Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Frøslevlejren

Oktober 27, 2008

Frøslevlejren

Det værste ved Frøslevlejren var
tanken om, at man kunne blive den næste, der skulle sydpå. Frøslev
var verdens mærkeligste fangelejr. Den har sikkert sparet mange danskers
liv. En masse illegale ting i lejren bevirkede, at man fik en meget
tålelig tilværelse. Læs også om den glemte og fortiede kz
– lejr ved Husum.
 

Kun få kilometer fra Padborg blev Frøslevlejren
opført. Den blev betegnet som tysk politifangelejr. Den 13. august
1944 blev den taget i brug.

Høje pigtrådshegn omgav bygningerne.
I hjørnerne var der fem vagttårne. Hvert tårn var omgivet af et maskingevær
og en kraftig projektør.  

En skøn jul

Jeg husker en jul, hvor vi var kørt
ud til Frøslev Polde, hvor vi gik en tur i den fantastiske natur
herude. Bagefter var der julearrangement i barakkerne. Udenfor kunne
vi købe juletræer. Det var svært at forestille sig, at der skulle
have ligget en lejr, der også sendte folk i døden.  

Mellem 12.000 – 13.000 fangere opholdt
sig i Frøslevlejren. Mange af disse blev sendt videre til tyske kz
– lejre.  

Kommunister ulovlig indespærret

De danske myndigheder havde siden sommeren
1941 imod grundloven holdt flere hundrede kommunister interneret i Horserød
– lejren. Foruden jøderne var 300 danske modstandsfolk sendt af sted. 

Holdt ikke, hvad de lovede

Disse deportationer skulle helst ophøre,
derfor kontaktede Udenrigsministeriets direktør, Svenningsen, tyskerne
om man ikke kunne finde en anden måde at internere uønskede personer.
I første omgang afviste tyskerne dette forslag.

Langt om længe blev man dog enig om,
at såfremt man oprettede en lejr i Danmark, ville alle danskere undtagen
jøderne blive sendt tilbage til den nye danske lejr. Desuden ville
alle deportationer til kz – lejrene ophøre. Tyskerne betingede sig
dog, at lejren skulle ligge nær ved grænsen.

Men tiden viste, at tyskerne ikke var
til at stole på.  

Mindretallet imod Frøslevlejren

Frihedsrådet vendte sig imod tanken
om en dansk lejr.

Også dyrlæge Jens Møller, leder af
det tyske mindretal protesterede mod initiativet. Men efter et møde
med Dr. Best nøjedes han med et forbud mod at mindretallets medlemmer
tog arbejde i lejren. Dette blev dog ikke overholdt. Også i lejren
i Ladelund arbejde flere medlemmer af det tyske mindretal (se artiklen
”En sønderjyde krydser sit spor).
 

Op til 5.000 fanger på
en gang

Frøslevlejren blev opført med plads
til 400. men tyskerne ønskede den hurtigt udvidet. Da den stod helt
færdig var der plads til 1.500 fangere.

Tyskerne ønskede, at fangerne fik et
vist men begrænset selvstyre. Den tyske kommandant udpegede en dansk
lejrchef. Denne var ansvarlig for ro og orden.. han fungerede også
som forbindelsesofficer til tyskerne.

Barakkerne var utætte og den byggemæssige
standard var ikke særlig god.

Det var 10 barakker til de mandlige beboere
og 3 såkaldte stikker – barakker. Desuden var det Maattefletteriet,
Sygebarakken, to kvindebarakker, værkstederne, vaskeriet, 2 spisebarakker
samt aflusningsbarakken.

Hovedvagt – tårnet stod midt i lejren.
Hver mandebarak havde 6 wc – kummer og 12 vaske – kummer til at
betjene barakkens ca. 150 mænd.

Sidst i marts 1945 var lejren vokset
til 5.000. da sov der ofte to mand i hver køje.  

Fanger fra Horserød overføres

Da tyskerne besatte Horserødlejren lykkedes
det for 100 af de kommunistiske fangere at flygte. Resten blev sammen
med jøderne sendt til Tyskland.

Da fangerne fra Horserød skulle overføres,
troede de i første omgang, at de skulle til Sverige. Men glæden forsvandt
hurtig. Med den tyske troppetransporter M/S Mors gik det syd på. På
et tidspunkt troede man, at det man var på vej til en tysk kz – lejr.
Om eftermiddagen den 13. august 1944 løb skibet ind i Flensborg Havn.
Glæden var stor, da man på kajen øjnede røde danske busser. 

Den Danske Forvaltning
sørgede for kost

Frøslevlejren afløste Horserødlejren.
Den Danske Forvaltning sørgede for god kost til fangerne. Sturmbandführer
Hillgärtner var ikke tilfreds med denne ordning, men han fik ikke sin
vilje – i første omgang.  

Den Danske Forvaltnings barak kom til
at ligge uden for Frøslevlejren. Da landminerne blev lagt ud i efteråret
1944, blev de placeret rundt om Den danske Forvaltnings barak.. 

Tysklandstransporter

Det værste i Frøslevlejren var de såkaldte
Tysklandstransporter. Det skete nærmest i flæng. Ingen kunne føle
sig sikker. Det hang som en evig trussel over alle internerede.

Udtagelsen skete ved 3 – 4 tiden om
morgenen, hvor Gestapo – og SS – Folk ofte i spirituspåvirket tilstand
råbte op: 

  • Antreten
    – Anziehen – Antreten – Schell
    – Schnell.

 

Så blev navnene råbt op på dem, der
skulle af sted, og det skete cirka hver 10. dag. En god ide var at tage
to sæt undertøj på, når man blev vækket midt om natten. Så kunne
man da overleve de 2 – 6 døgn til Neuengamme
eller Dachau.

Man blev ført til Harrislee Station,
hvor bønderne solgte halmballer for 5 kroner pr. bundt. Det kunne man
så altid varme sig i, på vej i kreaturvognene syd på.  

Streng hausordnung

Hillgärtner gjorde tilværelsen surt
for fangerne. Han forsøgte til enhver tid at nedbryde fangernes selvrespekt.
Hausordnuing
var særdeles streng. 

Vagterne bestod af ældre folk. For et
par måneder af gangen skulle de forrette lettere vagttjeneste.

Over for dem stod Meisterne
De havde ret stor magt. Forholdet mellem Meister
og SS’erne var ikke god. SS’erne havde bedre forhold og en
bedre løn.

En generel bedømmelse af det tyske vagtmandskab
er ikke mulig. Det var den brutale, modbydelige type og så var det
de mere menneskelige typer, der gjorde, hvad de kunne, for at hjælpe
fangerne.  

Strejke hos banen

Som skrevet overholdt tyskernes ikke
deres aftale. Deportationerne fortsatte. I Padborg nedlagde jernbanepersonalet
den 15. september 1944 arbejdet i protest med deportationen. Strejken
fortsatte gennem hele Jylland. Dette bevirkede at tysk militær besatte
banegårdsterrænet i Padborg og de andre sønderjydske byer. 

Den 19. september blev det danske politi
og grænsegendarmerne sat ud af spillet. 1.680 politifolk førtes med
skib fra København til Tyskland. Fra Fyn og Jylland kom 300 politifolk
til Frøslev.  

Stikkere i beskyttelse

Ligeledes kom der i september nogle specielle
fangere til Frøslev. Det var tyske håndlangere, der blev indsat i
en slags beskyttelses – internering, fordi de ikke længere kunne
klare sig ude blandt befolkningen. Stikkerbarakkerne
lå i et hjørne af den egentlige fangelejer. Deres børn blev kaldt
for Stiklinger.

Den Danske Forvaltning afslog at stille
levnedsmidler til rådighed for disse evakuerede.
Deres forplejning blev overtaget af den tyske værnemagt.  

Tag ikke for hårdt fat

Arbejdsmoralen hos de danske fangere
var minimal. Der var ingen, der anstrengte sig.

Men den 8. november forlangte tyskerne,
at 700 af fangerne skulle transporteres syd for grænsen, for at lave
panserspærringer. Det afstedkom en voldsom protest. Efter sigende fik
kommandant Hillgärtner et voldsomt raserianfald, der varede en hel
time. Det kunne høres over hele lejren.  

Efter at arbejderne havde arbejdet med
disse panserspærringer i fire dage, blev arbejdet pludselig afbrudt.  

Når nye fangere kom til Frøslevlejren
fik de følgende at vide: 

  • Tag nu ikke for hårdt
    fat gutter. Vi kan alligevel ikke rette det tredje rige op. Hellere
    fryse sig stiv end arbejde sig varm.

 

Ifølge tyskerne skulle alle i arbejde.
Der var værksteder for specielle håndværkere og kontorer for indre
administration. Men hovedparten af de internerede var beskæftiget med
jordarbejde. Lyng – og sandbanker skulle fjernes mellem barakkerne.

For enden af lejren skulle man kreere
fine pyramider. Så skulle de ødelægges og bygges op igen.  Og
så var det også Affiserholdet, der på alle måder forsøgte
at slippe for udendørs – arbejde.  

Himmelfartskommando

Efterhånden tog jernbanesabotagen et
sådant omfang, at nogle af Frøslev – fangerne blev anbragt lige
bag lokomotivet, som en slags levende skjold. Fangerne kaldte det
Himmelfartskommando.
Men ingen tog med Frøslev – fangere blev
ramt af sabotører.

Nye ideer fra tyskerne

Tyskerne var ikke tilfreds med fangernes
opførsel. Så de fik den ide, at dele lejren i tre afdelinger: 

  1. Særlige
    ”Anständige Leute”. Det skulle være politibetjente og gendarmer.
    Tanken var senere at internere disse i Møgelkær
    – lejren ved Horsens
  2. Særlige
    ”Ondartede forbrydere” som tyskerne benævnte dem, herunder asociale,
    dvs. Folk taget for sortbørshandel og lignende. De skulle med det samme
    sammen med modstandsfolk transporteres til kz
    – lejrene.
  3. Den bløde mellemvare eller
    flertallet skulle forblive i Frøslevlejren under skærpende betingelser.

 

Heldigvis blev disse planer aldrig gennemført.  

Tålelige forhold for fangerne

Ved hjælp af god organisering lykkedes
det, at få etableret en ordning så hver indsat fik et ugentligt bad.  

Hver 6. uge kunne fangerne modtage en
pakke. Den måtte ikke overstige 10 kg. Kun vasketøj, toiletartikler,
90 cigaretter eller 40 cerutter, eller 20 cigarer eller 100 gr. Tobak
eller 2 normalpakker skråtobakker, måtte den indeholde.

Fangerne måtte hver måned modtage og
afsende et brev. De måtte ikke fylde mere end 20 linier.

Når fangerne fik besøg, skulle der
være en tolk til stede. Overnatningsmuligheder til de besøgende tog
befolkningen i Padborg sig af.

Med Røde Kors’s hjælp blev der oprettet
et bibliotek med flere tusinde bind. Det blev en vældig succes med
op til 400 udlån om dagen.  

Der foregik en masse illegale forsendelser
af breve og indsmugling af tobak m.m. det skete gennem lokale folk,
der havde ærinde i lejren. Enkelte af de tyske vagtfolk hjalp til med
smuglerierne, aktivt eller ved at lukke øjnene på det rette tidspunkt.

Det lykkedes også for nogle af fangerne
at arrangere familiebesøg i en grusgrav i Frøslev Plantage. Det skete
ved hjælp af skikkelige vagtfolk. 

Ja fangerne trænede også i eksercits,
så det hele så mere disciplineret ud. Engang var den tyske SS –
og politifører Den højere Pancke
på besøg. Han udbrød fornøjet: 

  • Das war etwas zückig (Det
    så flot ud).

 

Vognmanden og den illegale post

Mellem fangerne var en unge sønderjysk
vognmand H.P. Therkelsen. På forunderlig vis lykkedes det ham
at transportere illegal post, selv om der var bevæbnet vagt med transporterne.
Desværre ophørte disse transporter, da Therkelsen blev deporteret
til Neuengamme. 

Illegale radioer

Den eneste avis fangerne måtte læse,
var Nordschleswigsche Zeitung,
som ikke var særlig populær blandt dem. Så var det godt, at fangerne
havde to illegale radioer. Nyhederne blev skrevet ned og sendt ud til
alle fangere. Tyskerne vidste godt, at der var ulovlige radioer i lejren,
men de fandt dem aldrig.  

Gestapo havde ellers placeret stikkere
i barakkerne. Da tyskerne pludselig foretog pludselige razziaer, var
det eneste de fandt en brødrister og et illegalt brev. Det lykkedes
heller ikke for dem, at finde et filmapparat og de film, der var optaget.  

To fangere dræbt

En fange blev skudt fra vagttårnet,
fordi han stod en halv meter for tæt ved pigtråden. Han var slet ikke
klar over, at han ikke måtte stå der. En anden fange måtte lade livet,
da han forsøgte at flygte. Han havde glemt minefeltet uden for lejren.
Fra vagttårnene var der skudt helt vildt. 

Scheisserei

En gang imellem opstod der epidemier
med mavetilfælde. Scheisserei
kaldte tyskerne det. Det var ikke sjovt, når 600 – 700 samtidig skulle
på toilet. Når det så stod ud af begge ender og vandet slap op. Folk
gjorde i bukserne, på gulvet eller i spande og dåser.

Kloakforholdene var ikke dimensioneret
til forholdene. 

Frøslevlejren var i sig selv ingen rædsel.
Det var sikkert verdens mest mærkelige fangelejr. Men man levede konstant
med frygten for at blive sendt syd på. Og man var ikke sikker på,
at komme tilbage. 

Aflusning

Efterhånden som der kom fanger syd fra
blev der indrettet en aflusningsbarak. Aflusningen bestod i begyndelsen
af et varmt sæbebad af personen og desinfektion af tøj og eventuelt
tæpper i et rum mede dampe.

Men efterhånden blev luseproblemet større.
Man fik indsmuglet insekttyfusmidlet Ivoran
til lejren.

Der opstod mange alvorlige epidemier.
Mange fik plettyfus.

Det var også eksempler på tuberkulose
og lungebetændelse blandt de hjemvendte. Man modtog også fangere,
der havde været udsat for tortur.  

Sygebarakken

Sygebarakken var meget primitiv indrettet.
Gennem Den danske Forvaltning leverede Gråsten Apotek ugentlige forsyninger
af medicin. Men det var svært at få medicin, for tyskerne forbød
alt inden for Rauschgifte, heriblandt koffein, morfin, spiritus
m.m. Men også her fandt man på alternative ting.

I løbet af december 1944 kunne man indrette
en operationsstue i lejren. De sønderjyske sygehuse havde sponseret
diverse ting.

En fjerdedel af de hjemvendte politifolk,
der kom hjem fra Buchenwald
var så syge, at de straks måtte indlægges i sygebarakken.  

Axel, der fik tyfus

En meget populær fangevogter var
Axel Larsen,
der smuglede vigtige informationer ind i lejren. Han
var blevet arresteret og indsat i arresten i Aabenraa. Nu var han så
vendt tilbage som fange og udset til at blive deputeret. Der måtte
handles hurtigt.

Det blev nødvendig at give ham tyfus
vaccine. Han blev indlagt på Aabenraa Sygehus. Kort tid efter blev
han sendt hjem.  

Julen i
Frøslevlejren 1944

Julen 1944 startede ikke for godt. Den
22. december var der igen en Tysklands – transport.

Tidlig om morgenen den 24. december dukkede
Røde Kors så pludselig op med gaver til alle 1.600 i lejren. Fangekoret
sang og den danske Forvaltning havde sørget for rigelig bespisning.
Ja flæskestegen var doneret af arbejderne fra et af de lokale slagterier.
der blev holdt julegudstjeneste i alle 12 barakker, selv om det var
forbudt.  

Afslutningen nærmer sig

Da krigens slutning nærmede sig, blev
lejrens røntgenapparater brugt så flittigt, at flere læger viste
tegn på røntgenforgiftning. Dette skyldtes også de primitive forhold.

Inde i lejren begyndte frygten at brede
sig. Ville tyskerne i desperation udslette lejren? Modstandsbevægelsen
havde tilbudt indsmugling af våben. Man havde i hemmelighed lavet en
aftale med flere Meister om at sikre udvalgte fangers adgang
til vagttårnene. Ja, man havde også dannet kampgrupper.  


vej til en krigsret

Den 4. maj om morgenen blev 17 mand,
der efter tyskernes mening var de mest farlige, beordret til København,
hvor de skulle stilles for en krigsret. Det var sandsynligt, at de fleste
ville få en dødsdom.

Transporten skulle afgå fra Padborg
Station, med et tog, der skulle komme syd fra.

Mens man ventede, hørtes en voldsom
buldren. Allierede fly rettede angreb mod mål ikke langt fra Padborg.

Ved 17 tiden blev det meddelt, at turen
var aflyst, og udsat til næste dag. Turen gik derfor tilbage til Frøslev. 

Dannebrog til tops

Samme aften lød befrielsesbudskabet
i en radio i Studenterstuen
i Frøslevlejren. Frihedsbudskabet blev via en Wachtmeister givet
til alle barakker. 

  1. Maj begyndte som alle andre.
    Alt tydede på, at denne dag skulle blive som alle andre. Men klokken
    8 gled et Dannebrog til tops. Den tyske kommandant Schriever
    måtte overgive lejren til den danske Digmann.

 

Det store opbrud fulgte. Midt på eftermiddagen
afgik der fra Padborg to særtog, der førte fangerne hjem. Nogle få
hundrede blev tilbage. De meldte sig frivillig til grænsebevogtning
og til lejrbevogtning.  

Frøslevlejren ophørte den 5. maj. Derefter
fik den navnet Faarhus – lejren og fungerede som dansk interneringslejr.
I 1949 overtog forsvaret lejren, og den fik navnet Padborglejren.

I 1968 overtog Civilforsvaret området
under navnet CF – Kasserne, Padborg.  

Bernadotte – transporterne af norske
og danske fangere fra kz – lejrene, blev inden den endelige overførsel
midlertidig anbragt i Frøslev. Røntgenapparaterne var i brug fra 6
om morgenen til 21 om aftenen.

På dette tidspunkt var der omkring 5.500
i lejren.  

De hvide busser

Transporten med de hvide busser kulminerede
den 20. – 21. april 1945. Neuengamme blev tømt for nordiske fangere.
120 busser, heraf 100 danske deltog i denne redningsaktion.

Da Bernadotte aflagde Frøslevlejren
den 22. april blev han hyldet af tusinder af fangere der sang: Du
gamla, du fria.

Det var en gribende oplevelse.  

Den glemte kz – lejr

Lige syd for grænsen lå lejren Ladelund.

Men måske er det ukendt, at der også
eksisterede en lejr Husum – Schwesing.
Den var ligesom Ladelund en del af KZ lejren i Neuengamme. Over halvdelen
af de 106.000 fanger, som i tiden fra 1938 til 1945 passerede Neuengamme,
døde.  

Den 23. august 1944 gav nazi – ledelsen
ordre til at bygge den såkaldte Friesenwall,
en forsvarsstilling langs den tyske vesterhavskyst. Oprettelsen af denne
vold blev påtvunget fangerne fra Neuengamme. Fire måneder efter blev
denne plan opgivet på grund af den ændrede militære situation.  

I kommunen i Schwesing øst for Husum
stod en baraklejr, der tidligere var oprettet til militære anlægsarbejder.
Den var egentlig beregnet til 400. Men i kreaturvogne blev 2.500 fanger
transporteret til denne lejr. Fra Neuengamme. Fangerne blev tvungne
til at grave den nye pansergrav i den tunge marskjord.

Ernæringen, indkvarteringen og den medicinsk
behandling var absolut mangelfuld. Vilkårlige overgreb og mishandling
på forskellig vis, var årsag til at ca. 500 døde her i den korte
tid lejren eksisterede fra 25. september til 29. december 1945. Blandt
de dræbte var adskillige danskere. De blev alle begravet i en massegrav
i Husum.  

Efter nedlæggelsen blev de overlevende
transporteret tilbage til en uvis skæbne i Neuengamme.

Først ved en mindehøjtidelighed den
30. januar 1983 berettede overlevende fra lejren om dens eksistens.
Selv om mange fra Husum må have kendt til dens eksistens, blev det
fortiet.

Nogle skolebørn fik i 1970’erne kendskab
til lejren, da de søgte i nogle arkiver. De begyndte at spørge og
undersøgte andre arkiver.  

Se også
billedreportagen under fotogallery fra Ladelund og læs artiklen:
En sønderjyde krydser sit spor (Padborg/Bov).
 

Kilde:

  • Litteratur
    – Padborg/Bov
  • Besættelses
    – Litteratur A-L
  • Besættelses
    – Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

  • Besættelsen i Bov Kommune
  • Tønder under besættelsen
  • Obersten fra Tønder
  • Bomber over Tønder
  • Barklejren i Højer
  • Højer 1935 – 1945
  • En sønderjyde krydser
    sit spor
  • Faarhus
    – lejren
  • Sabotage i Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen
    i Aabenraa
  • Sønderjylland 9. april
    1940
  • Besættelsen på
    Nørrebro 1 – 5
  • 9 dage i sommeren 1944
    på Nørrebro
  • Likvideret på
    Nørrebro
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Besættelsen på
    Østerbro 1 – 4
  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Stikkere og sabotører
    på Østerbro

 

Hvis du vil vide endnu mere
– Litteratur Frøslevlejren:

  • Henrik Skov Kristensen:
    En station på vej til helvede – Harrislee
  • Jørgen Mågård: Fanger
    i Frøslevlejren 1944 – 1945 (Hernov 1974 og 1988)
  • Jørgen Mågård:
    Frøslevlejren – Frøslevlejrens Museum
  • Chr. Algreen
    – Petersen: Fange i et besat Danmark (frihedsm. Venner 2003)
  • Arne Behnke: Gnisten
    på eventyr – fra Kreta til Frøslev
  • Kjeld Feilberg: Illegale
    fotos fra Horserød og Frøslev
  • Kjeld Feilberg: Flygtet,
    fanget og fængslet
  • Carl Edward Larsen:
    Barakformand i H 13
  • Per Mortensen: Himmelfartskommando
  • Jørgen Pedersen: En
    illegal dagbog
  • Iven Rewntlow. Arresteret
    af Gestapo
  • Gerda Ploug Sarp: Kvinder
    i bur
  • Folmer Schiøtt: Fange
    i Frøslev

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov