Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Aventoft – Byen ved grænsen

Juni 18, 2008

Aventoft blev en gang beskrevet
som fattig, og beboerne som storsnuede. Det var inden danskerne valfartede
til den lille by og forsynede sig mel alskens cigaretter, vin og øl.
Men aventofterne har altid været kreative, når det gjaldt indtægter.
Og så har byen engang været storleverandør af måtter til Hamburg
– Amerika linjen.
 

Vi tog til Aventoft for at
få en lille ”Gewesen”, og søndag formiddag til en ”Frühshoppen”.
Men også om aftenen. Men ofte lukkede grænsen, så måtte vi hjem
over Sæd.

Endhver Tynne
– knajt
har drukket af Æ Stævl
i Aventoft. Det er noget med, at du skal have den i en helt bestemt
retning, når du når et vist punkt. Har du ikke det, så skvulper øllet
ud over dig, til stor morskab for alle andre end dig selv.  

Import af varer

Vores import af diverse varer,
afhang faktisk af hvem der sad i det røde skur. Var det nu en tolder,
som vi kendte? Eller var det en af de emsige. Vi regner ikke med at
læserne går videre med denne oplysning. 

I familie med
”Der Wirt”

Det var også her de store
supermarkeder begyndte at skyde op. Armin (staves det ringtig) med efternavnet
Bruhn, havde også en Gaststätte.
Her var familien ofte på besøg. Meget sent har vi så opdaget, at
vi sandelig er i familie med denne ”Bruhn”. Vi kunne have opnået
en klækkelig familierabat.

Jeg husker også Armin, da
vi lavede blindebånd i Tønder Båndamatørklub. Her fortalte han om
julehandelen.

Så er det også Sonja og Volfgang.
Vores store søn gik i gymnasium i Aabenraa. Med deres den store. 

Beskyldt for at
være storsnuet

Fra gammel tid, har der hersket
fattigdom i Aventoft. Beboerne passede deres eget. Derfor blev de af
andre ofte betragtet som storsnuede. I Tynne
sagde om dem i Aventoft: 

  • Æ Tag dæ groe
    dem inden for æ Dørre
  • Å æ Fisk svømme
    dem ind a æ Dørre
  • Und wenn das
    verdammte Wirtshaus niks vær
  • Dann vær de
    Aventofter en formøgende by.

 

Nu vil yngre tøndringer sikkert
påstå, at dette var fuldt af stavefejl. Men sådan skrev og talte
vi dengang. 

Mange år senere, når vi sad
i Aventoft og fik en lille en, sad vi og sang til melodien Dovntown
med Petrula Clark: 

  • Bisst du allein,
    von allen Sorgen verlassen
  • Dann gehe in
    die Stadt – Avntowt, Awntowt o.s.v.

 

Lægan Kro

På vej til Aventoft passerede
man engang Lægan Kro. Her havde kromændene i generationer været bådbyggere.
Folk kom fra Tønder for at drikke kaffe, og spise hjemmebagt honningkage.
For at tiltrække kunder, havde kromanden en netovertrukket vandfyldt
båd, hvori der befandt sig to sælhunde. 

Fiskeri i Aventoft

Kigger man i Traps beskrivelse
af Hertugdømmet Slesvig fra 1864 står der følgende om Aventoft: 

  • De mange Husmands
    Familier ernærer sig ved Dagleje, Fiskeri og Bådfart. Landbruget er
    ikke Hovederhvervet i Sognet. Afsætning af Rør er ikke ubetydelig

 

Nu skal man ikke tro på alt,
hvad der står i bøger. Beskrivelsen var også kun delvis rigtig. 
Bådfart var ikke et selvstændigt erhverv i Aventoft. Der var godt
nok engang en lade – og losseplads.

I tiden mellem 1900 og afvandingen,
var der omkring 14 – 20 fiskere i byen, mens 16 – 17 havde andre
erhverv.

Enkelte fiskere havde helt
op til 25 ruser.

Når vinden var i øst, glædede
fiskerne i Aventoft sig. For så var der rigtig mange ål i ruserne
ved Fressmark Gaf. Alle disse ål kunne man ikke selv spise.
Så de blev solgt til fiskerøger Petersen eller købmand Dethlefsen
i Tønder.  

Konen med fangsten

Som regel var det konen, der
måtte til Tønder og sælge en del af fangsten.

Hvis en ung fisker blev gift
med en pige, der havde haft plads hos bønderne, kunne man ikke forlange,
at hun skulle drage til Tønder. Men hvis manden efter tre gange var
kommet fuld hjem uden penge, måtte hun dog alligevel af sted.

Det skete også, at man tog
rundt i nabobyerne og solgte fisk. Men her var der helt bestemte regler,
hvor man måtte sælge. 

Ved Aventoft Sø havde 10 mand
såkaldte høparter.

Skulle man i kirke kunne man
tage en kanal hertil. Ude foran kirken kunne der fortøjes op til 50
både.  

Gode kartofler

Man havde ikke problemer med
drikkevandet, da grundvandet var ret godt. Her kunne man nøjes med
brønde og senere punper.

Byen lå på en sandmuldet
gestø. Her kunne man drive jordbrug. Og det gjorde de flittigt. De
var kendt for deres kartofler. Og dette er slet ikke nævnt i Trap´s
beskrivelse.

Indtil 1900’tallet dyrkede
aventofterne en sort, de kaldte blanke kartofler eller æggekartofler,
som var særlig velsmagende. Men denne art blev angrebet af en sygdom.
Så blev de nødt til at finde en anden slags. 

Giv agt,
Sejkat

Ved byen var der store områder
med tilgroet sump, kaldet sejkat.
Nogle steder med et græslag så tyndt, at børnene sank igennem og
blev tilsølet af mudder. Så måtte de ud i søen og skylles rene. 

Kvæg til Nibøl

En række storbønder i Vidding
Herred købte hvert år et par hundrede kreaturer i Tønder. De blev
så opfedet på marsken. Dyrene blev så sejlet fra Tønder til Nibøl
på store pramme. Hver pram kunne måske rumme en halv snes. Og hver
pram blev staget af fem – seks bønder.  

Hamborg
– Amerika – linjen storaftager

Nogle af aventofterne bjergede
bødkerfleg
. Det var en slags dunhammere, som voksede i marsken
inden afvandingen. De blev solgt i bundter til bødkere i Tønder og
Flensborg, som anvendte dem til fremstilling af tønder og kar.

Sumpplanter blev flittig dyrket
i Aventoft. Af søkogleakslens
stængler kunne man således fremstille måtter og sivsko.

I tidligere tider lå der tæpper
fremstillet af disse sumpplanter i et hvert hus i marsken. De lå som
regel i æ Frankel (forstuen).

Folk valfartede til Aventoft,
for at købe disse produkter. Balndt dem var købmændene Chr. Johansen
og Peter Sørensen samt grosserer S.C. Lorentzen, alle fra Tønder.
Det siges, at Hamburg – Amerika linjen fra storaftager.  

Bånd og
Kalmus

Også bånd blev fremstillet
i stor stil Aventoft. Købmand Petersen i nærheden af Skibroen i Tønder
var blandt aftagerne.

Kalmus
anvendte marskboerne til sengefyld. Det erstattede halm, på grund af
mangel på dette under krigen.  

Oprensning af Sønderå
og Grønå

En anden vigtig indtægtskilde
var arbejdet med at renholde Sønderå og Grønå, som skulle oprenses
to gange om året. Renholdelsespligten påhvilede amtet, der lejede
aventofterne til at udføre oprensningen.  

Bager Andersens gode ide

Bager Andersen fik den gode
ide, at sejle rundt og sælge brød fra sin båd. Det foregik så til
beboerne i udbjerg, Grippenfeldt, Lyst, Fiskehusene, Rosenkrantz og
Rudbøl helt frem til Første Verdenskrig.  

Kilde:


Se litteratur, Tønder, Højer og Møgeltønder

Relevante artikler:

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Tøndermarsken under vand

Bådfolket fra Rudbøl 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder