Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Bov Kommune – under besættelsen

Oktober 27, 2008

Bov Kommune
– under besættelsen

Man kunne mærke, at Flensborg var
tæt på. Mange fly passerede over kommunen. Sabotage på
jernbaneanlægget var hyppige. Efter krigen modtog man et væld af flygtninge.
Og så var der en invasion af cirka 3.000 tyskere, der skulle bygge
en voldgrav fra Sønderhav til Nordsøen.
 

Man havde vidst det et stykke tid. Forbipasserende
havde set troppebvægelser syd på, og jernbanepersonalet i Padborg
havde fået meldinger fra deres kollegaer sydpå.  Men alligevel
kom de tyske troppers indtog som en overraskelse. 

Tre gendarmer dræbt

En dramatisk episode natten til den 9.
april skete ved Viadukten på Nørregade i Padborg. Tre gendarmer så
to mistænkelige personer, som senere viste sig at være to tyske civilklædte
SA – soldater. Pludselig åbnede de to ild mod gendarmerne Birk,
Hansen og Albertsen
. De to døde øjeblikkelig, den tredje døde
senere.

Dr. Due
kunne ikke gøre noget. Tyskerne havde troet, at gendarmerne havde til
opgave, at sprænge viadukten.

Dansk militær havde faktisk forberedt
en sprængning af viadukten under jernbanen. Der var boret dybe huller
ind i cementen. 

Andagt

Boghandler Møller i Nørregade samlede
familien og de ansatte fra boghandlen og den anden butik han ejede ved
siden af, Tatol, og holdt en lille andagt, inden dagenes arbejde, begyndte. 

Hagekors
– flaget fjernet

Allerede tidlig om morgenen kørte tyske
tropper ind fra Kruså og Padborg. På Nørregade kunne man se en flok
unge mennesker, der på en af lastbilerne sad og sang og spillede mundharmonika.

Den rullende krigsmaskine – lastvogne,
panservogne, skyts og motorcykler var ikke et rart syn. De fleste tyske
soldater var strunke og tillukkede. Men der var dog hjemmetyskere, der
hilste på dem, som befriere.  

På toldstedets flagstang ved Oksevejen
smældede det tyske hagekorsflag, men ikke ret længe. Det blev pillet
ned og flagstangen blev fjernet af den energiske danske toldforvalter
Schytt.  

Dramaet i Frøslev Mose

Fra 1920 var den dansk – tyske grænse
blevet bevogtet af Grænsegendameriet. De havde fået at vide, at de
ikke skulle indlade sig i kamphandlingerne. Det var centralt for besættelsesmagten
at bevogtningen skulle forblive i danske hænder.

Begivenhederne den 29. august 1943 betød
ingen ændringer. Men den 19. september 1944 blev korpset afvæbnet
i forbindelse med Operation Möwe.

291 af korpsets folk blev interneret
i Frøslevlejren. 141 blev deporteret til kz – lejre, 38 kom aldrig
hjem.  

Disse grænsegendarmer kom ud for lidt
af hvert. En råkold tåget nat var en gendarm på vej gennem den uvejsomme
Frøslev mose, da han pludselig hørte svage stemmer. Han så to mennesker
nærme sig. Han anholdt dem, og førte dem ind mod Padborg. En kollega
kom nu til stede. Men i løbet af et kort øjeblik tog den ene af de
anholdte en bajonet op af sin støvle, og huggede den i halsen på den
ene gendarm, og knuste kæben på den anden.

Men det lykkedes for den ene gendarm,
trods det at han var hårdt såret at trække pistolen. Han tømte magasinet
på den ene anholdte. Manden døde på stedet.

Bajonetten havde ramt millimeter fra
halspulsåren.

Det viste sig, at den ene af de anholdte
var en deserteret tysk soldat.  

Mælkemanden havde spændt Lotte for

Overtalt var der pludselig grønne uniformer
og støvletramp. Under viadukten var der konstant placeret vagter.

Efter et par dage var der sorte rullegardiner
overalt. Tyskerne havde beslaglagt alt benzin. De erhvervsdrivende var
nødt til at få påmonteret en gasgenerator, som blev fyret med træ.
Men mælkemanden spændte hesten Lotte
foran bilen.

Værnemagten kunne bruge det hele. Snart
var hylderne tomme i butikkerne.

Nu skulle man pludselig til at vende
sig til rationeringsmærker. 

På banegården ankom særtog med fjendtlige
diplomater på vej syd på.  

En kold vinter

Det blev en meget kold vinter. Og mange
gjorde lige som i gamle dage, at grave tørv i Frøslev mose, Smedeby
mose og Kollund mose.

Man lærte nye metoder til, hvordan man
kunne brænde kaffe, tørre blade til the, og koge sæbe selv. Nogle
forsøgte sig med hjemmelavet tobak.  

Spærreballoner fløj over Kollund
og Padborg

Fra Padborg kunne man se, når spærreballonerne
kom op. De blev fastholdt med stålwire. En gang imellem gjorde disse
spærreballoner sig selvstændig og fløj mod Kollund eller Padborg.

Ofte blev beoerne vækket af luftalarmer.
Overalt i området havde tyskerne oprettet antiluftskyts. Kanonerne
drønede, og masser af vinduer er gået på den bekostning. Sprængstykker
drattede hyppigt ned i området.

Lyskastere, kanonbatterier, flakbatterier
og lytteposter var placeret rundt om i kommunen. En primitiv tysk feltflyveplads
blev oprettet i Fårhus. 

Angreb mod lyskaster

En nat blev et allieret fly fanget i
lysstrålen fra en lyskaster over Kruså Møllesø. Flyet vendte om
og gik i en glidende bevægelse nedad til angreb på stillingen. Lyskasteren
gik ud, og der døde flere soldater i stillingen.  

Øvelser på fjorden

Allerede før krigen hørte man skyderi
i sognet. Der blev holdt øvelsesflyvning over fjorden. Man skulle ramme
torpedoer i fjorden. Når det blev mørkt tændtes ”grønne og hvide
sole” over fjorden. 

Børn og voksne dræbt

Det skete også at englænderne fra deres
bombefly ramte forkert. Og banelinien var ofte mål for englændernes
bombardement.

Når de engelske fly skulle bombardere
Flensborg, gik de meget lavt ind over Padborg. Det skete også da skibsværftet
i Flensborg blev ramt. Mørke røgskyer steg til vejrs. Desværre gik
det også ud over en børnehave, hvor børn og voksne blev dræbt.  

Sabotageaktioner

Sabotører var der også i kommunen.
Der var også en gruppe i Frøslev. Her fik man i fuldt dagslys transporteret
våben under viadukten til Frøslev. En gruppe i Bov var der også.

Og illegale aviser blev distribureret
rundt i kommunen.  

En dag fik indehaveren af en kiosk i
Kruså en seddel, om at kiosken ville blive sprængt, hvis han fortsatte
med at handle med tyskerne. Han fortsatte og kiosken blev sprængt.

I Kruså lå også en større hvid villa,
den blev under krigen brugt som tysk skole. En dag hørte tyske soldater,
at nogle modstandsfolk havde planer om, at sprænge den i luften. For
at undgå sprængning arresterede tyskerne nogle ledende folk i kommunen
blandt andet sognerådsformanden og indlogerede dem i villaen. Den blev
ikke sprængt.  

Ved Padborg Station skete der ofte sabotageaktioner.
Ved reparationer af disse ødelæggelser, anvendte tyskerne ofte russiske
krigsfanger. Disse var i den strenge vinter kun iført en pyjamas –
lignende dragt.

Ofte kom der flymotorer til stationen,
og så gik man rundt med en jernstang og drejede rundt så ledningerne
kortsluttede. Det gik som ofte 8 – 10 dage, så blev motorerne returneret
fra Aalborg til Tyskland.

Med fuldt overlæg lavede man hårde
rangeringer for at ødelægge tyskernes mandskabsvogne. 

Cigaretter, tobak og chokolade til
gendarmerne

Da Frøslevlejren blev etableret blev
vejen til Faarhus spærret for gennemkørsel. Beboerne herude måtte
være indstillet på at blive undersøgt af tyske vagter, når de kørte
i området. Og så blev man advaret mod stikkeren Mads Pelving.
Beboerne vidste udmærket, hvor han opholdt sig i Faarhus.

Købmand Svend Jacobsen gjorde
sit til, at gendarmerne skulle få en behagelig rejse, da de blev ført
bort fra Frøslevlejren. Den ene bil var kørt ind til købmanden, og
da den kørte derfra smed Jacobsen masser af cigaretter, tobak og chokolade
op til gendarmerne, der var på vej til en ukendt skæbne.  

Evakueringsplaner

I tilfælde af evakuering havde kommunen
udsendt en blanket, hvor man skulle oplyse om hvilke værdier man havde
i huset. Ligeledes blev alle bilejere orienteret om, at de skulle have
en ekstra familie med, når de flygtede.  

Flygtningene strømmede til Flensborg.
Byen havde næsten fordoblet sit indbyggertal. 

Karantænestationer i Padborg og Kruså

En karantænestation blev anlagt i Padborg
i efteråret 1943. Det skulle være en gennemgangslejr for alle dem,
der arbejdede i Tyskland. Det var ikke forbudt at arbejde, at arbejde
i Tyskland, men efterhånden var det ikke så populært.

Man behandlede kønssygdomme, smittebærende
kropslus og lungeturberkulose. Man anlagde stationen ved godsbanen.
De ikke kørende lokomotiver leverede damp til aflusningen. 

I efteråret 1944 blev karantænestationen
suppleret med fire barakker, beregnet til 50 personer hver. Da det hele
var overstået havde ca. 15.000 fangere passeret modtagestationerne
i Kruså og Padborg. I perioder måtte man også tage togvogne til hjælp.
Et langt vogntog var rangeret ud på Smedebybanen.

På Krusågårds jorder var der anlagt
barakker, og kort før krigens slutning blev vandmøllen i Kruså indrettet
som karantænestation for tyske flygtninge.  

”Farlig” staniol

Bønderne på egnen var blevet advaret
mod de såkaldte Windows, Det var staniolstrimler, der blev kastet
ned for at forstyrre de tyske radarsignaler. Man mente, at det var for
at forgifte kreaturerne. En af landmændene slikkede på strimlerne
og sagde til sine børn: 

  • Hvis jeg ikke dør, så
    behøver vi ikke længere at samle dem ind.

 

Det skete selvfølgelig ingenting, og
bønderne holdt op med at samle strimlerne ind.

I 1943 blev Rønshoved Strandhotel nærmest
jævnet med jorden af en bombe. Det var en temmelig stor bygning på
tre etager. Den rummede på daværende tidspunkt en række uniformerede
Hitler Jugend drenge fra Hamborg. 

Masser af krigshandlinger

Den 2. december 1943 passerede general
Rommel grænsen i et specialtog på vej nordpå for at inspicere de
tyske værnemagtsanlæg langs vestkysten.  

Den 15. februar 1944 styrtede et engelsk
fly ned i Rinkenæs. Men inden fik den kastet sine brandbomber, og en
af dem ramte en gårdsplads på Holbøl Mark. Den udviklede så meget
varme, at vindueskarmene begyndte at brænde.  

Den 27. august 1944 blev der kastet 5
sprængbomber ned i Frøslev Plantage. Bomberne stammede fra et allieret
fly, der var beskadiget af tysk antiluftskyts. Piloten lettede maskinen
for sin bombelast over det øde område. Maskinen styrtede hvis nok
senere ned på Als.  

Udtynding i plantager og skove

Den 16. november 1944 udstedte den tyske
værnemagt 72 dekreter på pligthugst af 915.000 tankgravpæle (ca.
90.000 m3) samt 17.500 m3 tømmer. Noget af den hugst gik ud over Frøslev
– og Bommerlund Plantage.

I Kelstrup Plantage havde skovfogeden
flere gang forsøgt at undgå denne hugst. Men han blev truet med en
pistol af en SS – soldat. 200 russiske fangere hjalp til med hugsten
i Kelstrup Plantage.  

Tyske soldater på
ferie

Kollund Strandhotel fungerede som en
oase for de tyske soldater, der var tilknyttet Flakregiment Flensborg.
Hver 8. – 10. uge kunne mandskabet komme på et 2 – dages ferieophold
på hotellet. Rigtige senge i hotelværelser, kaffe af rigtige bønner
med ægte dansk fløde. Det var næsten som at være i paradis, selv
om det kun lige var på den anden side af grænsen. Frokost, middagslur,
eftermiddagslur og en spadseretur i områdets dejlige natur.

En af de store fornøjelser under opholdet
var at købe danske varer som flæsk og fløde hos købmand Filskov
i Kollund.  

Smuglerier

Der skete en omfattende smugling af danske
fødevarer til Tyskland. Ofte var disse fødevarer gemt i gasgeneratorerne
på bilerne. Når chaufførerne kom til Kobbermøllen solgte de kødet
til tyskerne for gode priser.

Tolderne havde ikke lov til at kontrollere
militære forsendelser. Her skete der også en omfattende smugling af
danske fødevarer.  

Pansergrav

I januar 1945 skulle der graves en pansegrav
gennem Sønderjylland og Slesvig. Den blev påbegyndt i Bov Kommune.
Der skulle pludselig skaffes kvarter til 3.000 mennesker. Samtlige skoler
blev lukket og indrettet til indkvartering.

Da skolerne blev forladt var de i en
forfærdlig forfatning.

Pansergraven skulle graves fra Sønderhav
til Klangsbøl ved Nordsøen. Den var 4 meter bred og 2 ½ meter dyb.
Al jord blev opkørt med trillebør 15 meter fra graven til 1 meters
højde. . I tilknytning til graven blev der bygget flere skyttegrave.
Graven gik gennem hele Bov sogn ind i Medelby sogn.

Det var mænd fra de bomberamte byer
Hamborg Altona, Kiel, Lybeck og Neumünster, der kom som såkaldte
schippere.
 

Uheldig nedskydning

Den 12. januar blev en gård på Kollundbjerg
ramt af en bombe. Det viste sig senere, at det var en magnetisk sømine
nedkastet i faldskærm. Sandsynligvis var det tale om et Halifax bombefly,
der blev skudt ned over Flensborg Fjord, der havde kastet minen.  

Om eftermiddagen den 5. marts kom et
troppetransporttog ind på Padborg Station. Pludselig kom et par tyske
jagere drønende over toget, i næste øjeblik styrtdykker en af jagerne
direkte ned mod toget. Mandskabet ved luftværnskanonerne på toget
blev grebet af skræk og kanonerne blev rettet mod flyveren. I forvirringen
troede man, at det var fjenden, selv om det var tydelige tyske nationalmærker
på flyet. Det lød en række skud, og de ramte så præcis, at flammerne
i næste øjeblik står ud af maskinen, og den styrter til jorden med
et brag.  

Skideri på
Padborg Station

Når troppetransporter ankom til Padborg
var der ikke nok toiletter til de tyske soldater. De tyske soldater
væltede ud af togene og satte sig det første bedste sted. Det kunne
være 600 soldater i sådan et tog. Det var stort set ingen mulighed,
så det hastede, når de nåede stationen. De to toiletter på Padborg
Station rakte slet ikke.

Det gav noget værre svineri.

Efter krigen kom der også et tog med
tyske soldater til Padborg på vej hjem. De havde også dårlig mave,
og satte sig mellem sporene for at klare sagerne. Men det mente de engelske
soldater ikke kunne være rigtig. De kommanderede de tyske soldater
til at fjerne afføringen. Gik det for langsomt skød englænderne i
gruset bag tyskerne.  

De hvide busser

Hele Padborg var fyldt op med busser
inden afgangen. De var parkeret overalt. På sportspladsen, veje, p
– pladser og baneterrænet. Alle vogne var forsynet med brændstof,
mad, spiritus og tobak.

Den 20. april 1945 kl. 6.45 rullede de
af sted i kolonner af 15 stk. Først kørte de hurtige svenske busser.
Kl. 18.30 rullede den sidste af de i alt 120 busser af sted. 

Omkring mejeriet i Kruså blev der indrettet
en modtagelseslejr til de hvide busser. Også ved selve grænsestationen
blev der stillet barakker til rådighed.

Sønderborg Hospital havde lavet store
junger med en sammenkogt ret beregnet til svage maver. Mejeriet selv
kogte havregrød, skænkede mælk og uddelte håndmadder. Der var tale
om en mægtig kø, da busserne kom hjem fra Tyskland.

Ikke alle busser var egnet til transporten.

I alt lykkedes det at hjemføre 17.000
fangere, heraf 7.000 danskere og nordmænd, og 10.000 af andre nationaliteter.  

Det var en stor og farlig opgave. Chaufførerne
kørte med livet som indsats nat og dag gennem de sønderskudte byer
og ødelagte veje. De blev ofte standset af luftalarmer, og de blev
også beskudt. 

Skud ved Jernbanen

En dag i april kom et allieret jagerfly
ind over Padborg. Nogle unge tyske soldater skød efter flyet. Det vendte
om og beskød jernbaneterrænet hele tre gange. En tysklandsarbejder
fik sin arm skudt af, men de unge soldater, der havde skudt mod flyet,
slap uskadte.  

De to
”Spøgelsestog”

Den 22. april 1945 troede man, at nu
kunne man se en ende på alle anstrengelser i Kruså og Padborg med
arrangementet med de hvide busser. Men det var ikke slut.

Meningen var, at der skulle hentes syge
kvinder i Ravensbrück. Men kommandanten her, meddelte, at man
kunne tage alle med, da lejren skulle evakueres.

Man havde sendt 15 ambulancer. Der kunne
presses ca. 15 personer i hver. 112 personer ankom til Padborg. Men
der var behov for afhentning af mange flere personer. 

Det såkaldte Spøgelsestog
fra Ravensbrück ankom efter store problemer med hele 56 godsvogne fyldt
med 4.300 til Padborg. Det ankom den 30. april. Man havde frygtet det
værste. Seks dage havde toget været undervejs.  

Ganske uanmeldt kom der den 2. maj endnu
et spøgelsestog med 60 godsvogne. De kom fra Neuengamme. I nærheden
blev det bombet, så man frygtede det værste. I rasende fart blev der
organiseret mad til flygtningene. Fra mange hjem blev der leveret mad.

Mange af disse lignede ikke mennesker
mere. Mange var døde under transporten. De udsultede kvinder løb efter
ankomsten rundt i haverne i nærheden af banegården for at finde noget
spiseligt.

Da kvinderne skulle i bad frygtede de
det værste. De troede, at det var gaskamrene, de skulle ind i. 

18 ejendomme
ødelagt i Kollund

Kollund blev den 3. maj ramt af 8 sprængbomber.
Der skete materiel skade på 18 ejendomme, samt på et vandtårn og
en transformerstation. Det halve af skolen blev ødelagt. 

Den 5. maj var karantænestationen i
Padborg vært for de løsladte fra Frøslevlejren  

195.000 tyske soldater udmarcherede

Da tyskerne nåede Kruså grænse blev
de visiteret. En masse effekter blev taget fra de tyske soldater og
lagt på Krusågårds marker. Efterhånden lignede disse marker en losseplads.
Ja faktisk udmarcherede 195.000 tyske soldater.

Også heste blev konfiskeret og lukket
ind i en indhegning.  

Den 6. maj kom et tog med tyske telefondamer
til Padborg. De blev nødt til at gå til Kruså. De slæbte hver tre
– fire store kufferter. Et par fiskekasser blev fremskaffet. Med dem
forsøgte de at trække deres store kufferter. De nåede ikke langt
før de blev nødt til at sortere. Efterhånden blev de nødt til at
efterlade mere og mere. 

Den 12. maj drev 6 nøgne lig i land
i Kollund. Flere af dem var stukket i maven med en kniv. Man havde en
ide om, at der var tale om flygtninge.  

Grænsebevogtning

Lige efter krigen blev grænsebevogtningen
foretaget af Den danske Brigade fra Sverige. Ved Sønderborg Landevej
blev der oprettet barakker til dem.

Efter et par måneder overtog genindkaldt
mandskab fra garden bevogtningen. Efter dem kom genindkaldte værnepligtige.
Der blev opstillet barakker ved Pluskær, Simondys, Kristiansminde og
Frøslevmark.

Til sidst kom grænsegendarmerne. Barakkerne
blev senere flyttet og delvis udskiftet 

Kilde: Se

  • Litteratur Padborg/Bov
  • Besættelses
    – Litteratur A – L
  • Besættelses
    – Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

  • En sønderjyde krydser
    sit spor
  • Faarhuslejren
  • Frøslevlejren
  • Sønderjylland, 9. april
    1944
  • Sabotage i Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen
    i Aabenraa
  • Obersten fra Tønder
  • Bomber over Tønder
  • Tønder under besættelsen
  • Baraklejren i Højer
  • Højer 1935
    – 1945
  • Likvideret på
    Nørrebro
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Nørrebro
    – 9 dage i sommeren 1944
  • Besættelse på
    Nørrebro 1 – 5
  • Sabotage og stikkere
    på Østerbro
  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Besættelsen på
    Østerbro 1 – 4
  • Se også
    billedreportagen fra Ladelund under Fotogallery

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov