Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Schackenborg i Møgeltønder

Juli 24, 2008

Bønderne havde det ikke
let. Møgeltønder var nærmest en købstad. Og i Tinghuset havde de
travlt. Fem dødsdomme på fem år. De onde grevinder var upopulære.
Kvægpesten var en blå tåge, en straf fra Gud for menneskelig synd
og ondskab. Schackenborg kan spores tilbage til et
”borgværk” fra omkring 1050
 

Møgeltønder har været en
betydningsfuld by allerede meget tidlig i historien. Måske har man
haft direkte adgang til Vidåen. Man er da lidt uenig. Geologer kan
fastslå, at Vidåens gamle løb ligger ca. 2 km syd for byen.

Helt op til 1700 – tallet
har der været skibe, der har været hjemmehørende i Møgeltønder
og søfolk har boet her op til 1800 – tallet. 

Borg siden 1050

I Møgeltønder har der siden
midten af 1050’erne ligget en borg. Desuden er der tilsyneladende
foregået en del omkring det sted, hvor kirken nu ligger. Antagelig
har der her været et kultsted i den tidligere historie.  

Bispegård siden 1200 –
tallet

Bispegården kendes skriftlig
allerede fra 1200 – tallet. Den blev udbygget som borg og fæstning.
Ofte blev den angrebet, og det er ganske sikkert også gået ud over
borgerne. I 1434 blev borgen igen angrebet og blev slemt medtaget. Ribebispen
genvandt den og fik den genopbygget. 

Mange ombygninger

Vi ved, at den i 1417 var omgivet
af en ringmur. Lensmand under Erik af Pommern, Morten Jensen Gyrslinge,
har skrevet dette i et Forlensbrev. 

I 1550’erne renoverede
Detlef Ahlefeldt
bygningerne og foretog mange reparationer.

Fra synsforretninger i tiden
1600 – 1655 kender vi lidt til størrelsen: 

  • Borgergården
    mod vest
  • Staldgården
    i midten
  • Ladegården mod
    øst

 

Til adskillelsen mellem borgergård
og staldgård var der yderligere et plankeværk. Ringmuren omkring borgen
forfaldt dog noget i middelalderen.  

I baggården, der hvor Schackenborg
nu ligger, lå der et grundmuret stenhus, cirka 23 fag langt og 2 stokværk
høj. I Schackenborgs sydfløj kan man antagelig finde rester af dette.
Her lå den store fruestue, fem sovekamre og et jomfrukammer forsynet
med låse.

Nord for dette beboelseshus
lå der i den nuværende slotsgård, et stort grundmuret firkantet og
tre loft høje tårn med ”saddeltag”. Dette blæste dog ned ved
en oktoberstorm i 1643. i selve borgergården lå yderligere et par
bygninger.  

I Staldgården mod syd lå
der i 1639 mod syd en stor portbygning, som var opført af bindingsværk.
Mod nord i staldbygningen lå en hestestald til lensmanden og hans medhjælpers
heste. Det var ligeledes opført i bindingsværk.

Øst for staldgården, hvor
der i dag er gartneri lå ladegården som i 1639 udgjorde et kæmpe
kompleks. Det var en firelænget gård. Men meget tyder på, at denne
gård ofte har skiftet udseende.

På østsiden af ladegården
gav en bro adgang til Ladegårdsmarkerne og landevejen.  
 

Torsteinsson ødelagde det
hele

Da den svenske general Torsteinsson
kom forbi, ødelagde han en masse. Lensmanden måtte derfor udleje det
meste af jorden til fæstebønderne. Disse fæstebønder blev også
tvunget til at genopbygge avlsbygningerne og selve slottet. 

Hoveri i Møgeltønder

Modsat beboerne inde i Tønder,
så måtte bønderne inde i Møgeltønder allerede fra Middelalderen
yde hoveri. I 1233 omtales dette.  

Bemyndigelse til at straffe

I sidste halvdel af 1500 –
tallet voksede kornpriserne. Derfor blev en del gårde omkring Møgeltønder
inddraget. Bønderne klagede over det uvæsen. Men lensmand Claus Rantzau
klagede til kongen. Og denne gav lensmanden ret til bøndernes store
utilfredshed. Han fik også bemyndigelse til afstraffe de bønder, der
var genstridige, og det benyttede han sig sandelig også af.  

Kronen overtager

Bendix Rantzau købte lenet
i 1583. Han fortsatte med at straffe bønderne. De klagede til kongen,
og han nedsatte en kommission, der skulle undersøge forholdene. Men
adelen og kongedømmet holdt sammen. De stakkels bønder måtte parere
ordre.

Men de var stædige, de der
bønder. I 1599 klagede de igen. Denne gang lyttede kongen, og Rantzau
fik en irettesættelse. Kort efter overtog kongen igen lenet, og den
ny lensmand, Albert Friis fik pålæg om, at bønderne ikke måtte få
flere byrder.

Men Rantzau spøgte stadig.
Han forlangte, at bønderne skulle betale de bøder, han nu engang havde
pålagt dem. Rantzau var også i strid med ærkedegnen i Ribe.  

Omkring 1600 var der i Møgeltønder
22 helgårde og 5 halvgårde og 46 huse. Kejserkrigen og andre ulykker
reducerede dog ikke dette antal væsentlig.  

Hans Schack overtager

Feltherre, Hans Schack overtog
Møgeltønderhus i 1661. Det var en belønning for hans indsats mod
svenskerne. Det lykkedes for ham og den københavnske befolkning at
modstå belejringen af hovedstaden. Hvis du nu skal være helt korrekt,
m.h.t. overtagelsen, så var det som vederlag for Troskab og villig
Tjeneste.
Feltherren købte godset i 1661. I de følgende år opkøbte
han store jordstykker. Grevskabet Schackenborg fik dog først erektionspatent
i 1676. Det var et halvt år efter Hans Schacks død. 

Hans Schack tilhørte en ældgammel
nordtysk adelsslægt, hvis stamfar allerede nævnes i 1162. Længe sad
slægten på godser i Lauenburg og Mecklenburg.

Sammen med Møgeltønderhus
erhvervede han også Gram og Gisselfeld på Sjælland.  

Det var en stor ombygning,
der blev foretaget. I 1666 opdagede man, at loftsbrædderne var hugget
forkert. Tømmermesteren havde ikke ført ordentlig tilsyn.

Men det var et storslået bygningsanlæg
han fik anlagt. Et trefløjet slot med en masse bygninger ved siden
af. Oprindelig var slottet opført i rødstensmurværk.

Belastende udgifter for
bønderne

Landegildet, som var en slags
skat skulle nu betales i kontanter. Endvidere skulle man betale leje
af Slotsmarken. Bønderne skulle endvidere betale hartkornsskat.
Store militærleverancer i sidste halvdel af 1600 – tallet og i begyndelsen
af 1700 – tallet var også belastende for bønderne.  

Kådner og husmænd havde
ingen magt

Antallet af kådnerhuse voksede,
og da Slotsgade blev anlagt kom der yderligere fart i anlæggelse af
huse. I Sønderbyen var der 60 huse i 1778.

Det var kun gårdmændene der
havde andel i den fælles landsbymark. Husmændene og kådnerne havde
ikke den ret. Indflydelse ved den såkaldte ”Grandmøder” havde
de heller ikke. De måtte arbejde sig til græsningsret. De ernærede
sig som håndværkere, søfolk og daglejere. Deres koner kniplede, og
døtrene blev taget tidlig ud af skolen, for at de også kunne tjene
penge til familien ved at kniple.  

Grevskabet fanger østers

Grev Schack benyttede sig også
af sine privilegier med hensyn til østersfangst. Det havde grevskabet
helt til 1802. Da blev privilegierne lejet ud. Rettighederne udløb
faktisk først i 1937.  

Oprør fra bønderne

Ladegårdsbygningerne blev
genopført i 1661, og inspektør Nicolaj Tych genindførte ladegårdsdriften.
Gården Røj, noget af Møgeltønder Bymark og nogle gårde Ved Åen
blev inddraget. Bønderne blev beordret til at pløje det store område.
Samtidig hævede Schack bøndernes afgift. Det afstedkom et nyt oprør
fra bønderne i Møgeltønder. (Se artiklen Oprør i Møgeltønder). 

Også udskrivning af landmilitsen
vakte mishag. I 1718 – 25 rejste bønderne igen sag mod Schack. Brødrene
Hans og Anders Hansen kørte bøndernes sag. De vandt også nogle sager
mod præsten (Se artiklen Præsten fra Daler).  

Bønderne taber sagen

Bønderne tabte sagen mod den
onde grevinde Anna Sophie Schack født Rantzau. De fik dog afgifterne
nedsat, men nægtede at betale. Grevskabet foretog derefter tvangsudlæg
hos dem.  

Kvægpest

I midten af 1700 – tallet
ramte en kvægpest bønder i Møgeltønder. Hele besætninger måtte
aflives. 177 kreaturer, som var mere end halvdelen måtte lade livet.
I et brev fra 1745 fortæller inspektør på Schackenborg, Lûtken; 

  • at Bønderne havde
    set den (kvægsygen) drive af sted til et andet ligesom en blålig Tåge
    langs Jorden, imellem noget højere op og imellem tæt ned over Jorden,
    og hvor den rammer et Hus og driver ind, kan det ligge som en blålig
    Tåge i og over Vandet og der får de og Fæsygdommen, så det vel ikke
    ved al menneskelig forsigtighed kan anvendes.

 

I alt døde der på Schackenborg
3.131 kreaturer. De senere angreb af kvægsygen i 1750’erne og 1770’erne
syntes ikke at være så alvorlige.

Det blev dyrt at købe erstatningskvæg.
Det kunne også godt mærkes at Møgeltønders agerjord manglede gødning
fra kvæget..

Man opfattede det som Guds
straf for menneskelig synd og ondskab. Der blev holdt særlige bodsgudstjenester
og afsunget den salme, som Brorson havde skrevet til lejligheden.  

Bønderne får rettigheder

Ved et møde i 1746 enedes
bønderne med herskabets tilladelse en udskiftning af noget af agerlandet.
Da bønderne selv havde indflydelse på resultatet, skete der ikke en
udflytning. Måske er det årsagen til de mange velholdte huse og gårde
i Møgeltønder.

I 1770 blev Slotsmarken afhændet
for højeste bud. Det var årsag til at bønderne fra 1775 kunne kalde
sig arvefæstere. Selvejere blev bønderne først i 1800 – tallet.  

Ifølge folketællingen i 1787
boede der i Møgeltønder 805 indbyggere. Deraf var 52 håndværkere. 

Grevskabets storhedstid

Grevskabets storhedstid var
vel nok i midten af 1700 – tallet. En omfattende istandsættelse af
slottet blev foretaget. I 1755 blev der plantet lindetræer. Et storslået
rokoko – anlæg blev oprettet. Avlsbygningerne blev nedbrudt i 1771 

En hovedrestaurering i 1878
forandrede slottet væsentlig. Her fik hovedbygningen nyt midtrisalit
og portbygningens facadekviste udstyredes med cememtdekorationer, der
svarede til sandstensmykningen på slottes sidefløje. Samtidig blev
portbygningens stråtag udskiftet med tegl. 

Sønderhaven

Sønderhaven blev anlagt i
1690’erne af grev Otto Didrik ’s enke og er siden omlagt. I 1765,
i begyndelsen af 1800 – tallet og atter i 1880. Midt i haven anes
en høj. Den kaldtes Carolinehøj. Omkring 1700 – tallet var her et
ottekantet lysthus.  

Den berømte Slotsgade

Om den berømte Slotsgade fortæller
Pontoppidans Atlas omkring 1757: 

  • Møgeltønder
    Bye..er stor og velbygt med 22 hele og 2 halve Gaard samt 50 Kaadner
    – Huse foruden Præstegaarden. Degneboligen som eyes af Degnen og
    hvorfor Successor betaler 250 Sldr., og Skolehuset, samt foruden saa
    kaldede Slotsgade, som er meget anseelig af sin Regularite og Brede,
    og ved endeel nye og moderne, som kiønstæd
    – Bygninger, der bestaar af 42 Huse og et nyt Tinghuus ned Fangetaarn,
    ziret med den grevelige schackiske Families Portraiter, saa og ved en
    smuk Linde – Allee paa hver Side af Gaden, ved hvis Ende det grevelige
    Hovedsæde ligger.

 
 
 

Tinghuset

Tinghuset i Møgeltønder stod
færdig i 1748. Den bestod af 8 fag , 24 alen lang og 16 ½ alen bred..
I Tinghuset hang fire malerier forestillende de 4 første grever. Fængslet
eller fangetårnet lå nord for Tinghuset

Lige øst for Tinghuset var
der en plads, der var indhegnet. Her stod en kag og en gabestok, samt
et ”roll – huus” og en træhest. Er der nogen af læserne, der
ved hvad et ”roll – huus” er?

Her på Tinget blev både store
og små sager afgjort. Indtil 1683 efter den strenge Jyske Lov, derefter
Christian den Femtes Danske Lov.

Den mest grufulde sag for dommeren
var sikkert sagen mod sognepræsten, provst Laurids Thomsen, han hustru
og datter. De blev dødsdømt for, at provsten ved hustruens medvirken
havde bedrevet hor med datteren. Han blev i 1614 brændt, mens hustruen
og datteren slap med den noget mildere straf – halshugning. Andre
prominente personer, som havde haft et utilstedeligt forhold til provstekonen
blev idømt kæmpebøder.  

Overinspektør Nicolai Tych´s
tjener kom i 1669 til skade for at dræbe Hans Kleinsmed med knivstik.
Da han flygtede for at undgå galgen blev han erklæret fredløs.

En tjenestekarl stjal i 1670
noget lærred til en værdi af 13 ½ skilling og blev for ran og tyveri
dømt til at blive hængt.

En 15 – års dreng blev 1671
dømt fredløs for at have maltrakteret en 10 – årig skoledreng til
døde.

En mand og kvinde dødsdømmes
1673 for hor og fødsel i dølgsmål.  

Jo de havde sandelig travlt
i Møgeltønder. På fem år blev 5 dømt til døden og 2 gjort fredløse.

For tyveri blev flere dømt
til hudstrygning og brændemærkning. Kagemanden og træhesten stod
heller ikke ubenyttet hen. Retterstedet lå forresten ved Møllevej.  

Schackenborg i dag

I dag udgør Schackenborgs
jorde ca. 1.900 tdr. Land, hvoraf 420 tdr. Land er skov. I 1670’erne
var det oppe på 3.000 tdr. Land. Det sidste store opkøb blev gjort
lige før århundredeskiftet.  

Den sidste Schack havde ikke
midler til at gøre noget alvorligt ved en nyrenovering. Det måtte
den nyværende ejer så gøre. Og ejeren var igen kongehuset

I Møgeltønder er man også
glade for den nye ”grevinde”. Man tænker ikke tilbage på de ”onde
grevinder” 

Kilde:

Se Litteratur Møgeltønder 

Relevante artikler:

  • Møgeltønders
    Historie
  • Præsten fra
    Daler
  • Oprør i Møgeltønder
  • Svenske tropper
    i Tønder
  • Svenske tropper
    på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder