Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Vikinger i Vadehavet

Oktober 27, 2008

Vikinger i Vadehavet

Historiker tager ofte fejl. Det har
de også gjort omkring tidspunktet for, hvornår danerne blev kristne.
Kunne man have stået på et dige ved Højer fra
år 500 – 1000 ville man kunne have set talrige vikingeskibe. Men
var disse vikinger kun hedenske barbarer?
 

Havde det været et dige ved Højer fra
år 500 til år 1.000 ville man herfra kunne se mange vikingeskibe.
De ville sejle forbi ude i vadehavet, eller komme inde fra Tønder.
Mange ville sikkert også have ligget ved Højer.  

Vikinger kunne navigere

De søfarende holdt sig i begyndelsen
langs kysterne. Men blev senere mere modige. De bevægede sig ud, hvor
de ikke mere havde landkending.

De vidste, at et kendskab til himmellegems
positioner kunne hjælpe dem på deres sejladser på havet. Sejladsen
til England krævede at man kunne fastlægge skibets kurs.  

Også det mystiske Danevirke
har sikkert noget med vikingerne at gøre. Dateringen af Nørrevolden
viser, at den er dateret cirka år 700. 

Togter siden 500’tallet

Allerede i 515 havde den danske konge
Hugeleik
foretaget et krydstogt til den del af Gallien,
der i dag er den hollandske kyst.

Omkring 565 omtales danskere i Frankrig.
Og omkring år 600 skulle der have været et fælles dansk – saksisk
angreb mod Vestfriesland.  

De vilde danskere

Fra bispebyen Utrecht opsøgte
angelsakseren Willibord i begyndelsen af 700 – tallet danskernes
konge Angatur. Forfatteren af denne begivenhed var en af de lærde
ved Karl den Store’s hof i Achen, Alkulin.
Efter hans opfattelse var danskerne vilde. Nyere forskning viser, at
vikingerne også var et godt handelsfolk.

30 danske drenge blev taget med til kristen
dåb i Utrecht. Abbeden i Bremen blev informeret om dette. Der var håb
for de barbariske danskere.  

Den danske konge Siegfred
var heller ikke velset hos frankerne. I 772 var Karl trængt ind i Sachsen.
Krigen varede i 5 år, og til sidst søgte en af Sachsens høvdinge
Widukind
sammen med sine trofaste tilflugt hos Siegfred.  

Stakkels Frisere

I 804 var Godfred
blevet dansk konge. Det var ikke sjovt for ham, at vide, at de nærmeste
naboer syd på, var blevet kristne. Han samlede sin flåde og hele sit
rytteri ved Sliesthorp. Her skulle han have bygget en vold. Måske
var dette en udbygning af Danevirke?

To store hære stod nu over for hinanden,
men det kom ikke til egentlige krigshandlinger. Godfred mødtes med
frankerne, men mødet førte ikke til noget.

Frankerne grundlagde byen Esesfelth
(Itzehoe)
som en slags bolværk mod danskerne i 809.  

Mens kejser Karl i 810 opholdt sig i
Achen, planlagde han et angreb mod Godfred. Men denne havde samlet en
flåde på 200 skibe, og gik i land i Friesland. Alle de frisiske øer
blev hærget. Også på fastlandet skulle danskerne have vundet tre
slag. Friserne måtte betale 100 pund sølv til danskerne.

Interne kampe

Inden Kejser Karl havde fået samlet
sin flåde ved Wesserens munding fik han underretning om, at danskerne
havde trukket sig tilbage. Desuden var Godfred blevet myrdet af sine
egne.

En brodersøn Hemming
fulgte. Han søgte fred med Kejser Karl. Året efter døde Hemming.
Flere meldte sig til kongehvervet, og interne magtkampe opstod. Cirka
11.000 mand faldt i disse kampe.  

Harald gik over til fjenden

Harald og Regnfred
blev indsat som konger. I 813 holdtes en nyt fredsmøde med frankerne.
Men danske stormænd som havde levet i eksil i Sverige var ikke tilfreds
med freden med frankerne. Så de overtog magten.

Harald og Regnfred forsøgte flere gange
at tilkæmpe sig magten. Til sidst søgte Harald tilflugt hos frankerne.
Her havde Ludvig den Fromme
overtaget magten.  

I 815 blev der sendt en frankisk –
sachsisk – aboderistisk hær af sted for at hjælpe Harald til magten.

Harald gik over Ejderen
ind i det normandiske landskab Sinlendi (Sønderjylland).
Men ved en ø tre mil fra Fastlandet havde danskerne samlet en Flåde
på 200 Skibe.

Kamphandlingerne sluttede med sachsernes
hærgen i området.  

De to munke Ansgar og Autbert

I 817 forsøgte danskerne igen om fred.
Årsagen var, at Harald gentagende gange forsøgte med angreb.

Danskerne angreb de nordelbiske sachsere.
De sejlede op ad Elben og op ad Stör til den frankiske fæstning
Esefelth og hærgede hele området.

Flere var dog i mellemtiden gået over
til Harald, og Ludvig støttede ham stadig. Den landflygtige Harald
lod sig døbe i Mainz. Han havde på sin videre færd to munke
med, Ansgar og Autbert.  

Masser af vikinge – angreb

Det er de frankiske
rigsanaler,
der fortalte om begivenhederne hos nomanderne (jyderne).
Og det var åbenbart et magtfuldt folk. Allerede før 700 – tallet
har det eksisteret en stærk dansk kongemagt.

Nord for Holland udøvede Danmark herredømmet.
Men også på norspidsen af Britania
og Skåne var i danskernes magt.

Allerede fra 515 var friserne udsat for
danskernes angreb. Sporadiske angreb fra vikingerne mod den franske
kyst er også foregået.

Den angelsachsiske krønike fortæller
om, at der i 789 var tre skibe med normandere, der var gået i land
ved Portland på Englands sydkyst.

Det næste kendte angreb var plyndring
af klostret Lindisfarne i det nordøstlige England.

I 792 taltes om omstrejfende flåder,
der førte hedninger til kysten af Kent
i det nordøstlige England.  
 

Havde vikingerne
handelstalent?

Vikingerne angreb ofte bestemte steder
i Frankrig. Men måske var det en bestemt grund til dette? Lokaliterne
ved Bate – de – Bourgneuf
var kendt for deres udvinding af salt. Jo der var ganske givet handelstalent
i de barbariske hedninger fra Danmark. Langs Vadehavet blev der også
udvundet salt, dog af væsentlig ringere kvalitet end det franske.  

Mange vikinger i området

Den store danske flåde i 800 – tallet
har sandsynligvis haft en base ved Vadehavet. Sild, Amrum og Föhr
var oplagte muligheder. Men hvad med Tønder og Højer?

Flere ringvolde er fundet på Sild og
Föhr.

Jo, der var mange vikinger i Vadehavet.
Historikere mener, at Tønder i 1.000 – tallet havde samhandel med
London.

Ved Kiers Gård er der fundet rester
af en trelleborg.  

Hvornår kom
kristendommen?

Men det er så mange ting, vi ikke ved.

Men en ting er sikker, og det er, at
Harald Blåtand
(950 – 986) var den første konge, vi med sikkerhed,
var konge for hele Danmark. På hans tid levede danerne på Sjælland
og i Skånelandene, jyderne i Nordjylland og normanerne i Sønderjylland.
Harald Blåtand har mærket det pres, der kom syd fra – fra den kristne
kultur. Derfor opsatte han Jellingstenen, til minde om sin fader,
Gorm den Gamle,
hvor han skrev, at han havde gjort danerne kristne.

Selv om Harald Blåtand gjorde danerne
kristne, levede de i den gamle nordiske ånd mange år endnu. Det var
først med Svend den Anden Estridsen
(1047 – 1074), at Danmark for alvor begyndte at nærme sig den kristne
samfundsform. Men der var lang vej igen. Først omkring 1200 tallet,
hvor den store kirke bygnings tid begyndte, kom der for alvor skred
i kristendommen.  

Omkring år 900 kom der en araber til
Hedeby
. Hans navn var Al-Tartuschi. Han skrev, at Hedebys
beboere tilbad Sirius, bortset fra det lille antal, som var kristne
og havde en kirke her. Der var sikkert få, der brugte den. Og måske
var den opført, for de købmænd, der besøgte Hedeby.  

Efter et vikinge angreb på Andalusien
i 844 skulle en digter, filosof og diplomat Al
– Ghazal
have besøgt Lejre,
den daværende danske konge by.

Men det er bare det, at teksten først
er skrevet i 1200’tallet af én, som havde læst den. Spørgsmålet
melder sig, om Al – Ghazal nogen sinde havde besøgt Danmark. Godt
nok, havde han nævnt de rigtige navne på dronningen og kongen, men
han påstod at alle danerne var kristne. Det stemmer ikke overens med,
hvad hans landsmand kunne berette meget senere fra Hedeby.  

Hvilken betydning havde
Møgeltønder?

Sandheden var vel, at man brugte den
religion, der passede en bedst. Kristendommen havde særdeles vanskelige
kår i starten.

I en artikel her på siden vil du kære
læser, også finde ud af, at der var mange hedenske kultsteder langs
Hærvejen langt op i tiden. 

Og hvordan var det lige med Møgeltønder.
Omkring år 700 – 800 var besejlingsforholdene sådan, at man kunne
sejle direkte til Møgeltønder. Omkring kirken har der været et kultsted
fra gammel tid. Var det her, at kristendommen gik i Land?  

Runerne

Vi har ikke rigtig noget skriftlig materiale.

Det ældste runealfabet bestod af 24
tegn og kendes fra dansk område fra omkring 200 e.Kr. Omkring 600 år
senere slog en anden, forenklet runerække igennem, nu med blot 16 tegn.
Det er disse runer, der blev brugt i vikingetiden, sådan som vi kender
dem fra de mange runesten i perioden fra 900 – 1050.

Omkring år 1000 er der runesten, der
påkalder sig Tors beskyttelse og samtidig indskrifter, der henviser
til den nye kristne gud. Stadig i den tidlige middelalder finder man
mange nordiske runeindskrifter i bl.a. kirkerne og Jellingestenene.  

Vi vender senere tilbage til vikingerne 

Hvis du vil vide mere:

  • De første mennesker
    i Tønder
  • Hærvejen mod Grænsen
    (Padborg/Bov)
  • Guldhornenes
    ældste historie (Tønder)

 

Læs også
interessante betragtninger her:

www.uwethomsen.dk  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder