Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Sabotage i Aabenraa

Oktober 27, 2008

Sabotage i Aabenraa

Det lykkedes for Holger Danske gruppen
at ødelægge Hamag, men anslaget mod Aabenraa Motorfabrik mislykkedes.
Fiaskoen i Aabenraa fik katastrofale følger. Flere sabotører døde,
20 blev anholdt og nogle der var med i planlægningen døde i
KZ – lejre. Det var stikkere, der var medvirkende
årsag til de katastrofale følger. Men en af de værste stikkere kunne
nøjes med 2 ½ års fængsel efter krigen.
 

Modstandsbevægelsen havde kig på to
værnemagerfabrikker Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik)
og Hamag.
De lavede flyvemaskinemotorer og undervandsbådsreservedele. 

Holger Danske var betænkelig

Aktionerne skulle have fundet sted natten
mellem den 4. og 5. februar 1944. Kigger man i publikationer er der
modstridende oplysninger om hændelsen, og de ting der fulgte efter.
Man var lidt betænkelig ved situationen på grund af de mange hjemmetyskere.
Det var fortrinsvis Holger Danske folk fra Varde og Horsens, der stod
for aktionen. Overretssagfører Boeck
var initiativtager og politimester Schlanbusch
var involveret.  

Men længe inden aktionen fandt sted
var det tyske sikkerhedspoliti alarmeret (SD). Nogle af sabotørerne
blev indkvarteret i Styrtom. De stod af lige ud for Sølyst
Kro
, der blev ejet af en meget fanatisk hjemmetysker.
Når en masse fremmede personer pludselig dukker op, og nogle med store
kufferter, vækker det mistanke.

Planlægningen foregik i Styrtom
Man havde skaffet 20 bomber. En plan over Callesens Motorfabrik
(Aabenraa Motorfabrik)
havde man skaffet fra politiet.

Vagterne skulle overmandes, og derefter
skulle der under udvalgte maskiner lægges bomber. 

17 deltagere drog afsted

Folkene blev sendt af sted to og to hen
ad midnat. Man samledes ved Brundlund Slot,
hvor man mødte 4 lokale deltagere, der ikke havde været i aktion før.
17 deltagere gik nu mod fabrikkerne, der lå i nærheden af hinanden.
På vejen mødte man en politibetjent, der kiggede forbavset. Men han
foretog sig ingenting.  

Skyderi fra danske betjente

Hos Hamag
var der ingen sabotagevagter. Da man pludselig hørte skud fra Callesens
Motorfabrik
forsøgte man at fremskynde planerne.

Fem af otte drejebænke blev ødelagt.
Skaderne beløb sig til en værdi af 40.000 kr. Der skete en del glasskader
og andre mindre skader på de omkringliggende bygninger. Da man trak
sig tilbage, hørte man påny skyderi fra Callesens Motorfabrik (Aabenraa
Motorfabrik).
Man løb tilbage mod Callesen
for at bistå kammeraterne. Nu kommer tyskerne, blev det råbt.
Skyderiet skyldtes syv politibetjente, der efter aftale fyrede deres
pistoler af i luften.  

Sabotørerne blev hørt

Adgangen til Aabenraa Motorfabrik
skete igennem en meget svær, barrikaderet port, bag hvilken to bevæbnede
sabotagevagter holdt vagt. Denne vej kunne man ikke komme ubeset. Planen
var derfor, at komme ind via nabogrunden, Sønderjyllands Frøforsyning,
og dermed overraske vagterne. Men der var anbragt en masse skrot, så
det var ikke foregået helt lydløst. Dette havde muligvis alarmeret
vagterne. Fra en af bygningerne kunne sabotørerne høre: 

  • Ja det er fra Callesen,
    der er trængt nogle ukendte mænd ind på
    fabriksterrænet.

 

Ingen bomber blev antændt

En af sabotørerne skød låsen op med
sin maskinpistol. Og inde i lokalet lå de to sabotagevagter ligblege
på gulvet, uskadt men angsten kunne læses i deres øjne. På bordet
lå telefonrøret.

Kort efter, at bombeholdet var gået
i gang, meddelte gadevagten, at politiet var ankommet. To mand holdt
politiet op. Disse meddelte, at der var stationeret 50 tyske marineinfanterister
i byen, og at de sikkert var blevet alarmeret af skyderiet. Det fik
Gadevagten til at meddele, at tyskerne var på vej.

Bombeholdet meddelte, at den lunte, der
skulle tænde 6 serieforbundne bomber ikke tændte. Dette resulterede
i, at ingen af de andre bomber tændte.  

Tyskerne overtog sagen

Af politirapporten kan man læse, at
der blev affyret flere skud, da sabotørerne trak sig tilbage. Evakuering
af fabriksbygningen og naboejendommen blev iværksat. I den ene gavl
af fabriksbygningen boede en familie.

Først ti minutter senere dukkede tyskerne
op, og overtog sagen.  


flugt

En gruppe af sabotører gik over markerne
mod Styrtom, en anden gruppe gik langs banelinien mod Rise.

Efter planen skulle de forskellige sabotører
i løbet af næste dag søge til forskellige jernbanestationer og derfra
søge videre kontakt.

Da fiaskoen var gået op for sabotørerne
blev man enige om at forsøge igen. Den ene skulle forsøge at skaffe
sprængstof i Fredericia.  

Flygtet fra Gestapo

Den tyske sikkerhedstjeneste fik masser
af rapporter fra såkaldte Vertrauensmänner (stikkere). Det
resulterede også i anholdelse af den sabotør, Jens Jørgensen,
der skulle hente sprængstof i Fredericia. Han blev ført til den tyske
værnemagtskommandatur på Storetorv. Her lykkedes det ham at slå en
Gestapomand ned og stikke af. Men der blev skudt efter ham, og han blev
ramt i ryggen. Men han nåede dog at forsvinde.  

Overretssagførerens kone anholdt

Overretssagfører Boeck,
som havde været en af initiativtagerne til aktionen nåede i sikkerhed
og flygtede senere til Sverige. Men hans kone blev arresteret af Gestapo.
Hun blev først fængslet i Aabenraa Arrest, dernæst på Staldgården
i Kolding, siden Vestre Fængsel, Horserød og Frøslev. Hun blev først
løsladt efter 8 måneder.  

Pastor Kroager involveres

Jens Jørgensen
forsøgte at nå frem til Tinglev. Han var hårdt såret. Ved et lykkeligt
sammentræf mødte han tre af de flygtende sabotører på en skovsti.
I et hus fik han smertestillende piller og bestilte en taxa til Tjæreborg.
På et tidspunkt bliver taxaen standset af to uniformerede tyskere.
Panikken bredte sig, men de ville bare spørge om vej.

Jens
fik husly hos en nabo til pastor Kroager.
Selv om præstegården i anden anledning var fuld af tyskere lykkedes
det for Kroager og naboen at redde situationen.  

Slaget ved Styrtom

Ret hurtig fandt tyskerne ud af, at huset
i Styrtom eller nærmere Sdr. Chaussé
i Aabenraa
, hvor en stor del af sabotørerne opholdt sig, var interessant.
Der var som sagt mange stikkere i Aabenraa. Nogle af dem blev dømt
efter krigen til mellem 10 og 20 års fængsel. Men fik ikke afsonet
dem alle. De blev som så mange andre, benådet.

Pludselig dukkede to tyske biler op ved
ejendommen. Ejendommen og udhusene blev gennemsøgt, og husbestyrerinden
blev skudt.

Feldtgenarmeriet, som var indkvarteret
på det nærliggende Sølyst Kro, kom ret hurtig frem til huset.

Sabotørerne blev opdaget, og Gestapo
åbnede ild. En af sabotørerne, Klaus
blev ramt i benet. Det lykkedes at flygte over markerne mod vest. Den
ramte sabotør besvimede og blev taget over skulderen hos en anden.

Hos nabogården fik man fat i nogle cykler,
og den sårede blev forbundet. Men ret hurtig blev de omringet, og taget
med til garnisionen i Aabenraa.

Under kampene var en af sabotørerne
blevet dødelig såret 

Værtinden var stikker

Også værtinden på Sølyst Kro var
stikker, og blev dømt efter krigen. I huset i Styrtom fortsatte Gestapo
med at torturere og tæske indehaveren i flere timer.  

20 anholdte

Efter episoden var der panik i modstandsbevægelsen.
Mange måtte gå under jorden, og det var svært at komme i kontakt
med hinanden.

En masse modstandsfolk i Varde og Horsens,
der havde forbindelse med aktionen i Aabenraa blev efterfølgende anholdt.
Der meldes om helt på til 20 anholdte.  

I ly i Aabenraa

En person, der var meget efterstræbt
af modstandsbevægelsen, Pelving
tog i april 1944 ophold i Aabenraa. Han blev beordret af Gestapo til
ikke at vise sig på Sjælland mere. Hans logi hed nu Hotel Deutsches
Haus.
Hans kone og barm blev indlogeret hos hendes forældre, der
boede på Tøndervej.

Pelving blev allerede tidlig under besættelsen
sat i forbindelse med det tyske sikkerhedspoliti.  Fra 1924 til
1931 var han ansat ved paspolitiet i Kruså og Padborg.  

Radiosender i
Højer

Han fik også ordre til at rejse til
Højer, for at etablere en radiostation. Det meste af december måned
1944 havde han lejet et hus i Ballum. Grunden til at der skulle etableres
en radiostation var, at man anså en allieret invasion nord fra som
meget sandsynlig.

I sin bil fik Pelving også installeret
et anlæg så han kunne kommunikere med andre agenter.  

Dagligt besøg hos svigerforældrene

Om dagen opholdt han sig mens han var
i Aabenraa på Tøndervej. Han sov dog enten på Hotel Deutsches
Haus
eller Stadtteater,
der var under fast tysk bevogtning. Pelvings svigermor havde bedt naboen
om at holde inde med støvsugningen, når radiotransmissionerne begyndte,
som regel kl. 11 om formiddagen. Men nettet strammede sig om Pelving.
Modstandsgrupperne ville gerne have fat i ham, så man bad ham indstille
sit arbejde. 

Den værste af alle stikkere

Han traf chefen for Gestapotjenestestedet
i Aabenraa, Heinrich Voigts. De fandt ud af, hvad Pelving kunne
beskæftige sig med.  Ja han blev faktisk Gestapochefens chauffør.
Den 17. oktober deltog han i en aktion i Rise, hvor tre unge mennesker
blev anholdt.

Han kom også i kontakt med chefen for
det lokale SD – tjenested, Oberstürmführer Köhnert.
Resultatet blev, at han kom til arbejde i kommandantskabet i Frøslevlejren.

Der kendes til et attentatforsøg mod
ham på Toldbodvej i Padborg, men det mislykkedes. Det menes, at Pelving
deltog i mindst 40 aktioner med udgangspunkt fra Frøslevlejren og fra
Aabenraa. Sønderjyderne betragtede ham som den værste af alle stikkere.  

Levede i Aabenraa
– til sine dages ende

Retten dømte ham til 16 års fængsel,
men anklageren ville have straffen skærpet. Landsretten stadfæstede
dommen den 29. februar 1948.

Men allerede den 30. august 1950 blev
Pelving benådet, og løsladt fra fængselsafdelingen på Kærshovedgård.

Han bosatte sig demonstrativt i Aabenraa,
og gjorde ingen hemmelighed ud af det. Helt frem til 1995, hvor han
døde som 96 – årig, kunne man slå op i telefonbogen: Pelving,
Max radiotelegrafist.
Men han havde jo også ”udstået” sin
straf – 2 ½ års fængsel. 

Kilde: Se under litteratur

  • Besættelsestiden – litteratur
    A – L
  • Besættelsestiden – litteratur
    M – Å

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa