Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tøndermarsken – under vand

Juni 18, 2008

Tøndermarsken var et sandt
amfibie landskab. En slags Waterworld, hvor man ikke kunne undvære
en båd.
 

Emil Nolde fortæller i sin
bog Welt und Heimat

  • Da vi omkring
    1912 havde købt Utenwarf vidste vi ikke, at hele egnen om vinteren
    stod under vand, ja sågar kunne blive oversvømmet om sommeren.
    Det var herligt, når der milevidt omkring os kun var vand at se, når
    om dagen den høje himmel spejlede sig deri
    – eller om natten månen med sin kolde glans forvandlede det til sølveventyrland.

 

Bager og købmand Max Pörksen
kørte i 1927 med hestevogn fra Fiskehusene over de tilfrosne Gudskog
sumpe og søer over isdækkede enge og marker helt til Nibøl.  

Masser af vand

Under de månedlange vinteroversvømmelser
var marken næsten utilgængelig for almindelige trafikmidler. Vejene
var i sommermånederne i en elendig stand. Det var bundløse klægveje.
Ofte måtte man ride, da vogne ikke kunne komme frem, eller tage båden.

Foruden de større søer, Gudskog
Sø, Rudbøl Sø og Aventoft Sø, var der mange mindre søer i marsken,
som foruden Vidåen var gennemskåret af bredere og smallere kanaler
og grøfter. 

Både var nødvendige

Mange marskboer havde to –
tre både. De fleste steder lå fartøjerne lige ved huse eller gårde.
Men også i de mange kanaler, der førte op til bygningerne.

Kombinationen af kvæghold
og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundrederne før
Kristi fødsel. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid
drevet af kvinderne, mens mændene var på langfart.

De gamle købstæder, Ribe,
Varde og Tønder havde formelt retten til at drive søfart og opkræve
told, men efterhånden udvikledes søfarten fra øerne, dels gennem
tildeling af privilegier og dels gennem deltagelse i hvalfangsten ved
Grønland på tyske og hollandske skibe.  

Masser af ål

Efterårets ålefiskeri foregik
i fællesskab. Udbyttet blev solgt samlet. På Tønder Marked blev der
solgt både ål og gedder.

Der var masser af ål i vandløbene.
Under en meget hård vinter lige inden afvandingen var alt i marsken
tilfrosset. Det resulterede i at en masse ål blev kvalt.

Efter tøbruddet lå der over
en lang strækning ved Geelsbøl Dige ål i cirka en meter tykt lag
som var over 10 – 15 meter bredt.

Fiskeriet i marsken havde dog
sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600. 

Græsarealer blev lejet

Mange marksboer måtte leje
græsningsarealer på andres jorde. Græsningsretten blev lejet på
såkaldt Legatland, d.v.s. arealer, der ejedes af stiftelser
i Møgeltønder eller Tønder. Disse blev administreret af koginspektører.

Man lejede efter begrebet
en Ku´s Grejs.
Udlejningen foregik ved en årlig auktion  
 
 

Stormflod

Stormflod er et begreb man
ofte forbinder med marsken. Den opstår ved en kombination af solens
og månens tiltrækningskraft på vandet. Dette kan udløse en højdeforskel
på op til fem meter. På Halligerne kaldes en stormflod for Landunter. 

Den værste stormflod i historien
fandt sted den 16. januar 1362. Der grote
Mandrænke (Frisisk: Den store Mandedrukning).

Stormfloden tog over 30 kirkesogne og kostede ifølge overleveringen
100.000 mennesker livet. Dette tal er nok temmelig overdrevet. Et stort
landområde ud for den nordfrisiske kyst blev revet i stykker og opdelt
i mindre øer og halliger. Af de udslettede byer er Rungholt, den mest
kendte. Resterne af Rungholt blev fundet under vaderne ud for Husum
i 1923. 

Også stormfloden 1. november
1436 Allehelgensfloden var alvorlig. Efter stormfloden sendte
Slesvig Domkapitel en ansøgning til den pavelige koncil i Basel om
hjælp fordi det salte hav har taget 60 kirkesogne.
Ribe domkapitels protokol, den såkaldte Ribe Oldemor, beretter
om, at sognet Anflod ved Møgeltønder helt forsvandt i bølgerne. 

Misthusum

Den forladte landsby Misthusum
fortæller også om det barske liv i marsken. Landsbyen blev hårdt
ramt af stormfloder i flere omgange, og i 1700 – tallet begyndte folk
at flytte ind på geesten. I 1814 flyttede den sidste familie.  

Ulykker i marsken

I tidens løb er mange omkommet
på søer og vandløb. Kirkebøger giver en lang række beviser om bådulykker,
uden at de nærmere omstændigheder er omtalt.

I Tonderschen Zeitung
den 14. februar 1906 findes en mere udførlig beretning om en ulykke. 

  • Landmændene
    August Koch og Karl Johannsen fra Haddersbøl Hallig var i båd taget
    til gesten. I en stærk snestorm for de vild. Søndag morgen fandt man
    Kock frosset ihjel, mens Johannsen stadig levede. Nogle år forinden
    tildrog der sig på egnen et lignende ulykkelsestilfælde. Derved druknede
    to personer, landmand Johannsens boror og hans tante.

 

En møllebygger fra Fiskehusene
druknede, da hans båd blev fyldt med vand under sejlads.  

Kvinderne i marsken var altid
bekymret, når deres mænd ikke var kommet hjem fra marked inden mørkets
frembrud. Måske var de gået på værtshus for at drikke punch. Så
måtte der sættes lys i vinduerne, så de nogenlunde kunne finde vej.

Nogle af de mange ulykker skete
da også efter rigelig indtagelse af spiritus.  

En fisker, der efter en munter
aften på en af kroerne i Rudbøl sejlede hjem mod Fiskehusene i blæsevejr,
fandt man næste dag druknet, liggende oven på sejlet i den vandfyldte
båd.  

En anden fisker, en gammel
mand fra Aventoft, havde drukket for mange punche, inden han begav sig
ud på søen, hvor bølgerne fyldte hans båd.

Under en bådtur til Tønder
efter varer druknede en marsk – købmand, som havde indtaget for meget
spiritus, inden han sejlede hjemad. Under jernbanebroen ved Tønder
faldt han udenbords og druknede.  

Carsten Holt, Tønder sejlede
i 1922 på Vidåen med sin fiskebåd, sammen med sin kone og deres seks
måneder gamle datter. Han havde sat sejl, og vejret var stille og roligt.
Pludselig kom der en meget kraftig hvirvelvind. Den knækkede bådens
mast, og fartøjet krængede så meget, at de tre blev kastet i vandet.
Det lykkedes for Carsten Holt at redde sin hustru og barn ind til åbredden.  

Når Højer Sluse lukkes

Når der var vedvarende vestenblæst
med deraf følgende høj vandstand uden for havdigerne, blev Højer
Sluse lukket i længere tid. Vandgangen gennem Vidåen blev dermed standset.
Det resulterede i mange oversvømmelser, selv om sommeren. 

Vidåen
– Danmarks mest vandrige

Vi andre har ofte badet i Vidåen
og på forlandet. Men det er ikke noget man skal gøre uden lokalkendskab.
For marskens vandløb kan være uforudsigelig. Også de såkaldte
dyb
, der går ud i Vadehavet kan være dybe, ja helt op til 50 meter.

Vidåen er Danmarks mest vandrige
å. Den afvander omkring en tredjedel af Sønderjylland. – et areal
på 1.080 km2 i Danmark og 250 km2 i Tyskland. 

Tøndermarsken
– et naturområde

Tøndermarsken er blevet et
fredet naturområde. Det er et værdifuldt område for millioner af
vandfugle. Området bliver brugt til yngle, fældnings- og overvintringslokalitet.
Her er mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer
andre steder i verden..

Men der er også mange grunde
til at bevare dette enestående område. Næringsindholdet i Vidåen
og Rudbøl Sø er meget stor. Derfor er der en stor fare for tilgroning.

I området er der også konstateret
mink. De er en konkurrent til odderen og er til fare for ynglefuglene.
Også bådsejlads kan forstyrre idyllen. Jo Tøndermarsken er andet
end sort sol.  

De mange
”Ballum´er”

Vi er her på redaktionen blevet
spurgt om, hvorfor der er så mange byer, der hedder Ballum. Disse lokaliteter
ligger langs geest – randen syd for Ballum Sluse. Navnet Ballum er
afledt af forhøjning.

Mod øst ligger Forballum,
Så har vi Østerende – Ballum
og Husum – Ballum. Vejen sydover fører os til Vesterende
– Ballum.
Så følger Bådsbøl
– Ballum,
hvorfra der tidligere har været færgeoverfart til
Havneby på Rømø. Så følger Buntje
– ballum, Nørrehus – Ballum

og endelig Rejsby – Ballum. 

Emmerlev Klev

Når vi nu er ved de kanter,
skal vi nævne Hjerpsted. En ældgammel by med gravhøje. Den ligger
på en bakkeø, der ender ved Emmerlev Klev. Her ende bakkeøen i en
stejl klint.

Det var også her vi gik til
dans og svingede de skjønne piger, for mange år siden. 

Kilde:

Se litteratur Tønder, Møgeltønder
og Højer

Relevante artikler:

De første mennesker i Tønder

Digebyggeri Tøndermarsken

Drømmen om en havn i Tønder

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Højer som havneby

Højer stormflod og diger

Højers
historie

Højer 1935
– 1945

Travlhed ved Højer Sluse

Bådfolket i Rudbøl

Aventoft
– byen ved grænsen

Kanal gennem Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder