havde udtalt, at de ville bo på Prins Carl’s Lyststed udenfor
Nørreport.
Men man havde glemt, at tage Prins Carl med på råd.
Han var ikke meget for det. Majestæterne kom til at bo i Købmand
Vilhelm Edingers Gård
inde i byen.

Zaren ønskede at gå rundt i hovedstaden
mens zarinden ønskede pomt og pagt. Hun bevægede sig rundt i en
kostbar Dragt behængt med Ordener.
 


besøg i Rundetårn

Zaren beså Tøihuset og Flaaden.
Han deltog i jagter, Karousseller og andre hoffester. Han red
på en russisk hest op på toppen af Rundetårn og beså solpletter
i et astronomisk instrument. Hans Gemalinde
kørte derop i en Karriol. 

Frygt for spionage

Man blev dog lidt betænksom, da zaren
begyndte at undersøge voldenes højde og tykkelse, fæstningsgravenes
brede, kanonernes kaliber og skibsværfternes indretning. Hoffet begyndte
at frygte, at han ville gøre et anslag mod byen. Og Menigmand
syntes, at han opførte sig som Herre og Mester.  

Landsat på
Østerbro

København lignede efterhånden en krigslejr.
Ude på Reden lå en mægtig flåde for anker. Her vajede danske, russiske,
engelske og hollandske flag.

De russiske garderegimenter lå ude på
fælleden. I september blev der landsat over 19.000 russere. Udskibningen
foregik på en bro, der var bygget ud i vandet udenfor Fiskehuset.
Med andre ord, de blev landsat nord for Kastellet, omtrent der hvor
Rosenvænget
i dag ligger.  

De russiske troppers telte strakte sig
efterhånden også langs kysten op imod Svanemøllen.
En mindre afdeling dragoner lå ved den nærværende Jagtvej,
mellem Lille og Store Vibenhus.

Den danske hær, der talte 23.000 mand
lå på den anden side af St. Jørgens Sø
i to lange linier.  

København i alarmberedskab

Men frygten for de russiske tropper voksede.
Københavns kommandant fik ordre til at forstærke vagterne ved Øster
– og Nørreport. Artilleristerne skulle stå men
brændende Lunter
i de tilstødende bastioner. Der skulle patruljeres
omhyggeligt ved nattetide. Militæret og borgerskabet fik anvist
alarmpladser,
hvor enhver skulle møde med skarpladt geværer
ved første Signal.

En dansk fregat blev placeret mellem
Sjælland og Hven, for at hindre, at de russiske dragoner, der befandt
sig på øen skulle komme over.  

Forholdet blev spændt

Forholdet mellem Kong Frederik
og den berømte gæst blev efterhånden også meget spændt. Det nærmede
sig et brud, og rygterne blev forstærket. Zaren ville overrumple Kronborg
og han var i gang med at udspionere.  

Invaderingen blev aflyst

Planen var at invardere Skåne den 21.
september, men 4 dage før erklærede Zaren, at planen ikke kunne gennemføres.

De russiske styrker blev udskibet ved
Gyldenlund.
En stor transportflåde førte dem til Rostock

Russerne var ikke længere venner

Den københavnske befolkning åndede
lettet op. Russerne blev ikke længere betragtet som venner. Man sagde
dengang: 

  • Denne Visite kostede Hs.
    Kongelige Majestæt mange Tønder Guld og Kjøbenhavn alene til Husleie
    for Czaren og hans Suite 5.699 Rdlr. 14
    ½ Skilling.

 

Besøget betød et vendepunkt i Den
Store Nordiske Krig.
Nye alliancer blev skabt, og man førte hver
især særforhandlinger med svenskerne.  Da svenskerne gik ind
i Norge var det grund til bekymring. Men da Kong Carl
blev dræbt i en løbegrav, rømmede svenskerne, landet.  

Kilde: Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur
    Østerbro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro