Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Fra det gamle Østerbro

Juli 24, 2008

Vi går en tur på Ydre
Østerbro – dengang. Grænsen til Nørrebro overskrides flere gange.
Børnene fald i teglværksgraven. Lersøbøllerne hærgede på Nørrevro
og Østerbro. Klondike og Klunsernes paradis opstod ved Bryggervangen.
En vandåre ødelagde et byggeprojekt. Og så er Kildevæld ikke Østerbros
ældste værtshus. Vidste du, at der var en prærie på Østerbro.
Vi ønsker læseren god fornøjelse
 

Ikke det
store byggeboom

Bebyggelsen skete ikke så
ustruktureret som på Nørrebro. Herude var det mere planlagt. Området
Studsfårdsgade, F.F. Ulriksgade, Berthingsgade, H.P. Ørumsgade og
Haraldsgade blev bebygget mellem 1906 og 1928. En række boligselskaber
etablerede sig også herude i 20’erne.  

Firkanten og B 93

Det var her på B 93`s baner
man kunne møde Lange Svend (Svend Nielsen) – datidens Peter Schmeichel.  

Lersøen

Lersøen strakte sig i 1900
fra Lygten til Lyngbyvejen. Ja det vil sige sø, var så meget sagt.
Man havde plantet store områder til med pil. Det blev høstet og solgt
til kurvemagere.

Men det var oprindelig en rigtig
sø med afløb til Øresund gennem Rosenbækken. I løbet af 1700 og
1800 – tallet groede den til. Resten blev udtørret af Københavns
Magistrat. I 1770’erne var 25 ha allerede udplantet med pil. I folkemunde
hed stedet Rørsøen.  

Lersøbøllerne holdt til her.
Det var vagabonder og andre der nød det frie liv. Storm P fik sine
motiver herfra..

Forliste skæbner og tvivlsomme
eksistenser opholdte sig her. De byggede blikskure og huler, hvor de
kunne opholde sig. Også storbyens kriminelle, sprittere og voldsmænd
søgte her til. Og de kunne ikke tåle at se en politiuniform. De satte
deres præg på området og spredte til tider skræk og angst. 

På den nærliggende losseplads
var dermasser af ting at hente. Gamle madrasser var de rogså nok af.
Måske indeholdt de dyr, men det så man stort på. Det var forbudt
at bruge åben ild, men også det, så man stort på.

Engang imellem måtte man kæmpe
med store fede rotter, der massede ind i hytterne.  

Var det noget som Lersøens
beboere hadede, ja så var det arbejde og regelmæssig erhverv. De småskillinger,
som var nødvendige for at sikre sig det mest nødbendige kvantum af
mad og brændevin fik man let og bekvemt ved at tigge, eventuelt ved
at skræmme en enlig fodgænger, der så ”skulle købe sig fri for
overfald”.  

Fælled Maja
var nok den mest berømte af Lersø – beboerne. Ofte gik hun sammen
med Julus rundt på Østerbro og Nørrebro og tiggede. Hun gik i meget
spraglet tøj. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en læge.
Men det er nok ikke helt rigtig. De sociale myndigheder havde flere
gange forsøgt, at få hende tilbage til en normal tilværelse, men
det lykkedes aldrig. De rige ”damer” gik langt væk når de så
Maja, hun kunne nemlig finde på, at råbe efter dem.

Om vinteren boede Maja og hvis
nok også Julius i et skur bag Persons Stenhuggeri.

I Ledvogterhuset ved ”Holger
Danskes Briller” på Fælleden blev Maja og Julius vasket.

Når Maja en gang imellem blev
taget med i detentionen, ja så hændte det at hun smed tøjet 

Men hun havde det ikke let,
hende Maja. I Aftenbladet den 14. september 1917 var overskriften:

  • Fælled
    – Dronningen ”Maja Robinson” slaat fordærvet af sin
    kæreste.

 

Hvad der blev af Maja vides
ikke, men endnu i 1940 ’erne kunne man se Julius i Fælledparken.  

I Lersøen gik en vej, man
kaldte Sortevej. Den skulle man også passere når man skulle til Bispebjerg
Hospital.

En harsk og uigennemsigtig
røg fra lossepladsen brændte hele tiden. Og Lersøbøllerne kunne
i kamp med rotterne finde det mest nødvendige på lossepladsen. 

Men også de fattige arbejdere
fra Østerbro og Nørrebro kunne finde koks her. Særlig under 2. verdenskrig
var dette et godt supplement til det våde tørv. 

I denne utørrede Lersøen
lå hyggelige kolonihaver. Flere hundrede huse og skure med eller uden
tårn blev opført her. Ja egentlig kunne man i begyndelsen ikke kalde
det almindelige kolonihaver. Det var egentlig ”Pakkassehuse” med
nyttehaver foran. En masse rabarber blev dyrket herude.  

Egentlig havde man allerede
i 1911 udlagt det hele til rekreative formål. Det var for enden af
Tagensvej, men man havde ikke rigtig styr på det.

Først i 1950 kom der mere
styr på det. Området blev omdannet til en egentlig kolonihavepark
med asfalterede veje.  

Prærien på Østerbro

Nogen gange kunne man godt
forestille sig, at man befandt sig i det vilde vesten, når man befandt
sig på vangerne og fælleden. Græsset var så højt, at man godt kunne
gemme sig.

Et af prærieområderne var
Vognmarken. Det var et sted, hvor vognmændenes heste kunne hvile sig,
når de havde gået på de toppede brosten inde i byen.

Da ingeniørkasernen blev bygget
i 1890 kaldte man den også for Ingeniørmarken eller i daglig tale
Nøren.  

I et hjørne af Nøren var
der en sø. Og til den sø, er der en sjov historie. Da man skulle bruge
jord til bygningen af Frihavnen og Langelinie stødte man ind i en vandåre.
Denne vandåre oversvømmede forskellige byggeredskaber, skinneanlæg
og tippvognstog.

I 1993 dykkede Østerbro Avis
ned for at se om det var rigtigt. Det eneste de fandt, var et par skrællede
pengeskabe. 

Ryvangen

Egentlig tilhørte Ryvangen
Gentofte. Men i 1621 gik det til Københavns Magistrat som erstatning
for Kongens Ladegård mellem Sankt Jørgens Sø og Klareboderne. Ved
Fælledoverenskomsten i 1893 fik militæret rådighed over en del af
Ryvangen.  
 

Kildevæld

Og den sø, vi omtaler hedder
i dag Kildevaældssøen og ligger i Kildevældsparken. Et af de mest
hyggelige værtshuse er Kildevæld lige over for Svanemøllen. Her er
et sandt eldorado af jernbanehistorie. En gang imellem har de også
jazz derinde.

Men de praler med, at de r
Østerbros ældste værtshus. Det passer ikke rigtig. Det egentlige
”Kildevæld” blev opført i 1743 og revet ned i 1930. Det var også
her Gertrud Bodenhofs mand boede. Men mere om det i historien ”Da
Gertrud rejste sig fra kisten” under Nørrebro.

Og navnet stammer tilbage fra
landstedet Kildevæld, der oprindelig lå på hjørnet af Kildevældsgade
og Østerbrogade. Det kan spores tilbage til 1743 

Bryggervangen

Området mellem Strandvejen
(Østerbrogade), Jagtvejen, Lyngbyvej og Vognmandsmarken stammer fra
1500 – tallet og blev kaldt Bryggervangen. Det var stillet til rådighed
til Københavns bryggere. Og dem var der mange af, dengang. De brugte
vangen til græsning og høstning.

Men efter den store brand i
1795 manglede hovedstaden penge. Derfor blev man nødt til at udstykke.
Man havde da svært ved at komme ud af den kontrakt man havde bundet
sig til. Det samme gjaldt for Vognmandsmarken.  

Barakunger

Efter 1. verdenskrig var der
mangel på boliger og Magistraten opførte husvildeboliger 3 – 4 steder
på Ydre Østerbro. Selv om ikke alle boliger var opført i træ, blev
ungerne i disse boligområder kaldt ”barakunger”. Men de barakker,
der lå til højre for Grundtvigs højskole, Marielyst ved Studsgårdsskole
var af tjæret tømmer. Man havde forestillet sig at disse husvildebarakker
kun skulle stå i få år. Men nogle af dem stod der helt il slutningen
af 1980’erne.

Og de var farlige når de kom
i flok, de der barakunger. De ville erobre nye områder. De var hurtige
og effektive og i deres øjne kunne man spore vildskab, når de kom
med deres våben.

Særlig i januar var de farlige.
Af juletræer kunne man konstruere nogle meget farlige spyd. Skjoldene
var lavet af ”margarinebøtte – låg”.  

Grundtvigs Højskole

Det er faktisk ikke mange,
der ved, at der har ligget en grundtviansk højskole herude. Den eksisterede
heller ikke så længe. Den lå nærmest på hjørnet af Lersø Parkallé
og Harraldsgade. Efter højskolens ophør i 1890 var der en almindelig
bondegård på stedet. Her kunne borgerne hente frisk mælk ved stalddøren.
Senere blev der oprettet en vognmandsforretning på stedet.

Vi var langt ude på landet.
men omkring Vibenhus og Lyngbyvejen var der allerede omkring århundredeskiftet
store fabrikker herude. 

Aldersro Bryggeri og Teglværk

I 1856 købte George Owen et
stort areal ved Store Vibenhus. I 1858 inviterede han til dannelse af
et aktieselskab til etablering af et bajersk bryggeri.

Og det var omkring den nuværende
Aldersrogade, at Aldersro Bryggeri blev opført. I 1865 udvidede man
med brygning af hvidtøl. Men sammenstyrtning af lagerkælder, afsætningsproblemer
og dårlig økonomi blev årsag til at bryggeriet måtte sælges. I
1884 blev det solgt til Marstrands Bryggeri. Men de kunne åbenbart
heller ikke få gang i det. I år 1900 blev bryggeriet nedlagt.

Tobaksfabrikken Lichtinger
fortsatte i bygningerne. Helt til 1970 rullede man cigaretter. Fra midt
i 1970’erne etablerede Det Bedste sig her.  

Ved den nuværende Teglværksgade
opførtes Aldersro Teglværk. Rygter vil vide, at mange børn endte
deres liv i teglværkets lergrave. Siden blev gravene fyldt med natrenovation.
Måske kan dette også være årsag til navnet på den nærliggende
vej Sortevej. Når betjente skulle patruljere fra Nørrebros Runddel
og ud af Jagtvejen, og vinden var i en bestemt retning, ja så løb
de, for at få det overstået. Så meget stank det.  

Den uheldige betjent

I  stille vejr kunne det
godt hænde at latrinen samlede sig i nogle af rørene som blev lagt.
Så kunne der ske større og mindre eksplosioner.

Dengang havde betjentene nattjeneste
7 timer i træk, og skulle hele tiden blive ude på deres post. De var
derfor tvunget til at spise maden i det fri. En ældre betjent fandt
det bedst at sidde ned og spise sin frokost. Han havde fundet ud af,
at det var udmærket at sidde på en omvent latrintønde. En dag fandt
renovationsselskabet ud af, at gøre bunden i tønden tættere, og så
blev bundet dækket af jære eller asfalt. Det var den pågældende
betjent ikke blevet orienteret om. Og da han efter en times hvil ville
rejse sig, hang han fast. Han kunne ikke komme løs, fordi asfalten
eller tjæren var smeltet. 

I nærheden etablerede Hellesen
og Georg Jensen sig.

Ja Hellesens Enke & Ludvigsens
Fabrik startede fremstilling af tørelementer her i 1905. I 1918 måtte
det hele genopbygges efter en brand. Et helt nyt anlæg blev taget i
brug i 1957. I slutningen af 60’erne flyttede man til Thisted.  

Lyngbyvej
– Kongevej – Frederiksborggade

Store Vibenhus er opkaldt efter
kroen af samme navn, som lå på hjørnet af Jagtvejen og Lyngbyvejen.
Dengang hed det Kongevejen eller Frederiksborgvejen. De forskellige
vagtmænd langs vejen skulle sørge for at bønderne ikke brugte vejen.
Det fik de dog lov til langt senere mod at skulle betale bompenge. Denne
ordning blev afskaffet i 1915. 

Langs med vejen blev der bygget
huse til vagtmændene

Nogle af disse fik mulighed
for en biindtægt. De fik lov til at drive kro ved siden af. Den mulighed
fik for eksempel Hans Andersen Vive. Fra 1629 måtte han drive Kongelig
privilegeret Kro
ved Store Vibenhus.

Efterhånden gik kroen dog
meget i forfald og i 1925 nedbrændte den.  

I 1771 etablerede man den første
diligencerute København – Hillerød. I 1834 overtog postvæsnet dette
hverv. Dette foregik ad den gamle kongevej. Når vi nu taler om den
kollektive trafik, ja så fik området faktisk først dette i 1904,
da linie 6 blev forlænget fra Trianglen til Haraldsgade.  

Lyngbyvejen var belagt med
brosten i et bestemt mønster. En grøn bus kom en gang imellem. Den
kørte langt nordpå. Den måtte holde for de mekaniske bomme, når
toget kom forbi. Og det var med både ledvogter og klokkeklang. 100
meter længere henne var der igen mulighed for, at bussen skulle stoppe.
Her var nemlig både overfart for Slangerupbanen og Nordhavnsbanen.

Det var et grønt diesellokomotiv,
der trak Slangerupbanen. Og det siges, at det var bygget hos Burmeister
& Wain. 

På Lyngbyvejen fandtes også
en berygtet beværtning, hvis indehaver altid var i strid med politiet.
Foruden at have beværtning var han kaperkusk på Dyrehavsbakken. Ved
lukketid sørgede han for, at vognen var stopfuld af berusede passagerer.
Han lovede dem, at de kunne fortsætte hjemme i hans beværtning. Samtidig
plukkede han dem efter alle kunstens regler. En af de betjente, der
holdt øje med beværtningen blev kaldt ppagøjen, på grund af sin
formidable næse.

Som hævn for Papagøjens foretagsomhed
anskaffede kromanden en stor papagøje, som blev anbragt i værtshusets
vindue, hver gang den pågældende betjent havde vagt. Kromanden underholdt
også gæsterne med at fortælle om den store lighed mellem papagøjen
og betjenten. 

De mange industrier

På den anden side af Lyngbyvejen
lå Kristineberg Mølle, som blev en brødfabrik. Den brændte i 1881.
man siger, at det var fordi at mølleren var mere optaget af en ballonopstigning
fra Tivoli i stedet for at holde øje med sit arbejde.

Galle & Jessens Chokoladefabrik
blev opført i 1872. I tilknytning til fabrikken lå også Fiducia,
som fremstillede frugtsukker.

Da man gravede i jorden for
at udvide, fandt man nogle gamle vandrør. De stammede tilbage fra 1570,
da Emdrup Sø leverede vand til hovedstaden.

I 1895 indviede fabrikant I.D.
Beavais en moderne konservesfabrik på grunden af samme navn. Her lå
også et blikkenslageri til fremstilling af konservesdåser. Fabrikken
ophørte i 1970. 

Kirken blev ikke 100 år

Den gamle Aldersro Kirke blev
ikke engang 100 år. Den blev til overs, da der kom en ny kirke på
Jagtvejen. Og tænk i kirken indrettede man et maskinværksted.

Det var tømmerhandler Tech,
der havde foræret grunden til kirken.  

Som sønderjyde kan man dog
glæde sig, at de i København tænkte på os sønderjyder. For den
kirke man opførte var en taksigelseskirke – som tak for at Sønderjylland
kom hjem igen. I landets kirker havde man samlet 400.000 kr. sammen.
Egentlig skulle kirken være placeret på den lille trekant mellem Nørre
Allé og Jagtvejen. Men denne grund tilhørte staten og blev brugt af
fodboldklubben trekanten.

Kirken blev derfor placeret
på Jagtvejen 165. 

Gammel Kloster

Gammel Kloster eller Vartov
Hospital har ført en omtumlende tilværelse. Det er Københavns ældste
stiftelse for ældre medborgere.

Oprindelsen stammer tilbage
fra 1296, hvor syge og fattige mennesker blev plejet af gejstligt
broderskab.

I 1606 flyttede man ud til
Rosenbækkens udløb i nærheden af Tuborg. Her i nærheden lå gården
Vartov. I 1625 rykkede man ind til Trianglen, men blev fordrevet af
svenskerne i 1658.

I 1666 købte man en gård
i Farvergade. Derefter flyttede man ud til Klædebo Parkallé. Det hed
Lersø Parkallé dengang. Det nuværende kompleks blev opført i 1933
– 36.  

Tre Flasker Kro

Lidt nord for Omøgade, omtrent
over for F.F. Ulriksgade å den gamle landevejskro Tre Flasker Kro.
Den havde en stor gul rejsestald med bølgetag. Den var opført i 1776.
Her var bugtalere, tryllekunstnere, plattenslagere, udendørs keglebaner
og lukkede lysthuse.

Mon ikke de serverede Stjerne
øl fra Nørrebro?

Kroen blev revet ned i 1930.
På stedet opførtes biografen Capitol, senere Lyngbyvejens Kini og
Øbro Bio. I 1961 var det slut med at se film her. Spå overtog Pinsebevægelsen
stedet.  

Søndagsskole

Var man ikke lige til kro og
bajere, kunne man gå i søndagsskole. Det foregik i pigegymnastiksalen
på Vognamarkens Skole.  

Tyskmannerenden

Grøften langs med Lersøen
fra Emdrupvej til Rosbækken kaldtes Tyskmannerenden. Den var øjensynlig
bygget af tyske krigsfangere i det forrige århundrede.  

Masser af butikker

Slik – Petersen, Studenterbrød
– bageren var nok de steder der var mest populære steder for børnene.
Men der var masser af butikker i området, da man langt om længe rigtig
gik i gang med at bygge. Butikkerne levede af, at der var så mange
børn. Man købte ”på bog”, butikkerne havde lange åbningstider
og bragte sandelig også varerne ud.

Man købte næsten hver dag.
Man havde ikke køleskab. Og dog. Stangis blev købt i ismejerierne
og det lagde man så i en zinkballe med fluenet over. Baljen blev anbragt
i kælderen under trappen. Her opbevarede man smør, mælk, m.m.  

Der var ikke skilte som vi
kender i dag, nej butiksindehaverne råbte deres budskaber ud.

I området, hvor Bryggervangens
SuperBest og Magistrenes Hus ligger, lå der et hav af skurer og små
oplagspladser. Ja man kaldte det faktisk Klondike på et tidspunkt.
Her opholdt mange af storbyens tvivlsomme selskab sig ofte. Måske var
der også derfor man havde en lille stræde, man kaldte Likørstræde.

Men i dette virvar kunne man
købe alt muligt. Masser af gadehandlere kom på besøg. Kludehandlere
solgte og samlede klude. Og en gang om året kom hosekræmmeren fra
Jylland og solgte lange underbukser med lodden vrang.   

I 1920 blev området opkøbt
af håndværkere. En masse tømrerfirmaer slog sig ned her. Værksteder
og oplagspladser bredte sig over et stort område.

Ikke kun Klondike var behæftet
med stedet, men også Klunsernes Paradis. 

Østerbros vandfald

Så var der også et rigtigt
vandfald, når der ellers var vand i søen. Dette fænomen kunne man
opleve lige i nærheden af Lyngbyvejen. Her opstod Centralvaskeriet
og Waterstraadts orkidegartneri. Hos P. Højer Hermansens Træskofabrik,
kunne man købe nyt fodtøj. 
 

Man bygger langs Strandvejen

I sidste halvdel af 1800 –
tallet var man begyndt at bygge langs Strandvejen (Østerbrogade)

I 1890’erne var Strandvejen
lidt længere ude en smal landevej med grøfter på begge sider. Der
var bl.a. stærk trafik ved ”Slukefter”. Her sad en dame en dag
i 1884 med en stor cigar i munden. Denne episode skabte trafikprop på
hele Strandvejen.  

Her var ligesom ved Lyngbyvejen
anbragt en bom, hvor de kørende måtte betale bompenge. Taksten var
forskellig, alt efter om det var en enspænder eller tospændervogn.
For ryttere var det en særlig takst. Cykler var endnu ikke opført
på prislisten, men så vidt vides kom de ikke til at betale noget.  

Lille Vibenhus

Det tidligere vangehus lå
på Lille Vibenhus indtil 1908. Her var traktørsted i mange år. Huset
blev opført allerede i 1685. Et vangehus var det sted, hvor vangemanden
(opsynsmand) havde til huse. Huset blev også kaldt ”Huset på hjørnet
af vangen”. Traktørfamilien Meyer ejede i mange år stedet. Her lå
også Østerbros første politivagt.  

Og her fik vagtkommandøren
et øgenavn, nemlig Ildkongen. Det havde han fået, fordi der en aften
kom en vagabond ind på vagten, og fortalte, at ville melde sig som
skyldig i ildspåsættelse. Men vagtkommandøren smed ham ud, Han ville
ikke høre på det fordrukne sludder. Det var ikke så godt, for vagabonden
var virkelig brandstifter. Men Ildkongen havde været bange for at skrive
en rapport om hændelsen, for han kunne ikke skrive mere end sit navn.
Skulle der endelig skrives en rapport, måtte han diktere det for en
skrivekyndig. 

Øresundshospitalet

Den ældste del af Øresundshospitalet
er fra 1876. Egentlig var det beregnet som en karantænestation til
behandling af kopper og kolera, som sømændene havde hjemført.. I
1889 kom patienter med lungesygdomme her ud i den friske luft. Det kan
så undre, at kloakken fra Øresundshospitalet blev ført direkte ud
i Øresund. Måske kunne man efter en dukkert blive indlagt på hospitalet.

I 1980 – erne blev stedet nedlagt
som hospital.. 

Østre Gasværk

Østre gasværk blev etableret
i 1878 – 1901. Beholderen indeholdt ca. 17.000 kubikmeter gas. Den
indvendige gasbeholder blev demonteret i 1935. Kulgasværket blev nedlagt
i løbet af 1970’erne.                    

Svanemøllen

Navnet Svanemøllen går tilbage
til 1771. Egentlig lå den på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget.
I 1760 fik man kongelig bevilling til møllebrug. I 1858 blev der opført
en dampmølle, men Københavns Magistrat overtog det meste i 1895. I
hovedbygningen indrettede man danserestauranten Fokina, der måtte lade
livet ved en eksplosion i 1944. sabotører mente, at der kom fra mange
tyskere her.  

Har du også undret dig over
det mærkelige tårn, der mest ligner en moske på slankekur? Du kan
se den når du står ude foran Svanemølle Station. Den tjente til ”udluftning”
for den gamle kloakpumpestation, som sendte kloakvandet direkte ud i
Svanemøllebugten.  

Garveri

Langs Masneøsgades østside
lå Hertz Garveri og Skotøjsfabrik. Da der skulle bygges på stedet,
foreslog bygherren, Thorsen at man bevarede store dele af fabrikslokalerne.
Københavns Kommune var ikke meget for det. Kun en enkelt bygning fra
”fabrikstiden” blev bevaret.  

Der hvor Fælledgården i dag
ligger, lå Kgl. Hof Farveri C. Schleisner. Det lå der fra 1917 –
68. Før denne tid lå Magdalenehjemmet på stedet. Det var et hjem
for faldne Kvinder. Her modtog de faldne kvinder en hensigtsmæssig
oplæring, opdragelse og religiøs påvirkning.
 

Det røde fængsel

Vi skal lidt længere hen mod
Lyngbyvejen. På hjørnet af St. Kjeldsgade og Jagtvej blev der i 1912
– 16 opført et kloster. I folkemunde blev det kaldt Det røde
Fængsel

Ordensklostret Den evige
Tilbedelse
var byggeherre. Det var et kloster for søstre, der
ønskede et liv i bøn og ensomhed.

I 1914 startede 7 søstre. De flyttede i 1942, og stedet blev udlejet
til Jesuiterordenen. I 1954 startede Steensens Gymnasium på stedet.  

Ja kære læsere der er
sket noget siden dengang i området.
 

Kilde:

Se Under
Litteratur Nørrebro og Østerbro
 

Relevante artikler:

  • Fælledparkens
    historie
  • Gader og veje
    på Østerbro
  • Flere gader og
    veje på Østerbro

 

Under Nørrebro:

  • Hvad skete der
    med Serridslev?
  • Fattiglemmer,
    bisser og bøller på Nørrebro
  • Da Gertrud rejste
    sig fra kisten

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro