Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønders Politistyrke: 1 mand

Juli 24, 2008

Min far fik en ordentlig
skideballe af Bergmann. Tønders politistyrke bestod af en mand. Siden
kom en hund til. I 1910 blev styrken fordoblet til 2. Han var meget
populær og blev kaldt ”Johann der Gerechte”.
Tønders betjent havde været i Wandsberger husarer.
 

Min far forsøgte at snyde
politibetjent Bergmann med nogle vandrotter. Det var sådan, man fik
penge, får at aflevere vandrotter hos ham. Det var den tids skadedyrs
bekæmpelse. Men min far og hans kammerater opdagede, at Bergmann gravede
disse rotter ned i et hul bag ved huset på Kongevejen. De gravede dem
så op, vaskede dem i Vidåen og solgte dem nok engang. Men det blev
desværre opdaget. De fik en ordentlig skideballe på tysk, for Bergmann
lærte aldrig at tale dansk. 

Men hvem var denne Bergmann?
Ja, den gang min far forsøgte at snyde ham, var han for længst afgået
som politibetjent.  

Betjent ramt af hjerteslag

En aprildag 1891 skulle den
64 – årige Nicolaus Anthony anholde en beruset fyr, der efter en session
havde optrådt støjende. Han blev derfor indsat i porthuset, der var
datidens arrest. Men det var åbenbart for højt, for den aldrende politibetjent
ramtes af et hjerteslag. 22 års virke i Tønder var pludselig slut.  

Slagtersvend bliver ny betjent

Det var borgmester Rathjes
opgave at finde en ny egnet person til den ledige post. I den lokale
avis blev der indrykket en annonce. Der var to kvalifikationer til stillingen.
Man skulle selv skrive sin jobansøgning og have aftjent sin værnepligt. 

Valget faldt på den 36 –
årige slagtersvend J.H.W. Bergmann. Han var født i Hagenov i Mecklenburg
– Schwerin. Sandelig om han ikke havde været hos de flotteste soldater
i Tyskland – Wandsberger husarer.
Han arbejdede hos slagtermester Bödewadt.  

”Zun blutigen Knochen”.

Det var et godt valg. Den nye
Politivagtmester
udfyldte sit job med pligtopfyldelse. Man havde
respekt for ham, når han i sin blå uniform med kårde gik gennem Tønders
gader. Bortset fra nogle gendarmer, der havde jobs andre steder, var
han den eneste uniformerede i byen.  

Det var ikke meget ferie han
holdt. Bergmann fungerede også som magistratsbud og retstjener. Han
sørgede også for at beværtningerne fik de såkaldte drukkenboldtlister.
Så vidste man, hvem man ikke skulle serbere for.

De støjende sprittere var
de værste. Særlig der hvor murersvendene holdt til, var der ballade.
I folkemunde blev værtshuset omdøbt til Zum blutigen Knochen.
Det skete ofte, at man tog en trillebør eller en kærre og transporterede
de fulde folk til porthuset. Her havde man også fået indrettet et
forhørslokale.  

I 1880 havde man i Østergade
fået indrettet Herberge zur Heimat.
Her kunne rejsende svende og vagabonder for en mindre betaling for husly,
hvis de ellers var ædru. Ellers var det kun porthuset.

Semerister til afkøling

Når semeristerne havde deres
ture på Schweizerhalle skete det også ofte, at de måtte til
afkøling i porthuset. Men det blev altid sørget for, at de mødte
rettidigt i skole. Disse elever måtte kun være ude til et bestemt
klokkeslæt, og normalt sørgede lærerne for at dette klokkeslæt ikke
blev overskredet. Så var det bare ærgerligt, når de kom trillende
med en tynde øl og en lærer var i farvandet. Så var det med at komme
ind i den nærmeste opgang i en fart.  

Nattevægter blev drillet

De fire nattevægter i Tønder
var ofte udsat for drillerier. Om vinteren skete det ofte, at de fik
en snebold i nakken. Hvis det tog overhånd måtte Bergmann tage affære.

Hans hjem i Smedegade stod
altid uaflåst, så enhver der søgte råd og dåd kunne komme ind.  

  • Bergmann komm
    mein Mann ist son dun (fuld).

 

Sådan kunne det lyde fra en
fortvivlet kone, der ikke kunne få styr på manden. 

Mange gøremål for
Bergmann

En morgen stod en rejsende
uden for Bergmanns hus og råbte på Herr Wactmeister.
Han turde ikke komme ind, fordi han var tilsølet. Han var væltet over
en renovationsspand, der stod på fortovet. Og havde fået indholdet
over sig. Han havde haft natlogi på Hotel Hamborg og skulle med morgentoget.
Her skulle Bergmann så yde bistand, så godt han kunne.

Han skulle også sørge for,
at husejerne fik ryddet for sne. Og kloakvandet, der flød i rendestenen
kunne fryse til is. Når et større køretøj skulle ind i de små gader,
måtte han fungere som færdselsbetjent. Eller når et ligtog skulle
han følge det ud af byen.  

Efter fåremarked skulle han
sørge for at Skibbroen blev spulet rent. Også ved andre markeder skulle
han sørge for renligholdelse.  

Den nye medarbejder:
Adifaks

På et tidspunkt fik Bergmann
en medarbejder – en hund ved navn Adifaks. Omkostningerne ved optræning
af hunden, der foregik på markedspladsen syd for byen, blev betalt
af Tønder Sparekasse. Og sådan en hund skulle også have noget at
spise. Bergmann fik en månedsløn på 90 mark. Otte børn skulle også
have noget at spise. Så Byrådet betænkte Herr Wachtmeister
med et kosttilskud til Adifaks på 20 mark om året.

Grunden til, at hunden blev
anskaffet var en brand i Østergade. Her stak tyve af med nogle tøjruller.
De løb ned til Vidåen med rullerne og i en båd sejlede man det over
til den anden bred. Hvis hund som Adifax havde været til rådighed,
ja så mente man, at tyvene ville være blevet fanget.  

Børnenes forbillede og
skræk

Bergmann var et forbillede
for alle børn i byen. Når de blev store ville de være lige som ham.
Han var meget børnevenlig og hjalp gerne en lille hjem, hvis de var
faret vild. Når Tønders børn var i Flensborg og så en betjent råbte
de: 

  • Papa, Papa ein
    Bergmann

 

Men de voksne brugte også
Herr Wachtmeister
som skrækeksempel. Hvis lille Karl
– Heintz
ikke ville tage sin levertran, eller hvis de ikke opførte
sig ordentlig i skolen, så truede de voksne med: 

  • Dann kommt Bergmann

 

I 1910 fik Tønder en ny borgmester,
Plewka.
Han fik indført at politistyrken blev fordoblet til to.
For fremtiden skulle de nu bære hjelm.  

”Im Nahmen des Gesetzes”

Da der i 1914 udbrød krig,
skulle alle dansksindede i Tønder arresteres. En af de kendte bargermester
Thorvald Petersen fortæller i sin bog: Fra Als til Tønder: 

  • Bergmann trådte
    ind i vort hjem, slog mig på skulderen og sagde
    ”Im Nahmen des Gesetzes”, Sie sind verhaftet. Nu havde jeg kendt
    Bergmann i mange år og vidste, at han var en af de skikkeligste menneske,
    man kunne tænke sig, så jeg svarede, at
    jeg havde ventet ham længe. Han havde en streng befaling ikke at slippe
    mig af syne et øjeblik, så selv da jeg skiftede tøj, stod han ved
    min side. Da jeg havde taget afsked med min familie, hviskede han til
    mig ”Skal vi ikke gå gennem smøgen ned til Skibbroen. Jeg ved godt,
    at De ikke har gjort noget, og jeg skammer mig over at skulle arrestere
    Dem”. Men jeg svarede, at jeg netop ønskede at gå gennem gaderne,
    så alle kun se mig.

 

Bergmann kunne dog ikke forhindre
at de tysksindede spyttede på de arresterede dansksindede, der førstes
til Vestbanegården og med toget blev sendt til Altona.  

Øjnene lukket for forseelser

Krigen var hård for Tønder.
Rationeringer, afleveringer og beslaglæggelser prægede hverdagen.
Bergmann tabte ikke anseelse ved at han somme tider lukkede øjnene
for ringe forseelser.  

En tur i Vidåen

En landmand klagede over, at
der var svind i en fårebsætning. Da Bergmann i en anden sammenhængs
skulle påtale børnenes forsømmelse i skolen, så han, at der i bryggerset
lå knogler på bordet. Som fagmand kunne han se, at de stammede fra
får. Han fik at vide, at det var marinesoldater, der havde leveret
tyvekosterne til bearbejdelse. Hvilken straf de fik, vides ikke.

Soldaterne var ikke begejstret
for denne vagtmester. Da de overtrådte byens påbud om ikke at færdes
i anlægget om aftenen, påtalte Bergmann dette. De greb resolut fat
i ham og smed ham i åen. Hændelsen vakte fortørnelse blandt befolkningen.  

”Johann der Gerechte”

Bergmann forblev med at være
meget vellidt og han fik tilnavnet Johann der Gerechte.
Den 10. januar 1920 overtog den internationale kommission landsdelens
styrelse og den ansatte et politikorps af dansksindede krigsdeltagere.
Bergmann tog sin afsked. Han fortsatte som opsynsmand på markedspladsen
og afgik ved døden i 1931. 
 

Kilde:

Se Litteratur Tønder 

Relevante artikler:

Drengestreger i Tønder
1920
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder