Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – Historier 1912 – 1930

Juni 18, 2008

Læs om Den Hvide Badeby
ved Svanemøllebugten. Og det ”Skikkelige Borgerfolk” holder sig
væk fra Langelinie pga ”Langelinie
– Pigerne”. Matroserne kunne ikke gå i fred. Vi skal høre om damernes
debut i atletikken. Og så faldt tre piloter ud af en flyvemaskine.
Den ene faldt ned i et pulterkammer på Strandboulevarden.  Og
så slog et dansk hold Celtic med 4
– 1.

De sidste træer faldt på
Østervold.
 

Gymnastikstævne (3.juni
1912)

Det første store danske gymnastikstævne
med 4.000 skolebørn blev afviklet på det nye stadion i Københavns
Idrætspark.. Aviserne mente, at det var en god investering.: 

  • Opvisningen var
    en saadan Ungdoms – demonstration af kraft og Sundhed, som maatte
    fryde enhver og vise Berretigheden af det store og kostbare Stadion
    – Anlæg

 

Dansk Sejr (6. juni 1912)

Og så var der fodbold i Parken: 

  • Ved den skotsk
    – danske Fodboldkamp i Gaar mellem det professionelle skotske Hold
    Celtic” fra Glasgow og et udvalgt Hold af danske Amatører, der skal
    deltage i de olympiske Lege, vandt det danske Hold med 4 Maal mod 1.

 

Den lille Havfrue (15. september
1912)

Hvor længe har hun stået
der – den lille Havfrue? I avisen kunne man læse følgende: 

  • Endelig igaar
    kunde Brygger Jacobsen se et af sine højeste
    Ønsker opfyldt. Den lille Havfrue blev opstillet paa Langelinie udfor
    Camera – Obscura – mandens Hus. Det er dog kun en Prøve
    – Opstilling. Billedhugger Edv. Erichsen har udført Statuen med lykkelig
    Haand. Hans Model, Solosanser Fru Ellen Price har i Sandhed inspireret
    ham til et Digt i Bronze, fuldt af Ynde og Poesi.

 

Den sidste rest af Østervold
(31. januar 1913)

Med sorg har beboerne set de
flotte træer forsvinde. Sikke et flot sprogbrug journalister brugte
dengang. Man får helt tårer i øjnene:  

  • De gamle Træer,
    der skabte Poesien paa Voldresten ved Østerport er ikke mere. Flittige
    Menneskehænder har hugget dem over Ende og savet dem til brænde, og
    i Gaar solgtes de ved en Auktion for i Sag at føres bort fra deres
    mere end tohundredeaarige Plads. I stedet for den tætbevoksede Vold,
    der besad en sjælden Skønhed mødte Øjet i Gaar kun en nøgen Jordhøj.
    Og naar Frosten holder op, graver Arbejdsmændene videre af Volden,
    og om to aar farer den underjordiske Boulevardbane gennem det Terræn,
    der afgav Plads for den minderige Østervold.
  • Ogsaa den sidste
    Vold – Rebslager er forsvundet! Hvor ofte har vi ikke staaet og set
    paa ham, naar han tvandt sin Hør paa Reberbanen ved Foden af Volden,
    mens det store Hjul snurrede, og han stadig gik
    baglæns med Hørren i sit Forklæde. Den eneste, som altid havde Fremgang
    – jo mere det gik tilbage for ham!

 

Den hvide badeby ved Svanemøllen
(1915)

Og her troede man at ”Helgoland”
lå ude ved Amager, men læs bare her: 

  • Den hvide Badeby,
    der har rejst sig ude ved den nye Strandvej ved Svanemøllebugten er
    bleven yderligere udvidet, kort efter at den aabnede. Det viser bedst,
    at Københavnerne har Trang til en saadan moderne indrettet Badeanstalt.
    Helgoland, der ligger flot og imponerende med sine hvide Tage i Solen
    mod Øresunds klare, blaa Vand, kan rumme 4.000 Tilskuere, omkring det
    store Sportsbassin.

 

Boulevardbanen åbnes (27.
november 1917)
 

  • Kongen, Dronningen
    og Prins Knud foretog i Gaar med et særligt Kongetog en Prøvetur paa
    Boulevardbanen til Nørreport. I dag indvies Banen fra Vesterbro til
    Østerbro af Regering, Rigsdag og Kommunalbestyrelse. Og på Lørdag
    kan det store Publikum begynde at glide gennem Tunnellerne.

 

Nye Forsyninger (4. januar
1918)

Husmoderen havde efterhånden
fået daglige bekymringer. Det var ikke let, at skaffe, selv den mest
almindelige mad. Man havde smørkort og flæsket blev rationeret. Kun
120 gram Flæsk og 160 gram svinekød pr. uge:  

  • Ø.K´s store
    Motorskib ”Fionia” ligger nu i Frihavnen og losser sin kostbare
    Last af Ris, The, Sukker, Sago, Kartoffelmel og Krydderier, alle de
    Ting, vi saa længe har savnet, og som
    ”Fionia”har hentet hjem efter en farefuld rejse til Østen. Risengrynene
    naaede ikke at komme til Julen, og Risengrøden maatte opgives
    – men nu er den der, og det bliver Glæde i mange Hjem.

 

Chauffør myrder sin hustru
(10. april 1918)
 

  • Privatchauffør
    Jørgen Jensen, der havde Beskæftigelse hos Firmaet Simon Olesen, anmeldte
    i November i Fjor, at hans Hustru havde forladt Hjemmet og ikke var
    vendt tilbage. Politiet iværksatte en Undersøgelse, og blev hurtigt
    klar over, at der forelaa en Forbrydelse.
  • Chauffør Jensen
    blev arresteret, og efter kort Tids forløb faldt Tilstaaelsen.
  • Han havde efter
    en Strid – som han med Vilje havde fremkaldt
    – kvalt sin Hustru. Liget skjulte han i to Dage paa et Tagkammer,
    hvorefter han paa en Trækvogn kørte det ud til en Villa i Ryvangen
    og opbrændte det i Varmeapparatets Ovn.
  • Samme Dag, som
    han myrdede sin Hustru, sendte han Bud til en Kvinde med, hvem han var
    ”forlovet”, og bad hende skøtte hans Hjem og to Børn.
  • Kriminalretten
    dømte ham i Gaar for overlagt Mord. Dommen lød paa Livsstraf.

 

Danmarks
”Sofus” (1919)

Dengang havde Danmark også
en Peter Smeichel. Og dengang var der også liv og glade dage i Idrætsparken,
når der var landskamp mod Sverige. Se nok en gang på journalisternes
”billedsprog”: 

  • Selv om Hans
    Majestæt Mefisto havde forsynet alle Helvedes Djævle med Stortrommer
    og Trækbasuner og sluppet dem løs paa Idrætsparkens Fodboldbane under
    Landskampen med Sverige den 5. juni, havde han ikke formaaet at overdøve
    det eventyrlige Brøl, der steg op fra
    ”Folkets Langside” – og de tre andre Sider, alle de tre Gange,
    Bolden havnede i set svenske Net. Dagens Helt var Sophus Hansen, der
    ved denne Lejlighed fejrede Jubilæum som international Maalmand. Ikke
    èn Bold fik Lov til at passere ind i hans Maal, og alt Folket hyldede
    ham.

 

Langelinie – Pigerne (1919)

Piger har åbenbart altid haft
en svaghed for sømænd og uniformer. Og det var ikke velset i alle
kredse i datidens København: 

Langelinie
– Pigerne og de fremmede matroser

  • Professor
    Ehlers maner Forældrene til at opdrage deres Børn bedre

    De mange fremmede Krigsskibe
    med hjemvendte Krigsfanger, som besøger København i Aar, har bevirket,
    at Byen ikke blot oversvømmes af fremmede Marinere, men at Langelinie
    bogstavelig talt belejres af en hvis Kategori af Byens unge Kvinder,
    især om Aftenen.

    Efterhaanden er Tilstanden
    blevet en saadan, at skikkelige Borgerfolk holder sig borte fra Langelinie
    – ja Folk betragter snart Langelinie som et uartigt Ord. Man har opfordret
    de fremmede Skibschefer til at passe bedre paa deres Mandskab; Man har
    raabt paa Sædelighedspoliti – og nu har Politiet simpelthen spærret
    Adgangsvejen til Langeliniekajen, ”af færdselstekniske Grunde”.
     

    Matroserne Kan ikke
    gaa i Fred for Pigerne

    Men den rette Opfattelse
    af Forholdene er vistnok den, som Prof. Edv. Ehlers giver Udtryk for
    i et Interview i ”Nationaltidende”, hvori han bl.a. siger:

  • Jeg finder det
    latterligt, at vi kalder de udenlandske
    militære Autoriteter til Hjælp – De fremmede Matroser er hverken
    en slags vilde Dyr eller en Art Djævle
    – men den sørgelige Sandhed er, at de faktisk ikke kan være i Fred
    for de uopdragne københavnske Pigebørn
    – hvoraf mange oven i købet er mindreaarige. Endelig maa jeg holde
    paa, at man ikke skal have et Sundhedspoliti. Dog er det først og fremmest
    de unge Pigers Forældre, der har at sørge for, at Langelinie ikke
    bliver ligesaa berygtet, som Nyhavn engang har været det.

 

To gamle Damer udplyndret
(10. juni 1921)

Også dengang foregik der masser
af kriminalitet. Og journalisterne havde også dengang evnen til at
dramatisere episoden: 

  • Mozart Lindberg
    har i Gaar paa Dosseringen 46 overfaldet to gamle Damer Fru og Frk.
    Ginge, Moder og Datter, der er henholdsvis 86 og 60 Aar. Mozart Lindberg
    havde skaffet sig Adgang til Hjemmet gennem en Tjenestepige, som selv
    havde anbefalet de to Damer. Han havde, under Paaskud af, at han var
    Statsbetjent, skaffet sig Forbindelse med Damerne.
  • Mozart Lindberg
    fik intet Bytte, skønt baade han og Pigen gennemsøgte Lejligheden.
    De to Damer var bundet, men det lykkedes dem at faa sig gjort fri, og
    Politiet blev derefter hastigt alarmeret og fandt Mozart Lindberg i
    en Kælder i Valby. Forbryderen blev hurtigt overmandet. Ved Visitationen
    viste det sig, at han havde en skarpladt Revolver paa sig.
  • Det var Mozart
    Lindberg, der forøvede det morderiske Overfald paa Portier Bonfils
    paa Hotel ”Kongen af Danmark”. Han blev for denne Forbrydelse idømt
    16 aars Tugthus.

 

Socialdemokrater i Fælledparken
(25. juli 1921)

50.000 Socialdemokrater gik
gennem byen og sluttede i Fælledparken. Anledningen var partiets 50
års Jubilæum. Imponerende var det, at partiet kunne mønstre en tredjedel
af stemmerne. 

  • I Spidsen for
    Toget gik Partiets førere og dets udenlandske Gæster. Forrest saas
    Tyskeren Otto Wells, Englænderne Arthur Henderson og Ramsey Mac Donald,
    Belgieren de Brouckére, Hjalmar Branting, Tiedtze (Georgien) og Russeren
    Odberg samt Thorvald Stauning, C.C. Andersen, Fru Augusta Pio, Fru Nina
    Berg, Borgmester Jensen og Partisekretær Alsing Andersen samt alle
    Partiveteranerne.
  • I Fælledparken
    talte Stauning, Henderson, Mac Donald, Wells og de Brouckére under
    stor Begejstring. Ikke mindst Jubel vakte det, da Tyskeren Wells og
    Belgieren de Brouckére trykken hinanden i Haanden.
  • Det socialdemokratiske
    Parti fejrer sit 50 Aars Jubilæum i Bevidstheden om, at denne halvhundredeaarige
    Opmarchens Periode har ført Partiet frem til at mønstre 32 pct., altsaa
    næsten en Trediedel, af samtlige afgivne Stemmer ved de politiske Valg.
    Stauning, der staar som Fører for Partiet, pegede i sin Tale med Stolthed
    paa Socialdemokratiets Fremgang og henviste til Fremtidens Opgaver,
    der nu bliver de socialdemokratiske Idéers Virkeliggørelse.

 

Damernes Debut i Atletikken
(19. juli 1922)

En af de mest aktive klubber
er Sparta på Østerbro. Men læs her hvad avisen skrev, første gang,
man så kvinderne løbe: 

  • Det nye ved Stævnet
    paa Stadion i Aftes var Damernes Debut i
    Atletikken. Debut’en foregik i 80 Meters Løb, der blev vundet af
    Frk. Adele Baumann fra K.G. Samtlige Deltagere var medlemmer af
    københavnske Sportsklubber, og mellem dem var kendte Svømmerske som
    Frk. Oda Houmann og Frk. Grethe Hansen.
    Kostymet var Gymnastikdragter med Halvstrømper og bare Ben.

 

Frimurer
– bygningen færdig (1927)
 

  • Nu staar Den
    danske store Frimurer – Landslogens Stamhus paa Blegdamsvejen færdigt.
    Den monumentale Bygning, hvis Arkitekt er Holger Rasmussen, indvies
    12. Oktober i Overværelse af Kongen og under Deltagelse af Frimurere
    fra hele Norden.

 

Herreløs Flyvemaskine styrter
ned ved Trianglen (14. juni 1928)

En frygtelig flyulykke, der
kostede tre mand livet skete på Østerbro. Ulykken kunne let have kostet
endnu flere livet. Læs her, hvad ”avisen” skrev: 

Frygtelig Flyveulykke
i Gaar

  • En Flyver
    og to Kadetter styrter ud af en Maskine, som fortsætter ind over Byen
    og knuses mod et Træ tæt ved Trianglen.
  • Et Mirakel,
    at det ikke blev en større Katastrofe.

 

  • Der er i gaar
    Formiddags sket en forfærdelig Flyveulykke her i København
    – forfærdelig, fordi 3 unge Mennesker mistede Livet
    – Forfærdelig, fordi Ulykken skete lige over en tæt befolket Bydel.
    En ung Flyver og to Søkadetter blev, højt over Byens Tage, slynget
    ud af et af Marinens Hydroplaner. Knuste og lemlæstede fandt man dem,
    en paa Byens Stenbro, én i en Fabriksgaard, og en tredie paa et
    Pulterkammer, hvis Tag hans Fart havde gennemskudt, som et Projektil
    bryder igennem en Mur. Den tomme Maskine var imidlertid ikke standset
    efter at hele Besætningen var faldet ud af den. Herreløs
    uden menneskelig Last, men med drønende Motorer fór den med Pontoner
    og Understellet opad ind over Østerbro. Først mellem Lægeforeningens
    Boliger ved Østre Allé ramte den Jorden og knustes mod et Træ. Træsplinterne,
    der fløj omkring saarede et par Smådrenge, heldigvis kun let. Med
    Rædsel tænker man paa, at Trianglens travle Myretue med Sporvogne,
    Biler, Cyklister og Fodgængere kun ligger faa Hundrede Meter fra det
    Sted, hvor den tomme Maskine kom susende ned mod Jorden.

 

Det var en ganske almindelig
øvelsesflyvning, man var på. Ude ved Kalkbrænderihavnen kom maskinen
ind i en tordensky. Den var cirka 500 meter oppe. De tre besætningsmedlemmer
faldt ud af maskinen. Den ene landede i et pulterkammer i ejendommen,
Strandboulevarden 90, den anden faldt ned i Hjørringgade og den tredie
lige overfor i ”Spritfabrikkens gård”

Maskinen fløj videre uden
mandskab. Ind over Nordre Frihavnsgade, over Østerbrogade, og tæt
forbi tårnet på St. Jacobs – kirken.

Folk på gaden var bange. Med
150 kilometer i timen, ventede man på katastrofen. Maskinen bragede
ned i Brumleby. Motoren stoppede, og efterlod det hele i et inferno
af kvast træ, barduner, ledninger og motorrester.  

Genforenings
– Monument ved Fælledparken (2. juli 1930)

Ved indgangen til Fælledparken
blev et ”Genforenings – Monument” afsløret. Det var skabt af
billedhuggeren, Axel Poulsen. Det var Carlsbergfonden, der havde bekostet
denne gave: 

  • Dette Mindesmærke,
    sagde Prof. Drachmann
    , er helt i Brygger Jacobsens ånd. Hans
    største sorg var Sønderjyllands Adskillelse fra Danmark. Derfor vilde
    han have været lykkelig ved Genforeningen. Dette er ikke noget pralende
    Sejrsmonument, men Udtrykket for en stor og lykkelig Følelse.

 

Som sønderjyde får man helt
tårer i øjnene 

Dyrskue i Fælledparken
(4. juli 1930)

Masser af dyr græssede på
Fælledparken – dengang. Men der var ikke altid plads til dem, når
militæret og Borgervæbningen holdt deres berygtede øvelser. Men der
har sandelig også været afholdt dyrskue her: 

  • Fælledparken
    er blevet omdannet til en vældig Dyrskueplads, 720 Køer, 300 Heste,
    600 Svin, 100 Faar, 200 Kaniner og 500 Høns er samlet til Landboforeningernes
    Jubilæumsdyrskue, der har taget Form af et straalende Friluftsskuespil.
    Paa Dyrskuets første Dag var 30.00 Mennesker i Fælledparken. Den store
    Tyr ”Højager Nakke” fik i Gaar Kongens Ærespræmie.

 

Københavns nye Svømmehal
(2. november 1930)
 

  • I Gaar
    indvidedes den flotte Svømmehal paa Østerbro. 1.200 Gæster var indbudt
    til Festligheden. Hver Plads i den store Hal var besat. Mellem Gæsterne
    saas Kongen, Kronprinsen, Statsminister Stauning og
    Ministrene Borgbjerg og Zahle.
  • Festen indlededes
    med en Kantante af Seedorff til Carl Nielsens Musik. Efter officielle
    Taler af Kontorchef Mouritzen, Borgmester Hedebol, og fhv. Borgmester
    Hedebøl aabnede Kongen Svømmehandlen, og i det samme sprang 5 Svømmere
    ud fra 5 Vipper. Festen afsluttedes med en Svømmeopvisning.

 

Det var, hvad vi havde valgt.
Serien fortsætter sikkert. 

Kilde:
Gamle aviser

Se litteratur, Østerbro, Nørrebro 

Relevante artikler:

Under Nørrebro: Historier
fra Nørrebro 1880 – 1936

                           
København – Historier 1884 – 1890

                           
København – Historier 1991 – 1902

                           
Pio på Nørrebro

                           
Stauning på Nørrebro

Under Østerbro:  Østerbro
Nyheder 1884 – 1894

                           
Fælledparkens Historie

 
 
 
 
 
 

     
     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro