Egentlig var Christian Michael
Rottbøll en helt. Men tyskerne ville have fat i ham. Og to danske kriminalbetjente
fyldte ham med bly. De fulgte tyskernes ordre. Den 26. september 1942
genlød Vordingborggade (Øresundsgade) derfor af pistolskud. I nr.
19 på femte sal omkom en af de første, der organiserede en
modstand mod tyskerne. Ved obduktionen blev der påvist 16 skudsår. 

Den 26. september 1942 lød
der en masse skud i Vordingborggade 19 på Østerbro. Dengang hed gaden,
Øresundsgade. Christian Michael Rottbøll blev skudt ned af dansk politi. 

Aldrig efterforsket

Drabet blev aldrig efterforsket.
Og hvad der egentlig skete, var det ikke rigtig nogen, der kan forklare.
Politiet forklarede, at det var Rottbøll, der skød først, mens andre
mente, at det var dansk politi, der brutalt skød faldskærmschefen
ned.

Ved obduktionen blev der påvist
16 skudsår, deraf den ene i højre tindingsregion.

Da budskabet nåede til Rottbølls
hjem på Børglund Kloster blev møllevingerne drejet i kors. Sådan
står de stadig.  

I allieret tjeneste

Rottbøll var chef for Special
Forces operationer i Danmark, og egentlig var han i allieret tjeneste,
da han blev skudt ned.

Han var elitegymnasiast, soldat
i Livgarden, på dannelsesophold i udlandet og levede i perioder som
kvægfarmer i Argentina. I efteråret meldte han sig frivillig til Den
finske Vinterkrig. Efter den 9. april søgte han til England, for at
melde sig på de allieredes side i kampen mod nazisterne.

I England gennemgik han en
hemmelig militær skoling.   

Dusør for nedskydningen

Både Land og Folk
samt Frit Danmark mente, at Rottbøll blev myrdet af kriminalassistent
Øst. Det var almindelig kendt, at der ikke ville blive skudt på faldskærmsfolk,
hvis man stødte på dem. Alligevel tømte de danske betjente deres
pistolmagasiner i kroppen på Rottbøll.  

Ja politiet belønnede Øst
for sin ”dåd” ved at udbetale en dusør på 200 kroner.

Politidirektør Stamm meddelte
i en dagsbefaling til hele korpset: 

• For særlig udvist
  åndsnærværelse under eftersøgning af faldskærmsspringerne har jeg
  udbetalt kriminalassistent Øst 300 kr. i gratiale.

 

Rottbøll blev dræbt af dansk
politi under udførsel af en mission. Han mødte også store vanskeligheder
fra både det officielle og uofficielle Danmark.  

En læge ved navn, Esther Ammundsen
blev i Københavns Byret blev idømt 6 måneders fængsel, fordi hun
havde hjulpet faldskærmssoldaterne.  

Sovjet tøvede med at anerkende
Danmark

Rottbøll blev på tysk krav
begravet i stilhed den 4. oktober

Nedskydningen af faldskærmssoldaten
var et vendepunkt. Pludselig kunne man ane en modstand mod besættelsesmagten.
Var vi et tyskvenligt land? et neutralt besat land? Eller var vi faktisk
i krig med Tyskland efter den 29. august 1943. Det var den dato, hvor
regeringen gik af.

Især Sovjetunionen tøvede
med at anerkende Danmark som allieret.  

Frihedsbevægelsens første
pionerer blev anset for landsskadelig. 

Den første nedkastning
var en fiasko

Den engelske organisation SOE
var begyndt at nedkaste faldskærmsagenter over Danmark. Rottbøll kontaktede
Dansk Samling om hjælp til at skaffe indlogering, sendesteder for
radiotelegrafister, rationeringsmærker og legimationskort.

Denne hjælp blev udvidet.
Nu blev der også smidt containere ned med sabotageudstyr.

Inden Rottbøll ankom var to
agenter blevet nedkastet i faldskærm.. For den første, Carl Johan
Bruhn var det skæbnesvangert. Faldskærmen foldede sig ikke ud, og
han blev dræbt på stedet. Den anden (Johannesen) havde svært ved
at få de rette kontakter. Ved aktionen blev sendeudstyret ødelagt.  

Militæret ville ikke medvirke

Rottbøll forsøgte gennem
det danske militær at få organiseret en modstand mod tyskerne. Men
de ville absolut ikke medvirke. De ville heller ikke levere sprængstof
til sabotagehandlinger. Han fik mere held med ledende folk i Statsadvokaturen
for Særlige Anliggender. En aftale med politiet om ikke at skyde
på hinanden blev det også til, men det hjalp ham ikke ret meget.  

325 betjente var mobiliseret

Den livlige trafik på radioen
bragte tyskerne på sporet af Johannesen og Rottbøll. Ikke mindre end
325 politifolk blev mobiliseret i jagten på ”spionerne”.

Den 5. september 1942 slog
dansk politi og tyskerne til. Ikke mindre end 145 betjente omringede
en boligblok i Valby. Da Johannesen åbnede blev han beskudt af overbetjent
Østergaard Nielsen. Johannesen besvarede ilden og dræbte overbetjenten.
Men han blev overmandet og bragt til Politigården. Inden nåede han
dog at sluge den cyankaliumpille, som faldskærmssoldaterne var forsynet
med.  

Johannesen var Rottbølls telegrafist,
og var i gang med en sending, da politiet kom.  

Første danske leder af
SOE faldt

Den 25. september rykkede et
talstærkt hold ud for at pågribe Rottbøll. Egentlig regnede de med
at pågribe en anden på adressen Øresundsgade 19. Men det var Rottbøll,
der åbnede døren på femte sal. Her havde han lejet et værelse.

Rottbøll ville ikke trykke
på aftrækkeren. Han troede, at der var indgået en aftale med politiet,
og så ikke nogen fare selv om han kiggede ind i mundingen på to pistoler.

Da politiet grab Rottbøll
i den ene arm, blev der løsnet et skud, som ramte spændet på kriminalassistent
Øst´s livrem. Det fik så de to kriminalassistenter til at tømme
deres pistoler. Man skulle mene, at der var tale om en ren nedslagtning.

Den første leder af SOE`s
agenter var faldet for landsmænds kugler. 

Statsministeren opfordrede
til at angive stikkere

I efteråret 1942 appellerede
Christmas Møller fra London på Churchills vegne til danskerne om at
sætte Europa i brand. Og mon ikke det var derfor, at statsminister
Buhl i september 1942 gik til mikrofonen og fordømte alle danske sabotører
og deres gerninger. Han opfordrede den danske befolkning til at blive
stikkere. Man skulle meddele politiet om, alt hvad man vidste om deres
tilholdssteder og deres planer.. 

Dette blev sagt 8 måneder
inden SOE fik fodfæste i Danmark og kastede masser af sprængstof ned
til modstandsbevægelsen. På den anden side, da var modstandsbevægelsen
allerede i gang.  

Litteratur:

Gert Jensen: Michael Rottbøll
– manden bag myten (Forlaget Vestvendsyssel)

Birthe Lauritsen: Man skyder
da helte

Klaus Skot
– Hansen: Fra Børglum Kloster til Special Forces (1996) 

Kilde:

Se under Litteratur:

• Besættelsestiden
  Litteratur A – L
• Besættelsestiden
  Litteratur M – Å

 

Relevante artikler om
besættelsen:

• Besættelsen
  på Østerbro 1 – 4
• Besættelsen
  på Nørrebro 1 – 5
• Likvideret
  på Nørrebro
• Nørrebro
  9 dage i sommeren 1944
• Sabotage på
  Nørrebro
• Bombeangreb
  mod Tønder
• Tønder under
  besættelsen
• Obersten fra
  Tønder
• Historien
  om Jeppe K. Christiansen
• Højer 1935
  – 1945
• Sabotører
  og stikkere på Østerbro
• Baraklejren
  i Højer
• Sønderjylland
  9. april 1940