Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Vadehavet ved Højer

Juli 24, 2008

Helt tilbage fra oldtiden
har der været trafik i Vadehavet. Her sejlede
vikingerne på vej til deres mange togter. Her var der kvægtransport
til Holland og England.

Vadehavet er gennem hele historien
op til vores tid blevet brugt som ”transportvej”

Ved kysten indenfor Lister
Dyb har man fundet spor af havnesteder fra den ældre bronzealder. Der
er fundet ret omfangsrig kystbebyggelse ved Ballum, Hjerpsted og Emmerlev.  

Aktivitetet gennem historien

I Bronzealderen, hvor marsken
ikke var dannet, i det mindste ikke i ret stort omfang, har der været
havnepladser ved Daler og Møgeltønder.

Allerede i Oldtiden har der
været livlig skibstrafik i egnen omkring Højer og Tønder.  

Angiveligt tog Angelsachserne
på deres togt til England i ca. 450 ud fra Tønder og Wendingstedt.
Forskere mener at sidstnævnte sted blev ødelagt samme år som handelsstedet
Rungholt ved Nordstrand i 1362.  

Saltproduktion ved vadehavet

Saltproduktionen i Vadehavet
har også bevirket stor trafik på Vadehavet. Saxo omtaler denne produktion
i 1151. I Valdemar Sers Jordebog fra 1231 omtaltes det, at udvindingsstederne
i Frisland tilhørte de tre fjerdedele kongen, og den ene fjerdedel
hertugdømmet. Denne saltproduktion er af meget ældre dato. Og måske
er denne produktion årsagen til navnet Tønder (Se nærmere i artiklen
”De Første mennesker i Tønder).
 

De frisiske øer var landfaste

De frisiske øer menes at være
landfaste og kun adskilt af Vidåens udmunding. Første gang at Sild
benævnes som ø er i 1141.  

Friserne brugte Vadehavet.
Og de anlagde også byer langs floderne og ved kysterne. Og Tønder
havde allerede omkring år 1000 en livlig samhandel med London ifølge
historikeren Pontoppidan. Der er dog ikke se skriftlige beviser
på disse påstande 

Studeeksport

I Tønder var der en stor eksport
af kvæg. Det var i begyndelsen kun borgerne og de adelige, der måtte
udføre studene. Det var forbudt for bønderne. Men de rige bønder
på Tønder – egnen trodsede dette forbud. Der foreligger dog ikke
noget skriftlig materiale om, at dette i 1500 – tallet er foregået
af søvejen. Dette sker først omkring år 1600.

Både fra Ballum og Højer
udgik der flere gange om året studeskibe i hele flåder til Holland.
Fra kystegnene mellem Møgeltønder og Ballum skal 94 skibe have været
i fart med stude. Det var svenskerkrigene der ødelagde kvægeventyret
for Tønders vedkommende. 

Kysten har ændret sig

Kystens udseende afveg meget
fra det nuværende udseende. En stor bue gik ind mellem det højere
land omkring Møgeltønder mod nord og Vidding Herred mod syd. Dette
herred var dengang en ø, adskilt fra fastlandet ved en gren af vadehavet,
hvis sidste rester er Gudskog – søen. Denne bugt til Tønder blev
inddiget i 1553 – 55, ved diget fra Lægan til Humdrup, mens den øvrige
del af Vadehavsbugten blev inddiget i 1562 – 66.

Tønders udehavne

Egnene omkring Lister Dyb spillede
også en stor rolle for skibsfarten i Vadehavet. Tønders rolle som
søfartsby udspillede sig ganske vist i slutningen af 1600 – tallet.
Men den vedblev faktisk til at være en ikke ubetydelig søfartsby med
dens udehavne ved Vidåens udmunding Rudbøl og Højer.  

Lister Dyb havde en dybde på
ca. 35 meter. Den gik over i Højer Dyb, som på det dybeste sted var
ca. 20 meter. 

Kirkespir som sømærke

I 1628 blev tårnet på Møgeltønder
Kirke ødelagt ved en storm, hvorved den tabte spiret. I en præsteberetning
for Ribe Stift hedder det sig: 

  • ved 15 Alen af
    sin Højde, som forhen var til stor Nytte for Søfarende, saa det kunne
    ses langt ude i Vestersøen og rette Sejl derefter, særlig naar de
    skulde gennem det farlige Lister Gab.

 

De hollandske kaptajner havde
tilbudt at betale en tredjedel af udgifterne ved dets genopførelse
på betingelse af, at tårnet blev opført i sin gamle højde. Det var
vigtigt at bevare dette tårn som sømærke.

Tidligere havde både Løgumkloster
Kirkes og Tønder Kirkes tårne fungeret som sømærker. Men også Hvidding
Kirkes to spir var indtil kort før 1500 gode sømærker.   

Gamle søkort

Man kunne være særdeles søkyndig
og stedkendt for at kunne besejle Vadehavet. Og uden søkort gik det
slet ikke. En af de bedste kort, der blev grundlaget for mange andre
var et, udarbejdet af Johannes Meyer i 1643. Han kortlagde hele strækningen
fra Tønder til Varde på tre måneder. Men på grund af datidens mangel
på tekniske hjælpemidler vil det næppe kunne anvendes i dag.

Men allerede i 1640 havde officer
Johannes Wittemack, der var digegreve i Bredstedt ”tegnet et kort
over det frisiske landskab” Dette overdrog han til Christian den Fjerde.
Nordgrænsen gik lige nord for Lister Dyb.  

Brug lods, når du skal
til Tønder

Men den ældste beskrivelse
over Lister Dyb finder man hos hollandske Waghenaer fa 1585. Og han
giver et godt råd: 

  • Wilt ghy op na
    Lutke Tondern, so neemt een lootsmann

 

Eller sagt på dansk. Hvis
du vil mod Tønder, så tag en lods. Der var tale om, at der var lodser
ved Føhr i 1644, men det første egentlige lodseri blev først oprettet
i Danmark i 1686. 

Mange pirathavne

Nu fandtes der nok flere havne,
end der egentlig var på et søkort. Der fandtes en del pirathavne ved
Marsken i det 16. århundrede. Man handlede direkte med bønderne uden
at betale diverse afgifter, som man skulle i de obligatoriske havne.
En udtalelse fra dengang: 

  • jede Sieltiefe
    in den Marschen, jede Grube am Prielende, jede Münding einer Au diente
    als Hafen.

 

Kæmpe flåde i Sydvestjylland

Hvor mange både var der dengang?
Ja man ved, hvad der i 1648 – 1649 havde passeret List Strømtold.
Tog man de både der var hjemmehørende i Tønder, Højer, Rudbøl,
Møgeltønder, Sejerslev, Emmerlev og Hjerpsted, ja så udgjorde flåden
60 skibe på i alt 1561 læster.
En anseelig størrelse.

De største skibe var St.
Anna af Højer
på 116 læster og  Den Hvide Due af Møgeltønder
på  114 læster.
 

Planer måtte opgives

I første halvdel af det 17.
århundrede havde både gottorpske Hertug Frederik den Tredje og den
danske Kong Christian den Fjerde tænkt på at anlægge en større havn
ved Vidåens munding og ved Ballum. Ingen af forslagene blev dog til
noget. 

I 1652 kun småskibe til
Tønder

Tønders udehavn var i en længere
periode ved Rudbøl samt ved Højer. Kun både samt småskibe hvis mast
kunne lægges ned, kunne passere igennem sluserne op til Tønder. 1652
hedder det hos Dancwerth om havneforholdene ved Tønder: 

  • Allhie hat es
    zween Häfen, zu Rutebûll und zu Hoyer.
    Zu Rütebüll können die Schiffe,
    wann´s sehr stürmet, nicht sicher liegen.
    Hoyer ist gleichsam der Stadt Tondern Hafen.

 

Havnen ved Højer gror til

Skibene gik gerne til slusen
i dæmningen nord for Rudbøl Kog (Nordslusen) eller til Højer. På
det sidste sted var skibenes anlægsplads der, hvor Sjersbækken strømmede
ud gennem Højer – Rudbøl diget. Stedet lå lige ved banegården,
hvor en mindesten blev rejst til erindring om, at det var her Kong Frederik
den Sjette gik i land her i 1825, efter et besøg på de stormflodshærgede
Halliger.

Havnen ved Højer groede mere
og mere til. Skibe der indtil 1640 kunne gå hertil, måtte blive ved
kysten. Emmerlev og Ballum måtte på et tidspunkt fungere som nødhavn
for Højer. 

Flyvesand ved Emmerlev

Kyststrækningen har hele tiden
ændret sig. Ved Højer lå kysten i 1805 1,5 km længere mod øst.

Stormfloderne ændrede hele
tiden besejlingsforholdene langs Vadehavet. Opskylning af sand var betydelig.
Således også ved den store stormflod i 1825. Mange ”gode jorde”
mellem Emmerlev og Højer blev dækket af så tykt lag sand og grus,
at man frygtede for begyndende ”flyvesandsdannelse”.  

Digebyggeri ved Ballum

Da man byggede diget fra Ballum
til Astrup under verdenskrigen ved hjælp af krigsfangere ændrede besejlingsforholdene
sig. Bredeås udmunding blev flyttet tre kilometer sydligere. Der blev
nu færgeoverfart fra Ballum Sluse til det nordlige Rømø.

Fra Ballum var der livlig sejlads.
I 1851 – 52 var der dampskibsforbindelse til England. Hvis skibene
var for dybtgående ankrede de først op ved Havneby på Rømø og lodsede
en del for derefter at tage til Ballum.

Da man anlagde diget over Bredeålavningen
i 1915 – 1917 kom mange af materialerne af søvejen. Skibene, der
bragte disse materialer var ofte tremastede jernskonnerter, som lagde
til ved Rømø Dybs stejle kanter, hvorefter man lagde skinner ud til
dem og lossede pr. tipvogn. 

Færgeforbindelse fra Højer

I 1822 anlagdes en lille havn
i Keitum, hvorfra der gik færgeforbindelse til Højer. Men denne forbindelse
måtte forlægges til Munkemarch. Man havde store problemer med at holde
en rende fri, således at den lille damper, der besørgede overfarten
kunne komme ind.  

I årene 1850 – 59 forsøgte
man flere gange at etablere en dampskibsrute fra Husum til Højer. Selv
om damperne ikke havde en dybdegang på mere end 2 fod, blev de hele
tiden siddende fast i slikken.  

Kanalen sander til

Der var også problemer med
Højer Kanal, der var anlagt i 1799. I 1855 – 61 kunne både med en
dybde på 6 – 7 fod komme ind med ordinær flod. Men senere sandede
kanalen til, så fartøjer med en dybde på mere end 4 fod havde problemer.  

Ny havn ved Højer

I 1844 havde man nye planer
klar til en ny havn ved Højer. Opsamlingsbassinet skulle ligge i Sejerbæk
lavningen øst for Højer og ladepladsen ved kanalen til Vidåen.  

En middelmådig havn ved
Højer

En unormal lav vandstand kunne
forhindre ind – og udsejling i længere tid. I august 1851 måtte
”kreaturudførselsdamperen ”Jylland” blive liggende i Højer i
8 dage med kreaturerne ombord. 

Den danske Lods 1850 var en
slags haneguide, der inddelte havnene i forskellige klasser. Ingen af
havnene ved vestkysten kom ind på klasse 1. Men Rømø Havn betegnes
som sommerhavn af anden klasse, hvilket betød, at de havde en dybde
på 18 fod. Højer blev betegnet som vinterhavn af 5. klasse. 

Uddybning af skibskanal

Et forslag fra Otto Kier i
1857 gik ud på at man ved den påtænkte inddigning af Ny Frederikskog
ikke byggede sluser ved Højer, men derimod byggede en åben skibskanal
til Tønder. Den skulle flankeres af dæmninger på begge sider for
at beskytte de lavtliggende marskegne mod flodvandet. Kier håbede at
både Tønder og Højer blev Flensborgs vestkysthavne.  

Sejlads
til Norge, Sverige og England opgives

Fra 1855 – 61 foretog man
en uddybning af havnen, så skibe med en dybde på 6 – 7 fod kunne
anløbe Højer.

Masser af planer gik forbi
Højer. Men tyskerne havde ikke opgivet tanken om en tysk nordsøhavn
i Sønderjylland. Besejlingsforholdene ved Højer var meget dårlige.
Man kunne ikke få skibe med 8 fods dybde til at anlægge Højer, så
sejladsen mod England, Norge og Sverige måtte efterhånden ophøre.
Der kostede både mere tid og forhøjede fragter, når man skulle lodse
”udenfor Barren”.

I en klage til Rigsdagen i
Berlin, klagede 66 kaptajner fra Sild over forholdene både på Sild
og ved Højer.  

Emmerlev var ikke optimal

Det eneste sted, der kunne
losses og lades var ved Emmerlev, selv om forholdene ikke var gunstige.
Badestedet på Sild blomstrede op, og det gav anledning til større
persontrafik. Ved ugunstigt vejr var det umuligt at landsætte passagerer
og gods. Lodsningen og lastningen måtte foretages med vogn.

Da Tønder – Højer banen
var en realitet ville man forlænge den til Emmerlev. Her ville man
anlægge en havn og lave en rende ud til Højer Dyb. Men denne plan
måtte opgives.

Man havde også planer om,
at lave en dæmning ud til Højer Dyb. Den skulle have været på 5
kilometer. Også den plan blev opgivet. 

Kalkudvinding

En ikke uvæsentlig produktion
af kalk foregik langs Vadehavet. Det var muslingeskaller der blev samlet
og forarbejdet. Der fandtes bl.a. kalkværker i Tønder og i 1860 blev
der grundlagt et kalkbærnderi i Højer. 

Ved stormfloden i 1894 tilsandede
mundingen, så den blev helt ufarbar ved lav flod. Derfor måtte færgen
Sild – Højer flere gange omdirigeres til Emmerlev.  

Dæmningerne havde store
konsekvenser

Landindveindingsarbejderne
har i betydelig grad ændret for betingelserne for sejladsen i Vadehavet.
Hindenburgdæmningen har umuliggjort kystfarten i væsentlige dele af
Vadehavet. Og det samme kan man sige om Rømødæmningen.  

Sidste år inden Hindenburgdæmningen
omsatte Højer Havn 10.354 tons. Året efter var der kun 565 ton. Nedgangen
skyldtes blandt andet at færgefarten til Munkmarsch blev indstillet.

I 1934 befordrede jernbanen
Tønder – Højer en del gods, mens en del blev befordret med lastbil. 

Kilde:

Se Litteratur Tønder,
Højer og Møgeltønder
 

Relevante artikler:

  • De første
    mennesker i Tønder
  • Digebyggeri
    i marsken
  • Drømmen om
    en havn i Tønder
  • Kanal gennem
    Tønder
  • Tog til Tønder
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarsken
    2
  • Tøndermarsken
    – under vand
  • Bådfolket
    i Rudbøl
  • Højer som
    havneby
  • Højer
    – Stormfold og diger
  • Højers Historie
  • Højer
    – historier og oplevelser
  • Sidste tog
    fra Højer
  • Travlhed ved
    Højer Sluse
  • Øen Jordsand
    – engang ud for Højer

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer