Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Anekdoter fra det gamle Aabenraa

Oktober 27, 2008

Anekdoter fra det gamle Aabenraa

Her var både en kongeborg og en bispeborg.
Her skete ting og sager ved midnatstid i Hjelm Skov og her kom Dannebrog
i land. Her fik man fat i en landsforrædder og
Æ kykelhan var landsdelens bedste
øl. Humlen kon fra Præstens Humlehave. Hør også
om, hvor Æ Holm lå
 

En enestående natur

Pludselig befandt vi os i Åbæk Bugt.
Vi kom fra vandvejen. Og et par dukkerter blev det også til. For cirka
4 meter nede havde vi anbragt en kæmpe spand med øl. Vandet var bare
helt klart. Hvor var det pragtfuldt. Sikke en natur.

Gå en tur ud af Knapstien, rundt om
knappen, over Åbæk, hjem gennem Jørgengård Skov. Via Oldemors trapper,
måske gennem Dambjerg. Det er en idyl.

Eller gå en tur ud af Forstallé forbi
skovriderboligen, forbi Peterslund ud ad Vestermarksvej gennem Hjelm
skov til Hjelmallé. Og man kunne blive ved. Nyd udsigten fra Galgebakken.
Naturen omkring Aabenraa er enestående.  

En ulæselig bog

For dyre penge skrev Vilhelm Marstrand
en bog om det middelalderlige Aabenraa. Bogen er næsten ulæselig,
og handler mere om bydannelsesprincipper og Urnehoved Ting. Meget i
bogen er genoptryk af Claus Organists(Claus
Møller)
bog fra 1620. Han forstod, at bruge sine øjne.  

Det
ældste kvarter

Den ældste by har ligget ved den
åbne strand,
hvor nu Skibbroen ligger, og det ældste bebyggede
kvarter var derfor Skibbroen, Skibbrogade, Fiskergade og Gildegade.
Men nogle mener også, at omkring Nymølle lå et endnu ældre kvarter.
Det har eksisteret allerede i vikingetiden, før år 1000. 

En kongeborg

Byens første kirke hed St. Andreas Kapel.
Den lå ude ved Bolbro. Det var der, hvor slusen førte vandet under
Søndergade. Kapelbjerget er den forhøjning, hvor Søndergades mølle
senere lå..

Der hvor Sct. Nikolaj Kirke nu ligger,
blev kaldt Kirkebjerget. Her siges det, at kongen byggede en borg. Da
Mutter Stahlboms hus i 1949 blev nedrevet, opdagede man under en opfylding,
at der havde ligget en voldgrav på stedet.

Denne voldgrav fulgte den retning som
i dag hedder Store Pottegade, Lille Pottegade, Kirkepladsen sydlige
del og Storegades østlige ende. En kongeborg må have eksisteret allerede
ca. 1025.

I år 1148 brændte venderne by og borg
af. Fiskelejet og kongeborgens tid sluttede.  

Byens nye midtpunkt

Bispen i Slesvig fik opgaven at bygge
byen op igen. Bykernen blev flyttet lidt op og ind i landet. Hans midtpunkt
blev det vi i dag kalder Storetorv. Vi fik gadenavne som Østergade
(nu Skibbrogade), Søndergade og Vestergade. Sidstnævnte var helt ny
og førte lige ned til den nyopførte borg, Aabenraahus.
Den lå på hjørnet af Nygade og Vestergade i dag.

En ny stadsgrav blev gravet ind fra Kilen,
sådan hed den inderste del af fjorden. Den har fulgt den retning som
nu Rådhusgangen har. 

Sct. Knuds Kirke

Sct. Andreas Kapel var ikke nok for bispen.
Derfor blev Sct. Knuds Kirke opført. Den har måske ligget omkring
Skibbrogade 7. Her er der i flere omgange fundet menneskeknogler. Det
er nok ikke tilfældigt at kirken fik dette navn. Knud Lavard
var Slesvig – bispens særlige helgen. Sct. Knudsgildet i Slesvig
har sikkert haft en finger med i spillet. Vi ved, at der i Aabenraa
har været et Sct. Knuds Gilde. Det er ikke utænkeligt at Gildegade
har navn efter et Sct. Knuds gilde – hus, som her har ligget tæt
ved Sct. Knuds kirke.  

Byrettigheder

Borgen har sikkert været godt befæstet.
Vi ved, at kongen i år 1252 bortskænkede den gamle borgtomt på bakken,
og her opførtes Sct. Nikolai Kirke. Kirken blev indviet til fiskernes
og de søfarendes helgen.

Efterhånden blev bispestaden for snæver.
Der blev bygget op af Langegade, som Storegade først hed, helt op til
nuværende Pottegade. Da Mutter Stahlboms hus faldt, fandt man i udgravningen
trærester, der kan forklares som rester af en gammel gadebro, ad hvilken
man fra Langegade har kunnet komme over graven og ud af den sammenhængende
bebyggelse. Uden for denne bro er så senere Ramsherred opstået. Nu
var byen så stor, at den måtte have byrettigheder. I 1249 havde den
allerede sit eget tingsted.

Den 1. maj 1335 er den ældst bevarede
bylov, byskrå, underskrevet. Men den er en latinsk oversættelse af
en dansk affattet ældre busskrå. Antagelig stammer den tilbage fra
1260.  

Nyt slot opførtes

Efterhånden gik fæstningsværkerne
så småt i forfald. I 1411 rev dronning Margrethe Aabenraahus ned og
opførte Brundlund Slot. Den kom til at ligge uden for byen i Kongslund.

Det mærkelige var, at både kongens
borg, bispens borg og nu den nye dronningeborg blev placeret uden for
byen.

Nu blev der pludselig plads til nye gader.
Nybro og Nygade og senere Slotsgade blev opført uden for byen. Det
har stillet krav til mængden af mursten. Det er nok fra den tid Klinkbjerg
stammer. Det var en teglværksbakke, hvor der blev lavet klinker.  

Aabenraa
– i Christian den Fjerdes tid

I Christian den Fjerdes tid bestod Aabenraa
af Skibbroen, Fiskergade, Skibbrogade (Østergade), Søndertorv, dele
af Søndergade, Storetorv, Vestergade, en lille del af Nybro, Nygades
østligste side, bebyggelsen omkring Sct. Nicolai, Store Pottegade,
Kirkegangen (nu Lille Pottegade), Vægterpladsen, Klinkbjerg, Nørretorv,
Ramsherred, Storegade og Barkmøllegade.

Byen udviklede sig til en rigtig havneby,
og Wallenstein overvejede i 1628 at omdanne havnen til en tysk krigshavn.  

Protester mod nedrivning

Da Mutter Stahlboms hus blev revet ned,
var der store protester. Men huset stod ikke til at redde. Indvendig
var bygningen meget forfalden. Byen havde ikke midler til at genrejse
huset på forsvarlig vis. Her har været både kro, melhandel og apotek.  
 

Hjelm Skov
– ved midnatstid

Går man ved midnatstide gennem Hjelm
skov, kan det hænde, at man hører hundeglam og jægerhorn. Og måske
et råb: 

  • Jag man to, Bruder Andreas,
    jag man to.

 

Det er Günderoths glade jagt, der er
i gang.

Sagnet fortæller, at amtmand Günderoth
på Brundlund og hans broder Andreas elskede at jage i Hjelm Skov, hvor
der dengang havde været meget vildt. 

Den fromme og ædle amtmand var sikkert
ked af at hans kære hustru ikke havde skænket ham nogen arvinger.
Hans broder, Andreas var uden kone. Grunden skulle have været ulykkelig
ungdomskærlighed. Amtmanden og broderen havde skænket en masse penge
til alderdomsstiftelsen og skolestiftelsen i Nygade, og slægtningene
følte sig bedraget for en rig arv.

Kigger man efter i historiebøgerne var
det dog ikke amtmand Günderoth, men en anden Günderoth, der havde
skænket disse penge, men historien er dog god nok alligevel. 

Under en jagt var han blevet opsøgt
af slægtninge, der bebrejde ham, at han ikke tænkte på dem.

I det samme kom en ung pige i bondedragt.
Hvad vil du mit barn,
spurgte amtmanden. Med pigen var en lyslokket
dreng. Hun fortalte, at hun kom fra sin døende søster, der var mor
til drengen. Hun skulle bede amtmanden om, at bære god ved drengen,
hvis far var en af amtmandens slægtninge. For længe siden var denne
ophørt at efterkomme sine forpligtelser.

Amtmanden vendte om og kiggede på sine
klagende slægtninge: 

  • Der ser I. Dette barn vil
    jeg tage mig af, og sørge godt for, hvad vor slægt har forbrudt.

 

Slægtningene drog bort i vrede, men
pigen faldt på knæ, og takkede amtmanden for sin godhed. Hun ville
bede Gud skænke amtmanden, hvad han allermest hold af.

Han svarede, at han ønskede at kunne
jage i skoven til evig tid. 

Så næste gang, du går en tur i Hjelm
Skov ved midnat så lyt efter. Det kan være du hører råbet: 

  • Jag man to, Bruder Andreas.

 

Dannebrog gik i land

Et andet sagn fortæller om at Kong Valdemar
efter sejren ved Reval i 1219 stævnede ind af fjorden ved Opnør. Han
kom så langt ind som muligt. Turen skulle gå videre til Urnehoved.

For enden af de lange grønne enge mellem
Forstallé og Hjelmallé helt ud til Hjelm Skov, ligger en lille høj,
som i daglig tale kaldes Kongens Forhøjning
eller Kongehøjen. Her gik Kong Valdemar i land. 

Hans båd havde i stævnen et flag, der
faldt ned fra himlen under slaget. Flaget var et symbol, et korsbanner,
der signerede hans sejr i Gudherrens navn. Og det var jo selvfølgelig
Dannebrog.

I Hjelm Skov modtog hans hjemmeværende
mænd ham. Rygtet var ilet forud for kongen. Og her mødte ”danernes
flagdug” første gang dansk jord. Aabenraa er Dannebrogs første by.  

En landsforræder i Aabenraa

Kong Valdemar den Store havde to sønner.
Den ældste Knud var allerede i faderens levetid kåret til hans efterfølger
på rigets trone. Den yngste var udset til at blive hertug i Sønderjylland.
Han hed Valdemar.

Mens han var umyndig skulle hans slægtning
biskop Valdemar af Slesvig som statholder styre Sønderjylland. Men
17 år gammel overtog prins Valdemar sit høje embede som grænsevagt.
Men nu viste det sig, at biskop Valdemar ikke ville lade sig fraviste
den magt, han som statholder havde siddet med. Han havde langt højere
planer.  

Denne biskop Valdemar var illegitim søn
af prins Knud Magnussen, altså sønnesøn af kong Niels. Han
krævede sit kongelige blod respekteret, og da han var en yderst snedig
højtbegavet mand, forstod han at spille på Danmarks vanskeligheder.
Han søgte forbindelse med den tyske kejser, der rejste krav om, at
kong Knud Valdemarsøn skulle anerkende, at Danmark var et tysk len.
Han søgte venskab med greven af Holsten, og grev Adolf var – som
alle holstenske grever i tidens løb har været det – gerne til sinde
at skaffe sig fordele på Danmarks bekostning. Han søgte forbindelse
med den nordtyske gejstlighed – især ærkestedet i Bremen, der ikke
ønskede for stor selvstændighed i det danske rige. Han rejste også
til Norge, og her lykkedes det ham, at samle en flåde på 35 krigsskibe.
Med disse truede han det danske rige.

Samtidig faldt hans forbundsfælde
Grev Adolf
ind over Slesvigs sydgrænse. Det tør nok siges, at
den ikke engang 20 – årige gamle hertug Valdemar fik nok at se til.  

Biskoppen søgte til Aabenraa. Man havde
gættet på årsagen. Måske ville han herfra til tinge på Urnehoved.
Måske kaldte han sig allerede konge af Danmark. Men danske konger skulle
vælges på tinge, og det havde han tænkt sig, skulle ske fra Urnehoved.

Rent lovmæssigt skulle dette dog ske
fra Viborg, men det så han vel bort fra.

Men han tog ind på borgen, som i sin
tid lå, hvor nu Nybro og Vestergade skærer hinanden.

Her overraskede den unge hertug ham,
fangede og lænkede ham på hænder og fødder. Han blev sendt over
til sin broder, kong Knud den Fjerde, der lod bispen sætte i fængsel
på Søborg Slot.

Hermed blev Danmarks skæbne afgjort.
Den 8. juli 1191 blev der således skrevet danmarkshistorie i Aabenraa.

I 14 år sad landsforræderen fængslet.
Lige så snart han blev løsladt begyndte hans rænkespil igen, men
det slap han ikke godt fra. Pavens banderole ramte ham. 

Aabenraa
– omkring 1800

I årene 1797, 1798 og 1799 foretog den
tyske geograf Carl G. Küttner
en ”Reise durch Deutschland, Dänemark, Schweden, Norwegen und
ein Theil von Italien.

Denne rejse beskrev han i et stort værk
på tre bind, formet i breve. Nogle af disse breve beskrev Aabenraa: 

  • Aabenraa er en temmelig
    anselig, smuk, folkerig og meget velhavende by. Det var en
    søndag aften, på hvilken jeg i gaderne traf en mængde mennesker,
    som alle var såre velklædte. Den største velstand viser sig i husene,
    indvendig og udvendig. De er overmådige renlige, omhyggeligt og nyligt
    kalkede. Her og der endog malede og kort sagt helt i hollandsk stil.
  • I de fleste vinduer stod
    blomsterpotter, fyldt med en masse blomster. Man bor her næsten udelukkende
    i stueetagen, vinduerne stod hyppigt
    åbne, og det gav mig megen morskab at gå
    rundt og se ind i værelserne. Jeg fandt også
    disse yderst renlige, fulde af gode møbler af endhver art og alt metal
    strålende pudset. Jeg troede ligefrem at se en bolig, tilhørende en
    hollandsk borger af middelstand.
  • Byen har en mængde butikker,
    og dens handel skal være ret anselig. Dog er dette mere kramhandel
    og mellemhandel end søhandel eller udbredt skibsfart: thi i denne henseende
    kommer Aabenraa ikke i betragtning ved siden af Flensborg. Desuden mangler
    havnen tilstrækkelig dybde. Desto skønnere er udsigten fra denne havn,
    der befinder sig ved enden af den fjord, der strækker sig helt op til
    byen. Den er omgivet af bakker, der er temmelige høje og smukt bevokset
    med løvskov. Disse bjerge strækker sig dybere ind i landet, bliver
    højere og højere, så at de bagerste hæver sig over de forreste,
    og danner med deres skov så skønne syn, at jeg troede at se flere
    store engelske landsæder ved siden af hverandre.

 

Præstens humlehave

Da Sct. Nickolai Kirke blev opført i
1252, blev kirkegården også flyttet herop. Jorden, hvor Skt. Knuds
Kirke havde stået blev solgt til borgere som kålhaver, dels

overladt præsteembedet som en del af lønnen. Gennem hele middelalderen
kaldte man området for Præstens Humlehave.

Humle var i det gamle Aabenraa en meget
stor handelsartikel. Den brugtes bl.a. i ølbrygningen. Den Aabenraaske
øl Kykelhaen var brygget på præstehumle. Det var af særdeles
god kvalitet og meget velsmagende.  

Æ Holm

Arealet ud mod Østergade, som den øverste
del af Skibbrogade hed i ældre dage, blev solgt fra. Her blev der i
meget gammel tid bygget huse. Skibbrogade var en af byens vigtigste
gader, hovedfærdselsåren fra havnen. Byens kerne var middelalderen
igennem Skibbrogade, Fiskergade, Søndergades øverste del, Gildegade.
Denne del af byen kaldtes æ Holm.  

Krise i 1864

Byen blev hårdt ramt i 1864 og årene
derefter. Endnu i 80’erne var der næsten intet nybyggeri. Den 1.
december havde byen 6.215 indbyggere. Heri var iberegnet de garnisonerede
soldater. I november 1884 var indbyggertallet sunket til 6.066. Faldet
skyldtes at erhvervsvirksomheder flyttede. Også mange beboere fraflyttede
af nationale grunde. Skibsbyggeriet stagnerede og ophørte helt. I 1895
var indbyggertallet kun 5.564.  

Byggeboom omkring 1900 – tallet

Omkring 1900 – tallet begyndte indbyggertallet
at stige. En stor byggevirksomhed opstod. Adskillige af byens forretningsvirksomheder
er opstået i denne periode.

  • I 1901 opførtes Kreishaus
    (Det gamle Amtshus)
  • I 1905 opførtes Königlische
    Realschule med rektorbolig ved Forstallè
    (Statsskolen)
  • I 1907 opførtes Königlisches
    Amtsgericht mit Gerichtsgefängnis ved Nørre Chausse (Politigården
    med arresthus ved Haderslevvej)

 

Hertil kom en masse anden byggevirksomhed.

Vi skal heller ikke glemme Reichsbank
(Sparekassen) og sygehusets første afsnit.

Der blev bygget på det opfyldte Karpedam, store dele af Gammel Kongevej,
Bjerggade, den indre del af Kolstrup, Forstallé, hele Møllegade, del
af Sønderchausse (nu Flensborgvej). Også Callesensgade blev bebygget.  

Den Nordslesvigske Folkebank
byggede sit hus på hjørnet af Storegade og Kirkepladsen. Folkehjem
blev skabt på grundlag af det gamle Schweizerhalle. Sankt Jørgens
Kirke
blev opført på en del af Folkehjems grund. Advokat Schmidt
opførte en villa, der senere blev tysk konsulat og senere Aabenraa
Børnehjem.
Skibsrederne Jebsen og Jessen byggede villaer ude bag
Lindsnakke.

Lige inden krigen blev man færdig med
at bygge Präparandenanstalt
i Callesensgade (Statsskolens anneks og pedelbolig). 

De tre store byggeperioder

I Aabenraas historie er der tre store
byggeperioder.

Den første var fra 1740 til 1790. Her
var det gavlhusene og gavlkvisthusene. Den anden periode er monumentalbyggeriets
og villaernes periode. Det var fra 1900 – 1914. Den tredje periode
er tiden efter anden verdenskrig, og er hovedsagelig andelsbyggeriets
og de mindre en – og to – familiehusets periode. Den prægede efterhånden
byen med Rugkobbelkvarteret, Hjelmgården, Strandgården, Solgården,
Lindsnakkehusene og de mange mindre huse i byens udkant.  

Der blev selvfølgelig også bygget uden
for disse perioder. Grand Hotel, Post
– og telegrafvæsnets
store ejendom på H.P. Hanssensgade,
Grænsekomandoen – tidligere tysk privatskole. Landsarkivet

er fra mellemkrigstiden.  

Kilde: Se Litteratur Aabenraa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa