Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Gader og veje i Aabenraa

Oktober 27, 2008

Gader og veje i Aabenraa

Hvorfor
hedder det Aabenraa? Vi forsøger at finde et svar. Ligeledes giver
vi et svar på hvad 30 gader, veje og steder i Aabenraa betyder.
 

Forsøgende på at fortyske de aabenraaske
gadenavne er bortset fra Forstallé aldrig slået an. Byens forvaltningssprog
var tysk, men folkesproget var dansk, synnejysk og aabenraask.  

Aabenraa:
Vi starter med bynavnet. Obenroe (1257) villa Apenradensie (latin 1259),
Apenra(ca. 1275), Obenraa (1335), Oppenra (ca. 1360), Apenrha (1376),
Oppenroe (1391), Openra (ca. 1420), Apenraa (1512), Apenrade (1598),
Aabenroy (ca. 1640), Aabenraae (1652).

Før år 1000 er et lille fiskeleje blevet
til. Den begyndte ved det nuværende Skibbroen. Vi kan forestille os,
at de ældste bysbørn er kommet hertil via vandvejen. De har foran
sig set en aaben ør. Det eneste sted, hvor de kunne lande. Ør
er et gammelt nordisk ord for strand. Hermed har vi brugt ordet Open
ør, Opnør.

Jamen hvordan bliver dette ord så til
Afenraa?
Et å bliver hyppigt til et a. En københavnerpige siger:
Kammer du ikke ap,
når hun mener: Kommer du ikke op?

Og vekselvirkningen mellem b og f skulle
vi i Sønderjylland være huskendt med. Man siger jo i Aabenraa ikke
blot Afenrå, men også ”ofen”
for åben ”efel” for æble osv.

Opnør
har været den lille bebyggelse ved bakkens fod på selve den åbne
ør, selve den åbne strand. Opnør
å
har været navnet på den å, der løb ud i fjorden, og så blev
navnet på den by, der lå værnet bag dens vand.

Korttegneren Johannes Meijer, der ca.
1640 har gjort tilføjelser til Claus Organists optegnelser skriver: 

  • nogle mener, at byen har
    fået dette navn (Apenroy), fordi der rundt om byen overalt var busk
    og krat, som man kun svært kunne komme igennem.

 

Men det væsentlige dengang var fjorden.
Aaben – ør – å, Openørå, Aabenraa

et godt navn, der siger os noget om et fiskerleje ved en åben ør og
en bispestad, der søgte sig værn bag grav og å. 

Barkmøllegade:
Her boede jeg i mange år. Her stod barkmøllen, der malede barkmel
til garvernes skind. 

Bolbro:
Det er navn på den gamle bro over åen ved Søndermølle. Det betyder
bul – bro, træbro.  

Borgmesterløkken:
Betyder borgmesterens indelukkede eng. 

Farversmølle:
Her har man nok malet farver. 

Frydendal:
Navnet er jo flot, måske for flot. Her lå i sin tid rakkerkulen. Øgenavns
– gaderne ligger alle uden for den egentlige bykerne. Det er sikkert
hovne borgere, de har brugt nedsættende navne til de beskedne trafikårer.  

Fuglsang:
Er et marknavn, der forklarer sig selv.  

Gildegade:
I nærheden blev Aabenraa`s anden kirke Skt. Knuds Kirke opført, ligeledes
er antagelig et gildehus opført, deraf navnet.  

Hjelmallé:
Blev oprindelig anlagt af amtsskriver Hans Petersen i ca. 1590 som en
vej mellem slottet og ladegården.  

Jomfrugangen:
Dette navn vil man gerne forklare på den måde, at her boede nonnerne.
Men der har så vidt vides aldrig været nonner i Aabenraa. Har det
mon været en ”Liebes – Allé”. Allerede i Pontoppidans Atlas
fra 1668 hedder gaden ”Jomfrue – Gangen”. Her boede i sin tid
– lige uden for byen, bekvemt og dog af vejen – nogle kvinder for
hvem man bestemt ikke kan påstå, var jomfruer.  

Jørgensgård:
Har navn efter det Skt. Georgshospital, den Jørgensgård, det spedalskhedshospital,
som engang har ligget her og i øvrigt har haft sit eget Skt. Jørgenskapel.
Skt. Jørgens Sø i København er opkaldt efter sådan et hospital.  

Karpedam:
Har selvfølgelig navn efter den karpeavl, der blev drevet her.  

Kilen:
Er et gammelt ord, der betegner den inderste del af ”et vand”, en
fjord, et sumpet fjordengdrag, der snart var tørt, snart var fuld af
vand. Det bliver også brugt i bynavnet Kiel.  

Kirkebjerget:
Egentlig er Storegade og Ramsherred anlagt på Kirkebjerget. På toppen
lå en stor borg, her blev Sct. Nicolai Kirke opført. 

Klinkbjerg:
Her blev tidligere oprettet en teglværksbakke, hvor der blev fremstillet
klinker. 

Langegade:
Sådan hed Storegade før i tiden  

Langevad:
Dette var et vadested, der lå i nærheden af Karpedam. 

Møllepold:
Betyder møllebakke. Pold er det samme som i hattepuld.  

Oldermandsløkken:
Ja navnet giver sig selv.  

Persillegade:
Så vidt jeg husker er Persillegade ikke en gade, der er bevokset med
grønt. Det er nok snarere et drillenavn.  

Posekærvej:
Den hed nok oprindelig Porsekærvej, vejen ved kæret, hvor der voksede
porse.  

Pudsgade
eller Putsgade hed i sin tid den gadestump, der nu er indlemmet i Klinkbjerg
og går fra Svinget til Barkmøllegade. Navnet stammer sikkert fra pytgade
eller pøsegade, som et meget fugtigt og pløret sted.  

Purrekil:
Er navnet på et gammelt hul i Kilen, hvor man fangede krebs.  

Ramsherred:
I gamle dage var dette navn kendetegnet ved, at være en vej, der førte
nord ud af en by. Her boede byens ”pak”. Det var løse fugle, tatere,
zigøjnere, løsagtige piger, rakkerkarle m.m. Det var en lidet agtet
gade. 

Rebekkagangen:
Mon navnet har noget at gøre med bibelens Rebekka ved brønden at gøre?
Men navnet er måske mere historisk betinget. I gamle dage var Maden
(Jørgensmaden) og Kilen ufarbare om vinteren, men om sommeren gik det
an. Man gik ned hvor Rebekkagangen var, ind i Madestien (senere Teatergyden)
over sommerstien, der omtrent fulgte nuværende Rebekkagangens forløb.
Teglværksarbejder Hermann Davidsen på Jørgengård var gift med en
dame, der hed Rebekka. Hyppigt har denne dame måttet gå ned ad gangen,
der i øvrigt vistnok tilhørte hendes mand, og lidt efter lidt er navnet
opstået.   

Rådmandsløkken:
Betyder rådmandens vænge. I København fik embedsmændene på et tidspunkt
vænger tildelt som en del af deres løn.  

Rugkobbel:
Betyder Rugmark 

Skibbrogade:
Hed egentlig fra gammel tid, Østergade.  

Skovfennen:
Er blot en skovgræsmark 

Snekrog:
Betyder det skrå hjørne.  

Tømmergården:
En lille gade som er ”resterne” af den oprindelige tømmergård,
d.v.s. skibsværfternes tid.  

Vognmarken:
Det er egentlig snyderi. Den er nemlig lavet på en navnløs mark og
opkaldt efter det navn, som den havde i de dage, da boligvognene efter
1945, så uhyggelig tæt på, at blive anbragt derude. Gammelt er dette
navn ikke, men meget talende. Gad vide om, man har hugget det fra københavnerne.
På den københavnske Vognmark græssede vognmændenes heste.  

Wollesgyde:
Har navn efter rådmand Wolle.  

Dette var kun en del af Aabenraa´s
gader og veje. Vi fortsætter serien med Flere gader og veje i Aabenraa.
 

Kilde: Se Litteratur Aabenraa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa