Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Besættelsen på Nørrebro 5

Juli 24, 2008

Til Befrielsen

Atter en gang var der sabotage
mod Titan. En kvinde blev voldtaget af en tysk politisoldat. En tidligere
elev på Hillerødgades Skole var medlem af den berygtede Birkedal
– gruppe og myrdede 3 – 4 personer. En slagtersvend fra Nørrebro
var med i den berygtede ”Lorenzen
– gruppe”. Som sergent fik han tærsk af sine undersåtter. Tilfældige
likvideringer forekom efter befrielsen på baggrund af rygter.
 

  • Når jeg tænker
    tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere
    stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på

 

Dette blev sagt af den markante
modstandsmand fra gruppen Holger Danske, Gunnar Dyrberg.

Der er ingen, der kender det
samlede antal likvideringer, clearingsdrab, snigmord, rovmord, private
og kriminelle opgør, jalousidrab, seksualdrab m.m. 15 – 16 årige
frihedskæmpere deltog i drab. 

Holger Danske udførte ca.
170 likvideringer. BOPA udførte 400 sabotager og ca. 83 likvideringer.

Ca. 600 frihedskæmpere faldt,
20 af dem blev fældet af deres egne.  

  • Stikkerne blev
    likvideret efter ordre fra Frihedsrådet,

    hed det sig.
  • Det kender vi
    intet til,
    var svaret.

 

Nogle drengebander udførte
drab uden tilknytning til nogen af de etablerede modstandsgrupper.

På Nørrebro var der en såkaldt
”Pelle – gruppe” som i modstandsbevægelsens navn foretog indbrud
og andre kriminelle handlinger. 

25. marts 1945

I forbindelse med razziaer
og skyderi, blev der dræbt 6 personer og adskillige sårede. Blandt
de dræbte var to borgere bosat på Fælledvej.  

26. marts

Kl. 22 var der kraftig skyderi
på Åboulevarden. Kl. 23.45 fortsatte dette på Nørrebros Runddel..
Igen kort før midnat på Åboulevarden. Fra midnat og en halv time
frem var der spredt skydning på store dele af Nørrebro, ved Nørre
Allé, Blågårdsgade, ved Kapelvej, ved Tagensvej – Jagtvej.  

27. marts

Om formiddagen omringede tysk
politi Privatbankens Stefan Afdeling, Nørrebrogade 180. bestyreren
R. Jacobsen blev anholdt.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1. april

Både Metropolitanskolen og
Hillerødgadens Skole er blevet inddraget af den tyske Værnemagt til
indkvartering af flygtninge.  

3. april

58 kommunale skoler var efterhånden
blev beslaglagt i København. Heriblandt også Kapelvejens Skole, Hans
Tavsensgades Skole, Jagtvejens Skole, Skolen i Nørre Allé, Sjællandsgades
Skole, Pr. Charlottegades Skole, Rådmandsgades Skole, og Ryesgades
Skole.

Endnu var Havremarkens Skole
og Sankt Hansgades Skole ikke beslaglagt. 

5. april

Da en linie 5 – sporvogn,
som var stærkt overfyldt ankom til Nørrebros Runddel, ville et hold
på 23 tyske kvinder under ledelse af en tysktalende herre ind i bivognen.
Da der ikke kunne være flere i vognen, råbte konduktøren ud af døren:
Der er ikke mere plads, vi kører nu
, hvorefter han ringede ”optagesignal”.
Den tysktalende herre sprang op på trinbrættet og banede sig vej til
konduktøren, trak sin revolver og holdt den op mod konduktørens hovede.
Konduktøren ringede øjeblikkelig ”faresignal”, og da sporvognen
standsede, tvang den tysktalende herre med pistolen så mange passagerer
til at forlade vognen, så de tyske kvinder kunne komme med. Det tyske
selskab kørte med til Brønshøj Torv. Efter hændelsen sygemeldte
konduktøren sig.  

15. april

Et par mænd forsøgte at skyde
ejeren af Åboulevardens Akvarieforretning, Åboulevarden 29. Men ejeren
forsvarede sig ved at skyde efter attentatmændene, der trak sig tilbage.
Men ejeren forsvandt pludselig, og en række Hipo – soldater var ham
behjælpelig. Ejeren var kendt for at være ivrig nationalsocialist. 

16. april

En af Brandvæsnets ambulancer
blev kaldt til Nørrebrogade 58, hvor en af beboerne, en toldbetjent
havde fået to skud gennem kroppen  

Ved midnatstid forekom der
livlig skyderi flere steder på Nørrebro.  

17. april

Et ægtepar fra Ryesgade 85
blev i aftes beskudt ud for Tagensvej 29. De var under falske opgivender
inviteret til selskab på Tagensvej, og blev formentlig beskudt af dem,
der havde inviteret. Dem. Manden dræbtes på stedet, mens konen fik
skudsår i højre skulder. 

18. april

Fabrikken Titan blev atter
mål for en sabotageaktion. Det lykkedes at ødelægge 3 motorer, som
skulle afleveres til tyskerne. Også fabrikkens transformer blev angrebet.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vagtværnet blev til aften
kaldt til Tjørnegade 4 B 4. sal th., hvor en mand var blevet dræbt
ved et skud i tindingen. Manden tilhørte Frikorps Viking, og for tiden
var han hjemme på orlov. Han fejrede sin forlovelse, da to mænd kom
op, og spurgte efter en slagter Olsen. De kom indenfor og affyrede så
skud mod manden, der dræbtes på stedet.  

Ved midnatstid hørte beboerne
nogle eksplosioner fra Nørrebro Station. Stationens 20 tons læssekran
blev ødelagt. Ligeledes blev en godsvogn, der indeholdt uniformer og
fodtøj.  

19. april

Der blev kastet håndgranater
ind i ”Sevilla” i Blågårdsgade. Også Typografernes Ejendom, Ewaldsgade
3 var udsat for sabotage. Her styrtede trappeanlægget sammen. En forretning
på Tagensvej 93 gik det også ud over, samt en læderforretning i Rantzausgade
25..

Restaurant ”Det rene glas”
i Peter Fabersgade, Ismejeriet Nordre Fasanvej 234, blev udsat for bombardement.  

Ved 22 – tiden blev der forøvet
sabotage mod Atlas. Der skete flere bombeeksplosioner og skaden var
ret voldsom.  

20. april

Ved 1.30 tiden eksploderede
en bombe i ”Jørgens bar” i Baggesensgade. Kl. 4.35 skete der en
større eksplosionen i Café Resi, Hillerødgade 16. 

25. april

En yngre mand, hvis bopæl
var Nørrebrogade 200, blev til morgen fundet dræbt med skud i hovede
og bryst.  

26. april

En kvinde fra Jægersboggade
9 blev under en skydning tilfældig ramt.  

En af vagtværnets biler blev
beskudt kl. 1.45 på Jagtvejen. Byvagterne måtte forlade deres vogn. 

27. april

Til formiddag blev en ukendt
mand fundet dræbt ved skud i maven ud for Guldbergsgade 8.  

28. april

Tyskerne beslagde Folkets Hus,
Jagtvejen 69.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

29. april

Ved 1 – tiden kom to mænd
ind på Vagtværnets Station i Møllegade. Den ene forklarede, at han
sammen med sin hustru og en mandlig ledsager var kommet gående gennem
Sjællandsgade, da en tysk Politisoldat på damecykel stod af og med
pistolen i hånden krævede forevist legitimationskort. Mændene blev
så tvunget væk, mens soldaten slæbte af med fruen. Fruens mand ville
følge efter, men – formentlig af frygt for at han skulle blive skudt
– råbte fruen, at hun nok skulle klare situationen. Han skulle bare
gå hjem. 

Vagtværnet satte sig straks
i forbindelse med det tyske Feldgendarmmeri, der kom til stede med udrykning.
Efter at være sat ind i situationen tog Feldgendarmmerne med på eftersøgning
i Vagtværnets udrykningsvogn.

Kort efter ringede den bortførte
frue, at hun var i den lejlighed, hvor hun og hendes mand havde været
på besøg om aftenen. Det blev konstateret, at fruen var blevet voldtaget
på Nørrebrogade. Hun blev kørt på Kommunehospitalet, hvor hun dog
blev afvist. Den vagthavende læge havde sagt – at hun kunne lade
være med at gå ude om natten.

Efter at være blevet afvist, bad fruen vagtværnet om råd. Hun kom
endelig under behandling hos en privat læge.  

I mellemtiden var tyskeren
på damecyklen blevet eftersøgt på Østerbro og Nørrebros gader.
En af vagtværnets cykelpatruljer kom på sporet af ham i Slotsgade,
hvor han havde antastet endnu en kvinde. Denne oplysning gik videre
til Overfaldskommandoen. Det lykkedes at få manden anholdt. De tyske
Feldgendarmer rev skulderstropperne af politisoldaten og slog ham med
en geværkolbe. Til vagtværnet blev det oplyst, at han ville blive
skudt.

Politisoldaten havde også
voldtaget en kvinde på Østerbro. 

30. april

Ved 22 – tiden forekom der
en del skyderi ved Slangerupbanen.  

Fra den 2. maj skiftede
Hipo – folk uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti
og bar deres uniform.
 

3. maj

Kl. 21 blev en ukendt mand
dræbt ved skud i Griffenfeldtsgade ud for nr. 9  

På Nørrebros Runddel blev
en tysk søløjtnant og en marinesoldat livsfarligt såret. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

4. maj

Om formiddagen blev en tysk
soldat skudt på en sporvogn ved Nørrebro Station. Han ramtes af mange
skud og blev dødelig såret bragt til Nyelandsvej. En dame, der kom
gående i Borgmestervangen, blev under skyderiet ramt i benet. 

5. maj

Der var masser af liv i Zigeunerhallen.
I befrielsesdagene blev den brugt som en af modstandsbevægelsens opsamlingssteder
for arresterede landsforrædere.  

17. maj

En borger fra Nørrebro,
Kristian Kjærsgaard Rasmussen var egentlig dømt til døden, men blev
benådet. Halvanden år efter sin løslagelse i 1960 blev han fundet
død. Han tilhørte den berygtede Lorentzen
– gruppe. Han forsøgte at undslippe mellem tyske soldater, men blev
anholdt den 17. maj ved Odense. Han var sergent i den danske hær, men
hadet af sine undersåtter. En dag
gennembankede de ham.

Han blev uddannet slagtersvend
hos sin senere svigerfar på Nørrebro. Efter
læretiden arbejdede han hos ham. Svigerfar drev butikken på Nørrebro
fra 1924 – 1944.
 

Familien var kendt for,
at være nationalsocialister. De var medlemmer af DNSAP. I 1942
– 43 var Kristian lokal gruppefører for partiets ungdomskorps NSU
(National Socialistisk Ungdom), hvis øverste chef var kaptajn i Livgarden,
Christian Frederik von Schalburg.

Kristians to sønner i 1941
meldte sig til Frikorps Danmark

Efterhånden som krigslykken
vendte, holdte kunderne sig borte fra slagterforretningen. Butikken
fik ruderne smadret mange gange.

For
”at kunne gøre noget” meldte Kristian sig i 1943 som tysk marinevægter
og i 1944 til Schalburgkorpset, hvor han avancerede til
”Obersturmfùhrer”
 

Dom med tilbagevirkende
kraft

Den såkaldte landsvigerdom
fastslog at alene det at have været tilknyttet Hipo, Waffen SS eller
lignende gav minimum 10 års fængsel. Landsvigerdommen virkede også
med tilbagevirkende kraft. Det fik især mange sønderjyder at føle
efter krigen. Det medførte 7 – 8 år i Frøslevlejren samt fratagelse
af de borgerlige rettigheder, som havde virkning i op til 15 år efter
at man havde afsonet dommen 

Stikker for Birkedal

Helge Rudolf Keil med dæknavnet
Ruddi var et udsædvanligt nervøst gemyt. Han havde ikke de store evner
i Hillerødgades Skole. Det eneste, de
interesserede ham var forbryderromaner. Faderen var værtshusholder.
Ved mindste foranledning kunne han gå amok. Han var en særling i kvarteret
på Nørrebro.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Helge kom i lære som barber.
Fem dage i træk måtte han op til fornyet svendeprøve. Da han endelig
bestod – med ros, havde han drukket en halv falske portvin og fire
øl. I lang tid i sin barndom måtte han have beroligende medicin. Han
holdt som barber, da han var bange for at skære halsen over på dem.

En dag var han utilfreds
med moderens mad og stak en gaffel i baghovedet på hende. På Bispebjerg
Hospital sagde man om ham

  • forbeholden,
    afglidende og stillestående

 

Han rejste til Norge, hvor
han arbejde på et tysk lazaret. I løbet af juni 1944 fik han kontakt
med modstandsbevægelsen. Men han blev taget med falske
legitimationskort. Han kom i forhør hos Birkedal. Resultatet
blev, at Keil fremover skulle være stikker for Birkedal.

Da Keil lavede et indbrud
hos en kok, blandede Birkedal sig, og mishandlede kokken fra Nørrebro.
Det menes at Keil begik mindst 3 mord.
 

Efter befrielsen

  • Modstandsbevægelsen
    foretog selv de første 22.000 anholdelser
  • Fra 13. maj foretog
    Dansk Politi 18.000 anholdelser
  • Mange af de 40.000
    blev kørt rundt på åbne vogne til”spot og spe”.
  • Landsvigerloven
    blev anvendt uanset om man havde vasket tøj for tyskerne eller været
    i Gestapo
  • 13.500 af de anholdte
    endte med at blive dømt.
  • Mange var blevet
    sabotører to minutter over tolv
  • Hen over sommeren
    1945 foregik der likvideringer, kun på baggrund af rygter.

 

Kilde:

Se under Litteratur:

  • Besættelsestiden
    – litteratur A – L
  • Besættelsestiden
    – litteratur M – Å

 

Relevante artikler om
besættelsen:

  • Besættelsen
    på Nørrebro 1 – 5
  • Besættelsen
    på Østerbro 1 – 4
  • Likvideret
    på Nørrebro
  • Nørrebro
    9 dage i sommeren 1944
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Bombeangreb
    mod Tønder
  • Tønder under
    besættelsen
  • Obersten
    fra Tønder
  • Historien
    om Jeppe K. Christiansen
  • Højer 1935
    – 1945

 
 
 
 
 
 

  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Sabotørere
    og stikkere på Østerbro
  • Sønderjylland
    9. april 1940
  • Baraklejren
    i Højer

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro