Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Gader og veje på Østerbro

Marts 30, 2008

Denne lange liste indeholder
størstedelen af gader og veje på Østerbro.
Ofte fortæller navnene en god gang lokalhistorie. For Østerbros vedkommende
er det tydeligt, at der har været masser af militær i området. Men
også havnen spiller en rolle. Der er en hel serie af danske byer og
øer, samt komponister.
 

Vi har brugt en hel masse kilder
i vores efterforskning. Disse kilder vil senere foreligge på en liste,
som vi kalder Litteratur Østerbro.
Det er en liste, som vi arbejder på. Den vil du kunne finde omkring
1. maj 2008 her på siden. Vi ønsker god fornøjelse. Hvis du vil udprinte,
så husk, at have en masse papir parat.

I de foreliggende samt kommende
artikler om Østerbro, vil du kunne læse meget mere om de forskellige
gader, veje og pladser på Østerbro. 

A.E. Kriegersvej:
Anders Frederik Krieger (1817 – 1893) var politiker, og boede på
hjørnet af Rosenvængets Tværgade og A.L. Drewsensvej. Krieger var
politiker og nær ven med skuespillerinden Johanne Louise Heiberg. 

A.L. Drewsens Vej:
Justitarius Adolph Ludvig Drewsen (1803 – 1885) var gift med en datter
af gamle Colin, og boede i en villa på vejen. H.C. Andersen var en
kær gæst. Han kom hver tirsdag og blev bespist. Drewsen stiftede foreningen
af 1837 til Forsømte Børn. 

Abildgaardsgade:
Maleren og grafikeren Nicolai Abildgaard (1743 – 1809) var bror til
lægen, senere stadsphysikus
Peter Christian Abildgaard, grundlægger af Veterinærskolen på Chritianshavn, 

Aggersborggade:
Vekselmager Hans Christian Aggersborg (1812 – 1895) var en af de største
villaejere i Classens have. 

Amerikakaj:
Her lagde amerikabådene til 

Annekegade:
Nederlandsk og tysk kæleform for Anna 

Arendalsgade:
Efter byen Arendal ved den norske kyst. 

Askøgade:
Efter en ø i Smålandshavet 

Baltikavej:
Mare Balticum” er den latinske betegnelse for Østersøen og
Bælterne 

Bechgaardsgade:
Komponisten Julius Andreas Bechgaard (1843 – 1916) var organist ved
den katolske Sankt Ansgar Kirke. 

Bellmans Plads (Bellmans
Gade):
Efter den svenske viseforfatter og komponist, Carl Michael
Bellmann (1740 – 1795). Bellmann blev for alvor populær i 1840’ernes
København. 

Bergensgade:
Efter Norges næststørste by 

Berggreensgade:
Komponisten Andreas Peter Berggreen (1801 – 1880) Huskes bl.a. for
Den yndigste rose er fundet
og Vær velkommen Herrens år.  

Biskop Krags Vænge:
Efter Roskilde – bispen Krag (død 1300). I 1294 gav han købstaden
København en udvidet stadsret. Han grundlagde i 1296, Helligaandshospitalet,
som senere blev sammenlagt med Vartov. Gammel Kloster ligger i Biskop
Krags Vænge. 

Blegdamsvej:
Blegmændene lagde de fugtede stoffer frem i solen, og siden blev de
hærdet i nattekulden. Der var i alt 24 blegdamme, der startede fra
Skt. Hans Gade. I 1672 blev disse blegmænd beordret væk på grund
af voldenes forsvar. I 1800’tallet dukkede de dog op igen. Den sidste
mand lukkede og slukkede i 1867. 

Blindestien:
Løber langs Blindeinstituttet 

Bogensegade:
Efter den nordfynske købstad. 

Bolandsvej:
Boland er et distrikt i den nordvestlige del af Grib Skov med navn efter
en forsvunden gård. Navnet betyder opdyrket jord. 

Bopa Plads:
Modstandsgruppen Bopa, startede som Kopa, Kommunistiske Partisaner,
men skiftede navn til Bopa. Det betyder Borgerlige Partisaner, for at
narre Gestapo. Med cirka 1.000 aktioner var det den mest aktive af alle
modstandsgrupper. 

Borgmester Jensens
Allé:
Jens Jensen (1859 – 1928) måtte ud at tjene som 12 –
årig. Han blev uddannet som malersvend. Han var formand for De Samvirkende
Fagforbund. Han var Københavns første socialdemokratiske borgmester,
valgt i 10. kreds. Han var ophavsmanden til Idrætsparken. 

Borthigsgade:
Kammerherre Christian Frederik Neve Bothig (1822 – 1905) solgte byggegrunde
til Arbejdernes Byggeforening. 

Brammingegade.
Efter jernbaneknudepunktet ved Esbjerg. 

Bredelandsvej:
Bredeland ligger ved Mårum i Nordsjælland. 

Bryggergade:
Bryggeriet Aldersro blev nedrevet i 1900, efter først at være fusioneret
med Marstrands Bryggeri på Vodroffsvej, hvorpå begge indgik i De Forenede
Bryggerier. 

Bryggervangen:
Her havde Københavns bryggere indtil 1500’tallet et stort græsningsareal
for heste og kreaturer. 

Børskovvej:
Efter den fældede skov mellem Esrum Kloster og Villingerød i Nordsjælland. 

Carl Johans Gade:
Den svenske konge Karl 14. Johan (1783 – 1844)var vel Napoleons bedst
begavede marskal. Han var døbt Jean – Baptiste Bernadotte. Blev i
1810 tronfølger. Dronning Ingrid var sjette led efter Karl 14. Johan. 

Carl Nielsens
Allé:
Komponisten Carl Nielsen (1865 – 1931) var vel nok Danmarks
mest betydelige komponist. Vi kender Du danske sommer, jeg elsker
dig
og Jens Vejmand. 

Christiansmindevej:
Landstedet Christiansminde var opført af murermester og brandkaptajn
Christian West. 

Classensgade:
Opkaldt efter generalmajor Johan Frederik Classen (1725 – 1792). Han
oprettede Frederiksværk, tidens største kanon – og krudtfabrik.
Hans store formue gik til velgørende formål. Dengang var Classensgade
adgangsvej til Justineborg, opkaldt efter hustruen til Peter Hersleb
Classen, bror til overnævnte. Broderen arvede jorden, og købte Det
Kongelige Fiskehus. Det var i Classens Have der blev udkæmpet nogle
slag mod englænderne i 1807. I øvrigt blev Victor Borge født i nummer
40. 

Collinsgade:
Embedsmanden Jonas Collin (1776 – 1861) huskes dels for at have anlagt
Kongelunden, dels for sin omsorg for H.C. Andersen. Collin var i to
perioder direktør for Det Kongelige Teater. 

Containervej:
På vejen ligger en containerterminal. 

Dag Hammarskjölds
Allé:
FN´s generalsekretær døde i et flystyrt. Indtil 1962 var
gaden en del af Østerbrogade. 

Dampfærgevej:
Færgeruten til Malmö åbnede i 1895. 

Danstrupvej:
Efter landsbyen nord for Fredensborg. I Vikingetiden har en vis Dan
lagt sin gård her. 

Drejøgade:
Den sydfynske ø, danner dette navn. 

Eckersberggade:
Guldaldermaleren, professor C.W. Eckersberg (1783 – 1853) var ven
med Thorvaldsen og fra 1919 professor for Akademiet. Har præget dansk
malerkunst som ingen anden. Han blev offer for den tids koleraepidemi
i København. 

Edward Griegs Gade:
Den norske komponist Edvard Grieg (1843 – 1907) komponerede bl.a.
musikken til Peer Gynt. 

Egebæksvej:
Efter den forsvundne landsby ved Espergærde. 

Emdrup Bakke:
Emdrup har sikkert navn efter det gamle mandsnavn Imbri. 

Emdrupvej:
Følger nogenlunde den gamle landevejs forløb. Siden 1580 forsynede
den opstemte Emdrup Sø – eller Lundehussø – København med vand.
I årenes løb er udhulede træstammer fra det gamle ledningsnet fundet
mange steder. 

Engelstedsgade:
Carl Sophus Neergaard Engelsted (1823 – 1914) deltog som marinelæge
i De Slesvigske Krige. Han var overlæge ved Almindeligt Hospital under
koleraepidemien i 1853 og påpegede tidligt, at tuberkulose kan helbredes. 

F.E. Ulriks Gade:
Fattiglægen Frederik Ferdinand Ulrik (1818 – 1917) var medstifter
af Arbejdernes Byggeforening. Han var efter krigen 1864 blevet udvist
fra Hertugdømmene og blev fattiglæge i København. Folk har ikke kunnet
dy sig for at kalde gaden Fulderiksgade.  

Faksegade:
Efter stationsbyen. 

Fanøgade:
Efter øen ved vestkysten. 

Farimagsgade (Lille):Den
tidligere Farimagsvej fra Østerbro til Vesterbro gik i zigzag og forbandt
Østerport, Nørreport og Vesterport. Den nuværende er anlagt på det
tidligere fæstningsareal efter 1870. Navnet hænger måske sammen med
at Christian den Fjerde skulle være kommet kørende på vejen, hvor
han så mødte en bonde, der ikke ville vige for kongen. Kongen havde
så beordret sine vogne til side, for at bonden kunne køre forbi.
Så far da i mag
, skulle kong Christian have sagt, idet bonden passerede.
Men historien er dog lidt tvivlsom.  

Fiskedamsgade: Svenske
lejetropper fik blandt andet også ødelagt fiskedammene uden for Vesterport.
Derfor beordrede Frederik den Tredje 12 karpedamme anlagt på Østerbro
tæt ved kysten. Kongens jæger Johan Dantzer fik 1679 fribolig i
Kongens Fiskehus
på hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden.
Han fik tilladelse til udskænkning af vin og øl. Han anlagde også
skydebane og andre forlystelser, og stedet blev et meget søgt traktørsted. 

Folke Bernadottes Allé:
Grev Folke Bernadotte (1895 – 1948) evakuerede efter forhandlinger
med SS – føreren Himmler i 1945 med de hvide busser danske
og norske kz – fanger. Dræbt i Jerusalem af den jødiske Stern –
organisation, da han fungerede som mægler i Palæstina – konflikten. 

Frederik den Femtes Vej:
(1723 – 1766). Han var Danmark/Norges konge fra 1746. Han indførte
pietismen til hoffet. Han var udskejende og fordrukken. Han grundlagde
Frederiks Hospital i Bredgade i 1752, som i 1910 blev flyttet til Rigshospitalet. 

Fritjof Nansens Plads:
Polarforskeren Fritjof Nansen (1861 – 1930) var den første, der krydsede
Grønland på ski. Med skibet Fram
udforskede han havstrømmene nord for Sibirien. Efter Første Verdenskrig
udførte han et stort humanitært hjælpearbejde. Han medvirkede til
hjemsendelse af 45.000 krigsfanger. Han skaffede fødevarer til sultne
i Volgaområdet, hvor bolsjevikkernes forfølgelse af bønder havde
skabt en hungerkatastrofe. I 1922 modtog han Nobels fredspris. 

Fruebjergvej:
Fruebjerg er en af de højeste bakker i Grib Skov i Nordsjælland –
65 m. Ved foden ligger en kilde, som i den kristne tid fik navnet Vor
Frue Kilde, og blev udstyret med et kapel af munkene på Æbeltoft Kloster.
Stedet var helligt i forvejen, så Vor Frue har nok afløst Freja.  

Fåborggade:
Den fynske købstads forstavelse betyder hunræv

Gammel Kalkbrænderi Vej:
I 1731 blev kalkbrænderiet efter et par år ved Langebro flyttet ud
omkring Nordhavns S – station – lige ud til kysten. Otte år senere
opførtes yderligere et brænderi. Kalkbrænderihavnen blev anlagt samtidig
med Frihavnen i 1895. I nutidens nr. 16 lå dengang familien Melchiors
landsted, Rolighed. Her døde H.C. Andersen den 4. august 1875.  

Gartnerivej:
Tidligere lå der et orkidégartneri på vejen.  

Gefionsgade:
Gefion var en evig ugift frugtbarhedsgudinde, der havde avlet fire sønner
med en styg jætte. Dem omskabte hun til okser, som trak ploven. Hun
pløjede Sjælland ud af Sveriges land, derved opstød søen Vänern.  

Gittervej:
Efter Frihavnsgitteret omkring Frihavnen. 

Glænøgade:
Øen sydøst for Skælskør har måske navn efter sine klinter – det
betyder klar og lys. 

Gribskovvej:
Efter Danmarks største skov. Betydningen er jord som kan gribes.
Skoven har været kongejord.  

Gunhildsgade:
Kvindenavnet var meget populært i den tidligere Middelalder. Begge
led betyder kamp. Svend Tveskægs mor hed Gunhild. 

Gunnar Nu Hansens Plads:
Gunnar Nu Hansen (1905 – 1992) var i generationer indbegrebet af dansk
sportsjournalistik. Tilnavnet røber hans begejstring.  

Gustav Adolfs Gade:
Efter den svenske krigerkonge Gustav 2 Adolf (1594 – 1632) der i Trediveårskrigen
tog over efter Christian den Fjerde. 

Gyritegade:
Det nordiske kvindenavn betyder gudinde og skøn. 

H.C. Lumbyes Gade:
Hans Christian Lumbye (1810 – 1874) var med på noderne ved Tivolis
åbning i 1843 valgte at gå i Johann Strauss den Ældres fodspor. Hverken
Champagnegaloppem
eller musikken til balletten Napoli
er gået af mode. 

H.P. Ørums Gade:
Lægen Hans Peter Ørum (1847 – 1904) blev borgerrepræsentant i 1894
og tog initiativ til oprettelse af Lægevagten og Boserup Seminariet. 

Hallinsgade:
Værkmester Niels Hallin (1832 – 1870) var medstifter af Arbejdernes
Byggeforening og foreningens første formand. Han var andenmester på
Burmeister og Wain. Han havde arbejdet i England som jernstøber, hvor
han noterede sig forskellen på spekulationsbyggeri og socialt byggeri.  

Halskovsgade:
Efter halvøen nord for Korsør. Betyder en skovklædt skråning.  

Hammershusgade:
Efter middelalderborgen på Bornholms nordspids. I lang tid Nordens
stærkeste, men ingen fæstning er stærkere end penge. Det lykkedes
for Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine
at flygte.  

Hans Knudsens Plads:
Pastor emeritus Hans Knudsen (1813 – 1886) stiftede i 1872 Samfundet
som antager sig vanføre og lemlæstede børn,

der i 1930 erhvervede en grund ved pladsen. Knudsen havde en kort tid
været præst i den danske koloni Trankebar i Indien.  

Haraldsgade:
Kong Harald Blåtand (død 986) hævder på den store Jellingsten, at
have gjort danerne kristne. Han flyttede i alle fald hovedstad – fra
Jelling til Roskilde.  

Hedemannsgade:
Hans Christopher Frederik Hedemann (1792 – 1859) var den yngste oberstløjtnant
ved udbruddet af det Slesvig – holstenske oprør i 1848. Han blev
alligevel øverstbefalende for den danske hær og udnævnt til
generalmajor. Selvom de danske styrker stod sig ved både Bov, Slesvig
og Als, var krigsministeren klogere og Hedemann blev fyret.  

Heisesgade:
Peter Arnold Heise (1830 – 1879)har komponeret melodier til en mængde
romancer, bl.a. Jylland mellem tvende Have. Det er også blevet
til en mængde operaer, korværker, balletter m.m. 

Helgesensgade:
Officeren Hans Helgesen (1793 – 1858) var født i Oslo. Efter krigen
mod Sverige 1813 – 1814 nægtede han at aflægge ed til den svenske
konge. Han fik tilladelse til at indtræde i den preussiske hær, og
deltog ved slaget ved Waterloo, hvor Napoleons skæbne blev beseglet.
Fransk gift og senere officer i Nationalgarden. Hustruen døde, så
han rejste til Norge. Og derfra til Danmark, hvor Christen den Ottende
gav ham en lille pension. Det Slesvig – holstenske oprør i 1848 betød
fast arbejde. I 1849 blev han oberstløjtnant og får kommando over
en brigade, hvormed han indtager Frederiksstad. Han forsvarede byen
tappert. Helgesen var en rigtig helt. 

Helsingborggade:
Efter Helsingørs svenske genbo, Helsingborg. 

Henrik Harpestrengs Vej:Efter
dansk middelalders mest berømte læge, ”kanniken” Henrik Harpestreng
(død 1244). Han var kendt for sin beskrivelse af lægeurterne.  

Herninggade:
Endnu i 1840 havde den midjyske tekstilby kun 21 indbyggere. Navnet
er tydet som horn. Et fremspringende bakkeparti. 

Hesseløgade:
Hesselø ligger i Kattegat, 27 km nord for Hundested. 

Hildursgade:
Valkyrienavnet Hilde betyder kamp og Hildes leg er sagaens
omskrivning for det samme. Den skønne Hildur blev bortført til Orkneyøerne,
men faderen indhentede sin svigersøn. Det kom til en drabelig kamp
mellem de to hære, som varede ved til solen gik ned. Næste morgen
vækkede Hildur ved trolddom de faldne krigere til ny kamp, og det skal
hun fortsætte med lige til Ragnarok.  

Hjalmar Brantings Plads:
Hjalmar Branting (1860 – 1925) dannede Sveriges første socialdemokratiske
regering. Han støttede de norske ønsker om selvstændighed, og talte
imod at føre krig på spørgsmålet. Det norske Storting havde god
grund til at tildele ham Nobels fredspris i 1921. Indtil Brantings død
hed pladsen, Stockholms Plads. 

Hjelmsgade:
Marsk Stig residerede ifølge folkevisen på Kattegatøen ud for Ebeltoft
– betyder den hjelmformede bakke. 

Hjortøgade:
Efter en lille ø mellem Tåsinge og Drejø. 

Hjørringgade:
Efter Vendsyssels gamle købstad. 

Hobrogade:
Efter købstaden ved Mariager Fjord. Ho er en gammel betegnelse for
bugt. 

Holbækgade:
Efter Tuse Herreds købstad – navnet betyder hule eller hul.  

Holstebrogade:
Den nordvestjyskse købstad har navn efter et hul. Her lå i
årtusinder vadestedet over Storåen. 

Holsteinsgade:
Frederik von Holstein (1771 – 1853) var chef for de frivillige kongelige
Livjægerkorps. Under den engelske belejring i 1807 angreb de det engelske
hovedkvarter på Hellerupgård. Angrebets tyngdepunkt lå i Holsteinsgade.
Eftersom Holstein havde vist mere end almindelig vovemod på krigsskuepladsen
blev han fundet egnet som chef for Det Kongelige Teater. Her blev han
fra 1811 til 1840. I 1849 blev Johan Ludvig Heiberg chef, og sendte
den gamle herre en fribillet – ståplads. Det fik Holstein til at
sprutte, at han aldrig mere ville sætte sine fødder i teatret.  

Hornemans Gade:
Johan Ole Emil Horneman(1809 – 1870) komponerede bl.a. musikken til
Dengang, Jeg drog af sted
og Højt fra træets grønne top. 

Horsensgade:
Den østjyske købstads navn er afledt af hest
især gammel hoppe. 

Horserødvej:
Efter landsbyen vest for Helsingør – også afledt af hors, gammel
hoppe.
 

Hovgaardsgade:
Polarforskeren Andreas Peter Hovgaard (1853 – 1910) deltog i svenskeren
Nordenskjölds berømte Vega – ekspedition i 1882 – 1883. Med
Dijmphna
drev han indefrosset over et år i Karahavet for at finde
nogle store øer, som han formodede fandtes nord for Sibirien. Han fandt
dem ikke, men det viste sig senere, at han havde ret. I sine sidste
år var han kongens jagtkaptajn.  

Høyensgade: Niels Laurits
Andreas Høyen (1798 – 1870) var den dominerende – og første –
danske kunsthistoriker i 1800`tallet. For ham var det nationale alt
afgørende, så han var skræddersyet til sin tid. Kunstforeningen i
København skyldes ham. Han var imponerende aktiv, både som videnskabsmand
og folkelig foredragsholder. Det var ham, der opfandt de danske
middelalderkirker. 

Indiavej:
Indiakajen anlagdes med henblik på Indiens – handelen. 

Irmingersgade:
Johan Heinrich Georg Irminger (1798 – 1854) havde været adjudant
hos Christian den Ottende og Frederik den Syvende. I 1849 fik han under
den slesvigske krig kommandoen over en batailjon. I København tvivlede
man på hans evner. Men efter udfaldet mod Fredericia, tog han kommandoen
efter Ryes fald. I slaget ved Isted optrådte han på ny i den klassiske
stil. Han forsvarede også de vestlige marskegne. Men Irminger var nedslidt.
To år efter krigen tog han sin afsked. Året efter rejste han til Tyskland.
Han døde på et sindssygehospital i Sachsenberg.  

J.A. Schwartz Gade:
Kunstdrejer Johan Adam Schwartz (1820 – 1874) blev i 1868 indvalgt
i bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening. En af de første gader
foreningen opførte, fik hans navn. Han var engageret i forbedring af
den faglige uddannelse og ville forene kunst og håndværk. Hans berømte
elfenbensdrejeri lå i Sværtegade 3, hvor en mindeplade er opsat i
porten. Lokalet er bevaret af Nationalmuseet. 

J.E. Ohlsens Gade:
Jørgen Ernst Ohlsen (1814 – 1862) overtog gartneriet ved faderens
død i 1845. Han var den første, der arrangerede blomsterudstillinger
og avlede frø. Enken Albertine og sønnen lagde hovedvægten på frøerne
og firmanavnet J.E. Ohlsens Enke blev berømt. 

Jagtvej: Den blev anlagt
i 1750 fra Falkonérgården til Store Vibenhus. Resten til Østerbrogade
fulgte i 1768. Vejen var fra start forbeholdt hoffet. Dele af Jagtvejen
var før den blev anlagt en sti til jagtselskaber. På Nørrebro havde
kongen længe før anlagt en Jagtvej, som ikke har noget med denne at
gøre. Af den gamle Jagtvej er kun Møllegade tilbage.  

Jellingegade: Gorm.
Thyra og Harald Blåtand gjorde Jelling berømt. Højanlægget er Danmarks
største gravanlæg. Jelling er måske afledt af gul. 

Jens Juels Gade:
Maleren Jens Juel (1745 – 1802) er ophav til motiver på pengesedler.
Han var hofmaler og vel den betydeligste portrætmaler i dansk kunst
overhovedet. Født på Fyn. 

Jens Kofods Gade:
Ved Roskildefreden i 1658 blev også Bornholm afstået til Sverige.
Jens Pedersen Kofoed (1628 – 1691) var en voldsom natur. I 1654 fik
han et manddrab på samvittigheden og blev skyndsomst soldat i den danske
hær. Ved freden blev han hjemsendt som menig rytter. Han deltog i en
konspiration mod de svenske besættelsesstyrker. Da den svenske kommandant,
oberst Printzenskôld en dag uden følge red ind i Rønne for at opkræve
skatter, tog de sammensvorne ham til fange. Da han ikke ville makke
ret, skød Kofod ham med sin pistol. Ved at foregive, at Prinzensköld
var i live, fik man enken og den lille garnision på Hammershus til
at åbne portene og overgive sig. Efter krigen overgav bornholmerne
sig til Frederik den Tredje. Kofod fik slået en streg over drabene,
blev udnævnt til landkaptajn, fik gården Maglegård ved Svaneke uden
afgift, og levede til sine dages ende. 

Jens Munks Gade:
Christian den Fjerde sendte Jens Munk (1579 – 1628) ud for at finde
en søvej til Amerika. Kun Munk og et besætningsmedlem overlevede.
Torkild Hansen har i en meget spændende bog beskrevet dramaet. 

Johan Svendsens Vej:
Johan Svendsen (1840 – 1911) var født i Norge. Han var førstekapelmester
for Det Kongelige Kapel. Festpolonaise
er hans mest kendte komposition. 

Juliane Maries Vej:
Juliane Marie (1729 – 1796) var Frederik den Femtes anden dronning.
Kongen tog initiativ til oprettelse af Frederiks Hospital i Bredgade.
Nu flankerer Juliane Maries Vej og Frederik den Femtes Vej Rigshospitalet.
Dronningen skulle i den grad hade Struensee, at rygterne gik på, at
hun dagligt havde kikkerten rettet mod hans jordiske levninger på stejlen
ved Amerikamøllen nedenfor Frederiksberg Bakke. Behjertede mennesker
fik dem en nat fjernet. Anledningen til at knytte hendes navn til vejen,
skulle være at Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseum) blev flyttet
til Rigshospitalet. 

Kalkbrændrihavn:
Den ny kalkbrænderihavn afløste i 1895 en ældre lidt længere inde. 

Kastellet:
Den officielle betegnelse er Citadellet, Frederikshavn til
ihukommelse af Frederik den Tredje, der i 1663 beordrede en ny Fæstning
opført til afløsning af Faderens.

Her sad Struensee og ventede sin halshugning. Her sad Griffenfeld o.s.v.
Tyske tropper sprængte sig den 9. april 1940 gennem Norgesporten. Helt
frem til 1950’erne brugte Kastelbageren en surdej, maleren Købkes
far havde lavet. 

Kastelsvej:
Vejen hed egentlig Citadelvejen, og var kørervej fra Østerbro
til Kastellet. 

Kattegatvej:
Måske er det hollænderne, der har døbt farvandet. Vikingetidens betegnelse
var Jyllandshavet eller Norgeshavet. 

Keldsøvej:
Efter en nu udtørret sø vest for Havreholm i Nordsjælland. Tolket
som Kedelsø. 

Kertemindegade:
Efter den nordfynske købstad. Navnet er sammensat af fjordens gamle
navn Kirt. Betyder indskæring og munding.  

Kildevældsgade:
Landstedet Kildevæld og senere traktørsted lå på hjørnet af Østerbrogade
og Borgervænget. Her lå faktisk en kilde. 

Kildevænget:
Efter Vartov Kilde – også kaldt Sankt Hans Kilde. 

Kirsteinsgade:
Finansmanden Carl Ludvig Kirstein (1793 – 1862) steg konstant i graderne
indenfor statsadministrationen – student 1811, etatsråd 1832. Han
blev medlem af direktionen for Det Kongelige Teater. Allerede i 1838
havde han fået nok og trak sig tilbage til landstedet Nøjsomhed. 

Klosterrisvej:
Klosterris Hegn er en lille skov syd for Hornbæk i Nordsjælland. 

Klostervænget:
Se under Gammel Kloster. 

Klubiensvej:
Højesteretssagfører Anton Hieronymus Klubien (1834 – 1893) var Frihavnsselskabets
første juridiske konsulent. På rejser i ungdommen blev han ven med
nordmanden Henrik Ibsen. 

Koldinggade:
Efter den østjyske købstad. Bynavnet er afledt efter fjorden eller
øen den kolde. 

Kong Oscars Gade:
Oscar den Anden var Sveriges konge 1872 – 1907 – og Norges til 1905.
En irsk doktor Wilde hjalp han over en ”stæroperation”. Og betalingen?
Det var nok for Wilde, bare sønnen måtte hedde Oscar.  

Korsørgade:
Korsør har altid været det vigtigste overfartssted til Fyn. Navnet
kan betyde et kors, et gammelt sømærke. 

Krausesvej:
Harthugger – stenhugger – J.W. Krause (1803 – 1889) var medejer
og senere eneejer af Kalkbrænderiet.  

Kristianiagade:
Oslos gamle navn var i brug fra 1624 til 1925 – efter byggekongen
Christian den Fjerde. 

Kroghsgade:
Gerhard Christoph von Krogh (1785 – 1860) var kommanderende general
under slaget ved Isted den 25. juli 1850. Slaget var en af de største
udkæmpet på åben mark i Norden. 41.000 danske overfor 27.000 slesvig
– holstenske. Krogh blev fændrik som 5-årig, sekondløjtnant som-10
årig, generalmajor som 62-årig. Kavalér hos Frederik den Sjettes
dronning Marie Sophie Frederikke i 28 år.  

Kuhlausgade:
Komponisten Daniel Friedrich Kuhlau (1786 – 1832) var født i fyrstedømmet
Hannover. Det er ham, der komponerede musikken til Elverhøj.  

Langelinie (Langelinie Allé)
(Langeliniekaj)
Siden promenaden foran Kastellet blev åbnet i 1848
blev åbnet for offentlig adgang, har den været udflugtsmål. I endnu
højere grad, da Den Lille Havfrue kom på plads i 1913. Langeliniekajen
er anlagt i 1895 for at adskille Frihavnen fra Københavns Havn.  

Langøgade:
Hvor stammer dette navn fra? Mindst otte danske øer hedder Langø. 

Lautrupsgade:
Skibsbygger C.N. Lautrup (1835 – 1913) havde værft, først på Østerbro
– siden i Hellerup. 

Lersø Parkallé:
Lersøen eller Rørsøen havde forbindelse til Sundet gennem Rosbækken,
indtil Lygteåen blev gravet for at skaffe drikkevand til København.
Lygteåen gemmer sig stadig under Lygten. I 1800’tallets slutning
var søen tørret ud, og afløst af et morads, hvor kurvemagere i omegnen
hentede råmaterialer, og hvor lersøbøllerne holdt til. Bøllen er
en nydelig blomst, men måtte ligge navn til de mere – især mere
– eller mindre ”besofne” eksistenser, der huserede i mosen.

(Læs mere om dette folkefærd
under Nørrebro her på siden).
 

Levantkaj:
Det Nære Østen hedder også ”Levanten” og har lagt navn til Frihavnens
nordkaj. 

Lindenovsgade:
Efter admiral Godske Lindenov (død 1612) som Christian den Fjerde sendte
over Atlanten. Han vendte hjem til København, og blev åbenhjertigt
fejret. Som uigendriveligt bevis på Grønlands fortsatte eksistens
havde den barske ”hugaf” bare kidnappede to grønlændere. 

Lipkesgade:
Portrætmaler Alexis Christian Lipke (1819 – 1895) meldte sig blandt
de første liebhavere til grunde i Classens Have. Var tegnelærer ved
københavnske skoler, men drev de sidste år land – og havebrug her
på Østerbro. Hans ”Wilhelmine” var gartnerdatter. 

Livjægergade:
Livjægerne og Herregårdsskytterne gjorde udfald mod de engelske belejringsstyrker
den 31. august 1807 fra Classens Have. 

Lundehusvej:
Lundehus var et vagthus ved Lyngbyvejen, hvor der skulle betales vejpenge.
Når man alligevel havde pungen fremme, kunne man lige så godt skylle
støvet fra halsen. Derfor voksede stedet til en stor gæstgivergård.
Den blev nedlagt i 1929.  

Lundingsgade:
General Niels Christian Lunding (1795 – 1871) sad som kommandant i
fæstningen Fredericia både under krigen 1848 – 1850 og i 1864. Da
han overtog kommandoen i december 1863, tilrådede han at opgive fæstningen.
Det ville man ikke i København, så han gik energisk i gang med at
forstærke den. Han forsvarede den også med stor dygtighed. Da ordren
så kom om at rømme, nedlagde Lunding kommandoen.  

Lundsgade:
Efter Lund i Skåne – Danmarks ærkebispeby i den katolske tid. 

Lüdersvej:
Ferdinand Vilhelm Lüders (1827 – 1895) blev i 1872 havnekaptajn,
dvs. øverste chef for Københavns Havnevæsen.  

Lyngbyvej:
Er et afsnit af den gamle kongevej til Hillerød (Frederiksborg) og
Hørsholm (Hirschholm). Fra slutningen af 1700 – tallet fik den almindelige
trafik lov at færdes på vejen mod at betale bompenge.  

Løfasvej:
Rederiet Løfa blev dannet i 1901, og havde adresse her. 

Løgstørgade:
Efter købstaden ved Limfjorden. Navnet er nok dannet af løgh,
gammeldansk for vaskevand og
ør betyder stenet strandbred. 

Malmøgade:
Skånes største og Sveriges tredjestørste by. 

Manøgade:
Vadehavsøens navn er udledt af mand.
Måske er det fordi, at øen er brugt som begravelsesplads. 

Marmorkaj (Marmorvej)
Henføres til Den Ankerske Marmorforretning. 

Marskensgade:
Marsken var i Middelalderen hærens leder og efter rigshofmesteren og
kansleren den mægtigste i riget. Titlen var lånt fra Frankrig,
marechal
. Det betød oprindelig (heste)staldmester. 

Marstaldsgade:
Efter handelspladsen på Ærø. Betydningen er hestestalden.  

Marthagade:
Efter Martha – Maria Magdalenas og Lazarus`søster – hende der ærlig
spurgte om ikke også Maria kunne give en hånd med. Det aramaiske kvindenavn
betyder fruen eller herskerinden.
Lazarus var formentlig adelig.  

Masnedøgade:
Efter øen mellem Falster og Sjælland. 

Melchiors Plads:
Grosserer Moriz Gerson Melchior (1816 – 1884) ejede landstedet Rolighed.
– opført 1790 – 1791. Dengang gik den lige ud til Øresund. Her
kom H.C. Andersen og her døde han 4. august 1875. Melchior var den
første jøde, der var medlem af grosserersocietetet, og han var formand
1873 – 1884. Han var medstifter af Privatbanken. 

Mellemkaj:
Efter Mellembassinet i Frihavnen. 

Middelfartgade:
Efter den fynske købstad – det mellemste overfartssted

Møllegårdsvej:
Møllegården brændte i 1903. 

Mårumvej:
Efter den nordsjællandske landsby – betydningen er i skoven.
Navnet passer stadig. Landsbyen ligger i et hak i Grib Skov.  

Niels W. Gades Gade:
Komponisten og dirigenten Niels Wilhelm Gade (1817 – 1890) komponerede
otte symfonier og blandt andet musikken til Bournonville – balletterne
Napoli
og Et Folkesagn.  

Nordhavnen (Nordhavnsvej):
Nordhavnen betegner området mellem Langeliniekajens yderspids og søfortet
Trekroner. 

Nordkaj:
Havneanlægget begyndte i årene 1885 – 1894. 

Nordsøvej:
Tyskerne kalder naturligt nok Vesterhavet for Nordsee. 

Nyborggade:
Den fynske færgeby lå i Middelalderen så praktisk midt i det hele,
at man holdt Danehof her. 

Nygårdsvej:
Opkaldt efter ejendommen Nygård. 

Nøjsomhedsvej:
Landstedet Nøjsomhed lå ved Østerbrogade 118. 

Nørre
Allé (ulige nr.):
Alléens linde blev plantet i 1744 – den blev
også kaldt Kongevejen til Helsingør. 

Oliemøllegade:
Efter Danske Oliemøller og Sæbefabrikker A/S. Nu ligger der et forretningscenter
på grunden. 

Oluf Palmes Gade:
Efter den svenske statsminister Olof Palme (1927 – 1986), der blev
myrdet. 

Olufsvej:
Udstykkeren, Oluf Bang Winge (1785 – 1867) var kul – og vinhandler.
Det var dengang, da børnene på vejen kaldte sig olerødderne. 

Omøgade:
Storebæltsøens navn er tydet som højere (end Agersø). 

Oslo Plads:
Indtil 1962 blev pladsen regnet for en del af Østerbrogade. Det gamle
navn Oslo er sammensat af Oss (en
as, nordisk Gud) og lo (lysning).
 

Otto Mallings Gade:
Komponisten Otto Valdemar Malling (1848 – 1915) komponerede bl.a.
balletten Askepot. 

Ourøgade:
Øens navn betyder øen ved bredden. 

Ove Rodes Plads:
Politikeren Ove Rode (1867 – 1933) var medstifter af Det Radikale
Venstre og redaktør på dagbladet Politiken. Indenrigsminister 1913
– 1920. 

Per Henrik Lings Allé:
Den svenske digter Per Henrik Ling (1776 – 1839) er udnævnt til
den svenske gymnastiks far.
Alléen ligger ved Idrætsparken. 

Petersborgvej:
Tsar Peter den Store kom i 1716 til København for at starte en krig
mod Sverige. I september ankom 19.000 russere fra Warnemünde. Da Tsaren
begyndte at undersøge voldenes højde og tykkelse, fæstningsgravenes
bredde, de danske geværer, kanonernes kaliber osv., troede københavnerne
inklusive Frederik den Fjerde, at han måske ville angribe hovedstaden.
Artilleristerne ved Øster – og Nørreport – byportene nærmest
den russiske lejr på Fælleden var i højeste alarmberedskab. Det russiske
besøg blev opgjort til 5.699 rigsdaler og 14 skilling. Efter besøget
blev villaen ude på landet opkaldt efter den by ysar Pjotr havde bygget
sig. Russiske officerer havde haft kvarter her, mens soldaterne boede
i telte. Den gamle landvillas navn overgik senere til beboelsesejendommen
Petersborg.  

Poul Henningsens Plads:
Arkitekt, vise – og forfatter, dragebygger, lysmenneske og såkaldt
samfundskritiker, Poul Henningsen (1894 – 1967).   

Ragnagade:
Det nordiske kvindenavn er sammensat af ord for guderne, de styrende
og strid.
 

Ramløsevej:
Efter den nordsjællandske lokalitet ved Arre Sø. Det betyder skråning
eller græsgang ved en sump. 

Randersgade:
Efter den østjyske købstad. Det betyder sandsynligvis bakkekam
og stendynge.
 

Redhavn, Nordre:
Red er betegnelsen for en ankerplads ud for en by eller havn. 

Reersøgade:
Efter en lokalitet syd for Kalundborg. Afledt af ordet Reidar. 

Ribevej:
Ansgar grundlagde efter sigende Danmarks første kirke i Ribe. Navnet
betyder nok flodbred. 

Ringkøbinggade:
Den vestjyske købstad er opkaldt efter det nærliggende Rindum –
bebyggelsen ved renden.
 

Ringstedgade:
Købstaden Ringsted er Sjællands gamle tingsted. Mange af de ældste
kongelige ligger begravet i Sankt Bendts Kirke – et tidligere Benektinerkloster
– bl.a. Valdemar 1. og 2. plus Knud Lavards skrin. Omkring 1400 opregnede
man 20 kongegrave. Bynavnet kan hentyde til tingstedets tre sten eller
mandsnavnet Ring. 

Romsøgade:
Efter øen i Storebælt 

Rosbæksvej:
Rosbækken afvandede Lersøen. I Middelalderen drev den Rosbæks Mølle
ved Gammel Vartov. De tre mølledamme blev anvendt til dambrug. Ros
betyder (strids)hest.  

Rosendalsgade:
Den hovedrige schweizer – statens salpeterleverandør med mange jern
i ilden både i Danmark – Norge og resten af verden Reinhard Iselin
(1715 – 1781) blev optaget i friherrestanden i 1776. Den initiativrige
mand havde i 1761 anskaffet sig et landsted på hjørnet af Østerbrogade
og Slagelsesvej. Året efter fik det navnet Rosendal. 

Rosenvængets Allé:
Se også ovenstående. I 1857 blev ejendommen udstykket til et fornemt
villakvarter, hvor bl.a. fru Heiberg, malerne Vilhelm Marstrand og P.C.
Skovgaard flyttede ind. Kvarteret var fashionabelt. Her boede også
politikere, vekselerere og fabrikanten, William Wain (B&W). 

Rothesgade: Juristen,
dr. Phil. Carl Ludvig Kirstein Rothe (1859 – 1923) var en tid redaktør
af Berlingske Tidende. Spændte vidt.  Kursusleder på Søofficer-
og Officerskolen, formand for bestyrelsen af Dansk – Vestindisk lotteri.
Sidste ejer af landstedet Nøjsomhed, hvorpå vejen er anlagt. 

Rovsingsgade:
Lægen Niels Thorkild Rovsing (1862 – 1927) var en af sin tids ypperste
kiruger. Professor ved Frederiks Hospital. 

Rubikonvej:
Da Cæsar overskred floden, Rubicon, erklærede han den populære overlevering
Terningen er kastet.
 

Rudolph Berghs Gade:
Ludvig Sophus Rudolph Bergh (1824 – 1909) var zoolog og læge med
speciale i hud – og kønssygdomme. Hans fordomsfri syn på prostituerede
patienter vakte opmærksomhed i samtiden. 

Ryesgade:
Generalmajor Olaf Rye (1791 – 1849) førte i ni uger klogt sin 5.
brigade langsomt op gennem Jylland og ud på Helgenæs. Her blev man
udskibet og overført til fæstningen Fredericia.. Den 6. juli gik de
danske styrker på de slesvig – holstenske stillinger. Efter timers
nærkamp var sejren dansk. Blandt de 500 døde danske, var Rye. Ingen
så hvordan eller hvornår. Siden har man sagt om faldne, at de er
gået til Ryes brigade.
Han er begravet på Garnisions Kirkegård.  

Rymarksvej:
I 1766 oprettede Torkel Baden, Rygård. Gårdet blev udstykket i 1902
af C.L. Ibsen. Hovedbygningen var indrettet til kloster af den katolske
Sankt Mikaels Stiftelse, som driver Den Franske Skole. Gårdnavnet er
indledt af et ord for rydning. 

Ryparken:
Under navnet, Seksualparken udødeliggjorde Hans Scherfig bebyggelsen
i romanen Idealister. Det gamle navn var Ole Nielsens vej –
efter samme Nielsen (1834 – 1900), der var medejer af Møllegården
ved Lyngby – Emdrupvej. 

Ryvangs Allé:
I 1622 anlagde Christian den Fjerde et område mellem Sankt Jørgens
Sø og Kalveboderne til Ladegården. Som erstatning fik København nu
Ryvangen på 196 tdr. Land, der til da havde været en del af Gentoftes
jorder. Ved vejen til vangen, som var delt i tre – Strandagrene, Vestagrene
og Engeskifterne – blev Vangehuset bygget til opsynsmanden. Ryvangen
er også blevet kaldet Bryggervangen – fra det gamle marknavn. I Ryvangen
ligger mindelunden for henrettede frihedskæmpere. 

Rønnegade:
Navnet på Bornholms hovedstad er sikkert udledt af råden (tang?). 

Samsøgade:
Efter Kattegatøen. 

Sankt Jakobs Gade:
Ligger over for Sank Jacobs kirke. 

Sankt Kjelds Gade (Sankt
Kjelds Plads):
Sankt Kjeld (død 1150) er en af de få danske helgener.
Han var biskop i Viborg, og gavmildheden i egen person. 

Scherfigsvej:
Bagermester Christian Adolg Scherfig (1800 – 1880) var grundejer i
Hellerup. Han ankom fra Pommern i 1817 som bagersvend, blev seks gange
fagets oldermand, var borgerrepræsentant og politiker. 

Sejrøgade:
Efter øen i Kattegat. 

Silkeborg Plads (Silkeborggade):
I 1844 anlagde Michael Drewsen – kendt fra Strandmøllen – en papirfabrik
i Silkeborg og dermed fik byen det, som gjorde den til købstad i 1900.
Bynavnet er forbundet med silke og silende vand. 

Sionsgade:
Efter slotskirken fra 1896. Zions bjerg er en af de høje, Jerusalem
er bygget på. 

Skanderborggade:
Skanderborg har navn efter slottet, som blev nedrevet efter 1767. Frederik
den Anden holdt lige så meget af Skanderborg som af Frederiksborg Slot.
Navnet er efter en middelalderlig landsby, Skanderup – Skandis
landsby.
Skandi er formodentlig et mandsnavn. 

Skarøgade:
Skarø ligger ved Tåsinge – betydningen er skår. 

Skovgårdsgade: Maleren
Peter Christian Thomsen Skovgaard (1817 – 1875) boede godt nok på
Østerbro, men i Rosenvænget. 

Skudehavnen (Skudehavnsvej):
Skudehavnen lå færdig i 1921.  

Smedelinien:
Spadserestien fra Churchillparken til Bernadottes Allé. I 1853 blev
der bygget et hus til 15. Batailjons bøssesmed ved Lollands Kontregarde.
Ide gode gamle dage stod der en vagt ved hver af Kastellets porte og
Smedelinien afpatruljeredes af en ofte generende Patruille paa 4
Mand, hver halve Time af 2 Mand, og om Natten fra Kl. 10
– 1 ½ hver 1 ½ time af 2 mand.
 

Sortedam Dossering:
Dossering betegner en vold eller en vej på en vold. – afledt af
dos
, et fransk ord for ryg.
Der har været nogen forvirring om hvilken af søerne navnet har været
knyttet til, men ikke om betydningen. Allerede i Middelalderen har en
dæmning stemmet Ladegårdsåens vand op, dels for at skaffe byens drikkevand,
dels for at skaffe vand til voldgraven og møllerne. Siden 12. november
1687 har det været strengt forbudt at vaske vogne og klæder i søen,
såvel som at kaste ådsler i den. I gamle dage kom de små københavnere
ikke med storken – de små (peblinge) blev fisket op af søen. 

Sorøgade:
Sorøs navn er måske udledt af et oldnordisk ord, for smuds eller
dynd.
 

Spangbergsgade:
Morten Petrovitj Spangberg (1698 – 1761) var født i Strandby ved
nutidens Esbjerg. I 1720 trådte han i russisk tjeneste. Deltog i Vitus
Berings ekspedition til Ishavet, og grundlagde både byen, Okhotsk og
den russiske Stillehavsflåde. Han satte sig ud over forholdsordren
om at forblive i Sibirien efter Berings død og rejste til St. Petersborg.
Dommen var selvfølgelig en dødsdom. Men det man ikke kan få tilladelse
til, kan man undertiden få tilgivelse for. Tsaren lod ham slippe med
en mindre degradering. Spangsberg er blevet karaktiseret som tyrannisk
og ”havesyg”. 

Stadens Vænge:
Rede penge undgik man gerne, så byens embedsmænd fik aflønning i
form af jord, som de selv eller andre kunne dyrke. 

Stavangergade:
Efter den sydnorske havneby som er landsted for norsk olieproduktion. 

Steen Billes Gade:
Steen Andersen Bille (1751 – 1833) var søn af en kontreadmiral, og
blev selv admiral. I 1787 – 1800 chef for en dansk styrke. I 1797
overvandt han en flåde ud for Tripolis. To år efter fik en algerisk
flåde det glatte lag. København var trætte af nordafrikanske pirater
og/eller kapere. Under slaget på Rheden var Bille chef for forsvaret
af Københavns søside, og meget imod Peymanns kapitulation til Nelson.
Bagefter var han en energisk leder af kanonbådskrigen – måske havde
han lært af piraterne i Middelhavet.  

Stjernestok:
En stjerne markerede at bygningen rummede marketenderi. 

Stockholmsgade:
Gaden ligger på den nedlagte fæstnings forterræn. Navnet skyldes
en plads med have og beværtning lige som de Frederiksbergske familiehaver.
I 1682 angives Stockholm at ligge ved Gammeltoftsgade nær nutidens
Sølvtorv. Forklaringen kan have sammenhæng med belejringen, men også
at stedet med københavnernes øjne ligesom ”Stockholm lå pokker
i vold”. Blandt lækkerierne fandtes friskmalet gedemælk. 

Strandboulevarden:
Gaden blev anlagt i 1896 samtidig med Frihavnen. Først året efter
fik den sit navn. 

Strandpromenaden:
Overskudsjorden fra gravearbejderne i forbindelse med anlægget af Boulevardbanen
medgik til Strandpromenaden. Servitutter sikrede grundejerne sundudsigt
frem til 1999. 

Strandvejen (59
– 95, 2 – 32E):
Siden den utålmodige Christian den Anden den
10. august 1515 hentede sin brud, Habsburgeren Elisabeth, selveste Karl
den Femtes søster, på Hvidøre, gik det slemt tilbage for Strandvejen.
Dengang var det Adelsvejen til Helsingør. Med tiltagende vejtrafik
var det uheldigt at den hele tiden sandede til eller blev oversvømmet.
Nedladende blev den kaldt Sandvejen. De, der havde råd, brugte Kongevejen
over Fortunen – selv gæster til Dyrehaven. Men i begyndelsen af 1800
– tallet fik behjertede privatfolk sat skik på vejen, som så blev
kildegæsterness foretrukne rute. 1865 åbnede Københavns anden sporvognslinie
– Sankt Annæ Plads – Lille Vibenhus. Det følgende år blev den
forlænget til Hellerup. Fra 1883 kom der dampsporvogn mellem Trianglen
og Bellevue, men den fik hestene til at stejle og løbe løbsk. Strandvejen
blev dengang kaldt En terrorismens alfavej. I 1892 kom der en
elektrisk sporvogn. 

Strømsvej:
Højesteretssagfører Rasmus Nyerup Strøm (1842 – 1918)var medlem
af Frihavnsaktieselskabets bestyrelse, folketingsmand, nationalbankdirektør
og borgerrepræsentant. 

Stubkaj:
Efter et tidligere havneforløb. 

Studsgaardsgade:
Lægen Carl Ludvig Studsgaard (1830 – 1899)havde ry som sin tids bedste
kirurg. Under krigen 1864 gjorde han sig bemærket ved flere lazaretter.
I 1875 blev han overkirurg ved Kommunehospitalet. 

Sundkrogsgade (Sundkrogen):
Bugten ved Kalkbrænderihavnen forsvandt, da havnen blev anlagt i 1965. 

Svanemøllevej:
Svanemøllen var en såkaldt hollandsk mølle syd for Tuborg. Vingerne
brændte i 1892, men møllebygningen overlevede. Den blev drevet videre
som restaurant Fokina indtil 1944, hvor sabotører sprængte
den i luften, fordi den blev frekventeret af tyske soldater. Svanemøllen
markerede Strandvejens begyndelse. 

Svanevænget:
Før udstykningen tilhørte arealet Svanemøllen. 

Sølundsvej:
Efter ejendommen, Sølund. 

Søpassagen:
Fører til Sortedams Sø. 

Saabyesvej:
Billedhuggeren August Vilhelm Saabye (1823 – 1916) var kolossalt stærk.
En gang gik han fra København til Frederiksborg Slot med et udkast,
som han ville vise kongen – Frederik den Syvende. Samme dag gik han
vejen tilbage. Kongen købte ikke. H.C. Andersen – monumentet i Kongens
Have og J.P.E. Hartmann på Sankt Annæ Plads er af Saabye. Deltog som
frivillig i krigen i 1848. En søn og en sønnesøn blev admiraler. 

Teglstrupvej:
Efter en forsvunden middelalderlig gård i Nordsjælland. Navnet eksisterer
i Teglstrup Hegn – navnet er forbundet med thegn. Dette betyder,
en fri mand.
I dette tilfælde: den fri mands gård. 

Teglværksgade:
George Owen anlagde i 1856 teglværket Aldersro. To år efter begyndte
ølbryggeriet af samme navn. Aldersrogade er opkaldt efter dette.  

Thomas Laubs Gade:
Komponisten Thomas Linnemann Laub(1852 – 1927) er en af de store komponister
af danske sange. Fra 1891 var han organist ved Holmens Kirke. Det var
Laub, der stemte rådhusklokkernes tonesammensætning efter en stump
skånsk middelaldermode. 

Trepkasgade:
Johan Christian Mathias Trepka (1809 – 1850) var i maj 1850 forfremmet
til oberst. Under slaget ved Isted 25. juli, blev han ramt i brystet.  

Trianglen:
Pladsen er trekantet og var allerede i 1700’tallet holdeplads for
kapervogne, der tog søndagsgæster til Dyrehaven, eller hvor de nu
skulle hen. 

Tronhjems Plads (Trondhjemsgade):
Den norske domkirkeby hed tidligere Nidaros. 

Trælastkaj:
Hentydning til firmaet Nordisk Træimport. 

Tåsingegade:
Øen Tåsinge er nok navngivet efter Thos,
farvandet mellem Fyn og Tåsinge. 

Ulvesundvej:
Efter sundet, der skille Møn og Sjælland 

UNICEF
– plads:
United Nations Children’s Fund – FN’s organisation
for børn og unge oprettet i 1946 har lagerfaciliteter i frihavnen 

Universitetsparken:
Universitetsparken er anlagt på den gamle Nørre Fælled. Tandlægehøjskolen
var den første institution som rykkede ud. 

Upsalagade:
Efter domkirkebyen Uppsala, hvor Sveriges ældste universitet blev grundlagt
i 1477. 

Urbansgade:
Pave Urban den Tredje stadfæstede 21. oktober 1186 Absalons overtagelse
af byen Havn til Roskilde Bispestol. Dokumentet er det ældst kendte
med relation til København. Urban døde det følgende år. 

Vangehusvej:
Markvogterhuset Vangehuset blev nedbrudt i 1950’erne. Det lå på
Strandvejen 87.  

Vardegade:
Efter den vestjyske købstad. 

Ved Vænget:
Hentyder til Rosenvænget. 

Vejrøgade:
Flere øer bærer navnet, der er forbundet med både vejr og vædder. 

Vennemindevej:
Københavns Bryggerlav ejede et mindre hus på Bryggervangen med navnet
Venneminde. Det blev før englandskrigene ombygget til en decideret
lystejendom Wenners Minde. Den lå på østhjørnet ved Jagtvejen.
Men gadens navn er hentet fra en yngre ejendom – Lille Venneminde,
nede ved Otto Mallings Gade. 

Venøgade:
Limfjordøens navn er uklart. 

Vermundsgade:
Ifølge Saxo var Kong Vermund far til ”Uffe hin Spage”. 

Vibekegade:
Vibeke er en plattysk kæleform af det nordiske Viborg – kamp eller
helligdom, vi eller værn. 

Vibenhus Runddel:
Store Vibenhus var fra 1629 bolig for opsynsmanden ved Kongevejen. Her
var også kro, vejene var støvede dengang. Navnet minder om Hans Andersen
Vive, der blev myrdet i 1649. Om det var hans nidkær med opkrævningen
af bompenge, der kostede ham livet, vides ikke. Vej patruljerne blev
afskaffet ved kongelig resolution 29. september 1767. To år senere
var chausséen fra Vibenhus til Lyngby åben for trafik – mod betaling.
En borgmester Hersleb lod i 1700’tallet en trædesten for ryttere
anbringe ved Vibenhus. Krydset var trafikknudepunkt også efter at Jagtvejen
mellem Falkonérgården og Runddelen var åbnet i 1750. Det gamle hus
nedbrændte i 1925. Ti år før var det slut med opkrævning af bompenge. 

Viborggade:
Efter den jyske købstad, hvor kongevalg i århundrede fandt sted. Betydningen
er afledt af vi, der betyder helligdom.  

Victor Bendix Gade:
Victor Emanuel Bendix (1851 – 1926) var komponist og professor ved
Konservatoriet, hvor han blev Wagner – fan. Som dirigent fremførte
han Wagners storværker længe før de kom op på Det Kongelige Teater.  

Victor Borges Plad


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro