Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Fælledparkens Historie

Juni 18, 2008

På den bare mark blev Brumleby
anlagt. Det var også her Idrætsparken blev anlagt. Og her blev de
legendariske 1. maj møder afholdt. Mange soldater har tilbragt mange
timer i Fælledparken. Den gang hed det Fælleden. Og mange endte deres
dage i den store kloakgrav langs Blegdamsvejen. Jo, det var også her
Karen Spidsmus regerede. Der var fest, når Borgevæbningen afholdt
deres store øvelser. Men Fælledens 1.100 kreaturer sultede, når soldater
havde ødelagt græsset.
 

De store fælleder strakte
sig fra Nørrebro til Østerbro. Hele 293 tdr. land. Det var trist og
ensformigt. Kun nogle enkelte vandhuller brød denne ensformighed. 
Gaaseparken lå tæt ved Blegdamsvejen og søen Holger Danskes briller
lå lige i nærheden af Nørre Alle. Men et tredje vandhul, Kammerpotten
var vi lige ved at glemme. 

Markmanden kæmpede forgæves

En markmand eller en markfoged
skulle sørge for, at der ikke skete overgreb mod Fælleden. En af disse,
Holger Dønneke, boede på det sted, hvor Nørrebrogade 68 i dag ligger.
Han lagde muligvis navn til vandhullet Holger Danskes briller.

Markmanden kunne dog ikke forhindre,
at militæret fik ejerfornemmelser. I 1679 var det første gang, at
der blev holdt mønstring.

I 1710 kæmpede 15.000 soldater
i fire uger på Fælleden. . Kæmneren kunne konstatere: 

selvraadig opkastet og
gravet efter egen Fantasi mangfoldige Huller, en Del som var for dem
nødig og det meste unødig.
 

Pas på
– den russiske hær.

I 1716 lå en russisk hær
på 30.000 mand på lejr her på Fælleden. I første omgang, udgjorde
de dog ikke en fare for københavnerne, men alligevel. De var kommet
her til sammen med. Zar Peter den Store. Sammen med den danske hær
ville man åbne et angreb med Sverige. I begyndelsen blev de modtaget
med begejstring, men da angrebet trak ud, fik københavnerne bange anelser.
Vagterne blev forstærket, og Kastellets Norgesport blev lukket.

Ravagerne mod Fælleden var
dog enorme, efter russernes besøg. 

Troppelejr og hestvæddeløb

Senere var der ønske om at
etablere en farveplantage på Fælleden. Dette blev dog afvist.

Også i 1753 og 1755 lå store
tropper på lejr på Fælleden.

Allerede i 1770 – 72 blev
der afholdt hestevæddeløb på Fælleden, sikkert ansporet af Struensee,
som havde stor interesse for ridesporten. 

Struensees henretning

På Øster Fælled i 1772 blev
der til lejligheden oprettet et skafot, da greverne Brandt og Struensee
skulle henrettes på barbarisk vis. 30.000 indbyggere overværede det
makabre skue. Den 27 årige bøddel, Gottschalck Mühlhausen var kendt
for ikke altid at kunne ramme. Desuden sagde rygterne, at han var drikfældig.
Ingen under med dette job.

Øvrigheden havde bildt befolkningen
ind, at greverne havde attentatplaner mod kongen. Sandheden var vel
nok, at adelen følte, at kongens livlæge Struensse fik lige lovlig
meget, at skulle have sagt.

General von Eickstedts kommando
bevogtede retterstedet af 4.000 matroser. Ligeledes var der opmarcheret
1.200 mand fra infanteriet og et ukendt antal dragoner.

Struensse var ankommet i festtøj.
Mens bødlen råbte: Dette sker efter fortjeneste, fulgte første
øksehug. Blodet stod i en stråle fra den lemlæstede arm. Anden gang
hævede bødlen øksen og lod den falde. Hovedet blev skilt fra kroppen.
Derefter fulgte kønsdelene.

Der lød ingen jubelråb på
Fælleden. Hadet var vendt til medfølelse.  

Teltlejr og soldaterstøvler

Efter den store brand i 1795
blev fælleden brugt som teltlejr for alle de husvilde

Godt nok tilhøret Fælleden
kommunen, men militæret havde efterhånden taget magten herude.

Elever ved den militære Højskole
øvede herude, og Stadens sandgrave blev brugt til skydeøvelser.

Stakkels kreaturer, der skulle
høre på dette. De skulle gå på fælleden om sommeren for at æde
sig fede og tykke. Men jordbunden var efterhånden så nedtrådt, af
soldaternes støvler, at græsset visnede bort. 

De vilde øvelser

Når der var øvelse på Fælleden,
var der fest. Skønne uniformer og musik i spidsen var ofte det, der
proklamerede en øvelse. Normal bestod øvelsen i at angribe Lille Vibenhus.
Der kom både jægere og dragoner, lansenerer og de glinsende hestegardister.
Men mest populær var Borgerbevæbningens øvelser.  Koner, børn,
kærester og koner drev ofte med. Efter øvelserne stod den på druk
og hor. Mangen en tapper soldat er faldet ned i den store afvandings
– og afførings kanal langs Blegdamsvejen. Og gadedrengene havde det
herligt. De fandt altid krudt, som de kunne bruge inde i staden. De
stakkels menige havde svært ved at genfinde sit kompagni og holde sig
på benene. Og sønnen fik lov til at holde fars gevær i marchen på
vej hjem.

Der var skik og brug under
høstmanøvrerne, at politiet advarede beboerne på Nørrebro om, hvornår,
der ville blive skudt med kanoner. Så kunne man nå, at tage sine vinduer
af, og undgå for mange sprængte ruder. 

Kjøbenhavns Borgervæbning

Men hvem var de, dem der ødelagde
Fælledens græs?

Borgervæbningen bestod af
mange forskellige afdelinge. Livjægerkorpset, Kongens Livkorps (studenterne)
eller Brandkorpset, bare for at nævne nogen. Allerede i 1588 fik man
et mønsterregister og et korps bestående af 1648 personer.

Man blev delt op i ”roder”
af 10 mand. Hver kompagni havde deres egnen chef, der blev kaldt for
Stadshauptman” I 1772 fik hvervet rang af oberst. I 1799
kom infanteriet til, med efterhånden 12 kompagnier. Hvert kompagni
havde deres egen fane. Fantasien kendte ingen grænser. 

  • Frederiks Kompagni
    havde en grøn fane med et motiv af København og indskriften Held
    for Kongen og Staden
  • Kjøbmager Kompagniets
    fane var lyseblå. I midten på hvid baggrund sås en trane med indskriften
    Hold Vagt – Tiden agt.
  • Vestre Kompagni
    havde en hvid fane. I midten en edderkop, der i sit spind havde en dræbt
    spyflue med indskriften Ringe magt er i foragt.

 

De menige, der blev kaldt
”Rotgesellen”
blev kaldt til mønstring ved hjælp af trommer.
De skulle være beredt inden trommerne havde lydt anden gang, og være
parat i fuld kampudrustning foran fændrikkens gadedør.

På vagterne var” drik
og fylderi, Dobbel, Spil, Sværgen og Banden forbudt”.

Det var forbundet med dødsstraf, at bruge våben mod hinanden på en
vagt. I midten af 1800 – tallet fik man 50 øre om dagen, når man
deltog i en øvelse af cirka 15 dages varighed.

Det borgerlige artilleri blev
først oprettet i 1789 med to komagnier. Efterhånden blev de også
til 12. begge korps blev forenet til et korps i 1808 under navnet
Kjøbenhavns Borgervæbning.
 

Borgervæbningen huskes i historien
for deres heroiske indsats

  • under Københavns
    Bombardement, tabstallet var 5 dræbte og 23 sårede
  • de var med til
    Filosofgangsfejden
    i 1789
  • Posthusfejden
    i 1799
  • Jødefejden
    i 1819

Den 4. juli 1807 var der voldsomme
sammenstød mellem marinere og matroser. De havde hvis aldrig rigtig
kunne lide hinanden. Borgervæbningen gik ind og forhindrede nedslagtning.
Kronprins Frederik takkede mange gange fra Kiel.

Borgervæbningens eksercits
var efterhånden ikke så mønsterværdig og disciplinen faldt også.
Trinde fremstående maver prydede officererne i de højere grader. Dette
blev endnu mere synligt, jo snævre uniformen sad. Men Frederik den
6. var tilfreds. Under ”Kongerevuerne”
på Fælleden sagde han Tak Børn, Jeg er fornøjet med Jer. 

Slotsgartnerens undersøgelser

Militærets ejerfornemmelser
havde udviklet sig i løbet af de sidste hundrede år. Allerede i 1737
proklamerede kongen, at fælleden skulle bruges til militære gøremål.
Det var nu også list af en hobby for Frederik den sjette. Staden turde
ikke rigtig, at gøre noget ved det. Men da kongen døde, undersøgte
Borgerrepræsentationen, hvilke rettigheder og pligter Staden havde
på området. I 1843 fik man fremstillet en oversigt, og så skete der
ellers ikke mere.

I 1847 var der næsten kun
mos tilbage, til de stakkels kreaturer. Byens indtægt var kun 1370
Rigsdaler, og det var alt for lidt. Slotsgartner Rothe lavede en plan,
der gik ud på, at militæret skulle bruge mindre plads. En stor del
skulle så tilsås med kløver. Slotsgartneren mente, at jorden på
Fælleden var særdeles frugtbar. Samme år kunne politikerne læse
følgende udtalelse: 

Naar alle Troppesamlinger,
som i Aarets Løb finder sted på Fællederne, sammenlægges, og alle
de Samlinger af Mennesker som Tilskuere ved Vaabenøvelser, ved Vædderidt
m.m. lægges dertil, skal det hvis næppe siges, at færre end Hundrede
Tusinde Mennesker og maaske ti Tusinde Heste bevæge sig herover de
Græsstrækninger, af hvilke det forlanges, at de tillige skulle afgive
Føde for nogle Hundrede Kreaturer. Dertil kommer, at disse Græsvæksten
ødelæggende Masser, ikke bevæge sig derover alene, naar Jorden er
noget tør, Planterne sejge, Væksten mindre frodig, men de strømme
derover Vinter og Sommer, i tørt og vaadt vejr, og især i sidstnævnte
udtvære de jorden om Græsplanterne, sønderslidte Planterne i deres
hjerte, og hestene skrabe ofte hele Skiver af
Grønsværen af, hvorved al Vækst tilintetgøres. Hvilket areal bliver
ikke aarligt ødelagt af Telte, Tribuner, Marketenderier, Cirkus og
meget mere, idet der ikke alene nedtrampes og afslides, men der afbrændes
og ved Paagydninger forgiftes store Platter, der atter behøve mange
Aars Hvile for at frembringe nyt Græs.
 

Borgerrepræsentationen nedsatte
prompte en Komité, der skulle forhandle med krigsministeriet. Man fortalte
ministeriet at Fælleden trængte til hvile. Omgående svarede man herfra,
at man ikke kunne undvære en eneste centimeter jord. Nu var alt ved
det gamle.

Men i 1857 måtte Politiet
tage sig af kreaturerne. Politidirektør Bræstrup skrev til Magistraten
i slutningen af juli. Han antog at kreaturerne sultede på grund af
vedvarende tørke.

Man antog, at 1.100 kreaturer
på dette tidspunkt ”græssede” på Fælleden.  

Selskabet til hesteavlens
Fremme

Nu var det ikke kun militæret,
der ødelagde jorden. Selskabet til Hesteavlens fremme havde første
gang i 1832 fået lov til at afholde Væddeløb på Fælleden. Et andragende
om at gentage dette i 1833 blev afslået.

Man forsøgte igen i 1840.
Nu var der en særlig omstændighed. Christian den ottende skulle krones.
Da Magistraten tøvede, truede Selskabet. Man udbad sig, at sagen måtte
blive forelagt hans Majestæt Kongen. Efter denne trussel skyndte Magistraten,
at give deres tilladelse.

Det var en sejr. Nu kunne man
hvert år afholde hestevæddeløb med eller uden kongelig bevågenhed. 

Pas på
– de røde.

Bladet Socialisten havde en
overgang redaktion i Ravnsborggade 21, og det var her Louis Pio blev
arresteret den 4. maj 1872. Det var natten før, der var varslet møde
på Fælleden. Det var en støtte til de københavnske murere, der krævede
arbejdstiden nedsat fra 11 til 10 timer. Politiet havde dog forbudt
mødet. Alligevel strømmede folk til mødet.

En kæmpe rød fane var bestilt,
og ved en fest i Phønix deklamererede en ung dame, et digt om Murernes
skue. En flammende artikel i Socialisten Målet er fuldt,
fik myndighederne op af stolene. Krigsminister Haffner mente, at det
var opfordring til revolution, og mente ikke, at militæret kunne stå
distancen mod en rasende folkemængde. Derfor henstillede han til politimesteren
at forbyde mødet.

Politiet rapporterede at flere
tusinde strømmede til Nørrefælled. Politi og Militær forsøgte forgæves
at spærre indgangene. Garnisonen på i Kastellet fik udleveret skarpe
patroner, marineartillerister blev stationeret på råd – og domhuset.
To eskadroner husarer rykkede ud til hest med dragne sabler, foruden
at politiet var mobiliseret til sidste mand. Sammenstødet var uundgåeligt.

Politiet trak kniplerne og
slog i hovedet på arbejderne. På fælleden blev der kastet sten og
hestepærer mod soldaterne. Arbejderne havde dog et nyt våben – snus,
som de smed mod myndighederne. Det regnede med knytnæveslag og spark.

Døren til Johannes Kirken
blev presset ind, da militær og politi fordrev menneskemassen fra Skt.
Hans Torv, men præsten lod sig ikke forstyrre. I sin prædiken kom
præsten med disse ord, På Moses stol sidder nu de skriftkloge og
Farisæerne.
Det lod pludselig fra baggrunden Det er hørt.
Først derefter afbrød præsten gudstjenesten.

Anklagen mod Pio og to af hans
bagmænd trak ud. Endelig den 23. marts 1873 faldt dommen. 6 års fængsel.
Den blev senere sat ned til 5 års fængsel. 

Karen Spidsmus
– Fælledens dronning

I slutningen af 1800 – tallet
græssede droske – vognmændenes heste her. I sommermånederne var
Fællederne et yndet opholdssted for kvarterets børn. Men også temmelig
alkoholiserede personer, hvis faste opholdssted var Lersøen sås herude.
Denne Lersø – bande var berygtet. Karen Spidsmus var en af datidens
Fælled – giner.
Slagsmål forekom ret ofte og godtfolks passage
over fællederne var navnlig ved aftenstide ikke helt uden risiko.  

Militæret slap sine ejerfornemmelser

Først i 1909 slap militæret
sine ejerfornemmelser for Fælleden. Men allerede da, havde Boldklubben
af 1893 lejet 6 tønder land. Garderhusarkasernen blev bygget i 1896
– 1898. I 1908 bevilligede Borgerrepræsentationen et stort beløb
til anlæggelse af en idrætspark på 17 – 18 tønder land. Siden
opførtes i 1911 Lawn – Tennishallen, 1912 Atletikbanen og den 6.
juni 1914 blev Idrætshuset indviet.

I 1929 skrev den Henrik Cavling
i sine erindringer: 

I Tiden omkring de lyse
Nætter på Nørrefælled et stærkt besøgt Valfartssted for Beboerne
af Nørrebro. At man siden har beplantet denne dejlige aabne
grønne Fælled og delvis bebygget den, er en uforstaaelig Taabelighed.
Man maa erindre Vrimlen af glade Mennesker på Nørrefælled i halvfjerserne
for til fulde at forstaa, hvad Tab vi lider ved at overgive denne aabne
Tumleplads til Bebyggelse for Hospitaler, Privathuse og Frimurerplads.
 

Der er altid rebeller på
Nørrebro

På Fælleden blev kampene
efterhånden knap så farverige. Dog har FCK og Brøndby fans kæmpet
og enkelte 1. maj arrangementer har dog også givet anledning til politiets
indgriben.

Græsset holder, trods mange
arrangementer, men nu er kreaturerne forsvundet fra Fælleden.

Men inde på Nørrebro har
der været mange kampe. Der har altid været rebeller på Nørrebro.
Men se, det er en anden historie.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro