Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Hærvejen til Grænsen

Oktober 27, 2008

Hærvejen til Grænsen

Den blev kaldt Oksevejen, Pilgrimsvejen,
Adelvejen, Romervejen, Studevejen, Landvejen eller det flotte navn Via
Regia, der betyder Kongevejen. Den var datidens motorvej. Omkring Hærvejen
gemmer sig mange historiske og mystiske ting. Sidens redaktør har også
nogle specielle oplevelser på Hærvejen. Vi bevæger os ned fra Skydstrup
og lander ca. 20 km syd for grænsen.
 

  • Hallt stehen bleiben

 

Vi vendte os om. Pludselig var vi omringet
af 5 – 6 tyske militærfolk. Vi befandt os lidt syd for grænsen på
Hærvejen. Vi var åbenbart kommet på Militärisches Gebiet.
Min kone ville vise mig noget af Hærvejen. Hun havde tidligere været
med til at producere nogle film til Danmarks Radio med titlen Syv
episoder fra Hærvejen.

Vi blev truet med fire år på vand og
brød. Men fik dog beroliget de tyske militærfolk med at vi ikke var
terrorister, og at vi hurtigst muligt efter at have vist vores pas,
ville forlade området.  


æblerov med gevær

Nogle år tidligere i min glorværdige
militærtid, var der også noget med våben og Hærvejen. Jeg var på
øvelse med Telegraftropperne fra
Århus i 1970 eller 1971
cirka 15 kilometer sydligere. Det foregik
i en lille landsby også i nærheden af Hærvejen. Sorte September
havde foretaget en aktion, så man var meget nervøs. Det var befolkningen
også i byen. Alle børn og de smukke piger i byen blev pludselig beordret
væk fra os.

Bevæbnet gik vi så på æblerov. Noget
skulle vi få tiden til at gå med.

Men jeg blev beordret af mine vognkammerater,
til at kontakte en bondemand, da jeg var den eneste, der kunne tale
tysk. Vi ville i vores telegrafvogn gerne have friske æg og rundstykker
til morgenmad. Så jeg bestak bonden med Erotische Magazine,
som en af kollegaerne havde med.  

Mange navne

Jo, der har sandelig altid været drama
omkring Hærvejen.

Det var datidens motorvej. Den blev kaldet
for Oksevejen, Pilgrimsvejen, Adelvejen, Romervejen, Studevejen
eller bare Landevejen.

Og egentlig var der flere veje, der blev
forenet ved vadesteder.

På Meyer’s gamle kort fra 1648 blev
den kaldt Via Regia – Kongevejen.
Og et kort fra 1650 betegnede flere veje for Heerweg.

Navnet var jo meget rammende. En større
hær kunne let komme frem, hvilket de mange volde og voldsteder langs
vejen tyder på. En vendisk hær skulle for eksempel være trængt langt
op i Jylland via Hærvejen i 1000 – tallet. Et befæstningsanlæg
ved Øster Løgum bærer da også navnet Vendervold.  

Hærvejen tjente som op – og tilbagetog
for danske, svenske og tyske armeér. De første krigeriske opstandelser
er beskrevet i det 10. århundrede.  

De første veje

Oksetrukne kærrer blev udbredt for cirka
4.000 år siden. Før den tid var landsbyerne forbundet med fodstier
og rideruter.

De ældste spor findes som rester af
hulveje. De opstod, når kærrer og vogne kørte på det skrånede terræn.
Hjulene åd sig dybere og dybere ned i bakkerne

Pottervejen, Guldvejen og Gamle Ribevej

Gang på gang har Hærvejen skiftet rute.
Hvorfor vides ikke helt nøjagtig. Måske kan det have noget med naturens
luner, at gøre.

Begrebet Pottervejen
fremkommer også. Det stammer fra Middelalderen og har noget med handelen
med jydepotter at gøre.

På gamle kort kan man finde Alt Ri(e)perweg
eller Riperweg. Den forbandt de to stiftsbyer Ribe og Slesvig.
Det har helt sikkert været en meget trafikeret vej. Den ramte Hærvejen
lige nord for Toldsted.

Denne gamle Ribe – vej har eksisteret
siden Oldtiden. Den har også været kaldt Diagonalvej
og senere Guldvejen. Der blev fundet både guld og rav langs
vejen.  

Vejpligt

Den ældste vej var ikke anlagt. Den
blev anlagt af de kørende. Hjulspor dannede sig efterhånden. Blev
de for dybe, kørte man bare ved siden af. De oprindelige spor blev
så fyldt med sand eller indtørret dynd.

Allerede i Valdemar Sejr’s Jyske
Lov
var der bestemmelser om vejenes vedligeholdelse. Det er i dag
det, vi kalder for vejpligt.

I 1241 bruges betegnelsen Kongens
Hærstræde
. Den havde en kæmpe betydning for kongen.  

Toldsteder

Kongen og hertugen skulle tjene penge
på vejen. Så derfor blev der oprettet toldsteder langs Hærvejen.
Derom har man skriftlige kilder fra 1484.

Fra toldstedet Niehuus
har man skriftlige kilder fra 1375.

Hestehandelen var mere udbredt end studehandelen
dengang. Ja, det var Danmarks mest udbredte eksportartikel næst efter
Skåne – silden.

Ved Gottorp Toldsted
var afgiften 2 Skilling pr. okse eller hest.  

Hærvejen havde stor betydning for handel
og udveksling. Den allerældste handel har været eksport af råvarer
som flint, rav og skind, huder, honning, kød og jydepotter. Den anden
vej kom der kobber, tin, glas, våben og smykker fra Mellemeuropa.  

En sart på
Hærvejen

Vest for Aabenraa lå Toldsted,
ja egentlig hed det Tollsted. Stedet omtaltes første gang i
1487, da Kong Hans opholdt sig her. Efter Sønderjyllands deling i 1544
blev Toldsted en vigtig indtægtskilde for de gottorpske hertuger.  

Vi går en tur på Hærvejen fra Skrydstrup
og ned mod grænsen. Her finder vi en overraskelse. Skydstrup
– pigen.
Hun var lyshåret og efter forholdene usædvanlig høj
1.70. 

Lidt sydligere ved Immervad
fik Erik af Pommeren bank af holstenerne i 1422. Her har vi også
Immervad Bro,
som virker malplaceret. Men det er fordi åløbet
er ført udenom. Den smukke granitbro er fra 1722.

Vi var lige ved at glemme den sagnomspundne
Margrethevold.
Det var en slags folkevold, der skulle beskytte mod
onde fjender.( Læs mere om denne og andre voldanlæg i artiklen:
de første mennesker i Tønder). 
 

En række stednavne tyder på, at der
her i nærheden har været et sted, hvor man søgte hen på pilgrimsfærd.
Pilgrimsstien, Pilgrimshede, Munkeskovshøj m.m.

Fra Pilgrimshøj kan man i klart vejr se Ribe Domkirke i
nordvest og Havnbjerg mod øst.  

Lige vest for Hovslund
lå tidligere en hellig kilde. Her blev Valdemar Sejr
kureret af Skønne Helene, da han havde forstuvet sin fod.  

Hærulf
– Stenen
har fundet sin gamle plads efter 80 års ophold i Berlin.
Dette sted tyder på, at Hærvejen også blev brugt i vikingetiden.

Ved Strangelhøj
ligger en bautasten, der siges, at vende sig, når der lugtede
af nybagt brød.  

Vi passerer Tinghøj.
Navnet vidner om, at der her har været et tingsted. Måske har det
været et af de talrige kultsteder langs Hærvejen.  

Ved Lerskov
har man fundet en omfattende samling af våben fra bronzealderen og
lidt sydligere er der gjort betydelig fund fra stenaldere. Det er også
her ved Lerskoven, der har været en vold, der gik længere ud mod
genner Bugt.
 

Omkring Rødekro

Lige før Rødekro
findes en gammel vejsten fra 1793 med indskriften

  • Weg nach Ribe und Foldingbro.

Dette kan dog ikke være den før omtalte
Gamle Ribevej.

Byen Rødekro er jo opkaldt efter
Rødeåen,
som har forbindelse til Vidåen.  

En halv kilometer øst for Rødekro lå
borgen Brunberg. 

Lidt sydvest for Rise
lå der en stor militærlejr med tropper. Ved Årslev Mølle
skulle der have været et gammelt tingsted kaldet Riddersal.
Kunne det måske have været resterne af det berømte Urnehoved
Tingsted?

Rise kro var betydelig ældre end Røde
kro. Kirken var også udsædvanlig stor. Måske havde det noget at gøre
med, at der på præstegårdsmarken lå en hellig kilde. Her har man
valfartet til. Ved kirken lå også en stendysse. Måske har det kristne
gudshus ligget på hedensk helligjord.

Her lå endnu en borg Risborg.  

I sen vikingetid lå en borg i nærheden
af Hjordkær i nærheden af Søderup.
Her døde Svend Estridsen i 1074. Her er også fundet et lille
guldkammer. Stedets ældste kirke har ligget i nærheden, vest for
Sønder Ønlev.

Men der er også rester af en gammel
sognekirke ved Nørre Ønlev.
Den skulle efter signende være brændt af danskere i 1011.

Fra stenalderen er der i nærheden fundet
10 økser.  

Ved Årslevgård er der fundet
to armringe fra 1300 f.kr.  

Vi nærmere os det før omtalte Toldsted.
Her lå også en stor hærvejskro, hvor mange kongelige har overnattet.
Kroen brændte i 1544. Kigger man på gamle kort finder man navnet
Bolbro.

Lige nord for kroen lå en dam. Her kunne
stude og heste få sig en tår, inden turen gik syd på. 

Frisernes vej

Næsten parallelt med Hærvejen er der
spor af en til tider yngre vejstrækning fra Immervad ned til grænsen.
Den blev kaldt Æ Frisvej (Frisernes vej).
Denne Friserej søgte mod Tinglev,
mens Hærvejen søgte mod Uge.

Friservejn søgte nu mod sydvest. Noget
tyder på, at Hærvejen også engang er gået mod Tinglev.

Her lå Wallenstein
i 1627. Ved den lejlighed brændte han landsbyen Uge ned til grunden.  

Urnehoved

Urnehoved Tingsted
har ligget mellem Uge og Bolderslev siger historikkerne. Lige ved Hærvejen.
Det har været i brug siden vikingetiden. Sven Estridsens søn Knud
blev kåret som konge her. Sidste gang vi hørte om tinget var i 1523,
da Christian den Anden blev hyldet her.

En herredsfoged ved navn Niels Henriksen
skulle være forjaget af folk.

Der peges på hele seks steder, hvor
tinget kunne have ligget.

Fra gammel tid bestod Danmark af såkaldte
lande
, som havde hver sit ting, dannet af en række herreder.

Navnet Urne
er en afledning af Ure eller Ore.
Det betyder stenet jordbund. Hoved
bruges som det øverste af noget.

I Saxo
fortælles, at Erik Ejegods frilleson (!)Harald Kejsa
i året 1134 lod sig kåre som konge ved Urnetingets stemmer.  

Stormandsslægten Urne
er en af de ældste danske adelsslægter. I Bjolderup Kirke
ligger en sten med runeskrift. På den står Ketil Urne ligger her.  

Rester af den nordiske gudelære

Bolderslev første stavelse er
udledt af Balder. Et ord fra den nordiske mytologi.  Noget
tyder på, at der også har været en helligdom her. egnen synes i høj
grad at have været stedet, hvor der foregået en kamp mellem den nye
kristne religion og dyrkelsen af den gamle asatro. I Bolderslev lå
der også i sin tid en kongsgård.

Også navnet Todsbøl
kan føres tilbage til den nordiske gudelære.  

Ved Raabjerg Mose
er der fundet tre bronzeøkser.  

Oldemorsdiget

Det spændene sted Oldermersdiget,
Olgordiget eller Oldemorsdiget

er et vold – og palisadeanlæg, der strækker sig på en strækning
af 15 kilometer. Der har været brugt så meget træ, at flere skove
i området er blevet udryddet. Det er nu ikke så meget tilbage af dette
anlæg, og hvad funktionen har været, er man uenige om. Det kan have
været en spærring mellem daner og sakser. Træmaterialet er dateret
tilbage fra 1 – 200 e.Kr. Det kan også have været en spærring mellem
jyder og anglere. 

Andre beslægtede anlæg er Magrthevolden
ved Skovby og Trældiget ved Jordrup.
Og så havde vi også anlægget ved Lerskov.  

Danmarks
ældste træbygning

Lidt væk fra Hærvejen finder vi
Kliplev.
Her finder vi Danmarks ældste træbygning, et klokketårn
fra 1300’tallet. En del af tømmerkonstruktionen kender vi fra vikingetiden.

I nærheden ligger gemt bag en masse
krat Tingbjerg. Som navnet angiver, har det også her været
et tingsted.  

Gejlå

De mange broer er karakteristisk for
hærvejen. Immervad, Gejlå Broen og Pouls bro. Allerede omkring 1600
har det ved sidstnævnte været en gangbro.

Den nuværende bro ved Gejlå er fra
1818. Men den har afløst en betydelig ældre bro. nogle steder på
Hærvejen har der været en form for stenvase. Det var i hvert fald
tilfældet ved Gejlå.

Allerede i bronzealderen må vi formode,
at åen er blevet passeret til fods eller hest. Dengang var åen betydelig
mere vandrig. Den første bro er måske opført i vikingetiden. De skriftlige
kilder omtaler den første træbro i 1660 – opført af husfoged
J. Møller
fra Flensborg.

På grund af dårlig vedligeholdelse
fik den en meget kort levetid. I 1765 opførtes derfor en ny træbro.
Den nuværende bro blev indviet den 21. august 1818. Den er som det
ses indhugget på broens gelændersten, opført af Thomas Fries fra
Flensborg. Byggeprisen var 3.030 mark – heraf 530 mark i arbejdsløn.
Men så var det også 10 års garanti på arbejdet.

På den anden gelændersten ses årstallet
1779. Dette stammer fra erstatningen af trægelænderet på den sidste
træbro med de nuværende stenstøtter. 

Kigger man efter ved Gejlå kan man også
se, at det er et tidligere vadested. Der ligger stensætninger i åen.

Selv mindre vadesteder var frygtet.
Åmanden
krævede hvert år sine ofre. Vadestederne blev hvert år
forbedret med ris – og grenflet.. I bronzealderen blev tømmer og
planker lagt ud på vadestederne. Åbne træbroer blev dog bygget i
vikingetiden. 

Og her i Gejlå bør man besøge mine
gode venner hos Hærvejens Købmand.  

Bommerlund Plantage

Nord for Gejlå broen lå Bommerlund
Kro,
og historien om snapsen, kroen og kromanden vender vi tilbage
til i en særskilt historie. Kroen blev nedlagt i 1900.

En sten fra 1960 markerer begivenheden.  

I 1799 blev der på strækningen mellem
Oksekjær i Holbøl Sogn
og Bov rejst tre lygtefyr på høje pæle.
Ja så havde man også en kro, og den hed selvfølgelig Lygtekroen.  

Den gamle Klostervej
fra Flensborg til Løgumkloster
har passeret syd for Gejl å
inde i Bommerlund Plantage.
Her findes endnu en gammel vejvisersten til Løgum Closter.
Fra 1778, samt flere sten med landsby – og personnavne.  

Ved plantagens begyndelse står en gammel
kopi af en vildtbanepæl med Christian den Syvendes navnetræk. Originalen
opbevares på Bov Museum

Museet ligger i herredsfogedgården
Oldemorstoft
, hvis historie går tilbage til 1472. Gården havde
sin storhedstid i 1600’tallet, hvor den var sæde for herredsfogederne
for Vis Herred. I den tid kom Christian den Fjerde en gang imellem
forbi.  

Den krumme vej

Lige før vi kommer ind i Bov
kommer vi ind på en meget gammel vejstrækning. Det er lykkedes for
lokale, at bevare den.

Og et stykke derfra ligger en af Danmarks
ældste kroer, Bov Kro fra 1566.

Sydligst i byen går en vej mod Rønsdam.
Denne strækning bliver kaldet for Den Krumme Vej.

Strækningen er et alternativ til den
egentlige Hærvej og er den foretrukne vej indtil Flensborg. Den stammer
fra 1200’tallet. Mange fastholder dog, at det er den egentlige Hærvej.

Den blev brugt frem til slutningen af
1800’tallet. Men med grænsedragningen i 1920 var det slut.  

Den ældste hærvej gik i en bue uden
om Øster Gejl nord om Kruså
og Bov,
hvor den krydsede Oksevejen. Og fortsatte i en ny bue vest
om Frøslev til grænsen ved Simondys.

Oksevejen fortsætter derimod ind gennem
Padborg til grænsen. Helt dernede ligger en gammel helligkilde,
Kongelunden.
 

Frøslev
Skrinet

I nærheden af Fårhus
ved noget, man kalder for Elfing Bjerg
skulle en røverbande med en høvding, der kaldte sig Elfing have holdt
til.  

Og så må vi ikke glemme Frøslev
Skrinet.
Det var et fransk relikvieskrin eller rejsealter fra det
12 århundrede. Et flot stykke emaliearbejde fra Limoges.
Fundet blev gjort i 1872 i Frøslev Mose
nær ved grænsen. Hvordan den er havnet der, ved man ikke. 

Øst for Padborg
i Søndermose blev der i begyndelsen af 60’erne udgravet 5
plankebyggede brønde fra jernalderen, måske endda fra vikingetiden.  

Nyhus Slot

Ca. 400 meter syd for grænsen kan vi
se resterne af voldstedet for Nyhus Slot.
Slottet blev opført før 1365. Egentlig var det borgen for Flensborg.
Men da Duborg blev opført i 1411 forsvandt Nyhus betydning.

Den 30. november 1431 indtog holstenerne
slottet. De holstenske grever besluttede kort tid efter, at rive det
ned.

Det menes at Margrethe den Første
havde ophold på slottet, da hun besøgte Flensborg. Her blev hun smittet,
og døde ved Okseøerne i Flensborg Fjord.  

Kilde: Se

  • Litteratur Padborg/Bov
  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:

  • De første mennesker i
    Tønder
  • Vikinger i Vadehavet (Højer)
  • Guldhornenes
    ældste historie (Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov