Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Sønderjylland 9. april 1940

Juli 24, 2008


Frihedsmuseet overhørte jeg løgnagtige udtalelser om, hvad der foregik
i Sønderjylland under besættelsen. Men hvad skete der egentlig, den
dag da tyskerne kom. Det kan du læse her. Man havde to fjender, de
tyske soldater og de tysksindede. For de tyske soldater var det
Flødeskumsfronten, og for de tysksindede opstod tanken
Heim ins Reich.
 

  • Min far sagde,
    aldrig har så mange vasket hænder som efter besættelsen. Mange blev
    straffet, men et utal af arbejdsgivere slap fri. Det handlede om penge,
    sagde min far. Han fortalte nogle forfærdelige ting om Tønder. Men
    det er ikke meningen, at hænge nogen ud. Måske er grunden til denne
    artikelserie snarere en rundvisning på Frihedsmuseet, som min kone
    og mig hørte for en hel del år siden. Her fortalte en ung mand på
    engelsk, at der overhovedet ikke var gjort nogen som helst modstand
    i Sønderjylland fordi det tyske mindretal havde så stor magt.
  • Jeg protesterede
    over bemærkningerne, men den unge mand var ligeglad.
    ”Er du klar over, hvor mange der faldet for at forsvare Danmark både
    den 9. april og i modstandskampen. Og så alle de sønderjyder der mere
    eller mindre frivillig er faldet i tysk
    krigstjeneste”. Jeg forklarede ham også, at mange sønderjyder sad
    i Frøslevlejren. Nogle fik frataget deres borgerlige rettigheder efter
    krigen, og mange blev sendt videre til koncentrationslejre. Jeg følte
    det lidt mærkelig at skulle belære den unge mand. Vi var trods alt
    på Frihedsmuseet.

 

Spionage før 9. april

Allerede i 1938 havde tysker
godt gang i at spionere rundt om I Danmark. En tysk udstillingsvogn
fra urfirmaet Kienzle kørte rundt. De indsamlede værdifuld viden i
en bil, der vajede lige så meget som en tysk kampvogn.

Ved et mærkeligt indbrud på
Socialdemokratiets kontor, forsvandt der en del dokumenter. I Sønderjylland
spionerede mange tysksindede på eget initiativ.

Indtil 1937 drog hundreder
af de såkaldte Wandervögel rundt med rygsæk og kikkert, og spionerede.

Herman Göring sejlede ubemærket
rundt i sin yacht Carin 2 og noterede vigtige informationer. 

Truslen fra syd

I Søgårdlejren var rekylegeværene
opladt med skarpe patroner. Soldaterne havde fået at vide, at tyskerne
var i gang med at opbygge forsvarsværker. Ved Bov havde Grænsegendarmerne
fået at vide, at de skulle være klar til at pakke deres kufferter.
Allerede i marts var der store troppestyrker lige syd for grænsen.
Også fiskebilschauffører kunne berette om masser af tyske soldater. 

En dansksindet sydslesviger,
som var fungerende tolk i den tyske Værnemagt fortalte, at han den
7. april blev hentet om natten af en soldat på motorcykel og omgående
beordret til List på Sild. Han fik her at vide, at Danmark og Norge
skulle besættes. 

Tyske tropper kunne ses
og høres fra Danmark

I dagene op til den 9. april
fløj et større dansk militærfly langs grænsen, berettede vidner
fra Højer. Det var også her man den 8. april kunne høre motorlarm
over fra øen Sild. Men en hel uge inden havde tyske militærfly overfløjet
Danmark.

Fra Skomagerhus ved Kollund
lød meldingen, at tyske tropper havde taget opstilling i området lige
syd for grænsen. 

I Flensborg var der bestilt
overnatning til 9.000 mand. Om aftenen den 8. april var meldingen, at
der ville komme 28 troppetog til Flensborg. Tyske jernbanefolk havde
fortalt deres danske kollegaer i Padborg, at noget ville ske.  

2.000 soldater i Sønderjylland

I Sønderjylland var der ud
over 4. Bataljon i Søgårdlejren lidt nord for Kruså en rekrutstyrke
i Haderslev med tunge morterer, maskingeværer, 37 mm fodfolkskanoner,
20 mm maskinkanoner og et artilleri – batteri. Tillige fandtes styrker
i Kværs og Kliplev.

I Tønder lå Fodfolkspionerkommdoens
Befalingsmandsskole, mens Sergent – og Oversergentskolen lå i Sønderborg.
Her var der også tre rekrutkompagnier. I Esbjerg, Rødekro og Løgumkloster
var der batterier fra 14. Artilleriafdeling. 

I alt var der i Sydjylland
udstationeret 2.000 soldater. 

På øvelse i Dybbøl

4. Bataljon 1. Kompagni, der
var hjemmehørende i Søgård var på øvelse ved Dybbøl Banke den
8. april.  Pludselig lød der fra en adjudant, der kom løbende
fra sin bil Prøvealarmering – Kompagniet stiller hurtigst på
Søgård.
Privat henvendte han sig til officererne: Vi kalder
det prøvealarmering, men det er nok alvor. Englænderne udlægger miner
ved Norge, og det er observeret en tysk kolonne ved Slesvig ca. 60 kilometer
lang march mod nord.

Hjemturen for de 130 soldater
foregik på cykel. 

Alarm i Søgård

Ved hjemkomsten blev der udleveret
skarp ammunition, forbindingspakker. Alle magasiner blev optalt, og
maskinkanonerne i gården blev efterset. Man havde forventet en grænseovergang
kl. 16 – den 8. april. Der blev stillet en 20 mm kanon op ud for Søgård.
Mundingen blev rettet mod syd.

Denne kanon blev dog senere
fjernet. Man fik at vide, at man ikke måtte provokere tyskerne.

Styrken i Søgaard bestod i
alt af ca. 700 mand..

Afværgerkompagniet havde motorcykler
med sidevogne, hvor rekylegeværer og 20 mm maskinkanoner var monteret.

De nærmeste danske panserkørertøjer
befandt sig helt i Århus. Tre delinger var udstyret medgeværer fra
1889.  

Afværgerkompagniet havde resten
af dagen ligget i flyverskjul uden for kasernen. Men hen mod aftenen
blev der serveret mad, og soldaterne lagt i seng. Man måtte dog ikke
tage tornystrene af. Geværerne skulle ligge ved siden af, og støvlerne
måtte ikke tages af. En deling holdt vagt i samlingsstuen af gangen.
Soldaterne fik at vide, at man antagelig i løbet af natten ville få
ordre til at trække nord på.  

Korporaleleven i Sæd

En korporalelev skulle underrette
Fodfolkkompagniet i Tønder, når tyskerne overskred grænsen ved Sæd.
På motorcykel skulle han køre ind til kasernen Han blev indkvarteret
200 meter fra grænsen sammen med tre gendarmer. Kl. 22 gik han i seng.
Men efter en halv time blev han vækket af vagtmesteren. Biler, motorcykler
og tog kørte ustandselig blot 2 kilometer syd for grænsen. Man mente,
at det snart ville ske noget.  
 
 

Inden dansk fly i sigte

Lidt før kl. 12 den 8. april
modtog Luftværnsartilleriet i Røde Kro en melding om at man ikke måtte
skyde, da der var danske flyvemaskiner i luften over grænseegnene.
Men man så ikke nogle danske fly. Kl. 23 fik soldaterne ordre til at
gå i kvarter. De boede på bondegårde i nærheden af batteriet.  

Melding fra Aabenraa:
fjendtligt fly

En fjernskrivermeddelelse fra
Åbenrå kl. 0.05 meddelte til Sikkerhedspolitiet i København at en
ukendt flyvemaskine en time forinden havde overskredet grænsen og igen
var returneret sydpå.  

Kl. 1.50 meldte Ritmester Lunding
til Rigspolitiet, at alt var roligt ved grænsen. Alt tydede på, at
de tyske tropper var gået til ro. 

Ved 2.30 – tiden fik en deling
i Søgård besked på at gå i stilling ved Bjergskov. 

Kl. 3.30 havde Grænsegendarmer
hørt stærk motorlarm ved Aventoft 

Tre grænsegendarmer skudt

I Padborg blev tre grænsegendarmer
A.A. Hansen, A.S. Albertsen og J.P. Birk

kl. 4 mødt af tre civilklædte tyskere ved viadukten. Da gendarmerne
spurgte, hvor de skulle hen, svarede de Til banegården og skød
efter de tre gendarmer. Den ene døde øjeblikkelig, de to andre blev
alvorlig sårede og døde dagen efter.

De tre tyskere skulle forhindre,
at jernbaneviadukten blev sprængt i luften. 

Tønder Kaserne
alarmeret

Kl. 4.15 havde de tyske soldater
fra den 11. Motoriserede Skyttebrigade kørt over grænsen ved Sæd.
Brigaden skulle nå Ålborg Lufthavn i løbet af dagen.

Korporaleleven skyndte sig
mod Tønder på motorcyklen til Tønder Kaserne. Det førte til øjeblikkelig
alarmering. Han fik besked på, at køre tilbage, for at se, hvor vidt
de var nået. Men de første var allerede nået ind til byen.  

Mens de tyske invasionsstyrker
kørte op foran kasernen forsøgte oberst Paulsen, at holde tyskerne
hen. De danske soldater forsvandt ud af bagdøren og etablerede en række
forhindringer nordligere ved Abild, Sølsted og Bredebro.  

Søgård
alarmeret

Ved Kruså nåede vagthavende
at ringe til Søgård: 

  • Nu er de her
    ude på vejen. Vi er overrumplede. Toldstationen er taget. Se nu at
    komme ud deroppe.

Det var 401. Regiment af 170.
Division under generalmajor Witte, der overskred grænsen.

I alt overskred 15.000 mand
de syv grænseovergange.  

I Søgård blev der befalet
Til cyklerne.
De fleste kørte mod Bjergskov nord for Søgård.
Andre kørte syd på til Lundtoftebjerg, et par kilometer syd for Søgård.

I Bjergskov undrede soldaterne
sig over, at de havde bedre dækning. Samtidig undrede det dem, at der
ikke var kommet forstærkning nord fra.  

Ingen modstand på
Rømø

Rømø blev besat af tyskerne,
der kom i lystfartøjer. Der var ingen modstand, heller ikke fra de
80 grænsegendarmer, der befandt sig på øen.  

Lundtoftebjerg

Ved Lundtoftebjerg rykkede
tyskerne frem med motorcykler, panserede opklaringsfartøjer og kampvogne.
Stedet var langet fra ideelt for et forsvar. Der blev sendt et par varselsskud
forbi de tyske tropper, der øjeblikkelig stoppede.

Derefter åbnede danskerne
mere kraftig ild. Den forreste panservogn blev straks ramt, og den anden
sat i brand. Tre af tyskernes motorcykler blev ramt af granater. To
tyske maskingeværskytter blev ramt på vejen. En tysk tank blev ramt
af en 20 mm projektil, men den prellede bare af.

De 19 danskere foretog et hastigt
tilbagetog til den øvrige deling ved Bjergskov, stærk forfulgt af
tyskerne.

Delingen blev beskudt fra luften,
og soldaterne kunne se, at det var et dansk fly, udsendt fra Værløse.
Senere blev de beskudt af tyske jagerfly. Ligeledes blev man beskudt
af panservogne. 

De fleste danske soldater bliver
omringet af tyskerne. Det lykkedes for nogle at flygte. En dansk soldat
blev dræbt 

Fly ved Rødekro

Kl. 5.15 alarmerede vagtposterne
batteriet. I Rødekro. Der var kommet en flyver tæt på batteriet.
Da der var affyret 3 skud, råbte telefonvagten Der må ikke skydes
på den flyver.

Flyet måtte nødlande omkring
Skærbæk. Bag nedskydningen stod Tage Petersen. Han meldte sig som
glødende antikommunist da Nazityskland angreb Sovjetunionen. Han velsignede
det nye Frikorps Danmark og blev senere en meget aktiv Hipo – mand.
Fra helt til antihelt.  

Kl. 6.30 kom en tysk panserværnsafdeling
og besatte batteriet. 

Sølsted

Forinden var den første panservogn,
der kom til Sølsted ramt af et projektil. De danske soldater blev nu
beskudt oppefra. Ved Abild var to tyske panservogne blevet ødelagt
af en enkelt 20 mm maskinkanon. 

En times kamp ved Bredebro

Ved Bredebro var der foretaget
vejspærring. Danskerne åbnede ild mod tyskerne, der stoppede deres
fremmarch kortvarig. De fik nu støtte fra luften. En dansk styrke på
50 mand havde holdt tyskerne tilbage i en time.  

Slaget ved Bredevad

I Bredevad blev to tyske soldater
taget til fange. Men tysksindede gårdejere afvæbnede et dansk kompagni
i Kværs

En tysk panservogn ved Bredevad
blev mødt af to fuldtræffere. Den endte på tværs af vejen. Den danske
maskingeværstilling blev ødelagt og skytten dræbt af tyskerne med
st skud i hovedet. Hjælperen blev ramt i brystet og døde to timer
efter. Yderligere to tyske militærkørertøjer blev ramt. To danske
soldater måtte på sygehus ramt afgranatsplinter. Resten af soldaterne
blev taget til fange, og bevogtet bag pigtråd på en åben mark –
af tysksindede sønderjyder.

Hokkerup

Kl. 5.10 var Afværgekompagniets
halvdeling i stilling ved Hokkerup. Kl. 5.20 blev man angrebet at tyske
panservogne. Kort tid efter var kampene i gang. Tre panservogne blev
gjort ukampdygtige, men to danske soldater måtte lade livet. Pludselig
var man omringet af 100 tyske soldater. De sårede kom under behandling.  

Ordren, som Sønderjylland
ikke modtog

Kl. 6.20 udgik kapitulationsordren
til Hærens forskellige garnisoner, kaserner m.m. Men budskabet var
ikke nået Bjergskov. Ja faktisk kæmpede de i flere timer efter, at
ordren var givet. 

Skud i Aabenraa

Kl. 6.45 rykker tyskerne ind
i Aabenraa, nu med kampvogne forrest. En mælkedreng var lidt for nysgerrig.
Han blev ramt af en tysk kugle, og døde på stedet. Tyskerne skød
efter danske soldater på motorcykel, antagelig personel fra Søgård.  

Dræbte i Haderslev

Ved Haderslev opstod en træfning
kl. 7.15. En 37 mm fodfolkskanon blev opstillet på hjørnet af Hertug
Hans Gade og Åbenråvej. Soldaterne blev hurtig beskudt og deres kanon
blev sprængt. Resultatet var 2 dræbte og 4 hårdt sårede.

Ved kasernen fortsatte skyderierne.
En kampvogn blev ramt og kørte ind i et hus og en tysk motorcyklist
blev dræbt.  

Først kl. 8 nåede budskabet
om at overgive sig til Sønderjylland. Da var der allerede adskillige
dræbte og sårede.

Mange steder i det sønderjyske
blev de tyske soldater modtaget som befriere. Hjemmetyskere fungerede
også som selvbestaltede færdselsbetjente i hjemmelavede uniformer
og ledte tropperne på vej. Gaver og frugt blev også i rigelig grad
overrakt til tyskerne. Det udnyttede den tyske propaganda, og fortalte
Verden, at i Danmark var de velkommen.  

Sønderjyder spytter på
danske soldater

De tilfangetagede danske soldater
ved Bjergskov blev mødt med spytklatter af danske nazister, der havde
hagekors på cykel og uniform. På et tidspunkt blev de for meget for
de tyske officerer. 

Tab på begge sider

De danske tab var 11 soldater,
3 grænsegendarmer og 2 luftpersonel. 20 soldater var blevet såret
og nogle enkelte civile var blevet dræbt. De tyske tab har aldrig officielt
været offentliggjort, men uofficielle kilder nævner 180 faldne tyske
soldater. 

Tysksindede provokerer

Tysksindede nordslesvigere
havde brugt lejligheden til at fremkalde provokationer i Tønder, Haderslev
og Aabenraa. Det var også et tilløb til det i Sønderborg. Det skete
efter, at det tyske mindretal havde forsikret om deres absolutte loyalitet.  

I Nordschleswigsche Zeitung
kunne man på forsiden læse, at de tyske tropper blev hilst med jubel
af den hjemmetyske befolkning: 

– Glædeligt betragtet,
men samtidigt besindigt og disciplineret pålever den tyske folkegruppe
i Nordslesvig denne store time i tyske historie.

Tyske aviser: Strålende
modtagelse i Danmark

I Hamburger Frmedenbaltt
kunne man læse følgende beretning fra Sønderjylland: 

  • Gammel og ung,
    Mænd og Kvinder står ved Vejene og vinker til os, råber et Heil
    i møde og ser på os med strålende øjne, lykkelig over atter en gang
    at se tyske Soldater.

 

Flødeskumsfronten

Mange tyske soldater havde
fået at vide, at det var den danske regering, der havde bedt tyskerne
om hjælp, fordi danskerne var bange for at blive besat af englænderne.

Tyskerne fremviste deres proviant
for pressen, og flere godstog med mad blev sendt op til Danmark. Man
ville ikke lægge Danmark for last.

Det skulle så vise sig, at
Danmark blev et stort tag selv bord. Nogle af de første ord tyskerne
lærte var flødeskum. Flødeskumskager og wienerbrød blev i rigelig
mængder fortæret af de tyske tropper, ikke uden grund blev Danmark
kaldt for Flødeskumsfronten. 

I Padborg forsøgte en ung
mand at gøre noget mod tyskerne. Fra hans hjem kunne han se alle tyske
tog. Han forsøgte at hælde sand i alle smørehullerne. Han blev opdaget
af en tysk soldat, og fik en ordentlig endefuld over hans knæ. 

Der arbejdes i øjeblikket
med en fortsættelse, der omhandler
”Modstandskampen i Aabenraa” og
”Frøslevlejrens mange ansigter”. Disse artikler vil
komme til at ligge under Aabenraa og Padborg/Bov. Disse sider åbnes
om et stykke tid
 

Kilde:

Se under Litteratur:

Besættelsestiden Litteratur
A – K

Besættelsestiden Litteratur
M – Å
 

Relevante artikler om
Besættelsen:

Under Tønder:

  • Bombeangreb
    mod Tønder
  • Tønder under
    besættelsen
  • Obersten fra
    Tønder
  • Historien
    om Jeppe K. Christiansen

Under Højer:

  • Højer 1935
    – 1945
  • Baraklejren
    i Højer

Under Nørrebro:

  • Besættelsen
    på Nørrebro 1 – 5
  • Likvideret
    på Nørrebro
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Nørrebro
    9 dage i sommeren 1944

Under Østerbro:

  • Besættelsen
    på Østerbro 1 – 4
  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Sabotørere
    og stikkere på Østerbro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder