Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Begravelse på Assistens Kirkegaard 1887

Juni 18, 2008

Det var lige før, at manglende
fleksibilitet hos Pastor Peter Steen, kunne have medført et arbejderoprør
på Assistens Kirkegaard, den 2. december 1887. Det var den store smed
og socialdemokrat Adam Pedersen, der blev begravet og ført til graven
af 10.000 arbejdere.
 

Den 2. december 1887 blev den
store socialdemokrat, smed Adam Pedersen, begravet. Man startede med
en højtidelighed i Forsamlingshuset i Rømersgade.

Kisten førtes derefter til
Assistens Kirkegaard. 10.000 mennesker fulgte den afdøde. 

Forbud fra præsten

Den afdøde havde frabedt sig
”præstelig begravelse”. Man havde forhandlet sig frem til, at den
fungerende kirkebetjent indskrænkede sig til ritualet. Endvidere havde
man ønsket at medarbejdere og partikammerater skulle bringe ham partiets
tak og farvel. 

Men på kirkegården skete
følgende. Efter at der var udført en Koral, trådte Pastor Peter Steen
frem og sagde, at der var nedlagt forbud mod, at der taltes efter at
jordpåkastelsen havde fundet sted. Pastoren udtalte: 

  • Jeg opfordrer
    derfor alle til ikke at vise usømmelig adfærd her på dette hudindviede
    sted ved at overtræde forbuddet. Jeg skal indskrænke mig til ritualet
    Og nu vil jeg se, om nogen af denne forsamling har mod til at blotte
    deres hoveder for Guds hellige ord. Jeg henstiller til Hr. politiassistent
    Rantzau, at sørge for forbuddets overhold.

 

Derefter bad Pastor Steen fadervor
og foretog jordpåkastelsen, men kun ganske få af forsamlingen fulgte
opfordringen til at blotte hovederne. 

Et pinligt indtryk

I det store følge på 10.000
mennesker, hvoraf ingen gjorde forsøg på at bryde det således nedlagte
forbud, gjorde præstens ord et pinligt indtryk. Ganske særlig vakte
det forargelse, at præsten kaldet det usømmelig adfærd,
at en afdøds venner havde ønsket at sige afskedsord ved en gammel
partifælles grav. 

Stille og rolig spredtes den
store menneskemængde, efter at man havde ladet blæse en Koral over
graven. Mange havde dog lyst til at fortælle præsten nogle ”sandhedsord”.   

Denne Adam Pedersen var en
af de store fortaler for, at de danske arbejdere skulle organisere sig.
Med de havde svære vilkår. Og præstens opførsel blev betragtet som
diskrimination.  

Internationale bliver dannet

I sommeren 1871 startede man
en afdeling af en Dansk afdeling af Den internationale Arbejderforening
(Internationale). Tidligere havde det dog været en hvis forståelse
fra de danske arbejdere til at man skulle organisere sig. 

Ny
næringslov

Ved den ny nærinslov i slutningen
af 1850’erne ophævedes laugtvangen. I 1862 opløstes hovedparten
af de bestående laug. Mange arbejdere var tydeligvis meget tilfredse
med at stå helt frit. Ude i Europa var man længere fremme. I Danmark
var det som om enhver er sin egen lykkes smed.

Mange måtte have ekstra
hjælp

Men de store dønninger fra
Europa kunne man ikke dæmme op for. Lønningerne blandt danske arbejdere
blev holdt nede på et absolut minimum. 2/3 af arbejderne hos Burmeister
måtte have offentlig hjælp, for at kunne klare sig. Og når man dengang
fik offentlig hjælp, ja så mistede man sine borgerlige rettigheder,
og valgret kom slet ikke på tale. 

Den første spæde start

Pio, Brix og Geleff
blev inspireret og en organisering af de danske arbejdere tog sin begyndelse.
De første, der startede var i 1869 – 1870 typografer, træskomagere
og skibstømrere.

I 1873 blev der dannet en halv
snes fagforeninger, og blandt dem, var Københavns Smede – og Maskinarbejderforening.
Og det er så her, vi finder Adam Pedersen.

Men provinsen måtte også
med, ellers nyttede det ikke noget. Og de københavnske arbejdsgivere
kunne let skaffe uorganiseret arbejdskraft. Derfor stod fagbevægelsen
faktisk temmelig svag.  

En dyr kamp

I 1876 – 1877 lykkedes det
at få oprettet fagforeninger ude i landet, men arbejdsførernes flugt
til Amerika og det hårde tryk fra arbejdsgiverne og samfundet var lige
ved at kvæle fagbevægelsen. 

I 1885 udløste en arbejdsnedlæggelse
for bedre løn, en smede – lockout. 24 fabrikker smed smedene ud og
forlangte at de skulle melde sig ud af deres fagforeninger.  

Konflikten varede i 4 måneder
og omfattede 1.000 mand. På papiret tabte arbejderne. Men man havde
opnået at få ret til at organisere sig.

Efter konflikten faldt medlemstallet
dog fra 1.500 til ca. 300 i april 1886.  

Dansk Smede
– og Maskinarbejderforbund dannes.

I 1888 vedtog man at danne
Dansk Smede – og Maskinarbejderforbund., men det oplevede den store
smed og socialdemokrat Adam Pedersen ikke. 

Relevante artikler:

  • Livet på
    Assistens Kirkegaard
  • Arbejdere og
    Industri på Nørrebro 2
  • Arbejderne på
    Nørrebro
  • Industri og Arbejdere
    på Nørrebro
  • Kampen på Fælleden
  • Stauning på
    Nørrebro
  • Louis Pio på
    Nørrebro
  • Barn på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro