Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nye tider på Nørrebro i 1870’erne

Juli 24, 2008

Et tidsbillede af Nørrebro
i 1870’erne. En ”kørende dampmaskine” blev mødt med en død kat. En lærer blev afskediget, fordi han skrev ”Darwin” på tavlen. Lærlinge blev behandlet som hunde. En præsentation af en ”Mejemaskine” kostede en del af en finger. Og en jysk seminarie – forstander fra Nørrebro præsenterede en umulig skolelov.

Allerede kl. 5 om morgenen begyndte trætøflerne at klapre mod brostenene. Lidt før kl. 6 drogarbejderne af sted i store flokke med deres madpakker og ølflaskerunder armen. Det var fattige mennesker fra et rigtigt arbejderkvarter. Det var også herfra de socialistiske tanker kom.

Arbejderne var undermennesker

Værkførerne på Nørrebro– fabrikkerne betragtede disse mennesker som underordnede, der ikkeskulle behandles med almindelig høflighed. Og en lærling skulle behandles som en hund.

Ville man som arbejder gå lidt videre, ja så blev der lagt hindringer i vejen.

Værtshuse og kranseforretninger
havde store indtægter

Kom man ind på Nørrebro forbi søerne, startede det med høje huse. Kom man forbi Fælledvej, begyndte træerne at skyde frem fra en masse små haver. Hist og her var der et plankeværk. På hjørnet ved Møllegade lå et par etage bygninger. Her lå også et bageri.

På hjørnet af Kappelvej lå det kendte forlystelsessted Lille Ravnsborg, der dog på denne tid var ved at forfalde.

Det var også her man i 1874kunne iagttage, da H.C. Andersen blev sænket i jorden. Når man tænker på hans berømmelse, var hans følge beskeden. Gravpladsen var også særdeles beskeden.

Kirkegården trak mange mennesker til. Værtshusholderne og kranseforretningerne i nabolaget havde gode indtægter.

Smith og Mygind

På Nørrebrogade midt mellem Møllegade og Meinungsgade, fandtes der dengang en lang rejsestald. Det blev senere revet ned og omdannet til Smith og Myginds Maskinværksted.

Den egentlig grundlægger af mperiet Smith og Mygind var Jensenius Chr. Mygind. Han var søn af urtekræmmer Mygind, en kendt energisk urtekræmmer, der ved at overtage den københavnske natrenovation (de Mygindiske Ekvipager) havde ”gjort sig fortjent af byen” og samtidig tjent en formue.

I 1890’erne voksede maskinfabrikken, og blev næstefter Burmeister den største i landet.

Men i begyndelsen var der i rejsestalden opstillet en lille dampmaskine. Rundt om i lokalet var der anbragt drejebænke, bore – og høvlemaskiner. Og langs væggen var der skruebænke. Herfra kunne man holde øje med, hvad der skete på gaden. Men Schmidt lod desværre gadevinduerne overhvidte. Så vardet slut med denne fornøjelse.

Dampmaskinen skulle ”varmes op”. Så måtte man møde en time tidligere end de andre.

Socialisten
startede på Nørrebro

Det var også her på Nørrebro det første nummer af Socialisten udkom. I 1870’erne var det ikke noget der hed overenskomst, fællesaftaler og arbejdstid og løn. Svenden aftalte en bestemt timeløn med mester. Den var betinget af hans dygtighed.

Da Danmark i 1875 gik fra Rigsdaler, Mark og Skilling over til Kroner og øre, opstod der stridigheder. En timeløn på en mark satte mestrene til 33 øre, mens Nørrebros spækhøkere
satte den til 35 øre. Det ville arbejderne ikke finde sig i.

Og de handlende proklamerede, at så længe de levede, ville de handle med ”Kongens Gamle Mønt”.

En
”Mejemaskine” fra Nørrebro

Smith og Mygind lavede dampmaskiner og dampkedler. De byggede broer og påtog sig reparation af maskinanlæg.

Det var også en sensation, da man på en mark syd for Hillerød præsenterede ”Mejemaskiner”. Bønderne var meget spændte.

  • Maskine kørte
    frem og lagde Rugen i smukke Skaar.

 

Opvisningen var en kæmpe succes, men blev dog lidt svækket af at, Smith mistede et stykke af sin finger. Man kunne dog fastslå at:

  • at Mejemaskinen
    ikke var god at komme nær, og at man ret betænkt handlede klogest
    i at holde sig den fra Livet

 

En død kat mod Dampomnibus

Man fremstillede også sådan noget mærkeligt som en Dampomnibus til brug for linje 7. Den var nærmest et lille damplokomotiv. Maskinen hvæsede, dampede, savede
og peb. Da man rigtig skulle sætte fart på maskinen, skete det ned af Gothersgade. Beboerne var dog ikke videre begejstret. fra vinduerne blev man bombarderet med kartofler, gamle tøfler og en enkelt død kat.

Men selv om publikum ikke tog godt imod maskinen, så var den dog et bindeled til den elektriske sporvogn.

En ridetur fra Nørre Fælled

Om sommeren var Nørre Fælled et valfartssted. Ja der var ligefrem et vrimmel af mennesker herude. Når lærerdrengene mødte hinanden, så var det med titler. Folk, der gik forbi undrede sig over Hr. Skræddermester, Hr. Daasefabrikant, Hr. Eddikebryggerdirektør og så videre.

Det kunne hænde at de unge mennesker gik hen på Øster Fælled, hvor der dengang græssede mange løse heste. Her tog man så en ”ganger”, besteg den og tog en ridetur i byens omegn.

En fri og folkelig Læreranstalt

Også på et andet område var Nørrebro først. Og det var på Blaagaards Seminarium. Den var blevet oprettet som ”en fri folkelig Læreanstalt”. Her residerede
Jeppe Tang. Hans sprog var ravjysk med små løjerlige bilyde. Han kunne brøle som en løve og pibe som en mus, når han stod på talerstolen.

Undervisningen blev afsluttet med en statseksamen.

Tang blev også folketingsmand og forsøgte at komme med en ny skolelov, men ak den virkede som en rebus. Ingen kunne finde ud af den, så den blev ikke til noget.

Og diskussionerne fra seminariet fortsatte på hjørnet af Blaagaardsgade og Baggesensgade hos ”Kaffe – Hansen”. Værten blandede sig samtidig med, at han serverede dampende
Grogger og kaffe.

Min oldefar var ikke Urangutang

Det kneb dog med frisindet på Nørrebro. Således blev en lærer fyret i Halvorsens Skole i Blaagaardsgade. Han var kommet til at skrive Darwin på tavlen. I det samme var skolebestyreren kommet forbi. Læreren blev bedt om, at møde på kontoret:

  • Jeg vil ikke, t min Skole skal skilte med en gal Englænder, der paastaar, at min Oldefar var Orangutang

 

Kilde:

Se litteratur Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro