Det var ikke Absalon, der grundlagde
København. Historikerne har taget fejl. Under udgravninger er der gjort
opsigtsvækkende opdagelser. København er meget
ældre, end vi tror. Metro – byggeriet kan give flere nye opdagelser.
Her troede vi alle at historien med Absalon
og byen Havn var med til at starte Københavns Historie. Men vi kan
godt starte forfra.
Efter to års intense udgravninger forskellige
steder i København har arkæologerne fået nye teorier.
Den gængse opfattelse
Den gængse opfattelse er at
- I 1192 får biskop Absalon
udleveret et gavebrev af Konge Valdemar, der bekræfter, at han har
fået tildelt byen. Den berømte skriver
Saxo er den første, der for alvor omtaler byen i sit store værk om
Danernes historie. Værket blev skrevet på
bestilling af biskop Absalon i årtierne omkring 1200. - I værket omtales byen
Portus Mercotorum, det vil sige Købmændenes Havn eller på
datidens dansk Købmanahavn. Saxo nævner, at Absalon er ejer af Københavns
borg, men ellers er dens beskrivelser af selve byen yderst sparsomme.
Historiker tager fejl
Historikerne må til tasterne igen. Det
var ikke bare en sølle landsby som Absalon fik foræret af paven. Man
har aldrig troet, at der var så meget bebyggelse, så tidligt.
Byens første overhoved boede måske
på den stormandsgård, som man har fundet på Kongens Nytorv.
Historiker kan tage fejl. Det er vi mange,
der har set, når vi har beskæftiget os med lokalhistorie. Personlig
er det mange ting i Tønders historie, som jeg sætter spørgsmålstegn
ved. Med den beliggenhed Tønder har, og de sejlforhold der var dengang,
er der stor sandsynlighed for, at vikingerne omkring år 1000 havde
samhandel med London. Og hvorfor skulle København være mere tilbagestående.
Her eksisterede der jo en sand gavebod med Øresundssild.
Hvorfor skulle en så magtfuld mand som
biskop Absalon nøjes med en samling fiskerhytter? Københavns historie
er bygget på lidt for mange myter. I de kommende år vil vi formentlig
kunne lægge spændene brikker til det nye historiske puslespil.
Udgangspunkt i samme kilder
Problemet er, at vi alle tager udgangspunkt
i de samme kilder. Jeg er personlig ked af, at jeg med hensyn til Københavns
Historie har givet læserne en forkert melding tidligere. Men vi må
erkende, at det er spændene når der kommer nye beviser frem af jordens
muld.
Nu venter vi så spændt på, at der
dukker mere frem, når Metroen skal bygges.
Allerede mange overraskelser
Arkæologerne må derfor i gang med at
grave for at finde den hele sandhed. Om mon ikke Metro – byggeriet
finder nye sandheder? I 2010 vil der foregå den største udgravning
i Nordeuropas historie. Måske finder man de helt rige fund, der gør
København til en rigtig storby før år 1000.
Og allerede nu har man fundet en mængde
overraskelser.
- Under udgravningen til metro
– byggeriet på Kongens Nytorv i midten af 90’erne fandt arkæologer
fra Københavns Bymuseum grøfteskel, der kan have tilhørt en prægtig
stormandsgård fra omkring 1020. Udgravningen er foregået på et gigantisk
område. Ud over stormandsgården fandt man også et smukt håndtag
skåret i hjortetak fra sen vikingetid, dvs. Fra 1000 – tallet.
- Under en udgravning i Pilestræde
fandt man en velbevaret brønd bestående af to tønder træ, der var
stablet oven på hinanden. Brønden havde sidt været i brug i slutningen
af 1100 – tallet.
- Da man ville erstatte et ødelagt
fundament på adressen, Gammeltorv 18, fandt arkæologerne sporene efter
en brønd eller grøft, der er dateret mellem 1027 til 1213.
- I foråret og forsommeren
2008 udgravede Københavns Bymuseum den berømte kirkegård, som ifølge
historiske optegnelser lå ved den middelagtige kirke Sankt Clements
fra 1100 – tallet, der i sin tid lå tæt ved Strøgets udmunding
til Rådhuspladsen – nær adressen Frederiksborggade 38. Hidtil har
arkæologerne regnet Sankt Clemens kirke for at være Københavns ældste
kirke, men under udgravningerne fandt arkæologerne ud af, at der allerede
i 1000 – tallet lå en kirke i området, der dog havde en lidt anden
placering. I en af de ældste grave fandt man et skelet af et barn,
der var begravet med et kobbersmykke, der er dateret til 1000 – tallet.
De fire fund ligger i et område mellem
Kongens Nytorv og Rådhuspladsen, men fælles for dem alle er, at de
ligger uden for den lave og meget lille befæstning, som man hidtil
har ment omsluttede og afgrænsede byen, da Absalon overtog byen i 1160’erne.
Man må derfor antage, at København
er ældre end hidtil antaget, og at Absalon ikke er byens grundlægger.
Endelig viser fundene, at byen havde en helt anden opdeling, end man
hidtil har antaget.
København lå
ikke inden for befæstningen
Igennem de sidste 100 år har arkæologer
arbejdet ud fra den teori, at det oprindelige København lå inden for
befæstningen, der kørte op langs Lavendelstræde og Mikkel Bryggersgade
langs indersiden mod øst af Vestergade og ned langs vestsiden af Gammel
Torv.
I 1800 – tallet fandt man rester af
befæstningen langs denne strækning. Man konkluderede uden videre,
at befæstningen var en byvold, selv om det viste sig, at den var for
lav til at have en afgørende effekt.
Dateringerne viser, at den halvanden
meter høje befæstning blev bygget i 1140’erne eller 1150’erne.
Det er kort før, at biskop Absalon overtager byen i 1160’erne.
Det område som befæstningen omkranser,
er ikke mere end tre hektar. Hvis befæstningen virkelig fungerede som
byvold i sin tid, så var det ikke plads til mere end en lille samling
af huse inden for området.
Denne vold er dateret til at være bygget
i midten af 1100 – tallet, hvor biskop Absalon overtog byen. I midten
af 1200 – tallet begynder man at anlægge en høj mur rundt om byen,
der gik helt ud til Nørre – og Vestre Voldgade, og arkæologer og
historikere har altid været imponeret over, at byen har kunnet udvikle
sig så hurtig i løbet af så kort tid.
Beskyttelse af
handelsplads
Den voldsomme tilbygning er hidtil blevet
forklaret med at biskop Absalon investerede massivt i byens udvikling,
men den teori passer ikke mere. Volden må nu opfattes som en omkransning
af byens handelsplads.
I 1000 – tallet var der mange befæstede
handelspladser rundt om i Danmark. I København gik handelspladsen ned
til vandet. Bebyggelsen er skudt op omkring denne handelsplads.
Denne teori bliver understøttet af,
at der på stedet er fundet utallige fiskeben og keramikskår.. Pladsens
størrelse vidner om en handel af anseelig størrelse.
Øresundssild
Mange af byerne, der opstod omkring Øresundsregionen
opstod, fordi der er tjent mange penge på sild. Fiskene var også meget
eftertragtet i udlandet. Når der var fasteperioder, måtte man gerne
spise fisk. Eksporten til Tyskland var meget stor.
Særlig omkring Mikkel Bryggers Gade
er der fundet mange keramik – fund. Her har man fundet det første
sammenhængende byggeri fra 1000 – tallet op til 1400 – tallet.
Under de utallige udgravninger har man
også fundet en masse redskaber fra stenalderen, så der har været
menneskelig aktivitet her i flere tusinde år.
Den tidlige kirke
Den tidlige kirke, som senere blev erstattet
af Sankt Clemens, blev naturligt nok bygget lige uden for handelspladsens
befæstning. Det var her, der var mest aktivitet, og her man kunne få
mest indflydelse. Den tilhørende kirkegård har serviceret de bebyggelser,
der lå bag ved handelspladsen.
Kirken har været i funktion i 1000 tallet,
hvor Danmark blev kristent. Kirkerne blev bygget der, hvor der var størst
aktivitet.
Sankt Clemens kirke nævnes første gang
i en skriftlig kilde i 1192. Den blev revet ned under reformationen
i 1534 – 36.
Beboelse siden stenalderen
Byens vækst er ikke sket på en gang.
Det strakte sig over flere århundreder, måske endda årtusinder af
år.
12 kg flinteredskaber er der fundet fra
stenalderen under udgravningen af Sankt Clemens kirke. København har
sikkert været et fantastisk sted med rigelig fisk og gode havneforhold.
Det har sikkert ikke været en stor byplanlægning.
Det sted, hvor man mener at stormandsgården
har befundet sig har indtil i dag været et meget mondænt område.
Forskerne ved, at der i Middelalderen også blev slået mønt i området.
Kilde: videnskab.dk
Hvis du vil vide mere:
- De første mennesker
i Tønder - Vikinger i Vadehavet
(Tønder) - Hærvejen til grænsen
(Padborg/Bov)