Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Besættelsen på Nørrebro 2

Juli 24, 2008

Til 30. marts 1944.

Der var masser af skud på
Nørrebro. På Nørrebrogade 156 blev Danmarks Frihedsråd dannet.
DKP´s formand Axel Larsen blev beskyldt for at være stikker. På Nørrebro
startede man trykningen af Frit Danmark. Dagliglivet var præget af
angst og frygt.
 

Den 6. april 1940 mødtes forsvarsminister
Alsing Andersen med general W.W. Prior og viceadmiral Rechnitzer. Rechnitzer
gentog, at det var urealistisk, at Tyskland ville angribe, i hvert fald
uden et indledende ultimatum. 

Situationen ikke kritisk

Søndag den 7. april modtog
regeringen besked om, at den tyske transportflåde havde forladt Swinemûnde
4. april med ukendt bestemmelsessted.

Om morgenen den 8. april begyndte
meddelelser om tyske troppekoncentrationer syd for grænsen og flådeaktivitet
igennem Storebælt, at løbe ind. Regeringen mente, at situationen nok
var alvorlig, men ikke stærkt kritisk. Man mente stadig ikke, at tyskerne
ville krænke dansk neutralitet, og at målet var Norge.

I Sønderjylland havde lytteposter
observeret motorlarm fra øen Sild. Man havde også observeret en del
overflyvning af tyske fly.  

Kl. 4.15 om morgenen den 9.
april indledtes det tyske angreb mod Norge og Danmark. 40.000 mand stod
over for 3.300 indkaldte danske soldater i Jylland. 

Ingen modstand i Sønderjylland
– pladder?

For en del år siden overhørte
min kone og mig en rundvisning på engelsk i Frihedsmuseet. Her blev
der fortalt, at man i Sønderjylland overhovedet ikke gjorde modstand
og man overhovedet ikke havde modstandsbevægelser her, fordi de det
tyske mindretal var så fremherskende.

Mage til sludder skal man lede
længe efter. Det fortalte jeg også efterfølgende til guiden, som
dog ikke tillagde mine ord nogen vægt.  

Historiebøger fortæller
ikke sandheden

Jeg tænkte også ved mig selv,
at der står i historiebøgerne, heller ikke siger den rigtige sandhed.
Min far og mig snakkede meget om besættelsen. Han fortalte mig ting
og sager, som hvis de kom frem, ville belaste mange familier og deres
efterkommere især i Tønder. Og det er slet ikke meningen med disse
artikler. 

Allerede den første dag kunne
der i Sønderjylland berettes om 16 faldne og 23 sårede danskere. Kommunikationen
fra København svigtede åbenbart. Man havde besluttet sig, at overgive
sig uden kamp.  

9. april 1940

Børge Houmann var efterlyst.
Som kommunist var han jagtet vildt. Med andre ord han var jagtet vildt.
Officielt var hans adresse, Arbejderbladet i Griffenfeldsgade. Han kunne
ikke vide, at Politiet under en ransagning her havde fundet en skjorte
af mærket H8. Der gik en befaling ud til alle vaskerier, at de skulle
holde øje med dette mærke.

I mellem tiden var Houmann
flyttet til Husumgade. Da han skulle hente en ren skjorte i sit vaskeri
i kælderbutikken, var kriminalpolitiet der allerede og ventede på
ham. Men ”Rullekonen” nåede at advare ham. I hele 11 dage stod
de og ventede i det lille vaskeri i Husumgade. Men de fik ikke gevinst.

Lejligheden i Husumgade måtte
opgives. I september 1941 flyttede Houmann til Tagensvej 74. Nomadelivet
var begyndt. 

Arbejderbladet havde til huse
i stuen og på 1. sal i Griffenfeldsgade 50, mens Kommunistpartiet havde
deres kontor på 3. sal. I de første morgentimer den 9. april blev
lister over abonnenter, bladsælgere og partimedlemmer brændt. Men
det danske politi havde allerede sikret sig adresser. Kommunisterne
mente, at det danske politi var alt for ivrige i jagten på dem. 

Børge Houmann fik til opgave,
at organisere en illegal trykkerivirksomhed. Gennem faktor Gunnar Jacobsen
fra Nørrebro Centraltrykkeri fik han kontakt til en forhandler af trykkerimaskiner.
En lille hurtigpresse blev anskaffet for kontant 6.000 kr. Hos Deins
Boghandel blev 300.000 stk. duplikatorpapir opbevaret. Senere blev det
købt endnu mere. 

26. september 1940

Kongen havde fødselsdag. Derfor
skulle han ud at køre. Turen gik blandt andet over Østerbro og Nørrebro.
Kl. 3 startede køreturen. En af kommentarerne var Det er sjældent
at Ryesgade får Kongebesøg.
Men det gjorde de netop den dag.  

  • Fra Vinduerne
    slår en regn af Blomster over Kongeparret. Ikke flotte fyrstelige Dekorationer,
    men Georginer, Roser, Asters, de små Kolonihavers spraglede Flora.
    Dronningen griber en Markbuket og viser den til Kongen, men han har
    ikke Tid til at se… med Øjne, som skinner blankt gennem Tårer, vinker
    han bevæget til Arbejderhjemmets tætte besatte Vinduer og til de henrykte
    Børn. En lille Pige med et pur af gule Krøller kommer lidt ud på
    Fortovet og vinker op til Vognen med tre, fire Blomster, som hun har
    samlet op på Gaden. Dronningen ser hendes Vink og rykker henrykt Kongen
    i Armen. Og den lille Guldhår får i farten et strålende Smil af Dronningen,
    der vender sig efter hende og vinker.

 

Det var sandelig ”maleriske”
journalister den gang. 

21. juni 1941

Hele det kommunistiske apparat
var gået i stå. Trykkeri og partikontor var blevet rasteret. Mange
kommunister var blevet arresteret. Partiets formand var på ferie i
Vestjylland.

Men partiet kom sig hurtig.
I en lille butik i Griffenfeldsgade, der normalt lavede konfirmationssange
og lignede blev der lavet omslag til illegale pjecer og aviser. På
Kastelsvej på Østerbro, blev det hele organiseret i al hemmelighed.  

Februar 1942

Kommunisterne mødtes mindst
en gang ugentlig forskellige steder. Man talte om sabotage, men var
ikke meget for det. Store værdier blev ødelagt. Det gjorde folk arbejdsløse,
og fik konsekvenser for uskyldige.

Man havde fået masser af plads
i Hillerødgade 75 hos læge Kjems. Det var også her, man aftalte at
udsende et kædebrev på to års dagen for Danmarks besættelse. Man
opfordrede til at blive hjemme fra forlystelser og holde 5 minutters
pause i protest mod tyskernes undertrykkelse.

I en lejlighed i Lundtoftegade
samledes en kreds af kommunister. Emnet var Fremstilling af brandbomber.
Holdningen til sabotage havde ændret sig.  

22. april 1942

Det første nummer af det illegale
blad Frit Danmark var på gaden. Oplaget var på 5.000 eksemplarer.
I begyndelsen var der faktisk ingen, der vidste, hvem der stod bag.
En af artiklerne forargede. Den handlede om ”Danske Quislinger”.
Og i den kategori havde man sat Erik Scavenius.

Allerede måneden efter var
Frit Danmark nr. 2
på gaden. Og det var i høj grad fra Nørrebro
ideerne kom fra. Ja senere opstod Land og Folk
(1. maj)
også her.  

Efterhånden spredte man trykningen
af Land og Folk, så den blev produceret forskellige steder rundt
om i Danmark. Bladet var i begyndelsen modstandsbevægelsens samlingspunkt.
Det var også i dette blad, at modstandsbevægelsen rejste krav om at
komme med i en overgangsregering. 

I jagten på Houmann var politiet
kommet på sporet af skræddermester, Niels Larsen, Nørrebrogade 53
A 1. sal. En tidligere medarbejder arbejdede nu for Frikorps Danmark.
Han havde sladret om skræddermesterens omgang med kommunister.  

5. maj 1942

Siden krigens start var der
i alt rejst 77.477 danske arbejdere til Tyskland. Det var et betragteligt
tilskud til nazisternes krigsførelse. Det skabte meget bitterhed og
utilfredshed.  

21. oktober 1942

Hans Petersen, der tilhørte
BOPA havde anbragt en hjemmelavet bombe foran ejendommen Bjelkes Allé
16. Bomben gik dog ikke af. Ejendommen havde tilhørt kommunistisk ungdom,
men tilhørte nu en tysk militær transportafdeling.

Den 30. oktober blev han anholdt
af dansk politi. Tyskerne krævede ham udleveret. Den 12. april 1943
blev han dømt til døden. Han blev dog benådet og dømt til livsvarigt
tugthus.  

5. november 1942

Kommunisternes leder, Axel
Larsen blev anholdt i en lejlighed på Tagensvej. Gestapo havde haft
lejligheden under observation gennem længere tid. Endvidere blev flere
fra DKP´s radiogruppe anholdt. Axel Larsen boede ellers fra 1941 i
Blågårdsgade og havde anlagt sig et kraftigt overskæg, så han ikke
skulle blive genkendt. Han kaldte sig også lærer Carlsen.

BT udråbte Axel Larsen til
Gestapo – stikker.
Aktuelt fortalte, at han havde forrådt mere
end 130 partifælder, mens Jyllands Posten udtalte, at han havde forrådt
hele Frihedsrådet, men det blev først oprettet i september 1943, og
da befandt DKP – formanden sig i tysk koncentrationslejr.  

19. maj 1943

Birkedal var med i en aktion,
hvor man anholdte et Holger Danske medlem, Preben Hagelin på Jagtvej.
Under arrestationen kom Birkedal i diskussion med Hagelins syge og sengeliggende
far, som protesterede mod at sønnen blev lagt i håndjern. Hagelin
var en af de elleve, der senere på sommeren blev dræbt på en landevej
mellem Roskilde og Ringsted.  

24. august 1943

BOPA havde sammen med SOE sprængt
begge transformerstationer hos Lauriz Knudsens Mekaniske Etablissement
i Haraldsgade i luften, og derved anrettet skader for 850.000 kr. Virksomheden
fabrikerede transformerdele til Siemens i Tyskland. 
 
 
 

16. september 1943

Danmarks Frihedsråd blev dannet
på et møde i en lejlighed på Nørrebrogade. Til stede var repræsentanter
for de store modstandsbevægelser. Stedet var Harilds Skrivemaskinebureau,
Nørrebrogade 156.

Frode Jacobsen var en af dem,
som mente, at dette råd var den egentlige politiske ledelse af landet.
Det kneb dog gevaldigt med denne opfattelse og rådet havde dog langt
fra opbakning fra alle. Man vedtog følgende proklamation: 

  1. Danmarks Frihedsraad
    er dannet af Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i Fællesskab
    og i Overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske
    Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land
  2. Raadet har optaget
    en Repræsentant for De frie Danske i Udlandet, hvis betydningsfulde
    Arbejde for Danmarks Sag vi i høj Grad anerkender.
  3. Raadets Medlemmer
    afgiver højtideligt Løftet om i Arbejder for Danmarks Frihed at sætte
    dette Mål over ethvert Partihensyn og enhver Særinteresse.
  4. Raadet vil henvende
    sig til Folket gennem den frie Presse, hvis Opgave det er at vise de
    Veje, der fører til Friheden, der trods vanskelige Arbejdsvilkår at
    bringe Befolkningen den ærlige Oplysning, som Tyskerne hindrer Presse
    og Radio i at udbrede.
  5. Raadet arbejder
    for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre Fjender,
    men også de danske Nazister, Overløbere, og Kapitulanter.
  6. Raadets Opgave er
    at organisere Modstanden mod Tyskerne på alle Omraader og med alle
    Midler, der staar til Folkets Raadighed

 

2. januar 1944

På Nørrebrogade blev der
fundet nogle løbesedler med påskriften 

  • Frihedskæmperen
    Martin Andersen skudt af Nazi. Begravelse i Dag. Kl. 10 ½ fra
    Bispebjerg krematorium. Mød eller send Blomster.

 

Der mødte dog kun 6 – 8
mennesker op, og alt forløb roligt. 

5.
januar

Der hørtes 4 store eksplosioner
og bagefter er der ildebrand i Vedbækgade 4. Et modelsnedkeri og et
skomagerværksted bliver ødelagt. Det er formentlig tale om sabotage.  

En opringning til Atlas, Baldersgade
varsler om, at der er lagt en bombe. Da spærrebommen til fabrikken
var fjernet undersøgtes forholdene nærmere. Men man fandt dog intet
usædvanligt.  

6. januar

Station 8 melder, at en person
i Lundtoftegade 103 2. sal er blevet overfaldet af fire ukendte mandspersoner. 

7. januar

Der indløb melding om Fantasibombe
mod Skandinavisk Motorfabrik, Lundtoftegade 106.  

Station 8 meldte over Udrykningstjenesten,
at en anonym mandsperson havde ringet sabotagevagten ved Atlas op og
fortalt, at der var henlagt bomber i virksomheden. Den tyske sprængningskomando
blev tilkaldt. I øvrigt blev der ikke foretaget noget. Arbejderne nægtede
imidlertid at genoptage arbejdet. Senere på aftenen anmodedes om passersedler
til arbejderne, hvilket blev nægtet.

Kort før midnat meldte sabotagevagten
fra Atlas, at der var affyret nogle skud efter formentlige sabotører. 

8. januar

Melding fra Station 8 om at
mistænkelige personer færdedes i nærheden af maskinfabrikken Atlas.  

9. januar

Der hørtes skud omkring Nørrebros
Runddel. En eftersøgning gav ingen resultat. 

10. januar

I døgnets løb meldtes om
Fantasibomber
i Hansens Maskinfabrik, Elmegade 5, og i en maskinfabrik,
Heimdalsgade 6.  

11. januar

Kl. 12.55 fandtes en bombe
med udbrændt lunte i en motorvogn hos Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade
106.

Fantasibombe
er meldt mod Fabrikken Titan. 

Kl. 20.30 anmelder en taxachauffør
til Station 6, at han kort forinden på Aaboulevarden var blevet hyret
af en ung mand, der ønskede at blive kørt til Borups Allé. Da vognen
nåede til Rantzausgade ved Skyttegade fik chaufføren imidlertid stukket
”et eller andet” i ryggen, som han mente var en pistol. Af frygt
for at blive skudt standsede han øjeblikkeligt vognen og løb sin vej
til politistationen. Passageren havde under kørselen intet sagt til
chaufføren. En forgæves eftersøgning blev iværksat.  

13. januar

Kl. 19.48 var der i Fensmarksgade
36 på hovedtrappen antændt noget pulver, der havde udviklet meget
kraftig røg.  

I løbet af døgnet var der
indløbet udlægning af Fantasibomber
mod Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade 106 og Standard Electric
A/S, Raadmandsgade 71. 

18. januar

Der var Fantasibomber
mod Atlas, Hellesen i Aldersrogade og Nordwerk, Rovsingsgade 

Sabotagevagterne fra Atlas
havde skudt efter mistænkelige personer, der straks fjernede sig.  

20. januar

Kl. 7.00 sprang en bombe i
Installationsforretningen Nørrebrogade 206. Mange ruder i kvarteret
sprængtes. 

21. januar

Kl. 8.15 blev der meddelt,
at der var bomber i Brødrene Henzes Maskinfabrik, Bragesgade 8. Arbejderne
var gået i beskyttelsesrum og Sprængkommandoen tilkaldt. Efter nogen
tids forløb gik arbejderne tilbage til arbejdspladsen. 

Der var indberetning om
Fantasibomber
i F.L.K. Tagensvej 97. 

23. januar

Station 8 meldte, at portneren
på Atlas, havde hørt flere skud 

24. januar

Inden for det sidste døgn
var der meldt om Fantasibomber
mod Gades Møbelmagasin, Rantzausgade 22 og Standard Alectric, Rådmandsgade
71. 

26. januar

Kl. 17.05 indfandt der sig
4 mandspersoner på Titan. Samtidig forlod en kontordame virksomheden.
Den ene fremviste en pistol, og en af de andre medførte en pakke. Da
kontordamen oplyste dem om, at der var masser af mennesker i garderoben,
forlod de straks virksomheden.  

27. januar

Kl. 0.20 hørtes skydning i
Rantzausgade. Overfor politiet oplyste et medlem af Schalburgkorpset,
at han var kommet til at affyre et vådeskud i sin lejlighed, Rantzausgade
4, hvor han havde besøg af nogle andre medlemmer af Schalburgkorpset.
Disse var dog gået, da politiet kom til stede. 

29. januar

Klokken 6.35 eksploderede en
bombe i kraftstationen hos General Motors, Rovsingsgade. Transformatorstationen
blev fuldstændig ødelagt. En mand blev fundet dræbt under en betonmur,
en anden var såret formentlig ved pistolskud. 

Klokken 13.45 meddelte Station
8, at der blev skudt hos General Motors. Folk blev jaget væk af tyske
soldater. Senere blev det meddelt, at der var affyret 3 skud, og at
der skydes på folk, der står stille ved haverne for at se den sprængte
kraftstation. Ved at spærre en sti langs haverne forhindredes trafik
af nysgerrige.  

31. januar

Klokken 19.30 blev politivagten
i Gernesgade kaldt til beværtningen, Blågårdsgade 31, hvor en brandmand,
der var ansat ved den tyske Værnemagt, havde forsøgt, at forhindre
de danske politi i at anholde en dansk mand, der havde gjort sig skyldig
i værtshusuorden. Brandmanden blev ført til Kastellet.  

Klokken 20.45 anmodede Ritmester
Schlüter om, at 2 af de politimænd, der havde vagt hos General Motors
til i morgen må sikre en offentlig transformer, der ligger lige over
for Generel Motors. Transformeren leverede midlertidig strøm til Nordwerk. 

1.februar

6.20. Anonym opringning til
Atlas om, at i dag kl. 12 er det virkelig alvorligt. 

Politiets poster ved Runddelen
blev kort før midnat beskudt af to tyske soldater. Politiet besvarede
ilden, hvorefter soldaterne forsvandt på cykel ind mod byens centrum.  

I døgnets løb var der meldinger
om fantasibomber mod Maskinfabrikken, Elmegade 5 og H. Nielsen
& Søns Maskinfabrik, Aldersrogade.  

7. februar

I døgnets løb er der meldt
om fantasibombe mod Bagerforretningen, Nørrebrogade 222. 

Kl. 20 har vagtposterne på
Transformatorstationen i Lygten skudt efter 2 personer, der forsøgte
at kravle over plankeværket.  

Kl. 21.10 har to mandspersoner
frarøvet en ”invaliderenteyder”en tegnebog indeholdende 100 kr.,
da ”invaliderenteyderen” gik ind i opgangen til sin bopæl, Vævergade
4.

Omtrent samtidig har en 16
– årig mandsperson været udsat for røveriforsøg, mens han var
inde i telefonkiosken ved hjørnet af Baggesensgade og Dosseringen.
Mens han telefonerede, blev døren revet op og noget stukket i ryggen
på ham, mens en stemme samtidig sagde, at han skulle udlevere sin tegnebog.
Da den 16 – årige forklarede, at han ingen tegnebog havde, gik røveren,
idet han dog forinden fortalte drengen, at han skulle blive stående
i fem minutter. 

I døgnets løb var der indløbet
trusler om Fantasibomber følgende steder: Hellesens Enke og
Ludvigsens Elementfabrik i Aldersrogade, Gades Møbelmagasin, Rantzausgade
og Fabrikken Ambi, Ryesgade 60.  
 

13. februar

I løbet af døgnet var der
Fantasibomber
mod Atlas. 

Kl. 11 blev der efter anmodning
af den vagthavende overpolitibetjent ved Transformerstationen ved General
Motors af 2 grupper fra Udrykningstjenesten foretaget undersøgelse
af General Motors lokaliteter, idet man havde formodning om, at 2 personer
i nattens løb havde skaffet sig adgang til lokalerne. Den foretagende
undersøgelse var dog negativ.  

15.
februar

Kl. 1.37 havde sabotagevagterne
i Ryesgade 3 skudt kraftigt, fordi de havde hørt mistænkelige lyde.
De ønskede politiassistance, men dette blev afslået. 

Kl. 19.34 blev der pr. telefon
meddelt Station 6, at nogle personer var ved at bryde døren op til
lejligheden Nørrebrogade 26 1. Dansk Politi konstaterede, at tysk Sikkerhedspoliti
var til stede, hvorefter det danske politi trak sig tilbage.  

Kl. 22.50 affyrede sabotagevagten
i Belysningsvæsnets transformator i Lygten et varselsskud mod tre personer,
som forsøgte at trænge sig ind på stationens område.  

Kort før midnat var boghandlermedhjælper
Philip Louis Mario Elbjørn, boende, Tagensvej 77 overfaldet af 2 mænd
og stukket med kniv.  

I døgnets løb var der
Fantasibomber
mod Elektromekanisk Værksted, Rådmandsgade 13, G.
Johansens maskinfabrik, Elmegade 5, Lauritz Knudsen, Haraldsgde 53 og
Købmandsforretningen, Jagtveje 189.  
 
 
 

19. februar

Kl. 20.04 var 2 pistolbevæbnede
mænd trængt ind hos mekaniker Tustrup, Asminderødgade 3. Hustruen
var lige kommet hjem fra sin cigarforretning med kassebeholdningen.
Da fru Tustrup fik lejlighed til at kalde på hjælp, forsvandt røverne
uden at have fået noget udbytte. 

21. februar

Kl. 23.54 var nogle tyske soldater
trængt op i en sporvogn på Tagensvej ved Rovsingsgade, og har truet
personalet med pistoler. 

I løbet af døgnet var der
anmeldt Fantasibomber mod Metalvarefabrikken, Ryesgade 3.  

29. februar

Kl. Ca. 20 blev der forøvet
hærværk mod folketingsmand Victor Gram, Struensegade 26 4.sal, idet
der fra gårdsiden blev kastet en ”smørekop” gennem en af ruderne
til hans lejlighed. Folketingsmanden meddelte, at det ikke var første
gang. 

1 marts

Politivagten blev tilkaldt
til Rantzausgade 4 i anledning af husspektakler. I lejligheden blev
der truffet 2 mandspersoner, der begge viste sig, at være Schalburgfolk.
De var meget berusede, og blev ført til Kasernen på Blegdamsvej.  

2. marts

Kl. 23.45 anmeldtes i Ryesgade
om en tysk soldat, der havde afgivet 3 skud.  

4. marts

2 Schalburgfolk havde truet
nogle tilskuere med pistol i Biografteatret. 

Kl. 22.35 meddelte Station
7 at en sabotagevagt fra Virksomheden, Ryesgade 19 – 21, Valdemar
Jørgen Hansen var blevet skudt uden for sin bopæl. Han blev bragt
til Rigshospitalet, hvor han umiddelbart afgik ved døden. Vidner forklarede,
at den afdøde var Marinevægter. 

6. marts

Kl. 22.14 meddelte Station
8, at tysk Sikkerhedspoliti havde skudt en mand, der lå i Rådmandsgade
46. Han blev af tysk politi ført til lazarettet på Nyelandsvej. Hvem
han var, vides ikke. Han var antruffet i Tagensvej 58 og var derfra
løbet til Rådmandsgade 46.  

7. marts

Kl. 0.07 meddeltes der fra
Togkontoret på Nørrebro Station, at toggangen mod Vanløse var standset,
fordi føreren af et S – tog kort forinden havde hørt et par eksplosioner,
da toget befandt sig i nærheden af Godthåbsvej. 

I døgnets løb var der rapporteret
Fantasibombe
mod Nørrebros Dampvaskeri, Hejrevej 5 hele to gange. 

10. marts

Kl. 17.06 var 6 ukendte mandspersoner
ved arbejdstids ophør trængt ind på Fabrikken Titan på Tagensvej.
De havde overrumplet sabotagevagterne og fratog dem 4 karabiner og 3
tromlerevolvere, som de samlede i en sæk, hvorefter de kørte bort
i en Motordroske. De medtog også 12 træstave og noget lysmateriel.  

Kl. 21.16 blev der meddelt
Politistationen på Fælledvej, at der var fundet en bombelignende pakke
på fortovet udfor Radioforretningen, Blågårdsgade 9. Der blev straks
sendt politi til stedet. Evakuering af de to nederste etager blev foretaget. 

Kl. 22.42 blev der af en ukendt
person til den over for bomben beliggende engelske kro i Blågårdsgade
4 meddelt, at såfremt der ikke var sket noget, ville det ikke vare
længe. Umiddelbart derefter blev der dog konstateret, at den bombelignende
genstand var en pakke indeholdende en sten.  

Kl. 22.20 indfandt en mandsperson
sig på Fælledvejens politistation og meddelte, at der kort forinden
havde fundet et revolveroverfald sted i porten til ejendommen Nørrebrogade
48. da politiet få minutter efter indfandt sig på stedet, fandt man
den 21 – årige Per Juul Martiny liggende over sin seng på 1. sal
i samme ejendom. Han forklarede, at han havde været nede ved en brevkasse
med et brev, og da han på vejen herfra tilbage til sit værelse passerede
ejendommens port, var der to ukendte mandspersoner, der stillede sig
i vejen for ham, og spurgte om det var Per Martiny. Han svarede ikke
og forsøgte at løbe op af trappen. Her blev han ramt i ryggen af et
skud. Han forklarede, at han ikke var særlig politisk aktiv, man han
var nationalt indstillet. Han var p.t. sammen med andre vagtmænd i
Studenterforeningen.  

11. marts

Kl. 19.30 visiterede 2 tyske
soldater gæsterne i Restauranten ”Prins Jørgen”, Slotsgade 26.
Den ene soldat havde mistet sin bajonet. Man mente, at det var nogle
af gæsterne, der havde hugget den.  

12. marts

Der var meldt en Fantasibombe
mod Tillegaard, Stefansgade 1.  

15. marts

Mens malermester Dufour, Åboulevarden
18, opholdt sig i teatret, blev der rettet flere telefoniske henvendelser
til hans hjem, som husassistenten viderebragte til malermesteren. Der
var også blevet ringet på hoveddøren. Malermesteren, der arbejdede
for tyskeren følte sig truet, og der blev opstillet vagter på stedet.  

Der var i døgnets løb indløbet
fantasibomber
mod Pension ”Lucca” Nørre Allé.  

21.marts

Kl. 1.30 eksploderede en bombe
i Kaffebaren, Fælledvej 10. Ejendommen led betydelig skade. Der knustes
mange vinduer i de omliggende ejendomme. En dame i nr. 9 blev indlagt
med chok.  

23. marts

Kl. 5.15 havde 2 ”politibetjente”
og en ”C.B.” forlangt at komme ind på Maskinfabrikken Madsen og
Beidil, Ryesgade 3. De meddelte, at de kom fra Fælledvejens Politistation.
Da de blev nægtet adgang, fjernede de sig.. Det var antagelig tale
om sabotører.  

I løbet af døgnet var der
anmeldelse af Fantasibomber
mod Hertz Maskinfabrik, Jagtvej 57.  

30. marts

Kl. 10.45 henvendte sig til
en dame på Jagtvej i en institution, der i den senere tid havde haft
en del leveringer til den tyske værnemagt. De spurgte bl.a., hvem der
var direktør. Det var antagelig tale om sabotører, der ”misbrugte”
uniformen.  

Kl. 23.55 skete der en bombeeksplosion
i beværtningen Egely, Elmegade 23, kælderen, hvorved beværtningen
blev fuldstændig raseret. Mange ruder blev knust i nabolaget. Ingen
personer kom til skade. Indehaveren er ikke politisk interesseret, men
i lejligheden umiddelbart over beværtningen boede en frikorpsmand,
der netop var hjemme på orlov.  

Serien om Besættelsen
på Nørrebro fortsættes
 

Kilde:

Se under Litteratur:

  • Besættelsestiden
    – Litteratur A – L

     
–     Besættelsestiden
– Litteratur M – Å
 

Relevante artikler om besættelsen:

Besættelsen på Nørrebro
1- 5

Likvideret på Nørrebro

Nørrebro 9 dage i sommeren
1944

Sabotage på Nørrebro

Bombeangreb mod Tønder

Tønder under besættelsen

Obersten fra Tønder

Historien om Jeppe K. Christiansen

Højer 1935 – 1945

Baraklejren i Højer

Besættelsen på Østerbro
1 – 4

Mordet i Vordingborggade 1942

Sabotører og stikkere på
Østerbro

Sønderjylland 9. april 1940 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro