Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa´s poetiske Gågade

September 14, 2008

Mange har i tidens løb
skrevet vers om gågadens lyksaligheder. Vi har udvalgt et par stykker.
I 2009 bliver gågaden 40 år – eller gør den det? For man tyvstartede
dengang i 1968. Gågaden var den første og længste gågade i Sønderjylland.
 

Plakatsøjle med poisi

Da gågaden fejrede 14 år
ville vi i Bo Bojesens Boghandel gøre noget særligt. Vi ville lave
en reklamesøjle med gågadens historie. Til dette formål lånte jeg
købmand W.P. Schmidts scrapbøger. Og fandt også nogle poetiske og
tankevækkende citater. 

I 2009 bliver gågaden 40 år,
og dog. Det bliver den vel allerede i år. For man havde allerede før
den officielle indvielse den 3. september 1969 lavet forsøgsperioder
op til højtiderne. Og det var min gamle chef, boghandler Koch, der
den 3. september 1969 klippede snoren over.  

Inden det var gågade

Der er skrevet mange vers om
gågaden. I denne artikel har vi valgt nogle af de mange. Det første
udpluk er fra 1968, hvor gaden som skrevet endnu ikke var officielt
indviet. Det var dengang et pund kaffe kostede 6 kr. Her er hvad C.G
. – hvem det så end er, fandt ud af: 

  • At komme på
    indkøb var før en plage
  • Men nu har vi
    rigtig nok bedre dage
  • På gågaden
    slentrer vi op og ned
  • Og man skrår
    over helt i fred
  • Uden at tænke
    på liv og lemmer
  • Men nu har det
    vist sig vrede stemmer.
  • Lad os igen få
    liv i staden
  • Med masser af
    liv på gaden

 

Ballade i Aabenraa

I de gode gamle dage kom trafikken
væltende fra begge retninger. Det må have været en sport, at gøre
indkøb på Ramsherred og Storegade dengang. Protesterne kom mest fra
den nordlige del. De mente, at gågaden først skulle begynde fra Barkmøllegade.

Men Aabenraa fik Sønderjyllands
første og provinsens længste gågade.  

Samme år var der ballade om,
hvilke blomster man skulle bruge til pynt. Det fik Rimus
til at digte en ballade om blomster i Jyllands Posten: 

  • Byens facade
  • Tænker man på
  • I Apenrade
  • Som man jo må
  • Rigtige Blomsters
  • Duftende duft
  • Virker på kundernes
  • Sunde fornuft
  • Nu lugter det
    bare
  • Af sild og ost.

 

Samme år hed en af overskrifterne
i Jydske: 

  • Ægte planter
    og duer på vandsøjlen

 

Syng med på
”København København”

Nu blev det til rigtige planter
og blomster, men man var skam meget betænkelig dengang. Læs bare,
hvad Marguerite Hahnemann mente i 1969. De der har lyst kan synge
verset på melodien København, København: 

  • Hovedgadens købmænd,
    har de grund til gråd, til smil?
  • Er det godt med
    denne spadsergade?
  • Kommer kunderne
    og handler nu i større stil?
  • Eller er de snarere
    en blokade?
  • Ingen tør med
    vished spå
  • Åbenrå, Åbenrå,
    bliver købmandshimlen mere grå end blå?
  • Skal man hente
    kunderne i paraply
  • Fra parkeringspladsen
    i vores by?
  • Åbenrå, kanske
    må fodsporsgaden ud af hovedet du slå
  • Foreløbig har
    en spadserdoktor med pincet
  • Pillet anlægssummen
    ud af vort budget.

 

Springvand på Limonaden

Og i selveste Se og Hør
skrev Ib Boye disse vers om Aabenraa´s gågade: 

  • Fra førstedag
    var det fest i gaden
  • Og det var springvand
    på limonaden
  • Den gyldne saks
    klippede snøren fra
  • Til messingsuppe
    fra Hasle´a
  • Det er gemytle,
    mens alle snakke’
  • At humle lagkage
    fra æ backe
  • Så tak til jer,
    der har fundet på
  • Der er gang i
    gaden i Affenrå

 

Åbenrå (Aabenraa)
– sangen

Stemningen var vendt i 1982.
selv borgmesteren skrev et vers i Turistavisen, det har vi dog ikke
med her.

Vi slutter med Åbenrå –
sangen. Den kan synges til Under den hvide bro: 

  • Vor gågade er
    vidt berømt
  • Det kan man godt
    forstå
  • Og den, som vil
    har pungen tømt
  • I fred og ro
    kan gå
  • Og handle i en
    flink butik
  • Til hverdag,
    til jul og til påsk`
  • Oppe på bakkens
    top
  • Dukker vor kirke
    op
  • Gamle små gader
    og sjove små stier
  • Skønne facader
    vor by charme gi´r
  • Så man bliver
    aldrig ked
  • At traske op
    og ned
  • At slukke tørsten
    ka å la sig gør
  • Hvis man er løben
    tør

 

  • Vi vender ganske
    givet tilbage med Aabenraa´s gågades historie

 

Se under Litteratur
– Aabenraa
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa