Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

De første mennesker i Tønder

Marts 30, 2008

I et område med omfattende
oldtidsfund, med vikingetogter ude i Vadehavet, med en historie fuld
af dramaer og våben, er det mærkeligt at man først hører om Tønder
midt i 1100 – tallet. Gemmer byen på en hemmelighed? Hvordan er
byen opstået? Foregik der vikingetogter fra Tønder? I artiklen åbnes
der også en flig af Danernes tidlige historie.
 

Måske er Tønder opstået
som en landsby, godt beskyttet på en lille holm, omgivet af Vidåen
på den ene side og Laurentiusstrømmen på den anden side. Midt på
denne holm førte en landevej ud til den gamle by, Møgeltønder. Man
kunne fra Tønder sejle til Vesterhavet. Det kunne man ikke fra Møgeltønder.
Måske har dette været muligt en gang. Den gamle kyststrækning var
ikke langt fra Møgeltønder. 

Dansk eller tysk?

Der er forskellige opfattelser
af, om Tønder opstod som en tysk eller dansk by. Danske forskere mener,
at Tønder er opstået som en dansk by. Ældre tyske forskere, som blandt
andet Tønders egen Carstens
mener, at Tønder var en frisisk by.

En anden kendt historiker
Ludvig Andreasen
mener at sproget i begyndelsen både var tysk og
dansk. Han mener desuden, at Tønder var grundlagt af tyske købmænd.  

Kigger vi på det første stednavn,
der dukker frem, møder vi navnet Litlætunder.
Dette navn er sammensat med det danske tillægsord Litlæ, der
betyder lille.

Ordet Mykæltunder indeholder
det gamle danske ord mykæl, der betyder stor.

Undersøgelser af Tønder Bys
ældste marknavne, som er nedskrevet mellem 1533 og 1594, viser undersøgelser,
at navnene er opstået blandt en dansk talende befolkning. Med andre
ord. Tøndringernes modersmål var dansk, da disse navne opstod. 

Hvad betyder Tønder?

Hvad betyder ordet Tønder?
Der er mange forklaringer. En af dem finder vi på den nye hjemmeside
om Tønder i Middelalderen, www.uwethomsen.dk

Min navnefætter mener, at
navnet har noget at gøre med udvinding af salt: 

  • Samme ord (Tunder)
    har vi imidlertid også i betydningen
    ”en kraftig ild”. I de fleste nyere forklaringer, ser man mere på
    det, der brænder, og vælger betydningen
    ”letantændelig materiale”. Men ordet er under alle omstændigheder
    nært beslægtet med nudansk ”tænde” og engelsk
    ”tinder”, tysk ”zünden” og
    ”Zunder”, og specielt sidstnævnte synonym kan dels oversættes
    til ”voldsom brand”, dels sidestilles med byens middelalderlige
    navn ”Tunder”.
  • Man har forsøgt
    at forklare navnets opståen ved en
    – angivelig – omfattende handel med fyrsvampe (”tønder
    – svampe”), der blev antændt, når man
    ”slog ild” med et fyrstål mod kanten af en flad sten) fra de store
    skovarealer, der skal have været på egnen, men netop forsvandt pga.
    denne udnyttelse.
  • Sågar en
    – påstået – usædvanlig høj frekvens af lynnedslag er kædet
    sammen med Guldhornene og et kultsted for Thor i Gallehus for at forklare
    ildens tilstedeværelse i stednavnet. Men de rygende saltbål, der kunne
    ses – og lugtes – op til 7 mil borte, vil være den logiske og jordnære
    baggrund for betegnelsen Tønder.

 

Saltbålene var et vigtigt
pejlemærke for skibsfarten. Og for de vejfarende. Måske var Tønder
et handelscentrum for udvinding af salt? 

Vi graver i jorden

Kigger man på Tønders allerældste
historie, er det som om, man fuldstændig har glemt, hvad der skete
rundt omkring. De såkaldte eksperter har overhovedet ikke beskæftiget
sig med de omfattende oldtidsfund især vest og nord for Tønder. Man
har heller ikke beskæftiget sig med udviklingen lige i nærheden. Det
synes utænkelig, at Tønder ikke har været med i denne udvikling.
I denne artiklel får vi jord under neglene, vi graver simpelthen i
jorden. 

Jylland rejser sig fra havet

For 23 millioner år siden
rejste Jylland sig fra havet, og Vesterhavet blev trængt i en sydvestlig
retning. Og omkring 7.000 år f.kr. var Vadehavets mange øer landfast
med Jylland.

På et tidspunkt gik den gamle
kystlinje lidt nord for Højer, syd for Daler, syd for Møgeltønder
indtil 2 km vest for Tønder. 

Jægerfolket

For 12.000 år siden levede
rensdyrjægere hernede. Man mener, at de er kommet syd fra. Elsdyr og
urokser blev jaget i fyrskovene. I åerne og søerne, samt på havet
fangede man fisk.

Potteskår, flinteskærver,
enkelte øksefund og lerkar beviser dette. Spirende til landbrug findes
helt tilbage til stenalderen. I lerkarene findes aftryk af hvede –
og bygkorn. 

Området befolket i Oldtiden

Store dele i det vestlige Sønderjylland
har været befolket i hele oldtiden. Især mellem Gallehus og Møgeltønder,
Mellem Østerby og Gærup, og mellem Emmerlev og Ballum.

Brøns og højderne ved Skærbæk
og Hjerpsted er særdeles interessante, når det gælder oldtidsfund.

Meget tidlig i historien har
det været en bygd omkring Hjerpsted, der strakte sig over Daler mod
Møgeltønder. Antagelig har der ligget en betydelig bygd mellem Hjerpsted
og Emmerlev. Her er fundet smukke bronzesværd.

Man foretrak høje, sunde og
tørre steder.

Mange strækninger synes, at
være ubeboelige dengang, blandt andet strækningerne langs Vidå, Arnå,
Hvirvlå, Grønå, Slogså, Sønderå, Gammelå og Skelbæk.  

Kig på endelserne i stednavnene

Hvis man ikke har fundet noget,
efter at have gravet, kan man måske opdage noget ved at kigge på de
gamle stednavne.

Gamle stednavne, der ender
på lund, vidner mange steder om tidligere skove, som vi intet kender
til i dag.

De ældste bebyggelser mener
man har endelserne – ing og – lev. Yngre er endelserne – høj
og um.  

Stridsøkser fra den yngste
stenalder er fundet ved Nørre Løgum og ved Bylderup. Flintedolke er
fundet ved Fogdrup og Hjerpsted. 

En skalp i den kristne jord

I den ældre bronzealder blev
man begravet i egekister. Sådanne er fundet i Lille Dragshøj ved Højrup
og Nøragerhøj ved Emmerlev.

Det fund man gjorde ved Lille
Dragshøj i 1860 var en velbevaret egetræskiste med liget af en mand
som var gravlagt med hele sit udstyr, klæde og våben, som skulle følge
ham på vejen hinsides.

Rygter vil dog vide, at kun
dele af fundet nåede frem til Det Oldnordiske Museum i København.
Indsenderen, den lokale præst havde ønsket at begrave den døde i
kristen jord. Forinden havde han dog skåret en skalp af den dødes
hoved.

Ved Nøragerhøj havde kohud
foret kisten. På huden lå rester af uldtøj, som dog var så skørt,
at kun små prøver kunne udtages.

Midt i kisten lå den døde
mands udstyr. En spiralring af dobbelt guldtråd, et bronzesværd og
et kohårn, formentlig et drikkehorn. En af Højfolkets fornemme krigere
havde kisten rummet. Fundet blev gjort i 1856. dengang havde man ikke
de samme metoder, som man har i dag. 

600 bronzealderhøje

Alt tyder på, at der i bronzealderen
var en betydelig aktivitet i området. Således er der i det gamle Tønder
Amt fundet ikke mindre end 600 bronzealderhøje. 

Jernalder – fund

Ved Roager er afdækket en
næsten fuldstændig jernalderlandsby med hytter af ler, træværk,
smedje og en ”kirke”. En anden betydelig boplads strakte sig i jernalderen
fra Ottersbøl over Mjolden til Forballum.

Ved Emmerske er der fundet
smelteovne fra jernalderen. Dette tyder på at man har forarbejdet myremalm. 

Alsinger vandt slaget

På Nordals ligger Hjortespring
Mose to kilometer fra kysten. Her gik en fjendtlig hær i land i det
4. århundrede f.kr.

De kom i hurtige krigskanoer.
En tre – fire stykker var hver bemandet med cirka 20 krigere. Hver
kriger havde et træskjold, et tungt spyd eller en lanse, samt et kastespyd.
Enkelte havde et sværd med. Inde bag ved kysten stod en anden hærstyrke
og ventede.

Det var alsingerne, der vandt
slaget. Men hvem de kæmpede mod, vides ikke. Måske kom de fra egnen
omkring Elben.

Ruten kunne være gået fra
Elbmundingen og Vesterhavet via Ejderen, floden Trene og Slien til Østkysten.
Denne rute blev senere brugt af Vikingerne. De senere fund i mosen efterlader
flere spørgsmål end svar. 

Masser af kriger – grave

Fra Ældre Romansk Jernalder
er der fundet cirka 50 gravfund i egnen omkring Tønder, Højer og Ballum.
Allerede i slutningen af Den Keltiske Jernalder var der masser
af krigergrave i Syd – og Sønderjylland, og de var rigt udstyret. 
Krigerne blev begravet under udførelse af overdådige begravelsesritualer.  

Mange våbenfund i sønderjydske
moser tyder på, at der har været en del angreb fra kontinentet i de
første to århundrede efter Kristi fødsel. 

Dankirke
– en stor handelsplads

En blomstrende handelsplads
befandt sig i år 200 i Dankirke tæt ved vandet og marsken syd for
Ribe. Handelspladsen var allerede grundlagt i slutningen af den keltiske
jernalder. Man kan se, at der var import af glas, og der er fundet mange
romerske mønter.

Glasset man fandt stammede
fra Frankerriget. Meget tyder på, at der har været direkte kontakt
mellem Dankirke og den nedre Rhin.

I 400 e.kf. var stedet vokset
til en rig boplads. En stormandsgård befandt sig på stedet helt ind
i 700 – tallet.. 
 

Navigation efter stjernerne

Dengang 200 e.kf. sejlede man
om natten og navigerede efter stjernerne. Der var masser af sejlads
i Vadehavet og langs Jyllands vestkyst ned til Rhinen. Man kaldte sejladsen
for Nattespringet. Man skulle helst nå sit mål inden daggry.  

Offermoser

Ejsbøl Mose ved Haderslev
fungerede som offermose. Her har man fundet mange våben. Meget tyder
på, at et angreb østfra, er slået tilbage engang i 300 e.kf. 
I alt er der fundet 2.500 dele i mosen. 

Også i Nydam Mose i nærheden
af Sandbjerg Slot nord for Sønderborg, er der gjort enestående fund.
Her indgik skibe også i våbenofringerne. En sønderhugget egetræsbåd
er blandt fundene. Helt indtil 420 e.kf. blev der ofret våben i mosen.  

Spørgsmålet er om de fjender,
der gang på gang angreb den sønderjyske østkyst også engang imellem
nåede til Tønder – egnen?  

Søspærringer

I Haderslev Fjord lavede man
dengang søspærringer for at forhindre fjenden i at nå land. Det var
for at forhindre fjenden i at nå land. Nedhamrende pæle og vandretliggende
træpæle havde til formål at lukke for fjendtlig sejllads. Disse spærringer
kaldtes Magrethes Bro og Æ Lei.  

Olgerdiget

Inde på land blev der bygget
store voldanlæg. Det ældste er Olgerdiget, en kæmpe konstruktion
afbrudt af vådområder, der dækker en strækning på 12 km.

Dette blev formentlig opført
omkring 219 e.kf. Anlægget gik fra det sumpede terræn fra Urnehoved
sydvest for Aabenraa til Gårdby syd for Tinglev.

Det bestod af en voldgrav og
øst for den tre til fem rækker med tætstillede egestammer. Der er
gået i alt 90.000 egestammer til hele konstruktionen.

Det må have været en stærk
fjende, der dengang har truet landsdelen. 

Omtrent samtidig blev Æ
Vold
opført. Den lå omkring Lerskov og Genner. I 1912 blev den
beskrevet som overordentlig velbevaret Vold med Grav foran.
Graven var omtrent 4,5 meter bred. 

Ved Dollerup lå det 12 kilometer
lange Trældige. Det er yngre end den keltiske jernalder. 

Ubesvarede spørgsmål

De store konstruktioner krævede
store mandskabsstyrker. Noget tyder på, at samfundet var styret af
en overordnet myndighed. Hvem var det?

Hvem var alle de krigere og
soldater i Sønderjylland?

Og frem for alt, hvem var fjenden?
Var det dem fra Svearnes land, eller var det Danere? 

Masser af fund

I Mølleparken ved Løgumkloster
har man udgravet et over 35 meter langt hus, hvori der var ildsteder
i begge ender. 

På Hjemsted Banke i nærheden
af Skærbæk lå en landsby som i 500 – tallet bestod af seks indhegnede
gårde. En gravplads er også fundet. Den rummede grave fra ældre tider,
blandt andet en snes grave fra den ældste germanske jernalder.

Både i nærheden af Møgeltønder
og Tønder er der fundet guld fra ældre germansk jernalder, og en flot
kvindeskat
i guld er fundet ved Skodborg. En sølvskat er fundet
ved Simmersted. 

Guldhornene fra Gallehus har
vi beskæftiget os med i andre artikler. De stammer antagelig fra 400
e.kr.  

Den robuste
”Bondestand”

Den såkaldte Bondestand
levede i området 3 – 4.000 f.kr. De var særdeles robuste mennesker.
Udgravninger har vist, at man kunne foretage hovedoperationer. Cirka
halvdelen overlevede en sådan operation.

Dengang blev mændene 1,68
m, mens kvinderne blev 1,55 m. Den gennemsnitlige levetid var 35 år.
Enkelte blev 50 – 60 år. Der var nedslidte tænder, men ikke tegn
på karies og heller ikke tegn på fejlernæring. Tøjet bestod af grov
hessian og sækkelærred.

Man har fundet mange rester
af datidens dysser og jættestuer. 

Højfolket

Højfolket
levede her 1.500 – 1.100 f.kr. Man brugte lerkar og en ny ligbrændingsteknik.
En del keramik blev også anvendt. Især findes mange fund på Sild.
Mange fund af Højfolkets egekister er gjort i Sønderjylland.

Det var også i denne periode,
at vi kender Solens Folk, det er dem med det kendte fund Solvognen
fra Trundholm.  

Bronzealderens styreform

I Bronzealderen
var der små høvdingedømmer, hvor magten lå i hænderne på en krigselite,
hvis spor vi finder i talrige stenhøje. Bygderne lå i en afstand af
20 – 40 km. Man havde en slags alliance i en afstand på 100 – 200
km. Mellem disse alliancer udvekslede man varer og metal og i nogle
tilfælde også mennesker, når der blev udvekslet ægteskabspartnere.

Dengang kunne man allerede
bygge både med plads til 30 mennesker.  

Mange bopladser langs Vadehavet

Den yngre bronzealder
var fra 1.100 – 700 år f.kr. Langs Vadehavet findes mange bopladser.
Her holdt man får og gedder som husdyr. 

Drengsted
– en jernalderlandsby

Fra cirka 750 – 500 f.kr.
havde vi Jernalderen. I Drengsted syd for Ribe har man fundet
en stor jernalderbosættelse. I begyndelsen bestod landsbyen af 11 gårde,
der lå i to rækker. Her er foregået en omfattende jernproduktion. 

De gamle veje

Man har påvist nogle ældgamle
veje i området. En vej gik fra Vonghøj mod nordvest over Lovrup og
Gasse til havet ved Brøns. Gennem Ravsted sogn gik en vej syd om Bredevad,
nord om Terkesbøl over Kravlund og Gårdeby ud til ”Oldemorsdiget”. 
 
 

Ribe anlægges

I Jylland og andre dele af
Danmark var der et eller flere kongedømmer under opbygning, derom vidner
en plads som Ribe. Fra det 8. århundrede nævner frankiske kilder også
direkte eksistensen af konger i det danske område, hvis magt strakte
sig ud over lokale områder.

Det var Ongendus
eller på nordisk Angantyr, der grundlagde Ribe i 700 – tallet.
Ad Ribe å kunne man sejle ud i Vadehavet. På en markedsplads blev
der spundet garn, fremstillet skeder, punge, bælter, remmer, seletøj
og sko. Smede arbejdede med bronze, messing og sølv. Forarbejdning
af glas og rav fandt også sted.

Man anlagde antagelig handelspladsen
for at tiltrække frisiske købmænd. 

Egentlig burde vi også nævne
handelsstedet Hedeby og Dannevirke fra 700 – tallet. 

Samfundet ændrede sig

Omkring år 1000 opstod der
et egentlig dansk nordsøimperium. Med rette kan man tale om, at den
danske konge var hersker over både England, Danmark, Norge og en del
af Sveaernes land. Men der var intet, der forbandt det store rige, derfor
faldt det hurtigt fra hinanden. Og inden det kom så vidt, måtte Danerne
meget igennem.

Samfundet ændrede sig. Danerne
blev kristne. Storgodser og kongsgårde opstod.  

Den engelskfødte Willibrord
begyndte allerede tidligt i 700 – tallet at kristne friserne, og dermed
kom han i kontakt med Danernes konge, Angangtur. Denne blev beskrevet
som 

  • mere grusom end
    et vilddyr og hårdere end sten.

 

Dannevirke anlægges

Det første kongedynasti begynder
blindt og ender ligesådan. Vi hører om en normanderkonge, der hed
Sigfred
, der blandt andet hjalp sakserne mod frankerne.

Det forhindrede dog ikke Karl
den Stores tropper at foretage en ren udryddelseskrig. Ved den lejlighed
blev store dele af befolkningen nord for Elben udryddet eller deporteret
og erstattet af frankerne.

Den farlige nabo mod syd, fik
den danske konge Godfred til at bygge en vold, der strakte sig 

  • som et boldværk
    langs Ejderens nordbred fra den østlige havbugt som de (Danerne) kalder
    Ostersalt, til det vestlige ocean, kun afbrudt af en enkelt port, gennem
    hvilke vogne og ryttere kunne komme ind og ud.

 

Rigtig gættet, det var Dannevirke. 

Godfred dræbt af sine egne

Godfred iværksatte et storstilet
angreb mod Frisland fra søsiden, men blev ombragt af sine egne hirdmænd.

Frankerne havde ganske givet
en finger med i spillet.

Efterfølgeren Hemming
indgik våbenstilstand på en ø i Ejderen.

Men roen var ikke genoprettet.
Der berettes om krige mod det karolinske rige i 815 og 817. 

Fra konge til sørøver

I Danernes land var der uro.
Det resulterede i, at Harald Klak
, den fordrevne danske konge flygtede til Saksen og sluttede sig til
fjenden, men henved 100 skibe. Herfra ville han erobre Danernes land.
Han blev døbt og kejseren havde udnævnt to munke Ansgar og Autbart,
der skulle ledsage Harald til Danerne.

Men Harald Klak blev aldrig
mere Danernes konge. I stedet drev han omfattende sørøvervirksomhed
fra sit eksil i Frisland.  

Ansgar

Ansgar blev ærkebiskop i Hamborg,
men måtte flygte, da vikinger i 845 plyndrede byen. Dette var hvis
nok organiseret af Daner – kongen.

Ansgar, der skulle missionere
i Danmark døde i 865. Han fik bygget kirker i Ribe, Hedeby og Birka
i Sverige. 

Vikingetogter gennem Vadehavet

Vikingerne erobrede i 844 Lissabon
og Sevilla. De hærgede i Nordafrika, Sydfrankrig og plyndrede også
Pisa i Italien.

Turen til alle disse togter
gik gennem Vadehavet.

Meget tyder på, at Danernes
rige var splittet i flere mindre riger, hver med deres hersker. I slutningen
af 800 – tallet nedtonede vikingerne for en tid, deres aktiviteter. 

I Vikingetiden var Sønderjylland
tæt bebygget. Der er fundet vikinge – landsbyer i Gl. Hvidding og
Vilslev. Her er fundet rester af plove. Så jorden må være blevet
bearbejdet.

Gravpladser fra vikingetiden
er fundet på Sild, nord for Tønder, ved Tinglev og en masse nord for
Skærbæk. Endnu flere på øen Føhr.

Omkring Tønder er der fundet
mønter fra 900 – tallet. På de nordfrisiske øer er der fundet mønter
fra 800 – tallet. 

Dynasti i Sønderjylland

I begyndelsen af 900 – tallet
skulle der efter sigende herske et dynasti i Sønderjylland, der skulle
være kommet fra Sverige. Angiveligt var det styret af Hardegon,
Gorm den Gamles
Far.

Jellinge
– stenene
betegnes som Danmarks dåbsattest, mens Saxo mener,
at Danmarkshistorien begynder med Dan og Angel, Humbles sønner. 

Historieskriveren, Widukind
(ca. 970)beretter om et tysk angreb mod de frisiske øer. 

  • Da han (Henrik
    den 1. – fuglefænger) nu havde underlagt sig alle de omboende folk,
    førte han en hær mod Danerne, der hjemsøgte friserne med sørøvertogter.
    Han slog dem og gjorde dem skatteskyldige.

 

Tysk overherredømme

Det tyske herredømme varede
dog kun 9 år. Harald Blåtand udbyggede derefter Ddannevirkes østflade.

Et mystisk brev dukker op i
965, efter at Kong Harald var gået over til kristendommen. Brevet var
fra den tyske kejser, Otto den 1.
hvori han tilstod biskopperne i Slesvig, Ribe og Århus fritagelse for
alle afgifter til den tyske kejser.

Betød det, at Harald havde
anerkendt tysk overherredømme over Danmark? Eller skyldes det et udtryk
for tysk imperialisme? 

Ifølge Widukind var danskerne
et fremmed og fjendtlig folk. I 970 indgik Harald Blåtand en alliance
med den tyske kejser, Otto den 2. efter et slag mod Slesvig by. Kejseren
erobrede også Dannevirke. Men krigslykken vendte nogle få år senere. 

England erobres

Derhjemme var der udbrudt borgerkrig.
Sven Tveskæg
havde taget magten fra sin far, Harald Blåtand. Denne
Sven Tveskæg angreb England og aftvang dem 10.000 pund sølv. Han angreb
alt og alle. I 1013 ville han erobre hele England. Året inden havde
englænderne ellers måtte punge ud med 48.000 pund sølv. For at blive
fri for danskerne.

I begyndelsen havde Sven Tveskæg
ellers samarbejdet med den norske Olav Trygvarson.
Men omkring år 1000 besejrede han sin kompagnon i et søslag. 

Under englandstogtet døde
han. Hans søn Harald overtog tronen i Danmark, mens den anden søn,
Knud overtog England. Sidstnævnte blev kaldt Knud den Store.
Han slog sig ned her, og to af hans sønner fulgte efter.

I 1042 faldt Nordsø – imperiet
fra hinanden. 

Hedeby udslettes

Odinkar, biskop i Ribe
døde i 1043. Han var angivelig søn af Toke Jarl, og dermed
af kongeslægt, arvede en tredjedel af Sinland
(benævnelsen for Sønderjylland). Møgeltønder var som bekendt en
af disse enklaver. 

Hedeby var det vigtigste handelscentrum
i vikingetiden. I 1050 angreb den norske konge, Harald Hårderådes
byen, som blev fuldstændig raseret. 

Besøg i Ribe i 1070

Sven Estridsen herskede fra
Roskilde til 1074 eller 1076.

Dengang var det Adam af
Bremen,
der kunne fortælle om Danmark, mens Saxo fortalte
om landet i 1100 – tallet. Han fortalte, om digebyggeri langs vestkysten.  

Da Adam af Bremen besøgte
Ribe skrev han: 

  • Det var en by
    omringet af en anden flod, som strømmer en fra oceanet og hvorigennem
    skibene styrer ud mod Frisland, til England og til vort Sachsen.

 

Den første grænsejarl

Knud Larvard
blev i 1115 valgt som en slags Grænsejarl.
Han blev myrdet, og det førte til 25 års borgerkrig. Senere måtte
Valdemar den Store acceptere den tyske kejser som sin overherre. Ved
slaget i Bornhøved ved Kiel
i 1227 mistede Valdemar, dengang med tillægsnavnet Sejr,
hele det nordtyske område. 

Den første sønderjyske
hertug

Valdemar Sejrs søn Abel
blev sønderjysk hertug. Broderen Erik blev myrdet af Abels mænd ved
Slien i 1250.

Kong Abel lod sin ældste søn,
Erik (Abelsen)
fortsatte som hertug af Sønderjylland, da han selv
blev konge af Danmark. Hermed var der skabt en tradition, der gjorde
Sønderjylland til et specielt område helt indtil 1864/1920.  

Gemmer Tønder på en hemmelighed?

Og da var, der en der havde
gæstet Tønder. Den arabiske geograf Al Idrisi,
Han beskrev nærmest havnen i Tønder som en naturhavn, omgivet af bygninger.
Og det var 100 år inden byen fik sine købstadsrettigheder i 12 43.

Mon ikke byen bærer på store
hemmeligheder? 

Alle disse fund og den historie,
der er beskrevet i denne artikel, kan da ikke være gået Tønder forbi?
For så vidt, kan det være ligegyldigt om byen er startet som en tysk,
dansk eller frisisk by. Men mange forskere har baseret deres konklusioner
på byens oprindelse på et forkert grundlag.

Byens arkiv kunne måske have
givet svar på mange spørgsmål, men det gik tabt under en af de talrige
brande, byen har været udsat for.

Omkring slottet har det været
drevet landbrug, allerede i 1100 – tallet, og ved Nygade har der været
liv i jernalderen.  

Hjælp med at besvare spørgsmålet

Mit formål med dette er udelukkende
at stille spørgsmål. Der er sikkert professionelle, der er bedre til
at besvare spørgsmålet om Tønders oprindelse. Jeg er sikker på,
at læserne vil være med til dette. Indtil videre henvises til. 

  • www.uwethomsen.dk
  • Guldhornenes
    ældste historie
  • Møgeltønders
    historie
  • Tønderhus
    – slot, borg og fæstning
  • Tønders historie
    – fra begyndelsen

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder