Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Padborg i 7 år

September 14, 2008

Måske skulle man have
”holdt sin kæft” og kendt sin plads i lokalsamfundet. Både min
kone og jeg blev beskyldt for bedrageri i Padborg. Området har et kæmpe
foreningsliv og der er masser af dejlige mennesker hernede. Men man
skal ikke komme som tilflytter og tro, at man kan forandre det hele.
 

Vi ankom med to flyttebiler til Jernbanegade
i Padborg. Jeg havde fået arbejde i Padborg Boghandel, og derfor havde
vi købt et dejligt hus. Alt tegnede lyst og godt, og var det også
i begyndelsen. Vi havde nogle skønne naboer i alle retninger.  

Skønne naboer

En stor have krævede sit. Da vi ankom,
var den godt tilgroet, men det fik vi gjort noget ved. En sø i haven
med skruptusser var det sandelig også.

I kælderen var der plads til børnenes
værelser, vaskerum m.m.

Vi måtte lige vende os til en slags
smugkro lige ude for køkkenvinduet. Det var over hos PG, der også
drev en købmandshandel. Skønne mennesker var de.  

Skøn natur langs Gendarmstien

En fantastisk natur er der i området.
Alle kender området ved Sønderhav og Kollund. Men gå en gang fra
Kruså til Padborg af den gamle Gendarmsti. Ja og tænk i den gamle
Krusåmølle var der en gang et lydstudie. Det var min gode ven,
Den glade sønderjyde,
der boltrede sig her. Og i Krusådalen, ”kom
vi til at gå” over grænsen og stjal æbler. Her oplever man pludselig
et landskab fra et ukendt århundrede.  

Ikke langt fra Nørregade åbenbarer
det sig en natur, der overrasker. Den gamle Padborg Skov, hvor også
Friluftsteatret ligger er enestående. Går man herfra hen til baneskråningen
oplever man dybe kløfter, vandløb gamle træer og søer.

Man kan faktisk fortsætte omkring Frøslev
Polde, hvor et helt andet landskab åbenbarer sig. Her kunne man op
til begyndelsen af 1800 – tallet observere Sønderjyllands største
bestand af vilde ulve.  

Plakat af Karl Otto Meyer

I boghandelen, hvor jeg arbejde kom de
fra Sydslesvig og købte ind til de danske institutioner. Det var en
stor oplevelse at høre om forholdene dernede. Vi solgte masser af kontorartikler,
karton m.m. til dem. Og stort indtryk gjorde Karl Otto Meyer, da han
kom og gav mig en signeret eksemplar af den plakat, der forestiller
ham son ”en James Bond agtig type”. Han var meget behagelig, at
tale med.

Det var også specielt at handle med
speditørerne. De skulle have gode priser her og nu. Der var ingen betænkningstid.
Da man havde vennet sig til denne form, gik det meget godt med at få
afsat varer til dem.  

Problemer på skolen

Den store flyttede snart tilbage til
Aabenraa for at gå på gymnasium. Vi fik ham ind på kollegiet.

Den lille startede på den tyske skole.
Vi mente, at det ville give ham mere, og at han havde fordelen af et
ekstra sprog. Skolen var fin nok, men der opstod dog nogle problemer,
som ikke blev løst tilfredsstillende. Heldigvis var der en meget stærk
familiegruppe. Ubehageligt var det, at mindretallets avis, Der Nordschleswiger
tog skolens parti. Vi forældre havde indkaldt Schul – und Sprachverein,
som også bakkede os op.

Først mange år efter fik vi en undskyldning
af skolens leder, da vi tilfældigvis mødte ham.  

Og i Padborg så man ikke med velvilje
på, at man havde barn i tyske skole. Således påtalte et socialdemokratisk
byrådsmedlem at vi havde barn i tysk skole. Jeg skulle sælge hende
noget gavepapir, og foreslog noget med Dannebrog på. 

  • Jamen Uwe, du foretrækker
    jo det tyske, du bryder dig jo ikke om det danske.

 

Både den tyske skole og børnehaven
arrangerede mange aktiviteter. Det styrkede forældre – opbakningen.
Og vi følte os ikke udelukket, selv om vi ikke var medlem af det tyske
mindretal.  

Et aktivt foreningsliv

Når man havde en aktiv dreng, blev man
involveret i en masse ting i Padborg. Der var rige muligheder. Rasmus
prøvede både det, at være spejder, spille tennis, fodbold og være
bryder.

Fodboldklubben Bov IF var en af Sønderjyllands
største. Vi skrev om de unges bedrifter i den lokale avis Bov Bladet.
En fantastisk træner, Jørgen gjorde virkelig meget for børnene. Vi
fulgte med overalt. Også da poderne vandt en stor turnering i Esbjerg.
Og de vandt også det sønderjyske mesterskab i Indendørs – fodbold
for mikroputter.

Også brydeklubben BK Uffe havde meget
at byde på. Flotte øvelokaler og store stævner blev afholdt i Krusåhallen.
Jeg blev sekretær i klubben, og sørgede for informationer til pressen.
Også her viste Rasmus gode takter, og blev nummer to ved den sønderjyske
mesterskab i sin klasse.  

Hjem med politiet

Rasmus var en rigtig Emil fra Lønneberg
type. Flere gange kom det lokale politi hjem med ham. Engang havde han
moret sig med at kaste sig op mod noget kraftig blæst. Det skete lige
uden for politistationen. Betjentene syntes, at det så noget ”hjælpeløst
ud”. Så de fulgte ham hjem.

Engang havde Rasmus og Jesper iført
sig militærtøj og ”leget grænseoverløbere” i nærheden af skoven.
Det fik så det lokale politi til at iværksætte en storstilet aktion.
Fangsten var så Jesper og Rasmus. De lavede meget de to. Ofte måtte
min kone smide Jesper og Rasmus i badekar og vaske deres tøj. Jesper
turde ikke komme hjem så snavset som han var blevet.

Og Jespers far, der var politibetjent
i Aabenraa fangede grænseoverløbere i hans Lada.  

Besøg af Jesper

I forbindelse med Ungdomshus – konflikten
på Nørrebro var jeg flere gange i medierne, bl.a. i TV – Avisen.
Det så en ung mand, der netop var blevet politibetjent i hovedstaden.
Den unge mand besøgte mig i butikken på Nørrebro – det var Jesper,
Rasmus´s gode ven fra de vilde dage i Padborg.  

Men trods alle disse fortræffeligheder
skal man nogle gange stikke fingeren i jorden. Det kneb måske nogle
gange for Hanne og jeg. Som tilflytter kunne vi måske ikke vente til
vi blev rigtig accepteret. Og det gav knubs.  

Kulturelt Samråd

Jeg blev aktiv i Kulturelt Samråd. Her
lavede vi en foreningsliste og lavede kulturelle arrangementer blandt
andet med fokus på lys. Vi arrangerede forenings – messer med underholdning
af lokale kræfter. Min gode ven, Per Borgaard holdt et bragende foredrag
om Isted Løven, der efter hans mening skulle stå på Bov Bakke. Denne
bemærkning blev senere brugt i valgkampen i Bov Kommune. Vi lavede
også nogle små medlemsblade, som blev sendt ud til alle foreningsmedlemmer
i kommunen. Hver måned havde vi en hel side i Bov Bladet. Men vi skulle
kende vores plads.  

På besøg
”i den borgerlige”

Partimæssigt var det meget anstrengt
i Bov Kommune. De forskellige politikere var virkelige hårde over for
hinanden. Selv om man jeg ikke begik mig i de borgerlige kredse, havde
jeg stor sympati for borgmester Jens Helmig og Allan Niebuhr. De havde
tid til at lytte, når man kom med forslag eller have problemer. Allan
sidder i dag i Folketinget for de Konservative. Han eksploderede engang,
da jeg fortalte ham, at man til valg i Folkeoplysningsudvalget lavede
en åbenlys fejl i valgproceduren. Jeg skulle måske også der, havde
holdt min mund.  

Og min kone og jeg var af Venstre inviteret
til et møde med Peter Brixtofte på Frøslev Kro. Jeg blev sat til
at skrive referat af mødet. På et tidspunkt spurgte Peter Brixtofte,
om der var journalister til stede, og kiggede stift ned på mig. Nej
blev det svaret, det er bare Uwe, der skriver referat. Senere, fik min
kone, jeg og Peter Brixtofte en dejlig samtale. Min kone og ham var
hvis nok gamle bekendte fra deres fælles fortid.   

Ballade i handelsforeningen

På et tidspunkt blev jeg sekretær i
den lokale handelsforening. Vi havde vores egen perti, der stillede
op til byrådsvalget. På et tidspunkt blev jeg ringet op af journalist
Heydenreich fra Jydske Tidende i Aabenraa, der gerne ville have en forklaring
på, hvorfor den samme mand som vi i handelsforeningen havde stillet
op, også stillede op for De Konservative i Bov. Dette afstedkom desværre
nogle store ubehageligheder. Det mærkede min kone også hos Samson,
hvor hun arbejdede.

Det var mig der var sekretær i handelsforeningen,
og meddelte pressen, hvad der skete, så ubehagelighederne rettede sig
mod mig. Det gik også ud over mit arbejde i butikken. Kunder truede
simpelthen med at handle et andet sted, hvis ikke jeg trak mine udtalelser
tilbage.  

Forinden havde jeg skrevet en kronik
om, hvad det ville betyde for Padborg, hvis der kom et storcenter til
byen. Og det var der nogen af byens spidser, der ikke brød sig om.  

For at gøre en lang sag kort, så trak
jeg mig som sekretær. Formanden som var malermester bakkede mig hele
tiden op. Han mistede arbejde for flere hundrede tusinder af kroner.  

Farvel til Padborg Boghandel

Kort tid efter fik jeg min opsigelse
i Padborg Boghandel på grund af omorganisering, som det så flot hed
sig. Min fagforening, Ledernes Hovedorganisation kunne ikke gøre noget.
Heller ikke efter, at tre – fire firmaer som jeg havde handlet med
gennem boghandelen, ringede til mig privat, og spurgte om det var rigtig,
at jeg havde begået bedrageri. Det var et rygte, der havde spredt sig
i byen. Hvor det kom fra, har jeg aldrig fundet ud af.  

Afhørt af politiet

Min kone arbejdede et stykke tid hos
en importør. Her skulle hun udføre et arbejde, som ikke var helt efter
de retsprincipper, som en bogholder normalt arbejder efter. Hun kontaktede
den lokale HK – afdeling, som ikke ville gøre noget ved det. Heller
ikke hovedorganisationen gjorde noget. Det samme gjaldt den lokale bank.
Tværtimod mærkede vi pludselig en chikane fra den lokale bank.  

Og min kones arbejdsgiver holdt flere
aftener ude foran vores hus på vejen. Det lokale politi ville ikke
foretage sig noget. Jeg fik tvært imod at vide, hvis jeg foretog mig
noget, kunne det blive mig selv, der blev anklaget.  

Jeg kendte nogen i bankens hovedafdeling
i Aabenraa og kontaktede dem. Så kom der skred i tingene. Vi blev kaldt
til afhøring af bankens advokat – i banken. Vi blev hentet af bankens
bil og ført ind af bankens bagindgang.

Men inden da mødte to kriminalbetjente
fra Aabenraa op på vores bopæl alt i mens svigerfamilien var på besøg.

Her blev min kone, Hanne næsten gjort
ansvarlig for, hvad der var sket.  

Væk fra Padborg

Det var hårdt både psykisk og økonomisk.
Efter et års tid måtte vi indse, at vi blev nødt til at forlade byen.
En tidligere kæreste havde skaffet mig arbejde i København.

En ny tilværelse startede i København.
Og vi fik skiftet bank. Den gamle ville pludselig ikke låne penge til
en ny tilværelse.  

Trods vores nedtur i Padborg, var der
masser af dejlige mennesker hernede, som jeg vil huske. Det var blandt
andet vores dejlige venner i Gejlå, Per og Grethe.

Per kom nogle gange med børnebørnene
og så tegnefilm. Jeg tror, at det var Per selv, der var mest vild med
disse tegnefilm.  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov