Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Baraklejren i Højer

Juni 18, 2008

2. Fodfolkspionerbataljonen
fra Tønder Kasserne måtte patruljere langs grænsen i 1945
– 1946. De holdt vagt ved Eksercergården, Sæd grænse, Siltoft,
Rudbøl, Lyst, Nørremølle og Højer Sluse.
 

Først skulle rekruttiden ved
2. Fodfolkspionerbataljon
på Tønder Kasserne overstås. Nogle
af befalingsmændene på kasernen havde deltaget i begivenhederne den
9. april 1940.

På kasernen var der masser
af engelske militærkøretøjer, der var hentet i Hamborg. 

Ikke mange sønderjyder

De fleste var københavnere,
nogle jyder og kun enkelte sønderjyder. Det havde sikkert noget med
følelser at gøre omkring det dansk/tyske, mente man.

Mange af rekrutterne var ældre.
Det skyldtes, at der ikke var session i en del år. Rekruttiden blev
delvis tilbragt på feltbanen, springbrættet over åen, hvor enkelte
faldt i og hængebroen.. Der var også klatretårnet og en kravletur
over pigtrådsspærringen. Man kunne heller ikke undgå det 3,4 meter
høje springtårn. 

Efter rekruttiden gik turen
til vagttjeneste i Højer. Kompagniet blev først indkvarteret på Hotel
Sylt

Cirka 30 af soldaterne havde
tilladelse til at medbringe egne cykler. Men turen til Højer foregik
i march, trækkende med cyklerne. Men da fortroppen efterhånden var
taget op af mandskabsvogne fik de sidste 30 dog lov til at cykle det
sidste stykke vej.  

Afsted til Højer

Da man så endelig kom til
Højer, var der munderingdeftersyn på Torvet. De først ankommende
fik til opgave at fylde halm i sække til madrasser, og at samle etagesenge
til anbringelse i hotellets festsal. Det var ikke plads til alle i festsalen,
så de sidste blev anbragt i pulterrummet på hotellets loft. Her blev
man så glemt, og det betød 14 dages ”vagtfrihed”.

Senere blev det flyttet til
baraklejren. Her blev de sidste 4 – 5 måneder af indkaldelsen tilbragt.

Den havde først været brugt
til tyske flygtninge, derefter til engelske soldater.  

Nytår med flygtninge

Folk med realeksamen blev udnævnt
som vagtkommandør. En gang imellem blev man udkommanderet til vagttjeneste
ved flygtningelejren ved Eksercergården på Ribe Landevej i Tønder.
Og det skete også i december/januar 1945 – 1946.

Både blandt flygtningene i
lejren samt hos soldaterne var det glæde over, at man kunne holde det
første nytår i fred.  Soldaterne var også inde i lejren for
at fejre nytår, de havde et par flasker Pullimut med – tidens bedst
mulige, men elendige krigsvin. Selvfølgelig havde de også cigaretter
med. En gammel mand, en flytning underholdt med harmonikaspil. Alt forløb
fredeligt og venligst. Men det var forbudt for soldaterne at omgås
flygtninge.  

Den tyske løjtnants kærlighed

I januar blev en tysk løjtnant
anholdt. Han havde en kæreste i lejren. Han blev anholdt og anbragt
i ”kachotten”. Men det lykkedes ham, at stikke af. Om aftenen lykkedes
det ham, at forcere muren, få pigen ud til et ventende køretøj og
flygte. Soldaterne gjorde, hvad de skulle. De forsøgte at indhente
dem – på cykel. Men det var vel ingen der kunne forvente, at de brugte
deres skydevåben. De tænkte sikkert Fred være med dem, gid de
må nå velbeholdne hjem.
 
 

Skolebøger med
”Hitler – citater”

Et af de steder, der skulle
holdes vagt var ved Nørremølle. Den tyske skole her, blev beslaglagt
af englænderne. Men det var de danske soldater, der måtte rydde op.
Skolebiblioteket var væltet ud på gulvet. Soldaterne fandt læsebøger
med Hitler – citater på hver anden side. Ved Nørremølle var der
også placeret en stor lyskaster. Efter flere døgns vagt kunne cyklen
pakkes og så gik turen atter ind til baraklejren i Højer.

En vagttørn på diget kunne
være en meget kold fornøjelse. Men også ved Rudbøl, Siltoft og Lyst
skulle der patruljeres. Ofte skete det sammen med gendamerne. 

De tunge støvler ved Højer
Sluse

Når der holdtes vagt ved slusen
kunne man søge tilflugt i et lille læskur ved Pørksens kro. Vagten
foregik på den måde, at der var 4 timers vagt og 4 timers fri. Men
når man var ude i flere døgn af gangen, kunne man indbyrdes aftale
8 timers vagt, 8 timers fri.

Man havde meget store tunge
og varme støvler på. Der var bly i støvlerne. Efter 4 timer måtte
man befries for støvler, og knæene kom i vejret.  

Jernbanevognen i Siltoft

I Siltoft var tilholdsstedet
en gammel jernbanevogn. Det lugtede fra en lille brændeovn, som blev
fyret op med tørv og brænde. Nogle perioder kunne strække sig over
8 døgn, når det gik kludder i vagtlisterne i Højer. Tjansen med at
tømme det udendørs lokum gik på omgang, ellers trak man lod om tjansen.
Man livede altid op, når madvognen kom.

Endnu patruljerede engelske
soldater langs grænsen. Det var en god adspredelse. Men også de tyske
gendarmer kunne man tale med.  

Den 9. april 1946

Den første 9. april efter
besættelsen rejste Kompagniet rundt om i Sønderjylland og nedlagde
kranse for at mindes de faldne danske soldater og gendarmer ved træfninger
ved overfaldet på Danmark i 1940. På Søgård var der dækket op til
de soldater, der var med til dette. Dagen sluttede på Dybbøl, hvor
en historiker ridsede begivenhederne op fra 1864 og tiden efter. 

Afmønstring

Den 15. april 1946 var der
afmønstring. Overnatningen foregik i en gymnastiksal i Tønder, efter
en våd aften i byen. 

Tak til
Gerd – Uwe fra Tønder for materiale og
inspiration
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer