Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Besættelsen på Østerbro 1

Juli 24, 2008

Til 30. marts 1944.
”Vi var ikke flere, end de kunne have skubbet os i vandet”, sagde
en tysk soldat efter besættelsen. Rationeringsmærker for en million
kroner blev stjålet. Der var masser af skyderi fra A.F. Kriegersvej,
Rosenvængets Allé og Frimurerlogen.
 

De fem år var frygtelige.
Ikke kun fordi man ikke kun færdes frit omkring. Kriminaliteten voksede,
mord, røveri, sortbørshandel, likvidation uden retshandling og stikkervirksomhed
hørte til dagens orden.  

Kø ved håndvasken

Modstandsbevægelsen mistede
livet i nødværge – ca. 400 personer. De var selv med til at likvidere
ca. 500 – 600 personer. Og i koncentrationslejrene mistede ca. 600
danske statsborgere livet.

Mange, især sønderjyder meldte
sig frivillig til tysk krigstjeneste. De fik en straf på 5 – 7 år.
Bagefter blev deres borgerrettigheder taget fra dem. Det forfulgte dem
langt op i 60`erne, ja måske endnu længere. 

Min far sagde det meget rammende:
Aldrig har så mange vasket hænder, der var konstant kø foran vasken.

Hvorfor skulle den lillemand
straffes, ham der blev skubbet i krigen af sin lærer, når arbejdsgiverne
betalte sig fra straf? 
 

En af de værste stikkere vi
havde herhjemme var født i et velhaverhjem på Østerbro. Harvy Jensen
startede som trafikelev hos DSB. Han nåede at få 18 bragt i døden,
og var mester for 200 arrestationer, og en aktiv deltager i tortur.
Han slap med 18 års fængsel.

I dag kan man spørge sig selv.
Hvorfor skulle man stikke hinanden? Jamen selv Statsminister Buhl opfordrede
til det.  

4. april 1940

De seneste informationer om
de tyske troppebevægelser blev overbragt regeringen i København af
legationssekretær, Frode Schøn. Efter ankomsten med fly om aftenen
opsøgte han udenrigsminister Munch i dennes hjem. Udenrigsministeren
kontaktede Stauning og sammen gik de til kongen. Men alle gik bagefter
hver til sit uden at foretage sig noget.  

Ombord på samme fly den 4.
april var major Glein, chefen for det tyske 308. Regiments 1. bataljon.
Hans ærinde var at spionere i den danske hovedstad. Han tog en byrundtur,
beså Frihavnen og aflagde Kastellet et besøg. Han fik en venlig modtagelse
af en dansk sergent, der gæstfrit viste ham rundt. Over en øl i Messen
fik majoren noget at vide om Kastellets styrke og militære betydning.
Senere tog Glein sporvognen til Amalienborg og overværede vagtafløsningen.
Herefter tog han tilbage til Berlin. Men få dage efter var han atter
i den danske hovedstad.  

9. april 1940

Kl. 4 kimede telefonen hos
udenrigsminster Peter Munch, Øster Alle 5. Den tyske gesent Renthe
– Fink måtte absolut tale med ham – senest om tyve minutter. 

En masse tyske lastbiler var
allerede på Østerbro fra morgenstunden. I havnen lå der allerede
tyske krigsskibe. Soldater gik rundt med skydevåben i gaderne. I Holsteinsgades
Skole blev eleverne samlet i gymnastiksalen. Rektor forklarede, hvad
der var sket. Man skulle forholde sig rolig. Der blev sunget en masse
danske sange, og der blev ikke til meget undervisning den dag. Der var
masser af historier.

På vej hjem samlede skoleeleverne
løbesedler op. ”Oprop” stod der på sedlerne. Den 9. april 1940
var begyndelsen til 5 mørke år for Danmark. 

Troppetransportskibet Danzig
lagde uantastet til ved Langelinje. Middelgrundsfortet beskød ikke
transportskibet på grund af defekte kanoner.  Fra Langelinje begav
ca. 800 mand sig til det militære hovedkvarter på Kastellet, som blev
erobret. Dernæst fortsatte tyske grupper mod Amalienborg, hvor der
kom til en kort ildkamp mod Livgarden.  

En tysk soldat beretter om,
at hvis danskerne havde været vågne, kunne de have drevet de tyske
styrker ud i vandet, flere var de ikke. Den tyske soldat var hornblæser,
og skulle blæse til angreb. Ved Kastellets nordindgang pegede major
Glein ind i en lille åbning i porten. Der sad vagten med sit gevær
i favnen og sov.

Tyskerne sprængte porten,
og det blev blæst til angreb. Vagterne blev fuldstændig overrumplede,
og de tyske soldater stormede ind af de to porte. Det kom kun til enkelte
skyderier. Norgesporten blev sprængt med en håndgranat.  Major
Glein kunne opgøre sin fangst: 

  • Følgende fanger
    i min varetægt: 48 officerer, deriblandt to generaler og otte stabsofficerer,
    635 underofficerer og meninge af hærren og flåden, 32 politifolk og
    2 civilpersoner.

 

General Prior var ikke blandt
fangerne, for han havde forladt Kastellet kl. 4.47 for at køre til
Krigsministeriet.

Kl. 5.05 var den tyske radiosender
kørt på en lastvogn fra Københavns Brændselskompagni og placeret
på Kastellet. Der blev hurtig oprettet forbindelse til de fremrykkende
styrker i Korsør og Gedser.  Store hagekorsflag blev bredt ud
på de besatte områder som for eksempel Kastellet til hjælp for de
tyske piloter.  

Kl. 5.40 begyndte kampene mellem
garderne på slottet og de tyske soldater, der rykkede frem ad Amaliegade
fra Kastellet og tillige ned af Bredgade. Forstærkninger til Livgarden
blev tilkaldt fra Garderkasernen ved Rosenborg, og de rykkede ud i et
par taxaer samt en lastvogn.

Gardere på vej mod Kastellet
blev beskudt fra flere sider, hvorefter de foretog et tilbagetog. 

I slutningen af 1942 fik
General der Infanterie von Hanneken ordre til at finde et
mere passende hovedkvarter and d`Angelterre. Selv boede han i tømmerhandler
Harald Simonsens flotte villa ”Lille Amalienborg”, Østerbrogade
28. Den danske stat havde fået ordre til at købe den til ham. Det
vil sige, han boede der kun, når han var til møde i København. Hans
stab var flyttet til Silkeborg i begyndelsen af november 1943.

Det blev Nyboder Skole,
der blev hovedkvarter, inden flytningen til Silkeborg. Helt korrekt
hed det ”Befehlshaber der Deutschen Truppen in Dänemark”Efter flytningen
hed det ”Höhere Kommando Kopenhagen”. I forbindelse med Nyboder
Skole blev der bygget en stor og en lille bunker.

Det var også her på Nyboder
Skole, at den første dødsdom blev afsagt, det var den 28. august 1943.
 

14. august 1940

Arbejdernes sangforeninger
og studentersangerne havde inviteret til alsang i Fælledparken. Der
kom 100.000. 
 

22. juni 1941

Denne søndag morgen ringede
telefonen meget tidlig, faktisk kl. 4 i en herskabelig lejlighed i Kanslergade.
Det gik et par minutter inden telefonen blev taget. Det var landets
statsminister, Thorvald Stauning, der blev vækket. Det var direktøren
i Udenrigsministeriet, Niels Svenningsen, der meddelte, at tyskerne
havde angrebet den store nabo i øst. 

27. juni 1941

Denne dag blev en af de markante
DKP’er, Jeppe Arne Jepsen anholdt. Han havde været med til at bygge
en radiosender, og var eftersøgt, fordi han var kommunist. Men det
var nu ikke derfor han blev anholdt i Willemoesgade 70. Det skyldtes
en årvågen produkthandler.

Tre måneder tidligere havde
han stjålet tre kilo kviksølv fra sin arbejdsplads i Post og telegrafvæsnets
laboratorium. I Politiken læste han, at det nu kunne sælges for 20
kroner kiloet. Produkthandleren fattede mistanke og kontaktede politiet.
De fandt så ud af, at Jepsen var efterlyst.  

9. april 1942

DKP havde længe været tilbageholdene
med sabotageaktioner, men de mente, at to års dagen for tyskernes besættelse
skulle markeres. Men det blev ikke en ubetinget succes. To brandbomber,
der var anbragt på Husarkasernen, viste sig at være forsagere, ligesom
forsøget på at antænde nogle tyske jernbanevogne ved Østerport Station
slog fejl. Så havde man mere held i juli 1942, hvor der blev sat ild
til Nordbjerg & Wedels bådeværft, hvor to tyske hurtigbåde blev
ødelagt. Skaderne beløb sig til 750.000 kr.  

19. oktober 1942

På sin morgenridetur på Langelinie,
blev kongens hest pludselig nervøs, og løb ned af bakken ved Esplanaden,
hvor hesten styrtede. Tililende fik hjulpet kongen. Han blev omgående
indlagt på Diakonissestiftelsen med svære læsioner i hoved og knæ.
En lungebetændelse gjorde ikke forløbet bedre. Tilstanden gav stor
ængstelse. Efter et par dage indtrådte der dog en væsentlig forbedring.
Sygelejet varede i alt i seks uger. Den 22. november kunne kongen udskrives
og tage ophold på Amalienborg.  

18. februar 1943

Efter overenskomst med Frikorps
Danmarks kommandør K.B. Martinsen oprettede Himmler Schalburgkorpset.
Navnet var opkaldt efter Frikorps Danmarks anden chef, von Schalburg.
Den 1. april blev korpset proklameret som et germansk korps. Oprindeligt
var formålet at rekruttere og danne forskole til Waffen – SS. Den
storgemanske idé skulle også udbredes i Danmark, og det skulle korpset
også tage sig af. Den 1. maj startede det første hold på et 6 –
ugers træningsophold på Høveltegård ved Birkerød. Optagelseskravene
var et arisk tilhørselsforhold, en ren straffeattest og et sundt helbred.
Indholdet af uddannelsen gik ved siden af almindelig rekruttrænning
på skoling i ”politisk verdensanskuelse” dvs. indplacering af dansk
historie, kultur og politik i en tysk kontekst. Schalburgs demokratiopfattelse
var 

  1. Et forbund af nationale
    europæiske Stater, hvis folk opdrages efter grundsætningen Gud –
    Konge og Fædreland.
  2. Udelukkelse af Fremmedelemter
    i Hær, Presse og Politik (Her tænkte Schalburg i første række på
    ”jøde – bolsjevikker”)
  3. Udelukkelse, Fordømmelse
    og Uskadeliggørelse af alle hemmelige Selskaber (her tænkte Schalburg
    på frimurere og andre loger)
  4. Skabelse af en tjenende
    Adel, der altid fornyes af Folkets dygtigste.
  5. Racehygiejne
  6. Folkeopdragelse
    gennem Hæren
  7. Statsføring gennem
    Hæren.

 

Hovedafdelingen på ca. 600
mand blev placeret i ”Kasernen” som var Frimurerlogen på Blegdamsvej 

29.
august 1943

Carl Henrik Clemmensen befandt
sig på Østerport Station. Her mødte han en journalist fra det nazistiske
dagblad ”Fædrelandet”. ”Clemme” stoppede op og spyttede på
fortovet foran ham, og kaldte ham ”landsforræder”. Denne historie
hørte, Knud Helweg – Larsen, SS – mand, og netop hjemvendt fra
østfronten. Helweg – Larsen gik derefter til adressen, A.F. Kriegersvej
3. Her regerede ”Germanische Leitstelle´”, og han mødte Helweg
– Larsen og Søren Kam, der dengang var leder af Schalburg – Skolen.
Der skulle statueres et eksempel. Clemmensen skulle hentes.

Journalist Carl Henrik Clemmensen
blev fundet dræbt på Lundtoftevej i Lyngby tidlig om morgenen den
30. august. 

2. oktober 1943

Om natten gennemførte tyskerne
en omfattende razzia mod danske jøder. I løbet af denne nat og de
følgende dage blev der arresteret 475 personer, der omgående blev
transporteret til Theresienstadt.

I København blev 202 personer
arresteret. De blev anbragt på skibet ”Wartheland” i Frihavnen.
Her sad i forvejen 150 internerede kommunister, som var kommet fra Horserød.

På Østerbro blev der foretaget
mange transporter af jøder til Sverige fra Tuborg Havn, Frihavnen og
Nordhavn. Modstandsfolk holdt vagt på haveterrænet i Sundkrogsgade,
hvor denne blev krydset af Stubbeløbsgade 

4. december 1943

Natten mellem den 3. og 4.
december fandt der en stor sabotageaktion sted mod K.A. Hartmanns Maskinfabrik
i Vermundsgade. I aktionen deltog 25 – 30 sabotører. Fabrikken blev
fuldstændig ødelagt. Ved den kraftige eksplosion blev en halv snes
mennesker såret. En vægter blev også dræbt. I eksplosionsøjeblikket
kom han netop cyklende forbi. Han blev ramt af et jernvindue, der slyngedes
gennem luften.

Fabrikken havde arbejdet for
General Motors, og det var ikke første gang, man havde forsøgt sabotage
mod fabrikken. Skaden beløb sig til 1,5 millioner kroner. 

11.
december

10 lastbiler havde afhentet
rationeringsmærker ved Barfoed og C´s bogtrykkeri i Gyldenløvesgade.
5 mand var i hver bil, så de skulle være godt sikrede. Men netop da
den ene lastbil kørte ned af Gyldenløvesgade, sprang en maskeret mand
op på trinbrættet og truede chaufføren. En anden sprang kort tid
efter op på det andet trinbræt og en tredje sprang bagpå ladet. Man
tvang bilen til at standse et sted langs Skt. Jørgens Sø. De fire
fra lastbilen blev smidt af bilen. Kun chaufføren blev tilbage og kørte
under trusler med revolver til Østerbro, hvor mærkerne blev omlæsset
til en trehjulet cykel. Først da cyklen var kørt og revolvermændene
var borte vovet chauffør sig tilbage til bilen. Rationeringsmærkerne,
der blev stjålet, ville på den sorte børs indbringe ca. 1 million
kroner.  
 
 
 

1. januar 1944

Schalburgmænd havde taget
opstilling foran Triangel – Teatret og Café Odin.
De var bevæbnede, og fulgte med stor interesse betjentenes gøremål.
Efter et stykke tid forsvandt de i retning mod Frimurerlogen 

2. januar

Kl. 18.30 blev Station 7 kaldt
ud til værtshusuorden i Ryesgade 112. da man kom til stede, var der
et par af urostifterne, der løb deres vej. Politibetjentene affyrede
skræmmeskud for at få dem til at standse. Men de pågældende vendte
sig om og affyrede nogle skud mod politiet, hvorefter de forsvandt i
mørket.  

3. januar

To tyske marinesoldater har
under deres passage gennem Christiansgade affyret nogle skud med karabin.
Ingen blev ramt. De fortsatte mod Frihavnen. 

4. januar

4 tyske soldater i en sporvogn
på Trianglen trak deres pistoler truende mod passagerne. De løb derefter
ud af Øster Allé.  

6. januar

Station 7 meldte, at nogle
tyske soldater havde slået en sporvognsvogsnstyrer, fordi han efter
de tyske soldaters mening, havde sat sporvognstoget for tidligt i gang
ved stoppestedet Strandvejen/Jagtvejen. Det tyske Feldgendarmeri blev
tilkaldt, og navnene på soldaterne blev noteret. 

Station 7 meldte, at professor
Hal Koch, Nordisk Kollegium kl. 17.05 havde modtaget en anonym telefonopringning
om, at han helst skulle forlade Nordisk Kollegium for natten. Der etableredes
en fast politivagt på stedet.  

7. januar

En mandsperson, bosiddende
Livjægergade 28 4. var blevet antastet af 4 ukendte mandspersoner på
gaden. Personen forsøgte at flygte, men blev herunder såret af et
pistolskud i den ene hånd. Han blev i ambulance kørt til Rigshospitalet.
Personen arbejdede for Værnemagten i tidligere Restaurant Lodberg.  

En anonym opringning til Hansens
Trikotagefabrik, Gartnerivej 5 melder, at der var lagt bomber. Der var
tale om fantasibomber.  

8. januar

En beruset tysk soldat anholdte
uden grund to danske statsborgere på Hellerup Station. Feldgenedameriet
blev tilkaldt og den tyske soldat blev ført til Kastellet.  

Kl. 20.15 hørtes kraftig skydning
fra Frimurerlogen ind mod Fælledparken og fra A.F. Kriegersvej. Dagmarhus
blev underrettet.  

9. januar

Uorden
i Restaurant Fokina, Strandvejen 6, hvor der opstod skænderi mellem
danske og tyske gæster. En tysker havde trukket pistolen og der blev
skudt op i luften. De civile gæster blev udvist, og de uniformerede
tilbageholdtes til foranstaltning
for Feltgendarmeriet.

Kl. 20 blev der affyret 6 skud
fra Trianglen. Eftersøgningen var forgæves. 

Kort forinden anmeldte en mand,
at han kort forinden i opgangen til Østerbrogade 80 var blevet truet
af 2 pistolbevæbnede mænd, hvem hav havde bebrejdet, at de forrettede
deres nødtørft på trappegangen. Eftersøgningen var forgæves. 

Kl. 20.55 blev der kastet 2
ølflasker mod General Gørtz villa på Svanemøllevej. Den ene gik
gennem en stor rude og faldt ind i dagligstuen, hvor generalen med familie
opholdt sig. Den anden ramte vinduesrammen, uden at gøre skade. Flaskerne
indeholdt en lugtfri væske. Gerningsmanden er ukendt. 

10. januar

Kl. 0.15 blev der skudt på
Schalburg – vagtkorpset, der gik foran ejendommen A.F. Kriegersvej
3. Skydningen blev besvaret.  

Kl. 0.58 blev der mod de samme
skudt med maskinpistol, ca. 20 skud, formentlig fra Rosenvængets Hovedvej.
Schalburgmand, Ib Christensen blev såret i det ene ben, og blev bragt
til Krigslazarettet på Nyelandsvej.  

11. januar

To gange i aftenens løb blev
der skudt kraftigt med maskinpistol af Schalburgfolkene ved villaen
på A.F. Kriegersvej. I et tilfælde blev der løsnet 20 skud med maskinpistol
mod politiassistent Feldrup, der var tjenestegørende ved den nærliggende
C:B: – Skole i Rosenvængets Hovedvej, da han i uniform kom for at hente
sin cykel. Der blev gennem forbindelsesofficeren nedlagt protest over
for myndighederne i Dagmarhus mod skyderiet, som fandt sted før spærretidens
indtræden. 

Kl. 23.50 melder Station 7,
at der er skyderi på Blegdamsvej ved Frimurerlogen.  

13. januar

Kl. 18.52 er der hørt maskinpistolskydning
formentlig omkring Riffelsyndikatet – Frihavnen. 

Kl. 19.00 eksploderede i Øresunsgade
(nu Vordingborggade) ved Sporvognsremisen en hjemmelavet sejlgarnsbombe 

I løbet af dagen var der indløbet
en anonym telefonmelding om udlægning af bomber på Østerport Station.  

15. januar

2 tyske marinesoldater, hvoraf
den ene var beruset ødelagde en butiksrude i Aarhusgade 84, hvorefter
de forsvandt.  
 
 
 

16. januar

Kort før kl. 22 udbrød der
brand i Viborggade 74. En brandbombe var klasket ind i Marskandiser
Alminds forretning. Skaden var ikke stor, men en stor rude i butiksdøren
var sprængt. Branden blev hurtig slukket. Indehaveren var medlem af
D.N.S.A.P. 

Kl. 22.35 og 23.30 meldtes
om livlig skydning fra Frimurerlogen på Blegdamsvej. Frimurerlogen
var blevet beskudt fra Fælledparken.  

17. januar

Der var igen brand i Viborggade
74 

Tre gange blev der hørt skydning
fra A.F. Kriegersvej og Rosenvængets Allé 

18. januar

Der var fantasibomber mod Firmaet
Helveg Mikkelsen, Aarhusgade 88. 

Udrykningstjenesten fik melding
fra Station 8, at der i Kiosken, Emdrupvej 6 var sket en sprængning
af en sabotagebombe. Forretningens lokale blev ødelagt. Der var ingen
tilskadekommende. 

19. januar

Kl. Ca. 5.50 blev cigarhandler
Suhr, der havde en cigarforretning i Nordre Frihavnsgade 52, og som
selv boede bag denne, vækket ved et brag i butikken. Da han kom derud,
viste det sig, at indgangsdøren var sprængt. Indehaveren tilhørte
D.N.S.A.P. 

20. januar

Kl. 2.45 sprang en bombe i
Installationsforretningen, Trianglen 4. Gulvet knustes og en masse ruder
i nabolaget sprængtes. 

21. januar

Der var i aftenens og nattens
løb adskillige gange været skudt fra øvelsespladsen i Ryvangen ud
over Ryvangs Allé og jernbanebroen ved Tuborgvej. 

23. januar

Kl. 0.53 meddeltes om skydning
af 6 – 8 tyske soldater i Rosenvængets Allé. Den tysk – danske
fælleskommando var tilstede.  

Kl. 15 meldte Station 6, at
en person, bosiddende, Blegdamsvej 106 var blevet anholdt i Fredensgade,
sigtet for at have sagt tysk svinehund
til en tysk partisoldat. 

Kl. 18.50 meddelte Station
7, at en civilklædt tysker gik rundt i Restaurant Gamma
på Strandboulevarden og truede med en pistol.

Udrykningskomandoen blev tilkaldt
og anholdt en mandsperson, der viste sig at være tysk marinesoldat,
der uberettiget havde iført sig civilt tøj.  

Kl. 3.45 meldtes fra Station
7, at portvagten havde hørt skud fra Rosenvængets Allé 32.  
 

24. januar

Kl. 14.30 meldte Station 7,
at underofficerer og 3 tyske soldater med opbakning og geværer havde
taget plads i en linie 1 sporvogn på Trianglen mod Hellerup. Sporvognskonduktøren
anmodede dem om at gå ud på enten for – eller bagperronen, da det
var i strid med reglementet at sidde inde i en sporvogn med gevær.
Det nægtede de tre tyske soldater. Den dansk – tyske udrykningskommando
blev tilkaldt og tog de tre tyske soldater med. Da disse under transporten
til Kastellet erkendte at de havde optrådt ukorrekt, blev de løsladt
igen. 

Kl. 19.50 meldte Udrykningstjenesten,
at Københavns Brandvæsen havde sendt to ambulancer til Sortedam Dossering
49, hvor to tyske soldater skulle være såret eller dræbt i kælderen.
Den dansk – tyske Udrykningskommando og Udrykningstjenesten fra Politigården
blev rekvireret. Ved ankomsten til stedet gennemsøgte kommandoerne
kælderen i ejendommen, hvor der i et privat tilflugtsrum blev fundet
2 tilrettelagte sengesteder. Man formodede, at de tyske soldater ifølge
med 2 kvinder havde søgt at tage ophold her, og at en ubekendt person
herefter havde afgivet den ovennævnte falske melding.  

Kl. 21.15 meldte Station 7
om kraftig skydning med karabin og maskinpistol fra Schalburg – Kasernen,
Blegdamsvej 23. Den dansk – tyske udrykningstjeneste blev rekvireret.
Schalburg – korpsets vagt påstod, at der blev skudt fra Fælledparken.  

Kl. 21.20 meldte Station 7,
at en tysk marinepatrulje i Nordhavnen havde bortvist C-B, patruljen
sammensted, og meddelt, at de selv ville lave patruljeringen. En eftersøgning
af de to tyske marinesoldater forblev resultatløs. 

Inden for døgnet var der meldt
fantasibomber
i de tre ejendomme, der ligger lige over for Schalburg
– kasernen på Blegdamsvej. 

25. januar

Arbejdsmand Bøttger havde
meddelt, at der den forgangne nat er sket en eksplosion i danske Studenters
Roklub, Strandvænget. En del ruder var knust og en del af inventaret
var ødelagt.

Senere kunne Station 7 konstatere,
at der var udøvet sabotage mod roklubben.  

26. januar

Atter engang har der været
livlig skydning omkring A.F. Kriegersgade 32. 

I løbet af døgnet havde der
været fantasibomber mod Suoer Service, Blegdamsvej 60 og Østre Elektricitetsværk.  

Kl. 19.30 blev der efter Justitsministeriets
ordre anbragt en C.B.’er som vagt ved Niels Bohrs Institut på Blegdamsvej,
idet politikredsen på grund af de mange bevogtningssteder ikke havde
en eneste betjent til patrulje. 

28. januar

Kl. 20.40 eksploderede en mindre
bombe i porten til Gustav Adolfsgade 2. Ingen kom til skade. 5 personer
blev anholdt. De to anholdte var drenge på 16 år, der havde eksperimenteret
med at lave sprængstoffer. 

Kl. 21.45 blev der kastet en
bombe mod ruden i Viktualieforretningen, Classensgade 49. En bombelignende
genstand mentes at ligge i vinduet. Der var dog ingen bombe. 

I døgnets løb var der indgået
trusler om Fantasibomber mod Østerbro Station og Nordisk Kollegium. 

31. januar

Politivagten i Genersgade blev
kaldt til Trianglen, hvor der blev skudt. Til Station 7 blev der indbragt
2 tyske soldater og 3 danske mænd, som påstod, at de var blevet overfaldet
af de tyske soldater. På stationen viste det sig, at det ikke var de
pågældende tyske soldater, der havde overfaldet danskerne, men det
skulle have været et par SS – mænd, der var flygtet i mørket. 

1. februar

Kl. 0.45 blev der af sabotagevagterne
ved Elektricitetsværket, Nyborggade 13, afgivet nogle skud efter mistænkelige
personer. 

Kl. 14.30 marcherede fra Blegdamsvej
23 et af ca. 20 Schalburgfolk bestående musikkorps ad Blegdamsvej ind
på Fælleden, hvor der holdtes øvelse. 

2. februar

Kl. 10.45 marcherede en afdeling
af Schalburgkorpset fra Hovedbanegården gennem byen til Blegdamsvej
23. Afdelingen, der bestod af et musikkorps på ca. 200 mand, gik senere
på dagen i mindre afdelinger til Østerport Station, hvorfra de rejste
med toget. 

3. februar

Kl. 17.30 blev to danske politimænd
på A.F. Kriegervej truet med maskinpistol af en Schalburgmand.  

Der var anmeldelse om Fantasibombe
mod Observationsposten, Århusgade 88 

5. februar

Kl. 22.30 meldtes om en knust
rude i Niels Bohr Instituttet. Den var knust ved stenkast.  

10. februar

Kl. 22.30 blev der af nogle
vagter fra Schalburg Korpset skudt mod nogle mistænkelige personer,
der senere også viste sig at være medlemmer af Korpset. 2 medlemmer
blev i såret tilstand kørt til Feltlazaret på Nyelandsvej.  

11. februar

Kl.22.35 meldtes der om skydning
i kvarteret omkring Trianglen. Politivagten i Gernersgade tog til kvarteret.
Det blev konstateret, at der ikke blev skudt fra Schalburgkasernen og
heller ikke fra Germanische Leitstelle´, A.F. Kriegersvej eller det
tyske Marinedienststelle´, Rosenvængets Allé 32. Vagtposterne de
to sidstnævnte steder samt de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej,
oplyste derimod, at skydningen hidrørte fra sabotagevagterne ved A/S
Dansk Industrisyndikat i Frihavnen. 

Kl. 23.00 meldte Station 7,
at de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej, der var posteret
samme sted efter tysk ønske, var blevet truet med maskinpistol af en
posteret Schalburgmand. Han skulle have udtalt:

  • Gå væk fra
    fortovet, jeg har ikke tillid til Dem. Der kan ikke være tale om, at
    De må gå her.

 

Navnet på Schalburg – manden
var Otto Engel.  

12. februar

Kl. 16.55 foretog tysk politi
undersøgelse af alle motorkøretøjer, der passerede Svanemøllebroen.  

Kl. 21.50 hørtes skydning
fra kvarteret Århusgade – Strandboulevard. Det blev senere konstateret,
at skydningen stammede fra en sabotageaktion mod A/S Dansk Industrisyndikat
i Frihavnen, hvor man havde set nogle mistænkelige mandspersoner luske
rundt. Der blev affyret ca. 30 skud, og personerne forsvandt.  

13. februar

Kl. 3.45 har sabotagevagterne
ved Heymanns Fabrikker, Strandboulevarden skudt efter to personer, der
forsøgte at kravle over plankeværket til fabrikkens område.  

I løbet af døgnet var der
Fantasibomber
mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28 og Frimurerlogen,
Blegdamsvej.  

Kl. 20.15 blev der knust ruder
i Hatteforretningen, Holsteinsgade 27.  

Kl. 22.15 blev der fra Station
7 meddelt, at der var noget skyderi ved Transformatorstationen i Nyborggade.
Sabotagevagten var en del nervøs. 

14. februar

Kl. 0.05 var der kraftig skydning
ved Frimurerlogen på Blegdamsvej. Der hørtes cirka 40 skud, der øjensynligt
kom fra et maskingevær. 

Kl. 15 indfandt sig to mandspersoner
hos professor Dr. Med. Erik Warburg, Frederik d. V’s Vej 3, hvor de
efter at have ringet på, spurgte den klinikdame, der lukkede op, om
overlægen var hjemme. Hun fandt deres udseende og optræden mistænkelig,
og svarede, at han ikke var hjemme. Den første af personerne sagde
herefter: Nåh, det er han ikke.
I det samme trak han en revolver op af lommen og trængte klinikdamen,
der skreg, over i et hjørne ved entredøren.

Mens dette stod på, var overlægen
beskæftiget med undersøgelse af en patient i Undersøgelsesstuen.
Han kom ud på trappen, og personen affyrede straks en række skud mod
ham. Han trak sig tilbage til undersøgelsesstuen, hvis dør han låste
indvendig fra. Udefra blev den forsøgt åbnet, og der blev skudt nogle
skud gennem den. Ingen blev ramt. Kort efter forlod personerne villaen
og gik hurtig ned af Blegdamsvejen., hvor de steg ind i Motorvogn A
1815. Det var en sort Opel, benzindrevet. De kørte op mod Trianglen
og ud af Strandvejen.  

Kl. 16 blev der meddelt fra
Færdselsafdelingens vogn i Frihavnen, at de var blevet beskudt med
riffelskud fra en damper. Gernersgadevagten som blev tilkaldt, kunne
oplyse, at det var tyske marinesoldater fra S/S Parkeston, som havde
skudt to skud i vandet, fordi de mente, at der blev fotograferet fra
vognen. 

Kl. 21.35. Gernesgadevagten
havde været sendt til Café Bauer, Viborggade 46, hvor tyske soldater
havde taget parti for en beruset C.B., hvem der var nægtet servering.
Tyskerne blev udvist, og C.B.’en anholdt af dansk politi.  

15.
februar

Kl. 10.28 havde 8 pistolbevæbnede
personer forøvet ”hold up” i Maskinfabrikken Vølund, Øresundsvej
(Vordingborggade) 47. De spurgte efter en funktionær og trak pludselig
pistolerne frem og holdt sabotagevagterne op og fratog dem 2 pistoler. 

16. februar

En 40 – årig kvinde anmeldte
kl. 4, at hun kl. Ca. 21 ved Nordhavnværftet var blevet forulempet
af en marinesoldat, der ville kysse hende. Hun mistede herunder sin
pung og andre værdigenstande. 

Kl. 16.30 var der ved Østerbro
Svømmehal set en mørkeblå Opel – Automobil med fornummerplade K
1826 og bagnummerplade K 49. efterfulgt af to eller tre tal. Vognen
kørte af Østerbrogade fra byen og svingede til venstre ad Serridslevvej.
I vognen befandt sig tre personer, de to i mørkeblå uniformer med
skråhuer og den tredje i en sort uniform, muligvis politiuniform. Vognen
forsvandt.  

17. februar

Kl. 18.15 blev 2 drenge påkørt
af en Motorvogn ud for Østerbrogade 102. Drengene blev kørt til Rigshospitalet,
hvor den ene afgik ved døden. Motorvognen har ikke kunnet identificeres.

Antagelig tysk militær. 

18. februar

Kl. 16.30 var politiet fra
Station 7 blevet tilkaldt til en kontrovers mellem en tysk marinesoldat,
vognstyreren og en civil dansker. Sidstnævnte mente, at en hund, der
var sprunget op på forperronen var i følge med soldaten. 

19. februar

Kl. 0.20 blev der ringet til
Station 7 fra trafikmesteren på Trianglen, at 2 unge mennesker havde
søgt tilflugt i Vagten, idet de af en civil mandsperson var blevet
truet med en pistol. Både de to unge og den civile mandsperson blev
taget med på stationen. Den civile person hed Ingvard Christiansen,
og var ansat i det tyske Sikkerhedspoliti.  

Kl. 12.13 havde Vagtposten
udenfor kasernen skudt efter en cyklist, der kom med fornærmelige tilråb. 

20. februar

Kl. 20.35 blev der affyret
et par skud i Ourøgade. Et projektil gik gennem lejligheden til Ourøgade
42, 2. 

22. februar

kl. 23.50 var der kastet en
bombe mod vinduet i en forretning, Østerbrogade 38. 

I løbet af døgnet var der
anmeldt ”Fantasibomber”
mod Maskinfabrikken ”Dania” Blegdamsvej 38, Firmaet Carl Jacobsen,
Nr. Frihavnsgade 64 og Siemens, Blegdamsvej 18.  

23. februar

Kl. 23.11 meldtes om en beruset
mand, der skød med pistol i Ryesgade. Han hævdede, at han havde det
Tyske Sikkerhedspolitis tilladelse til at bære pistol, men kunne ikke
bevise det. 
 

24. februar

Kl. 23.58 hørtes der af sabotagevagter
ved Østre Gasværk og hos Reichards Chokoladefabrik på Nygaardsvej
– skydning. Posterne besvarede skydningen, som antagelig kom fra Nordhavnsværftet.  

25. februar

Kommunelærer, Hans Nielsen,
Emdrup Vænge 179 underrettede politiet om, at nogle personer forsøgte
at trænge ind i hans lejlighed. Da udrykningen kom til stede, meddelte
hustruen, at hendes mand var blevet anholdt og ført bort. Det var formentlig
det tyske Sikkerhedspoliti, der havde foretaget anholdelsen. Hun havde
fået at vide, at hun skulle henvende sig i ”Dagmarshus”.  

26. februar

Metropol Teatret meddelte,
at en tysk marinesoldat havde lavet ballade. Den pågældende blev bragt
til Kastellet.  

28. februar

Kl. 22.30 meddelte Udrykningstjenesten,
at der kl. 21.20 var kastet sten gennem et vindue hos fra Søro, Strandboulevarden
133. Døtrene var forlovet med tyske soldater. En ikke navngiven
Stabsoberfeldwebel
, der netop var på besøg havde afgivet skræmmeskud
ned på gaden.  

Kort før midnat meddelte Station
7, at 2 tyske soldater havde gået og skudt på Strandvejen ved Svanemøllebroen
over Jernbanen. 

29. februar

Klokken 0.25 meddelte Politiets
Radiostation, at en tjener, der boede Husumgade 46, der var kommet gående
ad Strandvejens vestlige fortov mod Østerbrogade uden anledning var
blevet dræbt ved pistolskud af en tysk soldat. Han var kun ramt af
et skud. Det var en navngiven Obergefreiter, der var gerningsmanden. 

1 marts

Kl. Ca. 23.50 kom en på Bellmans
Plads 28 boende Reservepolitibetjent hjem fra tjeneste. I cykelkælderen
fandt han to mandspersoner, hvoraf den ene talte tysk og medførte en
kuffert. Reservepolitibetjenten antastede de to personer og blev herunder
klar over, at de talte om Soldbuch.
Begge personer flygtede dog. På gaden affyrede Reservebetjenten nogle
skud efter personerne uden at ramme. Personerne flygtede i retning mod
Ingeniørkasernen. 

5. marts

Kl. Ca. 20.40 blev der skudt
kraftigt fra Kasernen, Blegdamsvej. Politivagten blev tilkaldt. Man
havde skudt efter mistænkelige personer i Fælledparken. Posterne mente,
at de efter skydningen havde hørt en mand skrige, og set ham falde
omkuld. En eftersøgning foretaget af politipatrulje med projektører
forblev resultatløs. 

Kl. Ca. 23.15 blev en bombe
kastet gennem vinduet til Marskandiserforretningen, Viborggade 74, tilhørende
marinevægter Almind, hos hvem der tidligere har været forøvet hærværk.
Der var gået ild i en sæk med klude. Og ved siden af lå 2 glasampuller
med noget ledningstråd. I vindueskarmen fandtes rester af bomben. Der
skete ingen skade. Bomben blev undersøgt af Sprængkommandoen. Det
viste sig at være en såkaldt Termitbombe.  

7. marts

Kl. 19 meddelte Fru kaptajn
Wagn, ved Klostret 4, at der i løbet af de sidste time var en ubekendt
mand, der havde ringet tre gange på hendes dør. Stationen sendte personale
til stedet. Kaptajn Wagn var et fremtrædende medlem af Foreningen
Det frie Nord og Dansk Terrænsportforening.
 

9. marts

Kl. 11.23 blev Fru Hedvig Delbo
født Kjær, Sankelmarksgade 30 2.sal fundet dræbt i lejligheden. Da
hun boede i Faksegade 3, under navnet fru Damm, havde der tre gange
været skudt mod hende. 
 
 

10. marts

Kl. 20.55 blev ekspeditricen
i Kromanns Chokoladeforretning, Ndr. Frihavnsgade 84 holdt op af en
ukendt gerningsmand, som krævede forretningens kasse udleveret. 

11. marts

Kl. 21.25 meddelte barbermester
Schmidt, Århusgade 95, at hans to butiksruder var knust ved stenkast.
Schmidt havde mange kunder blandt den tyske værnemagt. 

13. marts

Kl. Ca. 18.15 indfandt en mandsperson
sig i ”Sygekassen af 1872”, Østerbrogade 118 1.sal, hvor han røvede
pengekassens indhold på 600 Kr. Han pålagde kassereren ikke at foretage
sig noget de første 5 minutter, da han havde 3 hjælpere stående nedenfor. 

16. marts

Kl. 20.23 meddeltes der fra
Station 7, at der var anholdt 4 unge mennesker, der var truffet på
Østre Elektricitetsværks grund. Sabotagevagterne havde skudt uden
at ramme nogen. 

Kl. 2.30 meddeltes der fra
Station 7, at cirka 20 mandspersoner var trængt ind på Østre Gasværk,
hvor der var frataget sabotagevagterne 8 karabiner og en del ammunition.
11 sabotagevagter og 12 C.B. – betjente bev efterladt bundet i vagtlokalet.

Nogle af mandspersonerne var
ankommet i en motordroske. Droskechaufføren blev også efterladt bundet
i vagtlokalet.  

Der var i døgnets løb indløbet
melding om fantasibombe mod Læderfabrikken, Korsørgade 66.  

Kl. 9.00 meddeler Station 7,
at 8 tyske soldater med maskinpistoler har taget opstilling ved ”Fokina”
på Strandvejen, hvor de visiterede samtlige ind – og udgående ”motorvogne”.
Senere tog tyskerne også opstilling ved Lyngbyvej og Emdrupvej.  

21. marts

Kl. 1.50 blev der fra Østre
Elektricitetsværk slået alarm. Der var vekslet ca. 12 skud mellem
en formentlig sabotør, som opholdt sig i en have ved Olufsvej og en
af vagtmændene. 

Kl.22.10 meddelte Station 7
om skydning ved A.F. Kriegersvej. Schalburgfolk mente, at de blev beskudt
fra gården til en nærliggende ejendom, og gjorde derfor brug af deres
skydevåben. Det samme gentog sig kl. 3.10.  

22. marts

Kl. Ca. 20 havde en civilklædt
mandsperson bevæbnet med pistol på Østerport uddelt brochure med
overskriften Gensynet med Berlin.
Brochurerne, der ikke var forsynet med oplysning om trykkested, var
formentlig fremstillet ved tysk foranstaltning. 

Kl. 22.30 havde nogle tyske
soldater trukket deres pistol ved Svanemølle Station.  

23. marts

Sabotagevagten på Østre Gasværk
havde affyret et skud efter en mistænkelig person, der nærmede sig
Østlågen.  

Kl. 20.37 blev der fundet en
brandbombe i skarnkasse, Willemoesgade 20. En beboer i ejendommen sættes
i forbindelse med den tyske værnemagt. 

Kl. 22.12 Ny alarmering til
Østre Elektricitetsværk. En stige fundet op af en bygning inde i værket,
men ingen mistænkelige personer blev fundet.  

26. marts

Kl. 21.13 havde vagterne på
Østre Elektricitetsværk afgivet skud mod personer som fra naboejendommens
grund, havde kastet murbrokker over plankeværket til værkets gårdsplads. 

Kl. 22.40 blev en beruset tysk
marinesoldat fundet på jernbanevolden udfor Café Klædebo i Kalkbrænderihavnsgade.
Han blev bragt til Kastellet.  

Der er indløbet melding om
Fantasibomber
mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28.  

27. marts

Kl. 22.45 meddelte Udrykningstjenesten,
at Station 3 havde anmodet om assistance til Frihavnsporten ved Århusgade,
hvor en hollandsk skibskaptajn, der udgav sig for tysker, havde forsøgt
at få en kvinde med ind på det afspærrede område. 

Kl. 23.00 meddelte Station
7, at der var blevet kastet en sten gennem ruden til fotograf Herbst
forretning, Østerbrogade 106. Ejeren mentes at være nazist.  

28. marts

Kl. 6.25 anmeldte portvagten
på Rigshospitalet, at han havde antruffet en tysktalende person på
hospitalets grund. Han kunne ikke gøre rede for, hvad han skulle der.
Det viste sig, at han var en tysk sømand fra handelsmarinen, der havde
besøgt en pige inde på hospitalet.  

Kl. 11.40 meddelte Station
7, at tysk politi var trængt ind hos kunstmaler Skovgaard, Rosenvængets
Hovedvej 27, og havde foretaget husundersøgelse. Herunder kom en privatmand
til stede for at købe et maleri. Pågældende var taget med til Dagmarshus.  

Kl. 14.46 anmodede Fru Scholten,
Slagelsesgade 9 om hjælp. Udenfor stod to mænd, der påstod, at de
hørte til det tyske politi. Station 7 konstaterede, at dette havde
sin rigtighed, hvorefter, de trak sig. 

Kl. 22.22 meddelte Søpolitiet,
at der hørtes en kraftig maskingeværskydning i retning mod yderhavnen.
Umiddelbart efter indløb melding fra Dansk Industrisyndikat, at vagterne
var blevet beskudt. 

30. marts

Kl. 19.25 forsøgte tysk Sikkerhedspoliti
at trænge ind hos arkitekt Bredsdorff, Sortedamsdosseringen 89,1. Da
indehaveren ikke lukkede op, trak Sikkerhedspolitiet sig tilbage, idet
man udtalte, at man ville komme tilbage igen lørdag eftermiddag. 

Serien om Besættelsen
på Østerbro fortsættes
 
 

Kilde:

Se under Litteratur:

– Besættelsestiden
– Litteratur A – L

– Besættelsestiden
– Litteratur M – Å
 

Relevante artikler om
besættelsen:

  • Besættelsen
    på Østerbro 1 – 4
  • Besættelsen
    på Nørrebro 1 – 5
  • Likvideret
    på Nørrebro
  • Nørrebro
    9 dage i sommeren 1944
  • Sabotage
    på Nørrebro
  • Bombeangreb
    mod Tønder
  • Tønder under
    besættelsen
  • Obersten
    fra Tønder
  • Historien
    om Jeppe K. Christiansen
  • Højer 1935
    – 1945
  • Mordet i
    Vordingborggade 1942
  • Sabotørere
    og stikkere på Østerbro
  • Baraklejren
    i Højer
  • Sønderjylland
    9. april 1940

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro