Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Modstandsbevægelsen i Aabenraa

Oktober 27, 2008

Modstandsbevægelsen i Aabenraa

Mange gange blev Modstandsbevægelsen
i Aabenraa optrevlet. Tre gange måtte man starte forfra. En sabotageaktion
fik tragiske følger. Internt i modstandsbevægelsen fulgte en del
uoverensstemmelser. Jernbaneaktioner
var den største aktivitet.
 

Det var ikke alle, der var tilfredse
med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne under besættelsen. Mange
mente, at den var for eftergivende. 

En kreds fra 1940

I Aabenraa var det handelsmedhjælper
Hans Mørup,
der tog det første initiativ til modstand i Aabenraa.

Fra august 1940 samlede han 12 – 15
mand, der jævnligt holdt møder. De diskuterede situationen i Danmark,
og hvordan, man kunne ændre den. Man dannede en kreds.

En af måderne var fysisk uddannelsen
af ungdommen. Derfor blev der oprettet en terrænsportsafdeling. De
kom i kontakt med Dr. Phil Vilhelm La Cour. I foredrag og pjecer
fortalte han om sin modstand mod besættelsesmagten.  

Nye flugtveje skulle findes

En aprildag 1942 bankede en norsk student
tilfældig på pastor Siegfred Rishøjgaard
i Rise. Studenten havde været aktiv krigsdeltager. Han var blevet taget
til fange af tyskerne og var flygtet fra dem.

Pastoren tog studenten med til kredsens
møde den 9. april 1942. Der skulle findes husly og en flugtvej til
ham. Dette var kredsens første egentlige aktion i en række af andre.

En række sønderjyder, der nægtede
at indtræde i tysk krigstjeneste måtte hjælpes af vejen. I efteråret
1943 gik kredsen ind i arbejdet med illegale blade.  

Det var dog overretssagfører Holger
Boeck,
der organiserede den første sabotage i Aabenraa. Den omtales
i artiklen Sabotage i Aabenraa. 

Mange grupper blev etableret

En række småaktioner forekom i perioden
fra 1941 til august 1943.

Modstandsbevægelsens Region 3
havde hovedsæde i Aabenraa. Herfra havde man forbindelser til det illegale
arbejde i Haderslev og Tønder. Her var Terrænsportsafdelingen også
aktiv.  

Efterhånden fik man aktive grupper i
Løjt Kirkeby, Hellevad, Bolderslev, Rødekro, Sdr. Hostrup, Røllum,
Kruså, Tinglev og Gråsten.
 

I april 1944 kom der våben og sprængstof
til Aabenraa. Aktiviteterne kunne nu for alvor begynde. Den første
sabotageaktion fik sørgelige konsekvenser. Et sammentræf af misforståelser
og uheldige omstændigheder fik alvorlige følger.  

Alarmering

Den 30. april 1944 fik farver Jacobsen
besøg af oberstløjtnant Vagn Bennike. Sidstnævnte var leder
for Jylland.

Anledningen for besøget var, at BBC
den foregående aften havde udsendt kodeord for kommende aktioner. Disse
kodeord havde man ikke fået udleveret i Aabenraa. Besøget afstedkom,
at andre afdelinger i en fart skulle alarmeres. 

Natten til den 1. maj sprængte Aabenraa
– gruppen otte telefonpæle syd for Rødekro og en dobbeltmast til
en højspændingsledning. Andre steder i Jylland skete det samme. Alle
aktioner var rettet mod tyskernes kommunikationssystem. 

Modstandsfolk arresteres

Da oberst Paludan
– Møller
blev dræbt i Gråsten fik tyskerne pludselig adgang
til mange af modstandsfolkene. Obersten var leder af Grænsegendarmerne.
En masse arrestationer fulgte, og en masse våben blev konfiskeret,
55 geværer, 30 maskinpistoler og 98 kg sprængstof m.m.

Regionsledelsen blev nærmest opløst.
Det lykkedes dog ret hurtigt at få en ny organisation på benene. 

90 mand aktive

I maj 1944 udkom første udgave af det
illegale blad Budstikken. Midt i august 1944 ankom en ny sending
våben og sprængstof til Aabenraa. Og den 9. september ankom en ladning
på 3 – 400 kg sprængstof, som blev opbevaret på Hjordkær Station.  

En række aktioner fulgte på jernbanenettet.
Jernbanebroer, skinner og sporskifter samt materiel blev ødelagt ved
sabotageaktioner fra Padborg i syd til Hovslund i nord. Fra august til
oktober 1944 var der tale om 26 aktioner. 

I september 1944 udgjorde modstandsbevægelsen
90 mand i 15 grupper.

Seks kasser med våben ankom og blev
opbevaret på sygehuset under dække af at være beredskabskasser til
Det Civile Luftværn.
 

Nye arrestationer

En ny arrestbølge i dagene omkring 5.
oktober ødelagde atter en gang organisationen. I regionens område
konfiskerede tyskerne 2 tons sprængstof, 253 maskinpistoler og 61 maskingeværer.
Også depoterne på sygehuset og Hjordkær blev opdaget. 

Atter en gang måtte det hele begynde
forfra. De forskellige bydistrikter fik tildelt bestemte strækninger
på banenettet. Men sabotageaktionerne blev sværere. Tyskerne forstærkede
deres bevogtning af skinnerne. 

Skår i organisationen

Men der var skår i organisationen i
Aabenraa. Det kneb med samarbejdsånden og nogen fulgte sig forbigået.
Atter engang blev der sent våben og sprængstof til Aabenraa. Fra midt
i december til 26. april blev der foretaget 16 aktioner.  

Frihedsrådet etablerede såkaldte lokalkomiteer
som først og fremmest skulle være formidlende. Det skete efter tilskyndelse
fra England.

Disse lokalkomiteer og modstandsbevægelsen
havde ikke altid de samme interesser. I overenstemmelse med Frihedsrådet
oprettede Modstandsbevægelsen Det Sønderjyske
Råd.
Opgaven var blandt andet at tage sig af efterkrigsproblemer. 

Man tog efter kapitulationen del i grænsebevogtningen,
hele 1.700 mand fra regionernes bydistrikter, deltog.  

Kilde:

Litteratur: Aabernaa

Besættelses
– litteratur A – L

Besættelses
– litteratur M – Å
 

Hvis du vil vide mere:

  • Nørrebro 9 dage i sommeren
    1944
  • Likvideret på
    Nørrebro
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Besættelsen på
    Nørrebro 1 – 5
  • Besættelsen på
    Østerbro 1 – 4
  • Sabotage og stikkere
    på Østerbro
  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Højer 1935
    – 1945
  • Baraklejren i Højer
  • Sønderjylland 9. april
    1940
  • Obersten fra Tønder
  • Bombeangreb mod Tønder
  • Tønder under besættelsen
  • Sabotage i Aabenraa
  • Frøslevlejren
  • Faarhuslejren
  • Bov Kommune under besættelsen

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa